Centaurea(02-09-2022 14:37)



En udfordring fra Gårdsanger (carried away by the moonlight shadow )

Jeg ligger i min hængekøje ude i skoven. Natten er ny, men jeg har været slumret væk. Lagde mig tidligt til rette efter endnu en fantastisk aften alene ved bålets flammer.
Månens blændende lys står ned mellem træerne, spejler sig i åen og laver figurer, der foranderlige flyder hastigt afsted. Der er helt stille.

Jeg synes dog pludselig jeg hører en lyd på den anden side af åen. Jeg kigger ud under myggenettet. Kan ikke se noget. Ligger længe og måske falder mine øjne i.
Pludselig træder der noget ud i sivene, en lysende menneskeskikkelse. Bevæger sig næsten dansende i månens lys.

Håret er langt, lyst og bølger feminint omkring ansigtet, som er maskulint. Stærke kæber, og hvide tænder, der glinser i det smukke drillende smil. Øjnene er blå og de kigger over mod mig. Jeg stirrer og drages mod denne skikkelse. Overkroppen er muskuløs, men så ser jeg et par velformede bryster, der peger dragende frem mod mine søvnige øjne. Jeg får lyst til at række ud og røre deres sarte feminine blødhed.

Skikkelsen svæver langsomt nærmere, hen over åens vand svæver den nu. Mellem de lange slanke ben ser jeg en velformet pik. Min krop reagerer, jeg fornemmer fugten i mit skød. Drages med erotisk hunger. Men hvad er det jeg ser der i månens lys? Mand eller kvinde?

Skikkelsen bliver ligesom genert ved mine tanker, standser og med en stor maskulin hånd dækker den for synet af den lyse perlemorhud, som omkranser de faste tiltalende lysebrune brystvorter, som jeg har en uendelig lyst til at lade mine læber omslutte. Og en slank feminin hånd forsøger at dække for synet af pikken som langsomt rejser sig. Og som jeg straks kan fornemme fylde mit indre.

“Nej nej… du må ikke forsvinde” hvisker jeg blidt.
Skikkelsen er så smuk og dragende, jeg har lyst til kærtegne både det feminine og det maskuline. Har lyst til at blive taget hårdt med den maskuline råhed og blive ført ud hvor jeg kun selv kan brøle mine drifter ud. Men har også lyst til at passe på og blidt elske og blive elsket af det sødmefulde og feminine væsen. Jeg ønsker ikke det skjuler nogle dele af sig selv. Jeg rækker ud. Har brug for hele dets væsen.

Skikkelsen kigger på mig, usikker. “Kan du fortælle mig hvad jeg er?” Hvisker en dyb maskulin stemme.
“Ja, Du er begge dele.” Det er det eneste svar jeg kan give.
“Jamen du er kun kvinde” stemmen er nu lys og spæd.
“Nej,Vi har alle både feminine og maskuline træk. Og vi må lære at omfavne dem alle.”

Jeg ved ikke om mine ord der i natten er rigtige, men skikkelsen bliver hos mig og i køjen elskes der natten igennem med både kvindelighed og mandighed og vi får alle fire lov til at træde frem, lige indtil skikkelsen tidligt om morgenen bliver carried away by the moonlight shadow