Forumindlæg fra Centaurea - I klubben
Centaurea(20-01-2023 12:01)



Omklædningen er klaret, nøglen afleveret, håndklæde udleveret, og den værste nervøsitet har lagt sig. Nu står valget på, om aftenen skal starte i det store indendørs spabad, i de lækre massagestole eller i det lidt mindre udendørs varmtvandsbassin. Alle har sine fordele.

Hun går på bare fødder hen til spaen. Der er ofte mange i den store spa, man kan sidde og kigge på folk. Ja man kan også kalde det, at kigge folk ud. Hvem smiler og virker imødekommende, ofte er der endda også nogen, der tager et første move og rører let ved et lår eller et bryst under de brusende og masserende bobler. Uhhmm tænker hun, spabadet er et godt sted at starte.
Men alligevel vender hun sig rundt, den florlette blondekåbe vejrer i luften under den beslutsomme drejning.

Hun går forbi massagestolene, de er også behagelige, hun kender sit foretrukne program, 14 minutter Thai, med rullerne på ryggen og under fødderne, stolens skift i siddestilling og det massivt tryk på læggene og på underarmene, giver dejlig afslapning. Men lige nu har hun ikke brug for mekanisk påvirkning, hun har brug for menneskelig samvær. Hun har brug for hænder på sin krop, øjne i øjne, legende tunge på læber både her og der. Arme omkring sig.

Hun kigger ud af glasdøren, der sidder et par stykker derude, dampen der letter fra det varme vand gør ansigterne utydelige. Hun smutter hurtigt ud af lingeriet, ind under bruseren og ud igen. Fliserne under fødderne er iskolde og luften er kold mod hendes skind, da hun træder ud ad døren. De få meter herfra og hen til bassinet er de værste. Tre trin ned af trappen. Det glatte underlag. Mørket, der dog opblødes af diskrete lys. Nøgenheden. Øjnene der følger hendes bevægelser og tager et hurtig scanning af hendes krops kurver. Hun retter sig op, håber hendes vuggende bryster synes æggende for deres blik. Hun smiler og sukker af ægte velvære, da hun mærker det varme vand omslutte sin krop. Mændene hilser imødekommende og betragter hende nysgerrigt. De virker allerede søde. Hun lukker et kort øjeblik øjnene og læner hovedet tilbage på kanten, trækker den friske kolde luft helt ned i lungerne, nyder stilheden.

Tænker for sig selv at det nok skal blive en god aften.


Kommentarer

Miss Cherry(K)(28-11-2023 20:11)

Wow sikke du kan beskrive. - elsker det. Give me more.



CarloX(M)(27-11-2023 00:29)

Fantastisk skrevet. Kunne være mit fortrukne Tucan hun er i..



Maximus16(M)(26-11-2023 16:06)

Kære Centaurea, det er en fantastisk teaser 👏. Det ærgrer mig, at du ikke vil skrive videre på de (og den du skrev forleden). Du skjuler et stort talent, som vi alle på, hver sin måde, ville få stor fornøjelse af. Det er helt dit eget valg, som vi ikke kan tillade os at kritisere, men det ærgrer mig nu alligevel 😉



GentleSir2023(M)(26-11-2023 09:52)

Smukt skrevet🤗🙏🏻😅



TheDane60(m)(27-08-2023 10:46)

Dejlig beskrivelse! Dejligt at iagtage og blive iagtaget. Mærke varmen fra de frække blikke.



pet(m)(14-08-2023 08:33)

kunne være Cityswingers 1 , som min veninde og jeg bruger jævnligt



Fynboen 1(m)(06-08-2023 20:38)

Der kan ske meget i en swingerklub



BlondeLover(m)(21-04-2023 10:29)

Lækker appetizer!



Gokkejernet(M)(21-01-2023 21:26)

Øhh. Er det et boblebad eller et bollebad?🤔😉



dammegood(m)(20-01-2023 17:14)

Dejlig forførende læsning.
Må se at prøve sådan en klub.😊



kreativ53(m)(20-01-2023 16:47)

Det er jo spørgsmålet, hvem der lader sig forføre her😊.
Vi har en gudinde spadserende rundt i det romerske badeland. Hun er på vej til aktivt at lade sig forføre. Men vi har også et antal læsere, der bliver trukket med igennem dampene og gennem varmt og koldt (meget klassisk romersk badning) og helt klart nu er forførte og nyder at følge den yppige skønhed og glæder sig til.... kontakten .. fortsættelsen... berøringen... mere nydelse💦🫶👐❤️‍🔥



Gårdsanger(m)(20-01-2023 15:45)

Jeps - Mousserende bobler masserer bare bedst...særligt de erotiske, der i ubemærkethed erobrer emotionerne:)



Erik Shoon(M)(20-01-2023 15:20)

Dejlig sensuel beretning om en hed oplevelse..

Tænkt eller IRL..?? Who cares?? :-)



københavner dj(M)(20-01-2023 14:53)

Klasse



Centaurea(k)(20-01-2023 13:16)

Den er i forum ( blog) fordi jeg synes den er for kort til at være en novelle. Jeg kan lide at skrive de her korte tekster, teasere og jeg har ikke i sinde at lave fortsættelsen



Shameless(M)(20-01-2023 12:08)

Hvorfor er den historie i forum?



Centaurea(k)(20-01-2023 12:03)

Varmtvandsbassinet vandt over boblebadet. Næste svære valg kan være hvem af de søde mænd hun skal lade sig forføre af.