Blogindlæg fra Gårdsanger
Gårdsanger(17-07-2020 16:58)

Det er en af de ubeslutsomme dage, vejrmæssigt og humørmæssigt. Efter en lang periode med højt solskin er højtrykket nu afløst af en serie lavtryk fra vest. Anna ved, at hun er to dage for sent på den, men hun har lige fået ferie og trænger til at mærke sommeren.

Hun har fundet det nye lilla picnic tæppe fra Søstrene grene frem og mærker allerede stemningen. Hun vælger den lette, hvide skjortekjole og de nye sommer skechers. Det sværeste er at finde undertøj, særligt trusserne volder kvaler. Hun ender med at beslutte sig for det hvide blondesæt. Det anes lige gennem stoffet, uden at dominere og thaitrusserne sidder frækt og lige tilpas afslørende.

Anna vælger klosterparken, hvor der i hele højtryksperioden var tætpakket med mennesker. Nu er der øde mellem de spredte, ældre træer. Hun har udset sig en god plet og lægger tæppet, der er vandskyende på undersiden, på det fugtige græs. Anna finder bogen frem og lægger sig på maven for at læse.

Inden hun er færdig med den første side, dukker der, ud af det blå, en mand frem, der tilfældigvis har fået samme ide. Han lægger sig sådan lidt skødesløst på det våde græs, alt for tæt, foran hendes ben. Hun føler sig beluret, sætter sig op og trækker stoffet så langt ned om benene som muligt. Anna forsøger med hele sin væren at signalere, at han er for tæt på. Havde parken været fyldt og solen skinnet højt, ville det være noget andet. Men i dag har intimsfæren bare videre radius.

Manden lader ikke til at reagere på det. I hvert fald ikke som hun ønsker. Han udstråler, at det er et offentligt rum og at han ret til at smide sig, hvor han vil.

Anna indser, at det er håløst. Hun pakker tingene og går op imod klosteret.

Inde i gården sidder de solsky ældre og de introverte studerende med sokker i sandalerne. De søger fred og sikker social distance. Her føler hun sig for lidt for uartig til at sidde og søger videre.

I grænselandet mellem den åbne park med de spredte gamle træer og den indre gård med nyrevne grusstier, står der lavere træer med let og luftigt løv. Selv om træerne her er tætte, kan man sagtens færdes imellem dem. Anna sætter kursen mod en trang lysning lidt længere fremme. Da hun ankommer er den allerede indtaget.

Han sidder på et stykke af et liggeunderlag. Hun kan se, at han sidder med pensel og farvelægger en yndig akvarel. Det må være et kort eller brev, da der også er skrevet noget med sirlig håndskrift.

Hun gætter, at han er omkring de halvtreds, plus minus. Han nikker accepterende. Det er helt sikkert, at hun har afsløret hans følsomhed. Han kigger op og hilser venligt med øjnene. Hun ved godt, at det nu er hende, der bryder en andens intimsfære. Men hun trøster sig med, at manden oser af rumlighed og accept.

Hun beslutter sig for at lægge sig her, selv om pladsen er taget.

Resterne af støvregnen har samlet sig som perler på det lette løv. Hun folder tæppet ud og sætter sig. Blotter de solbrune ben og stryger beroligende de kuldskær dun. Igen finder hun bogen frem og lægger sig på maven. Hun mærker, at vinden leger med det lette stof; letter og lægger det efter forgodtbefindende. Hun føler sig som model for en guldaldermaler. Forestiller sig, at han ser lyset og farverne reflekte i kjolestoffet og nyder formerne når enden blotlægges. Hun føler sig lækker. Sådan virkelig lækker og ren.

Anna er helt afslappet og klar til at ligge længe.
Hun føler det som det mest naturlige, at de deler dette rum.

Pludselig pusler det imellem træerne og intimsfære-krænkeren fra parken kommer til syne.

Anna skynder sig at sætte sig op igen og ved at irritationen lyser af hende.

"Hvad skal vi have at spise i aften, skat?" Det er kunstnerens myndige og kærlige stemme, der henvender sig til hende.

Anna fanger hans blik og følger kunstnerens snarrådighed. "Du må få thai takeaway, hvis du har lyst..."

Krænkeren stopper op og virker utryg ved sit forehavende. Han har sikkert luret plottet og virker usikker på om han vil hævde sin ret, nu når en jævnaldrende mand tydeligt har erklæret ham uønsket.

Forsmået og forurettet lister luskeren afsted.
Da han går ses takken for besøget i det våde græs, som store mørke tisskjolder over hele røven.

Selv om Anna kan mærke, at dagens sommerdrøm er
død, så er noget andet vækket til live.

Hun kigger på kunstneren, der nu har rejst sig og er ved pakke sit grej.

"Tak for den hurtige hjælp..." Anna søger øjenkontakt inden hun smilede tilføjer "skat."

"Det var så lidt...og tak for det hurtige menuvalg." Med et varmt smil tilføjer han, mens han vifter med det færdigt farvelagte kort: "det lyder vildt lækkert, men jeg har lige gjort op med mig selv, at jeg trives bedst med at spise hjemme."

Nu har hun, på et splitsekund, tilbudt takeaway og er blevet taget for et "tag selv bord." Men hun mærker samtidigt, at forskellen er en evighed.

.


Kommentarer

Gårdsanger(23-07-2020 16:36)

Faktisk har min ven videnskaben vist, at sådan en gang "fake fur kur" giver mere energi end et års forbrug af Vitea Pro!

Sig så ikke, at det ikke nytter!



Gårdsanger(23-07-2020 14:19)

Nå ja, for pokker - det havde jeg slet ikke tænkt på;)

Men ved nærmere eftertanke, så tænker jeg, at de lægges på egen profil og jeg tænker, at det bedste og mest retfærdige bud på en dommer må være undertegnede!

Glæder mig:)



FlotteLotte(23-07-2020 12:40)

De der hurtige billeder, hvem skal bedømme dem? ☺️
Altså, hvem skal billedet sendes til?



Gårdsanger(23-07-2020 09:38)

Det kunne være en spændende leg at sætte i gang.

Anna-legen.

Den går ud på at få forskellige bud på, hvordan Anna kunne se ud derude i virkeligheden.

Reglen er enkel: Kun overtøj af en art og sko. Det behøver ikke være fake fur:)

Så tager du et hurtigt billede og deltager i legen:)

Husk at spænding ikke kun eksisterer i fiktionen - den er lige derude:)



Gårdsanger(23-07-2020 09:29)



Da Anna senere samme aften lægger sig vil søvnen bare ikke tage hende. Hun får lyst til en cigaret. Anna ryger ikke som sådan, men har en pakke liggende til uventet lyst. Aftenen er kold selv om det er højsommer. Hun slynger en fake fur jakke om den nøgne krop og stikker i birkenstockerne. Det føles frit og ikke så lidt frækt.

Hun går ned i gården og sætter sig ved et bord- og bænkesæt. Fake furen føles blødt mod den nøgne hud. Hun får lyst til at være fræk og knapper de sparsomme knapper op.

Nu sidder hun og er splitter nøgen - blotter sig for hele universet uden øjne. Det føles dejligt, men ikke mættende. Anna mærker sulten efter at blive set og få lov til at dele sin længsel...






Gårdsanger(22-07-2020 18:48)

De dykkede efter tangloppen:)



Doctor(18-07-2020 22:40)

Åh nej din stakkel er du blevet spist som en veltilberedt dansk landskirkeskatten af de slemme svenske bæster..og jeg tør slet ikke tænke på hætte mågerne, hvad mon de dykkede efter...?



Gårdsanger(18-07-2020 22:00)

Denne blog blev gudskelov skrevet inden jeg lagde mig, splitternøgen, på en svensk strandbred...og konstaterer at tanglopper og hættemåger ikke læser blogs:(



Gårdsanger(18-07-2020 08:14)

Denne blog er et forsøg på at se tingene med en kvindes øjne - et forsøg om ikke andet:)

Ja, Doctor - jeg gætter, at det må være træls...mega træls, at blive taget som et tag selv bord.



Doctor(17-07-2020 22:21)

Ja der er stor forskel på hvordan man ser og bliver set. Lækkert at blive set på den gode måde og træls at blive set på den knap så gode måde.



Gårdsanger(17-07-2020 17:00)

Tilgange til livet gør en forskel:)