Forumindlæg fra Gårdsanger
Gårdsanger(25-12-2020 13:20)

Portugiserens hårfagre harem.

Jo, jeg tror sagtens, at man kan sige, at jeg, her på det sidste, har fået kam til mit hår.
Ud over lønarbejde og begivenhederne på hjemmefronten, så har jeg brugt uendeligt mange timer på at hjælpe nogle unge piger, der er kommet i kløerne på en spirituel sekt, som er dukket op her på Møn

Sandheden er nok, at jeg aldrig skulle være startet på det her pjat. Jeg burde have sagt til mig selv, at det ville blive skruen uden ende, eller fletningen uden ende, for at blive i hår-jargongen.

Men nu står Thyra her, klar til at lægge sig på plankebordet. Thyra, med det keltisk-røde hår, der slynger sig i fyldige krøller ned ad ryggen, mens spidserne forsøger at trænge ind imellem hendes kridhvide baller.

Men det var faktisk slet ikke hende, der startede det hele - det var Angelina.

Det er lidt forvirrende, så jeg ridser lige tidslinjen op.

Jeg begynder afklaringen med den unge og gudesmukke portugiser, der leder sekten.

Det siges, at han startede som arbejder på det store broprojekt, der er igang hernede. Han skulle, ifølge vidners udsagn, være skvattet i havet grundet skødesløs uagtomhed og derefter fyret af uvisse grunde.

Men uanset virkeligheden, så er det en anden fortælling portugiseren prædiker for de unge tilrejsende kvinder.

Dem fortæller han, at han ligesom blev suget over bord af en "guddommelig støvsuger" og trukket ned på havets bund. På bunden var der gravet et endnu dybere hul. Her blev han suget helt ned på bunden og trukket ned i en revne nederst i støbekassen. I dette totalmørke mærkede han en voldsom kraft omfavne sig.
Kraften viste ham, hvad den forventede af ham, hvis han nogensinde igen ønskede få himlen at se.

Portugiseren skulle slå sig ned et sted med snehvide klinter, lade håret gro og kun gå i kjortler. Han skulle skaffe sig et harem af piger, der lod al behåring gro og behandlede denne som var det selve hjertet. Blandt pigerne ville der komme én, der skulle udskille et lille ubefrugtet æg, der ville gro sig fast i det længste af kønshårene. Dette æg skulle han tage med ned på havets bund og give til kraften. Belønningen ville være evig lykke til ham og hele hans harem.

Det er altså disse piger, jeg forsøger at hjælpe. Den første af dem mødte jeg i Matas. Eller mere korrekt, så var det her hun fandt frem til mig. Jeg bemærkede faktisk, at hun blev ved med at studere de varer, der var i nærheden af, hvor vi gik. Jeg gik rundt med min kone, der skulle købe en shampoo, som skulle få håret til at se mere vitalt og ungdomligt ud. Undervejs kunne jeg ikke lade være og fortalte hende om de naturlige alternativer, der faktisk findes. Fortalte hende, at jeg kunne lave et udtræk af kornprodukter, bælgfrugter, spinat og fisk; spækket med folacin, biotin og niacin. Udtrækket, fortalte jeg, var 100 gange så effektivt som de produkter hun kunne købe i nogen butik.
"Adrrr fisk," vrængede konen og så var den diskussion slut.

Alt dette havde Angelina, som pigen hedder, opsnappet og samme eftermiddag blev jeg kontaktet af hende.

Jeg var på luftetur med hunden og allerede ved Mølleporten kontaktede hun mig. Hun spurgte meget direkte om vi kunne snakke, og selv om jeg var overrasket så gav jeg efter. Jeg valgt, at vi skulle gå langs voldanlægget, hvor der sjældent kommer et øje. Hun var helt knust og snart opløst i gråd. Hun bekendte, at hun havde overhørt samtalen i Matas og fortalte åbenhjertigt om sin beskedne hårvækst og at alt, hvad hun prøvede var virkningsløst.

Mødet sluttede med, at jeg lovede at lave et udtræk og at vi skulle mødes i skuret ved Sukkerhavnen. Skuret er nemlig mega hyggeligt og indrettet som et slaraffenland for livsnydere.

Drikken jeg endte med at lave, duftede faktisk lidt langhåret af Østens mystik. Jeg fik udtrækket hældt på bittesmå bæredygtige flasker - altsammen i bevidstheden om, at æstetik også tæller.

Allerede på tredje dagen bankede det på skurets småsprossede vinduer.

Angelina lyste som en sol, da hun så de små grønne flasker, der var linet op over kakkelovnen.

"Ja, så er de klar." Jeg forsøgte at lyde som om jeg forventede, at dét var dét, og vi aldrig skulle ses igen.
"Men forvent nu ikke mirakler...sådan over natten," fik jeg tilføjet, mens jeg med pege og tommelfingeren illustrerede en voldsom tilvækst i hårlængden.

"Nej, nej...tror du jeg er dum," smågrinede hun. "...men, man burde faktisk måle!" Hendes øjne var eftertænksomme og tonefaldet en smule bekymret.

Jeg lod som om, jeg blev voldsomt overrasket over hendes geniale idé og nikkede bekræftende.

"Ja, ellers aner vi jo ikke om "opskriften" skal justeres." Jeg lod der gå lidt troldmandsbekymring i min stemme.

Jeg kunne mærke, at nu var det min tur til at tage tøjlerne og bestemme slagets gang.

"Hvis du lægger dig op på bordet her, så kan vi hurtigt finde ud af, hvor vi starter fra." Jeg pegede på plankebordet midt i rummet og gik hen til værktøjsskabet for at finde noget at måle med.

Da jeg kom tilbage lå hun splitternøgen på bordet.
Det var sandt - hun var ikke specielt behåret fra naturens hånd, men heller ikke usædvanligt sparsomt. Angelina lå og trak i hårene i sit skød. "Kan du se, at de krøller helt vildt...det er bare sådan en krusedulle dusk."

"Jamen, det hjælper ikke, at du trækker så hårdt i dem," kom det lidt skældud-agtigt fra mig.

"Jeg tror, at det bedste er, at hårene bliver afspændt stille og roligt." Mens jeg sagde det, improviserede mine læber, at de havde et par hår i mellem sig. "De skal strækkes stille og roligt ud, ellers virker det ikke."

"Kan du ikke skynde dig at strække nogle af dem og tage mål inden jeg drikker flasken?"
Angelina lå allerede og kiggede drømmende på korkproppen, der skilte hende fra den portugisiske lykke.

På vejen ind til den nye arbejdsplads, registrerede jeg, at der var en jævn bevoksning på skinnebenene og et let lag dun op ad hendes lår. Krusedulle-dusken var luftig og hårene tynde og bløde. Jeg lagde mig godt tilrette imellem hendes lår og lod mine læber lave langsom og omhyggelig afspænding - lige som lovet.

Da jeg var mæt af arbejde, målte jeg de længste af de nu grundigt afspændte og glattede hår. Dedikeret gik jeg til værks, med læsebriller, skydelære og stållineal kom jeg frem til måleresultatet, der selvfølgeligt var gnieragtigt påholdende.

Vi blev enige om, at hun skulle komme til kontrolmåling på tredjedagen og imellemtiden drikke tre af de små flasker dagligt.

Ved målingen på tredjedagen var jeg tilgengæld gavmild med de små streger.
Da jeg annoncerede tilvæksten på hele halvanden millimeter, kunne begejstringen straks læses som glinsende perler på de silkebløde krusedullur.

........................................

Ja, det var sådan, det startede og nu er der lys i skuret konstant.

Thyra, altså hende den rødehårede, jeg fortalte om til at starte med, er her nu og i aften kommer hende med det kulsorte hår (hun hedder forresten Aurelia.)
Ja, jeg har virkelig fået håret i postkassen. Sådan fortsætter kalenderen nemlig med aftaler. Løbende er alle tolv piger nemlig kommet med i programmet.

Arbejde, arbejde og atter arbejde...bare på grund af en skide portugiser!

Vi må håbe, at 2021 bliver bare en smule lettere!
.


Kommentarer

Gårdsanger(M)(24-01-2021 08:36)

Ja, Tre - det var en kold og ubehagelig beklædning. Den eneste varme hun gav, var af den slags, der kun giver varme et kort øjeblik...men mere om det senere...



Tre(k)(24-01-2021 01:50)

Det lyder som en ret kold omgang beklædning, årstiden taget i betragtning. Håber at hun i det mindste varmede dig.



Gårdsanger(M)(23-01-2021 10:02)

Tak I to skønne kvinder:)

Ja nu føle jeg mig velkommen herovre - sidder lige nu ved udsigtspunktet ved Søby P.

Det er fredfyldt og jeg drømmer om fred i verden og varme kvinder - dejligt tidsfordriv og lækkert lørdagsliv:)



FrkNedergaard(k)(23-01-2021 00:15)

Kan kun give dig ret Centaurea😋



Gårdsanger(M)(22-01-2021 22:11)

Ja, jeg må se at komme videre...og samtidigt lukke denne uendeligt lange blog:)

Men jeg tænker, at slutningen skal med, selv om hendes ugerninger er bedst tjent med glemsel!



Centaurea(k)(22-01-2021 08:10)

En Gårdsanger i en fremmed kvindes vold - glæder mig allerede til at høre fortsættelsen.... eller det gør jeg måske ikke... for den der fetish med plastfolie ligger udenfor mine præferencer.

Jeg tænker altså også, at vi er en del andre kvinder her i det jyske, der ville “udnytte” dig ret anderledes og På en noget mere kærligt facon end hun...



Gårdsanger(M)(21-01-2021 21:56)

Jeg tænker tilbage på dagen forleden. Den startede ellers så smukt. Ved morgenens allerførste hilsen badede jeg i søen og mærkede frostgrænsen vække mine sanser. Jeg kogte vand på min trangia og bryggede cowboykaffe. Alt var så smukt!

Forstyrrelsen kom blæsende i en røgomsust Nissan Patrol. Der var noget skizofrent og indædt over bilens aggressive kørsel. Bilen bremser hårdt lige foran mit shelter.
Døren åbner med en overdreven voldsomhed.

Det viser sig at være en kvinde. Omkring de 60 år, mager og rank af bygning. Under fuglekiggerhatten, der selvfølgelig, som resten af hendes tøj, er camouflagefarvet, ses et par stikkende øjne bag runde, sølvblanke briller.

"Har du set isfuglen?" Hendes stemme er lidt rusten og spids.
"Nej... ," fremstammer jeg tumellumskt, mens jeg kæmper med håndklædet, der er alt for lille til at dække noget som helst.
"Så hjælper vi hinanden med det." Hendes instruks kommer som en total-komando og efterlader ingen plads til diskussion. "Smid du bare det fjollede håndklæde...du skal være nøgen under alle omstændigheder." Hun fortsætter gestikulerende og kommanderede. "Hvis Mohamed ikke kan komme til bjerget, må bjerget komme til Mohamed"
"Vi bruger din krop som skabelon og wrapper dig med minimum 20 lag plastfolie. Bagefter klipper vi hul på forsiden og wupti har vi en slags kano...lege som dem i vildmarken."

Hendes ligefremme facon har gjort mig fuldstændig målløs og handlingslammet.

Hun kommanderer mig hen til bilen
Det møgbeskidte skumgummi stikker frem fra de slidte stumper læder, der er tilbage på bilens førersæde. Nøglen sidder i og fra nøglering hænger et falmet strop, hvor der står "forberedelse fremmer forståelsen."
Hendes øjne er flakkende, som om hun både er på flugt og jagt på enog samme tid. Jeg kan godt mærke uroen.

"Tag rullen her og begynd at vikle omkring dine ben!"
Jeg forstår simpelthen ikke, at jeg gjorde det, men det gjorde jeg altså - begyndte at vikle mig ind gennemsigtig tynd plastfolie, lag efter lag, så langt op ad benene som jeg kunne.

"Giv mig den rulle og hold armene ind til kroppen." Hendes instrukser var stærke som en skolefrøkens og min lydighed derefter.

Pludselig kunne jeg mærke min afmagt...jeg var jo reelt fanget, nøgen og i en fremmed kvindes vold!

Forsættes...



Gårdsanger(M)(13-01-2021 21:20)

Lige nu sidder jeg på en af de bagerste bænke i Klejs kirke. Jeg kigger ikke på fugle - er nærmest blevet lidt angst for fuglekiggere.

Jeg er helt alene, men har selvfølgelig mundbind på. Det er helt sikkert det eneste ansvarlige efter mødet med kvindenQ.

I morgen skal jeg testes. Har faktisk bestilt to test, så jeg kan føle mig tryg.

Jeg kan mærke, at jeg ryster lidt. Det var bestemt ikke meningen med turen herover. Men sådan går det åbenbart nogengange, hvis man er for godtroende og blændet af håb.

Jeg kigger ned på mine fjälræven bukser, der stænkes af bedrøvede tårer.
Velvidende, at jeg bliver nødt til at komme igen, forsøger jeg at peppe mig selv op. Jeg nærmest råber, så det runger i kirkerummet: "Hun skal kraftedeme ikke ha´ lov til at skrinlægge min drøm om Jyllands smukke kvinder."

Mere om min fortvivlede start, på mit jyske eventyr snarest...



Tox(m)(11-01-2021 16:13)

Hvis du bygge rede der, så håber jeg da bestemt, at der er mere end fugls føde i det fugletårn.



Centaurea(k)(11-01-2021 14:00)

Jeg kigger på fugle - hvorfor ik´, hvorfor ik´
Når de sidder på min hæk
Jeg kigger på fugle - hvorfor ik´, hvorfor ik´
Måske om lidt er de væk
Jeg kigger på fugle
Mest torsdag, mest fredag, mest lørdag og
Jeg si´r - hvorfor ik´, hvorfor ik´
Måske om lidt er de væk



FrkNedergaard(k)(10-01-2021 22:47)

Håber der er godt med varme i den sovepose så



Gårdsanger(M)(10-01-2021 20:41)

Ja, nu er jeg ankommet til Rands Fjord og har valgt fugletårnet til at overnatte i. Bare til info.



FrkNedergaard(k)(08-01-2021 23:10)

Jylland byder dig velkommen med åbne arme Gårdsanger!



Gårdsanger(M)(08-01-2021 22:10)

Jo, hun holdt ord! Den 28. klokke 10.00 bankede det på vinduet og jeg kunne se de nysgerrige øjne titte ind.

Jeg viste godt fra vores FaceTime session, at hun var meget mørkhåret, men havde alligevel ikke forestillet mig, at det fyldige hår kunne være så kulsort som det i virkeligheden er.
Det er selvfølgelig Soltorns mor, der har været på besøg.
Jeg bød hende velkommen med resterne af en Nordbo-gløgg og bænkede hende foran varmen fra kakkelovnen.

Nu ligger hun her på elvte dagen og vil ikke hjem.

Jeg har ellers dagligt tilset hendes kulsorte garnnøgle. Kulsorte er en sandhed med modifikationer. Der gemmer sin nemlig også en del sølvgrå, blandt de mørke kønshår.
Og de længste, jeg indtil videre har fundet, er faktisk allesammen sølvgrå! De er bare så svære at glatte. De har helt deres egen dagsorden og anarkistiske adfærd. De to længste af dem, har jeg målt til fjorten og en halv, sølvgrå og egenrådig centimeter!

Hun har fortalt mig, at det er fordi, at hun løber, at hun ikke reducerer hårvæksten. Løbebukserne sidder så stramt, at man kan se trussekanten, og det kan hun bare ikke lide, så hun løber altid uden trusser. Hun synes derudover at den fyldige dusk gør et bedre arbejde. Den både tager den værste slitage og sørger for et sundt klima. Vi har faktisk, i de sidste par dage, målt lidt på lige de to faktorer og jeg må give hende ret. Ph-værdigen har været perfekt afbalanceret som i nyfanget torsk, mens kuløren har været lækker laks, hele vejen igennem.

Som I nok kan fornemme, så er tilværelsen her på Møn ved at være ret utålelig - arbejde og atter arbejde!

Så i morgen flygter jeg til Jylland - bare mig og rygsækken.

Gad vide, hvordan de jyske kvinder er?



Gårdsanger(M)(27-12-2020 23:01)

Quinder så milde, som blomsten i vår,
møder dit øje, ihvor du end gåer.
Døtre af Freja i dåd som i ord,
:/: Ej er der fagrere quinder på jord :/:

Tak for den smukke redningskrans Centaurea!!!

"Døtre af Freja i dåd som i ord" - smag lige på de ord Tox inden du skubber os til havs...

...det er nemlig sandt - pigerne på Møn er Frejas døtre: Åndelige og kropslige, stille og vilde, påholdende og villige - alt efter, hvad der passer dem.

Ville det ikke være synd og skam at gå glip af alt det - bare fordi, der ligger lidt arbejde i at være mand på øen:)



Centaurea(k)(27-12-2020 22:34)

Midt i den brusende, østlige sø
kneiser en lille, men blomstrende ø.
Møen vi den kaldte, og sikkert jeg tror,
:/: Det er den skønneste plet på vor jord. :/:

Klinten den hvide, så tryllende staaer,
kranset som bruden med blomster i hår.
Klinten den høje, hvor ørnen den boer,
:/: Hvor er der skønnere plet på vor jord? :/:

Kraftig som egen er yngling og mand,
dristig men sindig på sø og på land,
trofast i venskab, og gæstfri ved bord,
:/: herlige æt af de kæmper i nord! :/:

Quinder så milde, som blomsten i vår,
møder dit øje, ihvor du end gåer.
Døtre af Freja i dåd som i ord,
:/: Ej er der fagrere quinder på jord :/:

Hil dig du lille, du blomstrende ø!
Yndige perle i brusende sø!
Signet du være med folket der boer,
:/: som den livsaligste plet på vor jord :/:



Tox(m)(27-12-2020 21:18)

Hvad portugisere dog ikke kan bringe verden ud i - uføre, tvangstanker og glattejern. Der er snart brug for en præst og en handyman, der kan skubbe Møn længere væk fra Sjælland og resten af det uuartige Danmark. Klippe broerne over og hyre slæbebåde fra Svitzer og trække Møn ned gennem Sundet og ud i Østersøen. Sammen med portugiseren. Væk, væk og væk.

Bare en tanke: Hvis du, kære sanger, flytter din behandling til Østerbro, så ... kan man aldrig vide. Dér bruger ingen skydelære eller stållineal. Ingen, ingen, vil vide, hvad det er. Her blomstrer åndens arbejde højere end håndens arbejde. Her er der er masser af pleje af sind og krop. Og en hel masse mere i den retning. Selv det okkulte har gået sin sejrsgang efter sejsgang. De ved, om der er brug for spelt og økologiske glattejern. Gaderne flyder med den slags viden. Nogen vil sågar mene, at gaderne er oversvømmede med den slags. Bare en serviceoplysning, sanger. Så geografisk set laaaangt bedre end Møn. Flygt, flygt, flygt!

Tro mig: Selv portugisere er velkomne på Østerbro ... og bliver så ganske sikkert smurt ind i ... et eller andet. Tror dog næppe at glattejern er velset. Bare en vejledende oplysning. Men frelst bliver alle. Også portugisere.

Men jeg er dog fortsat af opfattelsen: Godt, jeg ikke bor i nærheden af Møn. Den er da lidt af en drævleø!

Må dog lige bringe et notabene: Der er noget besættende over garnnøgler. På sin egen helt magiske, sensuelle måde. De er jo autentiske. Naturlige. Krøllede. Besættende. Men det er jo - naturligvis - noget helt andet.

Nu drejer det sig jo om at få Møn på afstand.



Gårdsanger(M)(27-12-2020 02:42)

Hende Soltorn er en særlig størrelse, altså ikke sådan fysiologisk, men hendes selvbillede er bare lidt forvokset. I går valgte hun at FaceTime med mutti i Køge, mens jeg lå og arbejdede. Det var fandeme spøjst at ligge og glatte med to kommentatorer på. Det var nu mest alternativer til min drik de diskuterede. De diskuterede om et rent vegansk alternativ var bedre end det, jeg havde at tilbyde. "Mor, prøv at vis ham dit hår." "Så kan du selv se, at det virker bedre." Jeg rejste mig op på albuerne og kiggede med. "Waauuw...det ER vildt!", kom det spontant fra min mund. Skærmen viste et kulsort garnnøgle, der omringede et par sjaskvåde kønslæber. "Prøv at vis ham, hvor lange de er, mor....NEJ, hårene mor!" Soltorn var tydeligvis irriteret over, mors misforståelse, da hun trak læberne så lange som hun kunne. Efter lidt uoverensstemmelser mellem mor og datter blev de enige om, at moderens hårlængde skyldtes, at der ikke var animalske produkter i det ekstrakt hun fik. Det var noget man kun kunne få i en butik inde på Østerbro.

Jeg kan bare ikke lade være med at tage det som personlig kritik, at Soltorn nu vil skifte produkt og at moderen ligesom vil kontrollere mit arbejde. Hun har nemlig meldt sin ankomst den 28, hvor hun også vil måles og glattes.

Jeg føler bare, at det er fordi jeg er fra Møn, at de ikke har komplet tillid til min behandling. Hvis min behandling foregik inde på Nørrebro ville de sikkert juble over den smule fisk.

Man bliver bare så træt, så træt!



Gårdsanger(M)(26-12-2020 19:22)

Jøsses altså, nu har jeg godt nok fået bavl med en af pigerne. Det er selvfølgelig Soltorn fra "wannabe" storby, Køge, der skaber sig...men mere om det senere...lige nu er jeg bare træt:(



Gårdsanger(M)(26-12-2020 08:55)

Nej, det er ikke bare at bede om lov, her på øen - begivenhederne er bare lidt voldsommere og opgaverne større, så man gør kogt i at holde sig lidt på afstand!

Men i det mindste så sker der noget og det er i grunden ikke så galt:)



Tox(m)(26-12-2020 08:10)

Jamen! Er Møn nu erobret af en sekt? Ihhh! Måske burde Møn skubbes lidt længere fra land, så alle de skrækkelige begivenheder kommer lidt mere på afstand?

For man kan da heller ikke vende ryggen til, før trolderierne florerer og fastholder vætter, nisser, elvere, dværge og havfruer i et skrækkeligt spil. Det er i sandhed en urovækkende drage, der er fløjet den lange vej fra det sydlige Europa.

Godt, jeg ikke bor helt tæt på Møn og ej heller er i nærheden af dragens flyverute ;-)



Gårdsanger(M)(25-12-2020 23:57)

Glattejern i de nedre regioner Centaurea...det tænker jeg bestemt ikke!

Øhhhh...glattejern er da varme ligesom krøllejern er de ikke???



Centaurea(k)(25-12-2020 23:22)

Har de stakkels piger dog ikke hørt om glattejern....eller den trend er måske ikke nået til Møn endnu...🤔



Gårdsanger(M)(25-12-2020 22:12)

Selv om du ikke er med i portugiserens harem, så finder vi ud af det. Det er lettest i Sukkerhavnen, da det er dér, jeg har mit udstyr fremme!



Gårdsanger(M)(25-12-2020 13:22)

Ja, det er ikke uden omkostninger at byde sig til:)