Det var sent på eftermiddagen. Det var koldt, og den store syndige by lå hvid og uskyldsren. Gadernes skrald var skjult under et tykt lag sne, og de mørke piger på Vesterbro havde måttet tildække deres yndigheder med alt for tynde dunjakker. Butikkerne var pyntet op til højtiden med gran og flettede julehjerter, og i et vindue var der de sødeste buttplugs af celestrial glas med similistjerner, sorte dildoer med røde sløjfer, og der var satisfeyere i diskrete farver med silikonehætter og himmelske vibrationer. Og i det fineste af alle vinduerne var der udspændt en jakobsstige fra gulv til loft, og op og ned ad stigen kravlede yndige, trusseløse nissepiger. Det var så rent og smukt det hele, og havde det ikke været for trafikken, der næsten var gået i stå, ville alt have været såre godt.
Men I den sidste time var sneen igen begyndt at vælte ned, og nu hvor fygningen var taget til, lagde den sig i driver overalt hvor der var en smule læ. Byen var som fortryllet. Sneen dæmpede dens lyde, og man kunne knap høre de få biler, der med dampende udstødning trak gule og røde lysstriber gennem alt det hvide.
På fortovet gik menneskene som mørke silhuetter. Nogle med hastige, målrettede skridt. De skulle skynde sig hjem inden det hele lukkede. Andre var mere søgende, havde intet hastværk.
Der var to, en mand og en kvinde, der kom gående op ad Vesterbrogade. De havde været på hovedbanegården, ville skynde sig at komme med et tog inden det blev for sent, men så havde afgangstavlerne på perronen bekendtgjort, at al togdrift ud af byen var indstillet indtil videre. Derfor havde de forsøgt at finde ly for nattet i det nærmeste kvarter, var vandret gennem sneen på Vesterbro fra Ansgar til Nebo og videre til Hebron, men ingen steder var der plads at finde. Og nu gik de så her på Vesterbrogade med deres rullekufferter i retning mod Rådhuspladsen.
Manden tænkte stadig på nissepigerne i vinduet. Måske havde han bare et rigt indre liv ligesom … nej, nej. Han skubbede tanken væk, og den kvinde der gik ved siden af ham, var jo heller ikke en nissepige, selvom der var noget ved hende der fik ham til at tænke på sidste jul, hvor en sød kvinde havde skrevet til ham og siden vist sig for ham i et saligt syn.
Selvfølgelig var det upassende at have den slags tanker for en mand som ham. Han var en pæn og anstændig mand, og kvinden han gik ved siden af, var en pæn og anstændig kvinde. Det var netop derfor de befandt sig i byen, og nu skulle de jo hjælpe hinanden med at finde et par værelser.
Det forholdt sig nemlig således, at ministeriet den dag havde indkaldt til en stor konference. I løbet af formiddagen var folk ankommet fra institutioner og styrelser i hele landet. De var rejst fra deres hjemegn med tog, bil, bus eller fly, alt efter hvad der passede sig bedst, og det var meningen at alle skulle rejse hjem samme eftermiddag. Men magter, der var større end ministeriet, havde i løbet af natten ladet frembringe et dybt lavtryk over Irland og et højtryk over Nordskandinavien, og som følge heraf stødte fugtige luftmasser fra sydvest sammen med den arktiske kulde. Himlen åbnede sig, der faldt sne over hele landet, og der rejste sig en vind som i løbet af eftermiddagen voksede til kuling i de sydlige og østlige egne. Og sådan gik det til at Banedanmark måtte stoppe al togdrift, og at manden og kvinden denne sene eftermiddag var på vej mod Rådhuspladsen med deres rullekufferter.
Manden tænkte på alt det der var sket i løbet af dagen. Alle de fremmede ansigter, konferencelokalet med de smalle pulte, powerpoints, labtops, klikkende tastaturer. Hele tiden havde han haft den mærkelige følelse, at hun var der, kvinden. Hendes varme, hendes duft – alt det han havde længtes sådan efter i alle de år. Og måske sad hun lige bag ham. Den varmeste varme sol, en kærlighedssol, og hvis han vendte sig, ville han brænde op.
Og så gjorde han det, vendte sig – og var det ikke netop hende der sad der? Der var det med øjnene, eller var det munden? … og den pludselige varme i hans krop. Det blev for meget for ham, han var slet ikke vant til sådan noget. Han måtte kigge væk, og for at falde til ro og genvinde sin kølige dømmekraft – den han var så kendt for – lod han blikket glide ud gennem lokalets panoramavinduer og videre ud over de snehvide tage. Men der, i den flimrende hvidhed, tonede hun atter frem, kvinden. Næsten nøgen, og så varm at hun kunne smelte hele byen. Du skal ikke være bange, havde hun sagt. Slip dine tanker fri! Og snart var hans tanker overalt, de dansede som sommerfugle på hendes hud, løsnede hendes hår, kyssede hendes mund og blottede hendes bryster, og i et øjebliks vidunderlige vægtløshed trak de hendes trusser ned.
Mens powerpointens kønsforladte slides kørte hen over skærmen, sad han med lukkede øjnene for bedre at kunne se alt det dejlige. Og det var netop som han sad der i sine egne tanker, at det blev meddelt at ministeriet på grund af vejret havde afbrudt konferencen, og at man opfordrede deltagerne til at rejse hjem så hurtigt som muligt. I den pludseligt opståede forvirring begyndte alle at bevæge sig mod udgangen og ned i foyeren. Der var en puffen og masen, og netop som han i trængslen havde mistet alt håb om nogensinde at se hende igen, så havde hun stået lige der ved hans side.
Vi skal vist samme vej, havde hun sagt. Måske kan vi finde ud af noget sammen. Det var sådan hun havde sagt, og nu gik de så her på Vesterbrogade. De talte om masker og rollespil, om Blixen og om at omsætte drømme og længsler til historier. For at gøre indtryk på kvinden prøvede han at byde ind med noget klogt, et godt citat eller måske et lille vers citeret efter hukommelsen, men mest af alt havde han lyst til at hun skulle fortsætte, blive ved og ved med at tale så han bare kunne lytte. Og jo mere han lyttede, jo mere forekom det ham at han kendte den stemme. Ikke sådan at han havde hørt den før, nej, det var snarere ordenes rytme, de virtuose tankespring og de skarpe og morsomme pointer, der kom som små smæld med tungen.
»Hvad hedder du egentlig?« spurgte han.
»Anna,« sagde hun.
»Anna, det er et godt navn,« sagde han. »Jeg hedder Mikael.«
De gik over Rådhuspladsen og op ad Strøget. Skulle lige købe et par julegaver og nogle andre småting, nu de alligevel var i byen. Julebelysningen var tændt, der var en duft af brændte mandler og gløgg fra træboder med dampende gryder og fade, og fra butikkernes udendørshøjtalere lød julesange. Et rødt lingeri i et vindue sendte igen hans tanker tilbage til sidste jul. Så kiggede han på kvinden der gik ved hans side. Hun havde taget den ene handske af, og han så hendes fine, nøgne hånd. Så fin den var, og så kold den måtte være – og et sted derinde under frakken og alt tøjet var hun lige så nøgen som hånden, tænkte han. Helt nøgen og varm. Og han tænkte på alt det, der ikke var til at forstå, at sådan en pæn kvinde kunne gå der ved siden af ham og tale med den dejligste stemme om Blixen og alt det, og at hun helt inde under al tøjet havde tunge, modne bryster og den allerdejligste mås. Han kom til at tænke på nissepigen og det hun havde skrevet til ham sidste jul. Så lokkende og vidunderligt var det, og han så det hele for sig og følte det i sin krop, som var det virkelig sket:
… Dygtig dreng, hviskede hun og så ham kærligt i øjnene, inden hun trak hans bukser helt ned så hans manddom sprang frem. Han udstødte et lille gisp da den iskolde hånd greb om hans kugler. Den anden hånd lagde hun om skaftet og kyssede det blidt og vådt. Nyd det, hviskede hun til ham og kiggede samtidig op. Nyd din manddom, nyd din seksualitet. Din frække nissepige er til for dig, og kun dig.
Hun åbnede munden og lod hans glatte agern glide ind mellem sine læber. Hun nød hans suk, nød hans nydelse, nød følelsen af at vække hans liderlighed, og hans maskuline lyst fik hendes kusse til at løbe over. Hun glædede sig allerede til det øjeblik hvor han med læber og tunge ville gå på opdagelse i dusken og alt det bløde og våde som den skjulte. Senere ville hun lade ham slikke sin stjerne glat og glad, og han ville fugte sin finger med kussesaft og gøre hende klar, inden han lod sit stive lem glide ind mellem de bløde kvindeballer. Og så var han igennem, var helt oppe i hendes lækre, varme mås. Åh ja, som han kunne mærke hende, og han kunne ikke lade være med at smile af velbehag …
»Hvorfor går du og smiler så lyksaligt?« spurgte kvinden der gik ved hans side.
»Jeg kom bare til at tænke på noget,« sagde han forskrækket.
»Var det noget rart?«
»Nej, det var ikke noget.«
»Lignede hun mig – sig det!«
»Hvad mener du?«
»Hende du tænkte på.«
»Det ved jeg ikke,« sagde han, »jeg har aldrig set hende.«
Straks han havde sagt det, fortrød han, og han ville ønske han kunne trække ordene tilbage.
»Tænker du tit på hende?«
»Nej. Det er lang tid siden jeg har tænkt på en kvinde.«
De gik lidt videre og nærmede sig Kongens Nytorv. Han havde sådan en lyst til at tage hendes hånd og give den et klem og et kys, og derefter skulle hun have et kys på kinden. Men den slags kunne misforstås og i værste fald blive indberettet til ministeriet, som uden tvivl ville betragte en sådan adfærd som utilbørlig. Og da han var en pæn og fornuftig mand og hun en pæn og fornuftig kvinde, lod han være, og han sagde: »Jeg giver et glas gløgg på Hviids Vinstue så vi kan få varmen.«
Der sad mange mennesker i det mørke, brune lokale, og snakken gik livligt. De fandt en plads lidt for sig selv i det bageste hjørne hvor de kunne sidde over for hinanden. For første gang så de hinanden i øjnene, og manden så at det ikke kun var hendes stemme der var smuk. Hendes blik var fortryllende, og han ville gøre alt for hende, ville for alt i verden gøre indtryk på hende, og så fortalte han hende om noget han havde læst. Det var noget om det poetisk-masochistiske kærlighedsliv hos ålegræs.
»Zostera marina,« sagde hun, inden han var helt færdig. »Jeg har hørt den historie før, og under krigen var der i øvrigt en cigar der hed Zostera. Det var en rigtig dårlig cigar.«
Så kom gløggen, og mens de nippede til den varme drik, spillede han ud med Søren Kierkegaard, og hun talte om Inger Christensen og om at skrive en verden frem for at den skulle findes, og mens hun talte, tænkte han lystent på hendes varme bryster der måtte findes et sted derinde og på, hvor dejligt det ville være at favne hendes nøgne krop. Og han tænkte på de hvide trusser som han forsigtigt ville rulle ned over hendes mave, og på det magiske øjeblik hvor den behårede trekant ville komme til syne. Mysterium tremendum et fascinosum – var det ikke sådan hun havde kaldt det, den kvinde han aldrig havde set, men som han i al hemmelighed havde skrevet med?
Gløggen varmede så godt, han var lidt træt efter den lange dag, og selvom han prøvede at tage sig sammen, sank han ind i sig selv. Snart opsøgte hans løsslupne tanker alt det, der havde givet ham lindring og velbehag så mange gange før:
… Nu var hun helt nøgen som Gud havde skabt hende. Hun følte en kvindelig stolthed over at kunne vække hans lyst, og hun åbnede sit skød for ham, spredte skamløst sine damelår for at han generøst kunne skænke hende hemmelige og uudsigelige glæder. Og hendes blomst åbnede sig for ham og flød over med honningdug og nektar. Se hvordan den sukker efter dig, hvordan den længes efter dine læber, din lange snabel og din pik, sagde hun og trak benene op så han kunne se alt det dejlige. Han lod ansigtet synke ind i hendes skød, smurte sig ind i hendes safter og fandt med læber og tunge den lille mandel, der lå gemt så godt mellem de rosa folder. I det øjeblik var der intet andet i verden end deres begær, hans og hendes. Nydelsen samlede sig som en varm kugle i hendes underliv, hun spændte i kroppen, gik i bro og pressede sin kusse mod hans ansigt. Den var så våd, kussen, duftede så godt, og han tog imod hende, greb om hendes baller og lod fingrene glide ind i revnen. Kuglen i hendes krop blev tæt og hård, eksploderede, og udløste lystfulde sammentrækninger i hendes underliv …
»Tusind tak,« sagde kvinden, mens hun samlede de sidste, gennemvædede mandelstykker op med teskeen. »Hvor var det dog dejligt, og det gav varmen, kan du tro. Det er det første glas gløgg jeg har fået i år og det bedste nogensinde. Men vi må jo nok se at komme videre!«
De krydsede Kongens Nytorv. Det store julemarked så næsten autentisk ud i snevejret. De kastede et blik på D’Angleterres hvide, julepyntede facade, men besluttede sig for at finde et mere ydmygt sted. Derfor gik de ned langs Nyhavn med udsigt til værtshusene på kanalens nordside. Sneen havde lagt sig som flotte, hvide guirlander på skibenes rigninger, og byens lys glimtede i istapperne. En taxa prøvede at komme gennem snedriverne, ellers var der ingen biler. Lidt længere nede ad gaden var der et lysende skilt på en husmur. Hotel Bethel, stod der. Det så venligt og imødekommende ud og var som bestemt for dem. Derfor gik de ind, og i receptionen passerede de et ganske ungt par, der var på vej ud. Pigen var højgravid, havde hænderne under den store mave, og den unge mand var knap kommet ud ad døren før han i panik råbte på taxaen.
Manden og kvinden gik hen til skranken.
»Der skulle vel aldrig være et par ledige værelser?« spurgte han.
»I er heldige. Vi har netop fået et ledigt dobbeltværelse. Kom tilbage om et par timer, så har vi gjort det klar.«
Og sådan gik det til at de fandt ly for natten. Eller rettere – manden spekulerede over hvordan det egentlig gik til, og over hvordan de skulle sove i sådan et dobbeltværelse. Men sengene kunne vel trækkes lidt fra hinanden, tænkte han blufærdigt. Hun sagde ikke noget, og da de lidt senere hyggede sig med god mad og et glas rødvin på en restaurant tæt derved, undgik de at tale om det.
»Kender du historien om Jakob der flygtede fra Esau og lagde sig til at sove i det fri?« spurgte hun.
»Jeg har sikkert hørt om den i skolen, men jeg har glemt det. Fortæl!«
»Jakob lagde sig til at sove med hovedet på en sten, og i et syn så han engle stige op og ned ad en stige der gik fra jorden til himlen. Da himlen åbnede sig, og det guddommelige viste sig for ham, blev han grebet af stor ærefrygt. Der er nogen der kalder det ’mysterium tremendum et fascinosum’ – mysteriet om det frydefuldt forfærdende.«
Manden fik rødvinen galt i halsen, kiggede forskrækket op og spurgte: »Hvorfor kom du til at tænke på det?« Tidligere på eftermiddagen havde han set så forelsket på hende – åh, den stemme, havde han tænkt, og han havde jo netop tænkt på jakobsstigen, på nissepigernes bare numser og på det guddommelige syn sidste jul. Men nu var alt med et som forandret. Havde hun gennemskuet ham? Hvad vidste hun egentligt om ham?
»Nå ja, det fik jeg ikke sagt,« sagde hun, »men stedet hvor Jakob havde sovet, kaldte han siden for Bethel, altså ligesom vores hotel. Du så helt chokeret ud lige før – hvad troede du jeg tænkte på?«
Det sidste sagde hun med et drilsk, udfordrende glimt i øjet. Hvad var det for noget, det her? Og den måde hun sagde ’Ja-kob’ på med tryk på begge stavelser! Han prøvede at bevare roen. Fra sit arbejde var han vant til at lave risikovurderinger, og han vidste, at selv den mest usandsynlige hændelse ville indtræffe på et eller andet tidspunkt. Men hvad var sandsynligheden for at det lige netop skulle ske for ham? Kunne der mon være nogen der havde fået kendskab til brevene og hans hemmelige, erotiske liv? Indimellem havde han jo været uforsigtig og brugt ministeriets computer og netværk til sin private skriverier. Han overvejede situationen og gøs ved tanken om hvilken betydning det kunne få, hvis nogen havde afsløret ham. Men der var jo også en anden mulighed, tænkte han, og en strøm af kriblende fryd gik i det samme gennem hans krop. For var kvinden foran ham ikke både sød, dejlig, hemmelighedsfuld og fræk, fuldstændig som han hele tiden havde forestillet sig hun skulle være? Jo, fræk var hun – vidunderlig, lokkende fræk, og han kunne ikke lade være med at lege videre med tanken. Han vidste godt, at det var den last der måske havde ført ham i fordærv, men den havde også skænket ham mange glæder, og lige nu havde han brug for lidt trøst og lindring, og hvad kunne der egentligt ske ved endnu engang at lade tankerne lege frit? Bare et kort øjeblik, en sidste gang? Sådan tænkte han – og så gav han gav slip:
… Læg dig på knæ, din frække tøs!
Hun lagde sig lydigt på knæ med den bare numse lige imod ham. Smæk mig! sagde hun. Han var forbløffet over at det gik så let. Og hvorfor tøvede han, nu hvor han havde chancen? Smæk mig! gentog hun. Jeg har været fræk og du skal vise mig hvem der bestemmer.
Hun provokerede ham med sine ord og sin struttende dejlige kvindemås, kendte sine virkemidler og havde for længst gennemskuet hans begær og drømme.
Han lagde hende over sine lår, stadig tøvende, men hun var så urimelig dejlig og fræk, og hendes røv var urimelig fræk – åh ja, den røv. Han lod forsigtigt hænderne glide beundrende hen over den, kærtegnede den blidt, og en pludselig svaghed fik ham til at kysse ballernes glatte halvkugler og den lokkende revne. Han blev forvirret af sine egne følelser, af ømheden, ærefrygten og liderligheden. Blodet dunkede i hans pik, og han måtte lige røre ved hendes bryster, mærke deres tyngde, som de så sødt hang der foran hans lår. Kom så, sagde hun så. Du må godt!
Var det et tilbud eller en ordre? Han vidste det ikke, men han hørte klasket, mærkede det skælvende kød mod sin håndflade, og han så rødmen brede sig over den sarte, hvide hud. Han tøvede og slog så igen. Hun klynkede liderligt, og nu blev han ved, tretten, fjorden slag, og da han mærkede hendes fugtige kusse mod sit lår, blev han blød om hjertet, og hans pik blev hård og fast og borede sig ind i hendes bløde mave. Hun lagde sig på ryggen og åbnede sine lår. Kom min skat, hviskede hun. Giv mig din pik. Jeg skal have pik i nat. Kom, kom …
»Kom så Mikael, kom nu! Du sidder jo og drømmer.« Kvinden havde rejst sig og var ved at tage sin frakke på. »Lad os gå hen til Bethel inden det bliver for sent.«
De havde fået et fint værelse med to senge der var samlet til en stor dobbeltseng. Sengene kunne ganske rigtigt rykkes fra hinanden. Det ville måske være det bedste, men hvem skulle sige det? – og de kunne jo også bare sove i hver sin side. De talte stadig ikke om det, og sengene blev stående som de stod.
»Må jeg gå i bad først?« spurgte hun. Det var fint for ham, han satte sig hen til det lille skrivebord og læste i nogle papirer, bare for at være beskæftiget med noget. Han prøvede at se hende for sig mens hun tog tøjet af på badeværelset – nu måtte hun være helt nøgen, tænkte han, for han kunne høre bruseren derinde. Åh, så godt at tænke på vandet der løb ned over hendes bryster og ryg, ind mellem ballerne og ned over maven og trekanten. Hun brugte lang tid. Endelig blev der lukket for vandet, og han forestillede sig hvordan hun tørrede sig med det store håndklæde, ryggen, lårene, numsen – og hvor ville han dog gerne løfte hendes bryster, så hun bedre kunne komme til. Senere hørte han hårtørreren og de små lyde fra låg, tuber og krukker. Det var så intimt og dejligt, og han mærkede en sød varme i sit underliv. Til sidst børstede hun tænder, og døren gik op.
«Så er der ledigt,« sagde hun. Han sad med ryggen til badeværelset, havde hun mon tøj på? Han turde ikke vende sig.
»Kom bare,« sagde hun, »Du må gerne kigge.«
Han rejste sig og kastede et hurtigt blik på hendes krop som hun havde dækket med det store badehåndklæde.
På badeværelset smed han tøjet og åbnede for bruseren. Hans pik var stiv og strittende, sådan som den havde været flere gange i løbet af dagen. Han trak forhuden tilbage og vaskede den tynde hud omhyggeligt. Han tænkte på kvinden, og som han stod der med pikken i hånden, havde han sådan en lyst til at give sig selv en udløsning. Mon hun lyttede ligesom han havde lyttet? Måske lå hun derinde med en hånd i trussen og tænkte på ham? Han besluttede sig for at vente til han lå under dynen, og når han var sikker på hun sov, ville han snige sig til at kigge på hende mens han gjorde arbejdet færdigt.
Sådan var hans plan, og da han kom ind på værelset, havde han dækket sit underliv med håndklædet. Hun sov allerede, så det ud til. Han smed håndklædet og krøb ned under dynen, helt nøgen. Hun lå med ryggen til, og han kiggede ømt på hendes hår og nakke. Den hvide hud lyste i mørket. Han rørte ved sin pik, den var så spændt, følsom og utålmodig – de var som to gamle venner der havde forelsket sig i den samme kvinde, og nu måtte de støtte hinanden og få det bedste ud af det, tænkte han. Så lukkede han hånden om den, trak den bløde hud ned over det hårde skaft og overgav sig til sine følelser og drømme:
… Hun lå på knæ og kiggede op på ham. Så sød hun var. Hun havde vidunderlige øjne, og han stod der med sit lem så uforskammet strittende lige foran hende. Alligevel kiggede hun kærligt og overbærende på ham, og hun tog hans kugler i munden, en efter en. Et gys og en glæde gik gennem hans krop, da han mærkede hendes læber og tænder mod pungens silkehud. Han lod sine hænder glide gennem hendes hår, og han pressede hendes hoved ind mod sit skød. Hendes tunge gled op ad skaftet til pikhovedet, listede sig rundt om kraven, og så tog hun hele det blålilla hoved ind i sin mund. Han holdt vejret, kiggede på hendes nakke, på numsens fyldige halvkugler, og han mærkede at sæden var på vej ...
»Hvad laver du, Jakob? Hvorfor skjuler du din lyst?«
Sagde hun Jakob? Måske havde han hørt forkert. Han lod som om han sov og åndede tungt og regelmæssigt.
»Læg masken, Jakob. Du er så fuld af løgn, men mig kan du ikke narre. Jeg ser lige gennem dine masker, og jeg har lagt alle mine. Under dynen er jeg nøgen – hvis du tør, må du se det hele, mine nøgne bryster, mine bare baller. Du må se min frodige fjams og min kusse – husker du hvad jeg har fortalt dig om den? Den var engang kastanjerød, ved du. Kan du huske når jeg i vores drømme stod bøjet foran dig som en hoppe i brunst?«
Han åbnede øjnene og kiggede på hende. »Ja, jeg husker det,« hviskede han.
Hun sagde: »Her er jeg, Jakob. Det er sådan jeg er, en kvinde uden skam. En kvinde med køn, med fortrin, med fejl, med hemmelige lyster ligesom dig, og jeg vil dele det hele med dig, alt det jeg har fortalt dig om. Jeg kender din krop og under dynen er vi nøgne begge to.«
Hun vender sig om på siden og løfter sig op på albuen. Så tænder hun den lille lampe over sengen og siger:
»Jeg er Lea, og du er Jakob. Du er den jeg har delt mine drømme med, og jeg har vidst det hele tiden.«
Han ser forbløffet på hende, forstår det ikke. Hun er så smuk, og hele eftermiddagen og aftenen har han været så tæt på hende, så tæt på hendes varme bryster som han har drømt om så længe. Nej, han kan ikke forstå det – at noget kan være så smukt når ingen ser det. Han rører forsigtigt ved hendes krop – jo, den er varm og virkelig. Han lægger armene om hende og knuger hende ind til sig. »Du er den kvinde jeg har tænkt på hver eneste dag og nat siden sidste jul.«
»Læg dig på ryggen,« siger hun. Hun skræver ind over ham og sænker sin bagdel ned mod hans ansigt.
Han ser dem nærme sig, de hvide kvindeballer han så længe har drømt om, han rækker hænderne op, må røre og kærtegne dem, så bløde og varme de er, så godt det er at ligge her med udsigt til alt det dejlige mellem hendes lår og baller, en verden af mystik og skønhed. Han ser stjernen der titter frem derinde i sprækken, så fin og kysseklar, og han ser den gråhårede kusse der fristende står på klem. Alt hvad han ser, er guddommeligt smukt, og han trækker hende helt ned over sit ansigt og kysser hendes åbninger.
Hun bøjer sig frem, lægger en hånd under hans kugler og løfter dem lidt op som for at veje dem. Hun kysser skaftet, kysser hans glans som var det den lækreste blå blomme; slikker sig så om munden og lader det svulmende hoved smutte ind mellem sine våde læber. Hun leger med ham, bider forsigtigt og kildrer den følsomme streng med tungen. Han skyder underkroppen op, kan ikke lade være, og nu rykker hun sig lidt tilbage så han kan se lige op i kussen. Åh, så moden og dejlig den er, og den frodige, grå fjams og dens søde, våde mund der smiler sit lokkende og farlige elskovssmil – der er ikke til at forstå!
Han ligger så godt der, nyder at underkaste sig. Og samtidig tænker han på hvor godt det vil være at tage hende bagfra, på alle fire – at være hingsten der bedækker det smukke, føjelige hundyr. Han vil være god ved hende; med fingre, tunge og pik vil han gøre alt det dejlige for sin kvinde, han vil få hendes ovarier til at ringe som juleklokker, og så vil han kneppe hende, kneppe hende hårdt, grådigt og hæmningsløst.
Hun vender sig og lægger sig på ryggen. Hun spreder sine lår. »Kom!« siger hun, og tager hans lem og fører det op i kussen. Han løfter overkroppen og kigger på hende, ser hendes ansigt, hendes bryster, maven med de bløde folder og strækmærkerne. Han føler sig så let, de stiger sammen op ad stigen, Jakobsstigen, helt derop hvor himlen åbner sig for det guddommelige lys, og nu bestemmer han ikke mere over sin krop, det svimler for ham, og da han kigger ned mellem hendes lår ved han, at det der er ved at ske dernede, er større end hans sprog, og at han aldrig vil kunne dele det på Sexwriter.
––––––––oOo––––––––
EFTERSKRIFT:
Endnu engang har jeg været en tur omkring Anne Louises skriveværksted – denne gang for at finde inspiration, ideer, ord og billeder til Mikaels erotiske dagdrømme. Tak for lån, Anne Louise!
Erotiske noveller skrevet af AllerslystHistorien er rettet af Allerslyst