Der vil altid være et "gap" imellem de rent tekniske og juridiske forholdsregler, som redaktionen herinde handler efter..

Og så de individuelle moralske opstød der opstår hos visse læsere og som afføder reaktioner som forargelse og vrede.

De to ting har som sådan INTET med hinanden at gøre.
Derfor spørgsmål som: "hvordan kan I dog tillade det der..?"
(det er meget oppe i tiden at blive krænket i disse år)

Redaktionen må naturligvis handle ud fra, at de ikke kommer i klemme juridisk, da det kan give store bøder og evt lukke siden..
Men derudover er der god mening i at tillade det legale, da det ofte giver flere læsere til siden her

Så DERFOR er ultrahård tvang, voldtægt, dyresex og slibrig familiesex gangbart
(i alt fald så længe ikke ALT for mange læsere brokker sig helt vildt) :-)

Mens sex med unge under 15 er "No-Go" - og sex der udløser død er forbeholdt kriminalromanerne..!

Elementært, kære Watson..! :-)

Tak SimoneL for et godt indspark.

Dette er et langt indlæg, og måske også fejlplaceret, men … folk kan jo bare springe over.

Min uacceptable pornohistorie
Jeg skriver på en historie, inspireret af lange samtaler med en ung kvinde, som handler om hendes erotiske oplevelser længe før hun "blev lovlig". Tyngden af historien ligger i årene, hvor hun er over 15 år. Men hendes personlighed, hendes seksualitet, valg og fravalg er præget af hendes tidlige erfaringer.

Mellemspil:
Inspiration fra en laaang chatrelation
Først lidt om samtalerne:
Samtalerne var præget af at ske i et erotisk "rum". Chatrum på Boyfriend, et seit for alle os, som er lidt ud over streight hetero.
Faktisk troede jeg, vedkommende var fake. En mand, som dagdrømte, tænkte jeg, i et hvert fald i de første mange seancer.

Samtalerne strakte sig bogstaveligt talt over syv år, en gang om ugen,- fast tidspunkt.
Vi lever i nabokommuner, og hun sendte billeder, skildrede lokale begivenheder, omstændighederne omkring hendes beretninger var konsistente, så jeg lærte udenad, at det var en ung pige og ikke en mand, jeg var chatten med.
Jeg, på min side, tonede rent flag, var åben om min alder og lovede, at jeg aldrig ville opsøge hende. En gang kørte jeg forbi hende, men gav mig ikke til kende. Hun bekræftede, at hun havde været det pågældende sted på det tidspunkt, men vi ønskede at være “spøgelser” og ikke andet.

Vore chatter handlede om vore fantasier, rollespil, så vore konkrete virkelige oplevelser og de mange overvejelser, fordi vi havde begge erfaringer fra 12-13 års alderen.
Hendes historie var fascinerende, frække, sjove og lignede mine egene. Nogle af hendes emner var mere grænseoverskridende end mine, men vi var jo kun “spøgelser” i hinandens liv, spøgelser ingen andre kendte til. Så det var højt til loftet.

Da vi afbrød vore chatseancer, var kvinden midt i 20érne og var 2. års studerende på universitetet. Hun studerer det fag, jeg er uddannet i.

Tilbage til mine skriverier om uacceptabel sex
Jeg tog mig den frihed, at lade mig inspirere og bruge hendes,- og mine egne-, oplevelser som udgangspunkt for skriverier. De var tænkt blot at være frække,- som mange af vore chatseancer var. Men så udviklede historierne sig, og mine ambitioner fulgte med.
Men jeg er gået i stå med at skrive.

Jeg forsøger virkeligt at skrive udenom hendes og mine tidlige erfaringer, omtale dem på ikke seksuelt ophidsende måder, undlade at omtale dem i det hele taget.
Men jeg får det ikke til på en socialt acceptabel måde.

Min profession har handlet om børn og unges liv. Jeg har ingen sympati for overgreb, misbrug eller andre grimme ting.
Udfordringen er, at både den unge kvinde og jeg ikke bærer nag ovenfor vore krænkere, og at vi også tænder på de der uacceptable ting.
Vi opsøgte de uacceptable,- down streight ulovlige-, situationer. Vi bevarede relationerne til “den anden” gennem mange år, og opfattede dem faktisk som venner. Og vi tænker tilbage på oplevelserne med veneration, taknemmelighed, undren og hummm… bliver lidt lystne af det.

Jeg bruger ikke gerne ord som "frivillig", "opsøge", "ville selv" i denne sammenhæng. Magtrelationen mellem et barn og en voksen, og mellem unge som er populære og outsidere er asymmetriske. De ord taber mening set fra et nøgternt perspektiv.

Den historie, jeg skriver på, handler om at forstå et andet menneskes liv. Den uacceptable seksualitet er et vigtig hjørne,- fundament-, men altså uacceptabel. De uacceptable relationer gav en nærhed, et tilhørsforhold, en fortrolighed, som vi begge savnede i forhold til familie og kammerater.
Og vi lærte at tie, lyve, forestille os, opleve os som anderledes, mange onde tanker og bekymringer.

Det er underligt,- faktisk lidt smertefuldt-, at vigtige oplevelser er så tabubelagte, at de ikke hverken kan omtales direkte, konkret, eller i en bearbejdet litterær form.

I min ungdom og ung-voksne år,- jeg er en gammel stodder nu-, var det totalt tabu at snakke om ens biseksuelle lægning og erotiske erfaringer længe før konfirmationsalderen.
Det var så underligt, at gøre ting, føle ting, have lyst til ting, man slettes ikke kunne snakke med andre udenom miljøet med om.

I dag, over 60 år senere, efter almen accept af de fleste seksualiteter og lyster, er det underligt, at noget er så pinligt tabu, som faktisk er en virkelighed for nogle unge.

Hvad litteratur kan
Det er jo det, litteratur kan: åbne op for andre virkeligheder, skildre andre menneskers verden, skildre livet fra andre perspektiver end ens egen. Ja, til og med fortælle et menneske, at det han og hun føler og oplever, oplever nogle andre også. Og ikke mindst: formidle lyst og lir uden at det behøver at være en opfordring til at omsætte det til kriminel adfærd ude i den virkelige verden.

Og så er det, at min selvcensur trådte i karakter.
Eller bare skriveblokade.
Nå, det første resulterede nok i det andet.

Jeg hverken kan eller tør skildre sex, hvor den ene eller flere af aktørerne er under den seksuelle lavalder.

Når jeg tænder for mit tv, og får blæst de mest voldlige scener i hovedet, de mest voldsomme familiedramaer, mord, ubådmanden, krigsscener, coronadød i hovedet over aftenkaffen, korte smagsbider, som skal pirre min nysgerrighed. Og jeg når ikke fjernbetjeningen, før det er for sent.
Ja... der er ingen grænser, jeg skulle ønske der var, men det er der ikke.

Nå jo, der er: Nul sex mellem mennesker hvor dene ene eller flere er under 15 eller 18 eller hvad nu grænsen er i produktionslandet.

De der tiesere kommer til mig, selv om jeg ikke ønsker dem. Læsning på “Sexwriter” sker, fordi jeg opsøger novellerne, de er deklarerede, og jeg kan undlade at læse, springe over afsnit eller ryste på hovedet, og mumle et “hold da op, it takes al kind of people to make a world” for mig selv.

Så er det, jeg skal konkludere:
Vi har lov at tænke og skrive, hvad vi vil. Men…

Jeg vil til en hver tid respektere en redaktørs ret til at bestemme grænserne for, hvad redaktøren vil udgive. Jeg er glad ved,- og tryg ved-, at de overvejer, flytter grænser, skubber dem tilbage, et vanskeligt arbejde.

Seitet her er til "lovlig" lystlæsning. Det har jeg det helt fint med. Vil jeg andet og mere, må jeg heller se mig om efter et andet seit. Gør jeg så. Og min skrivebordskuffe… harddrive… har plads til meget.

Selvfølgelig er det irriterende og have brugt tid på noget, som så bliver afvist. Eller afvist af ens selvcensur. Men sådan er det jo også i alle andre sammenhænge; kronikker i dagblade, artikler i fagblade.

Jeg forstår de fleste overvejelser og kommentarer til dette indlæg og især indlægget i sig selv!
Dem der kender mig ved hvad jeg står for og ellers er det ikke svært at finde ud af. :-)
Helt grundlæggende må jeg sige, at jeg altid prædiker, at alle må gøre præcist som de vil og har lyst til, så længe love overholdes og ingen sagesløse eller uskyldige kommer til skade. Jeg dømmer som udgangspunkt ingen, MEN:
Jeg vil aldrig forstå en tænding der ikke er gensidig og slet ikke en decideret tænding på, at den ikke er gensidig! Hvis min partner ikke har nydelse og ønsker akten, er den som det første dybt uinteressant for mig.
En direkte pirring baseret på, at modparten ikke har det godt i akten, får altså mine alarmklokker til at ringe, uanset hvilken seksualitet eller konstellation vi taler om, så jeg synes absolut dette indlæg har sin berettigelse.

@redaktionen
Forstår godt grænserne skal være fleksible. Er glad for jeg ikke skal lave bedømmelserne. Tak for svar!

@Simone
Vi kommer ikke til at ændre reglerne for udgivelser. Der vil stadig blive udgivet “ufrivillig tvangs” historier.
Men jeg tænker at vi nok vil overveje om det vil blive udgivet hvis det omhandler “børn” under 18.

Det er ikke så mange grænser vi har. Men vi holder os over den kriminelle lavalder, med mindre det er en gensidig “ungdomshistorie”:
Snuff og nekrofili holder vi os også fra.

Det er svært at sætte grænser, der vil altid være nogen som ikke bryder sig om det ene og om det andet. Og skal vi gå efter loven, skal halvdelen af vores noveller fjernes..

I dette tilfælde har vi valgt at fjerne historien pga modtagelsen fra i andre.
Som jeg skrev, er den blevet dømt ude af læserne 😊
Det vil også kunne ske for en historie af meget ringe kvalitet.

Når en sådan historie falder os så meget for brystet, kan det skyldes, at vi føler os intimiderede og krænkede over, at en forfatter forventer, at nogen af os kan føle det tilfredsstillende (evt. erotisk ophidsende) at læse den slags.
Samtidig sidder vi med en uforløst undren over, at vedkommende selv har haft lyst til at skrive denne historie. Gid han dog ville tage ordet og fortælle, hvad der drev ham til skrive, som han gjorde. Har han haft en fantasi om at spille jeg-fortællerens rolle selv? Så skal det være ham tilgivet, hvis han holder sig til at leve drømmen ud ved at offentliggøre den på skrift. Måske havde han et håb om, at nogen ville skrive i en kommentar: "Tak fordi du satte ord på en fantasi, jeg også har haft."
Nu har forfatteren fået respons: der er ikke nogen, der deler hans drømme med ham.
Lad bare håbefulde forfattere komme ud med fantasier af enhver art. Men når de over et passende tidsrum ikke har kunnet samle andet en 1-taller og afvisende kommentarer, er det nok passende, at teamet erklærer dem for "stemt ude".
Man lærer herinde at være åben over for, at det sexuelle udleves over et langt bredere spekter, end de fleste i almindelighed evner at forestille sig. Og det er fint, at man her kan dele sine interesser med ligesindede. Det er ikke hvergang, man logger ind, før man læser. Og det hænder, at man går til en historie, uden at have aktiveret sine selvvalgte filtre. På den måde får man et lidt bredere indblik i, hvad anderledes tænkende skriver og læser. Og det kan da være meget sundt! Man skal være forsigtig med at fordømme alt, hvad man ikke forstår. Men når det kommer til lyster, der tilfredsstiles på bekostning af andres ve og vel uden et gran af frivillighed, så er det tilladt at give udtryk for mishag.

@redaktionen

Af ren nysgerrighed: Kommer det til at få konsekvenser for keres grænser fremadrettet? Hvis I bliver bekendte med en ny novelle med samme grad af misbrug og vold, vil den så blive afvist?

Vi har hermed valgt at trække historien tilbage, pga den store modvilje imod den.
Vi vil kalde den for "stemt ude" af læserne.

Hilsener fra Team SW

Seksualitet handler grundlæggende om grænseoverskridelser og gråzoner - og et forum som SW handler jo om, at nogle af os får prøvet nogle ting af i fantasien - også en del, der ikke kommer til at ske i vores virkelige liv. Det er fint nok.
Vi er også forskellige, og nogen har smag for andre former for sex end jeg har.
Jeg kan prøve at undgå de tråde og kan jo også bare lukke, hvis jeg alligevel er havnet i historier, jeg ikke bryder mig om.

Men alligevel tænker jeg, at selv i et univers med få grænser kunne man alligevel overveje grænser.

For nogle år siden skrev jeg noveller til et site noget lignende dette, da der pludselig dukkede en novelle op, hvor en kvinde med fuldt overlæg bliver slået ihjel i seksuelt orgie på sadistisk vis. Den var virkelig hæslig, ond og pervers.
Her måtte jeg skrive ind, at jeg ikke ville have mine noveller liggende side om side med sadistiske kvindemord.
Det skal siges, at novellen allerede var fjernet af redaktøren. Men her var altså grænsen for mig og flere andre iøvrigt.

Her har jeg det lidt på samme måde. At mennesker frivilligt indgår til smæk og toiletlege tænder mig ikke, men det generer mig ikke at nogen skriver og læser den slags.
Men her er der netop frivillighed og gensidig overensstemmelse og overenskomst.

Selv i det, der står under "ufrivillig tvang" er der en form for underforstået gensidighed i.
Jeg har også selv skrevet en historie om tvang engang, men det var dog så tydeligt angivet, at det var en grotesk fantasi hos fortælleren ("Teenagere i Thailand")

Men her er tale om et voldsomt overgreb mod en næsten mindreårig. Virkeligt misbrug kan jeg forstå på skildringerne.
Jeg har ikke orket at læse novellen, det handicapper mig måske i diskussionen her, men jeg synes som Simone at man kunne overveje at hæve barren en lille smule i spørgsmålet om noveller om voldtægt.
Sæt nogen lod sig inspirere og tro at voldtægt under nogen som helst form var normalt eller overhovedet acceptabelt? Og jeg tænker som Simone, at det måske er selvimodsigende, at man censurerer sex med mindreårige, men ikke overgreb, bare offeret er over 15?

Anne, Kollektivet

Jeg har det som Storebjørn vedr sex i familien..
Som udgangspunkt tænder det heller ikke MIG, men giver måske forfatteren noget forløsning ift egne oplevelser med familien - hvad art de end er af..?
Men der KAN skrives fængende om næsten AL ting.. selv mord..
Så af og til lader jeg mig lokke.. :-)

Jeg læser stort set aldrig historier om sex i familien. Det tænder mig slet ikke. Det være sagt, så synes jeg du har ret. Men som før sagt, det er jo helt frivilligt at læse historierne.

@Shoon

Ja, det er sandt. Jeg kunne jo bare lade være med at læse den. Det synes jeg faktisk er en god opfordring.
Det var også mest en kommentar til, at grænserne herinde virker ulogiske. Hvis alt var tilladt, ville jeg ikke have sagt noget. Men når man nu ikke accepterer alt, er jeg måske bare i tvivl om, hvorfor man synes seksuel vold og misbrug er acceptabelt indhold.

Kan NU godt se, at mit forslag til løsning ikke er HELT vandtæt.. :-)
For hvis man kun læser een kategori.. fx "bondage", så får man også serveret alle de historier, hvor bondage bare indgår - altså også ufrivillig tvang fx.

Måske redaktionen kan se på, om historierne KUN skal optræde under deres HOVEDkategori..??
Det er hermed foreslået, men ellers må man vænne sig til at læse kategorien før historien - eller bare foromtalen fx..! Og så lade være med at læse...hvis man KAN.. :-)

Efter at have læst din blog her, har jeg læst historien - og jeg giver dig ret i en enkelt ting..
Historien er ret så dårligt skrevet!
Du skriver i kommentarerne, "at den ikke burde læses af nogen" ??
Jamen, så lad dog VÆRE med at læse den!
Hvis ALLE skulle være enige i alt, der blev skrevet herinde.. så blev det godt nok en kedelig side.

JEG kan ikke se, at hvad der sker i denne historie skulle være værre end så meget andet herinde..
Vold, voldtægt, incest, mishandling, dyresex.. og hvad ved jeg?
Forarges du? Tænder du totalt af? Bliver du rasende? Løsningen ligger lige for:
"Lad være med at læse det!" Bloker evt forfatteren på din egen side - og vupti..
Problemet er løst..
Med mindre du selvfølgelig gerne vil kontrollere, hvad vi ANDRE skal læse ??
Nej.. vel??

Jeg tænker, at noveller som den nævnte ikke bør være at finde på siden.
At der skrives om situationer, der kan være på kant med loven, er sandsynligvis uundgåeligt på en side som denne.

Men det er altså en skærpende omstændighed når det at forvolde skade er selve drivet/fascinationen i fortællingen.

At det bare er fiktion er et okay argument, men det vel også okay at svare, at det er uønsket på denne side.

Jeg er helt enig i dine nedslag.
Måske er jeg bare en gammel snerpe, - en sådan novelle har jeg frabedt mig, - og jeg synes faktisk ikke noget sådan burde kunne udgives.

Jeg syntes det er tankevækkende med andre briller på, for jeg giver dig helt ret.

Heldigvis er det langt fra fantasi til virkelighed i min verden, ellers kunne jeg ikke læse noveller herinde.

Godt indlæg