Få Dine Figurer Til At Tale

I ved, folk skriver ofte til mig: ‛‛Hej VaniljeEkstrakt, hvordan kan det være, at du er så god til at skrive dialog?‛‛ Mit standardsvar er (mens jeg smiler overlegent), at det er resultatet af at have set hjernedødt meget Buffy the Vampire Slayer. Og det er rigtigt - Joss Whedon er kongen af finurlig dialog og skønne, grå figurer - men det hjælper ikke dig på den anden side af skærmen. Måske gør dette.

Du kommer til at se på dette blogindlæg og tænke, fuck mig - det her ser besværligt ud! Det er besværligt. Sagen er, at du sikkert allerede har godt styr på det meste -  men nu er det på tide, du ser på resten og forvandler dine baner af kedelig dialog til noget, der er seriøst saftigt!!

Vi kommer ind på:

Først og fremmest - basisgrammatik og tegnsætning i dialog.

Udeladelsesprikker og bindestreg - du tror, du kan håndtere de her kællinger - tro om igen.

Dialekt og slang - fordi rigsdansk er en dialekt, og selv robotter siger fuck.

Udråbsord - hm, måske vil du, øh, lære lidt om disse ord?

Formelt vs. naturligt sprog - fordi du skriver om Anders Almindelig og ikke Stephen Hawking (og hvis du skriver om Stephen Hawking, må du gerne skrubbe ud af mit blogindlæg).

Dialogverber - hvem siger hvad, og hvordan siger de det?

Dialog under sex - burde rent faktisk være shexy, og ikke på en Anchorman-agtig måde.

Først og fremmest:

Hvis du er lidt mere erfaren, er du sikkert allerede klar over alt det her, men det er stadig værd at tjekke ud. Her viser jeg, hvordan man sætter tegn og former en sætning korrekt:

jeg sagde hvad helvede snakker du om alice græd jonas

1) Først, vi er nødt til at vise, hvilken del af sætningen, der er tale ved at indsætte citationstegn:

‛‛jeg sagde hvad helvede snakker du om alice‛‛ græd jonas

Tale - det vil sige det, som bliver sagt - skal altid være samlet mellem citationstegnene. Det sidste i slutningen - græd Jonas - kaldes for et dialogverbum, fordi det fortæller os, hvem der taler.

2) Nu indsætter vi store bogstaver.

‛‛Jeg sagde hvad helvede snakker du om Alice‛‛ græd Jonas

Vi skriver stort J, fordi det er begyndelsen af sætningen vi skriver navnene med stort, fordi de er egennavne. Bemærk dog, at vi ikke skriver begyndelsen af dialogverbet med stort - græd. Årsagen er, at det teknisk er en del af den samme sætning som det foregående stykke dialog - der er et citationstegn til at adskille de to dele af sætningen og ikke et punktum.

3) Nu indsætter vi de tegn, der mangler:

‛‛Jeg sagde, hvad helvede snakker du om Alice?‛‛ græd Jonas.

Vi sætter komma foran sagde, fordi der er en naturlig pai sætningen (og fordi sagde er verbet, som knytter sig til grundleddet jeg, mens snakker knytter sig til Alice).

Vi har et spørgsmålstegn -?- efter Alice, fordi Jonas stiller et spørgsmål.

Vi har et punktum efter Jonas, fordi sætningen er slut, og fordi vi holder en naturlig pause.

Tegnsætning i din dialog er ekstrem vigtigt, fordi det ikke kun fortæller læseren, hvad figurerne siger det fortæller også læseren, hvordan det lyder, når figuren taler. Det er derfor, vi er nødt til at tænke over, hvor vi indsætter pauserne.

4) Vi tilføjer fremhævelser i ordene ved at skrive i kursiv:

‛‛Jeg sagde, hvad helvede snakker du om Alice?‛‛ græd Jonas.

Når du vil tilføje noget seriøs gennemslagskraft på dine ord, så skriv dem i kursiv. Dette fortæller læseren, at ordet bør udtales med tryk, og at det er vigtigt for sætningen. Du behøver ikke at skrive i kursiv i hver eneste sætning - det bruges faktisk bedst, når det ikke bruges for tit - men overvej det, især når du skriver følelsesladede scener.

5) Udeladte bogstaver

‛‛Jeg sagde, hva‛ helvede snakker du om Alice?‛‛ græd Jonas.

Når du skriver dialog - og kun når du skriver dialog - kan du indsætte apostroffer som naturlige forkortelser, hvor det giver mening. Ta‛r, hva‛, syn‛s, ku‛, la‛ vær‛, ik‛, se‛fø‛li, rock‛n‛roll. Apostroffen bruges til at vise, at man har udeladt et eller flere bogstaver for at gengive en udtale.

6) Når en ny person taler, skal det altid stå i en ny linje.

‛‛Jeg sagde, hva‛ helvede snakker du om Alice?‛‛ græd Jonas.

‛‛Restauranten.‛‛ Hun rullede med øjnene. ‛‛Jeg så dig sammen med hende!‛‛

Du behøver ikke at sætte to nye linjer, som vist ovenfor, men jeg foreslår, at du gør det, da det bliver nemmere at læse.

Tanker om udeladelsesprikker og bindestregAhh, de gode, gamle udeladelsesprikker (...) de hentyder til en tøven eller en dramatisk pause. De skaber spænding, urolighed, et langstrakt sidste ord...

...de bruges fejlagtigt også som en bindestreg (-) alt for tit.

Sådan indsætter du udeladelsesprikker korrekt:

‛‛Jeg ville have fortalt dig det. Jeg prøvede at sige det. Det, jeg ville sige, var...‛‛ John kæmpede med ordene. ‛‛Jeg elsker dig.‛‛

John gik i stå: han var nødt til at tænke sig om i et øjeblik. Han havde brug for udeladelsesprikker.

Sådan indsætter du en bindestreg korrekt:

‛‛Jeg ville have fortalt dig det Jeg prøvede - ‛‛

‛‛Jeg er ligeglad med, hvad du prøvede John!‛‛ sukkede Line.

Line afbrød John, og samtalen var slut.

Tanker om dialekt og slang

1) Dine figures lokation (og den tidsperiode, som din historie finder sted i) vil have indflydelse på deres dialekt og deres hverdagssprog (det lokale slang).

Du kan referere til dialekter i din dialog. Her er et eksempel på en jysk dialekt skrevet fonetisk:

‛‛Jaa, så‛n en åår ikk‛ så ring‛ endda,‛‛ lo Bjørn og så på traktoren. ‛‛Nå‛en jå først har fåået een bette benzin!‛‛

Det bliver meget trættende at læse i længden, ik‛? Derfor anbefaler jeg, at du ikke skriver en dialekt fonetisk. Det er især en dårlig idé, hvis du, ligesom jeg, ikke ved, hvordan folk vest for Valby Bakke taler. Det, du i stedet kan gøre, er at drysse lidt slang ind og tilføje en lille beskrivelse:

‛‛Ja, sådan en er ikke så ringe endda,‛‛ lo Bjørn og så på traktoren. ‛‛Når den jo først har fået en bette benzin!‛‛ Bjørns nordjyske var noget grødet den morgen.

Alle ved, hvad bette betyder, og at det er noget, de siger Jylland. Med kommentaren til sidst forsikrer du læseren, at det ikke bare er dig, som har blandet din egen slang ind i historien.

Ikke alle dine figurer behøver at have en fancy dialekt - det kommer an på, hvordan du skriver, og hvorvidt det har nogen relevans for historien.

2) Dine figurer kommer til at skulle bruge slang på et eller andet tidspunkt i historien, om det så er et bandeord, hverdagsord for en kop kaffe eller en mindre smigrende måde at omtale en fjendes mor. Brug slang når du skriver dialog det personliggør din figur, og det fortæller os en masse om dem. Hvorfor bruge tre linjer på at beskrive, hvor de er fra, og hvordan de føler, hvis du kan klare det i en enkelt sætning?

Slang varierer alt efter tidsperiode og lokation, ligesom det altid har gjort. Slang varierer ud fra den sociale gruppe, som figuren tilhører, hvorvidt det er drengen fra arbejderklassen, Østerbrohipsteren, jakkesættet fra Strandvejen, heavy metal stoneren eller den cubanske sørøver.

Slangbandeord kan blandt andet inkludere:

‛‛Fuck!‛‛

‛‛Satans.‛‛

‛‛Jøsses.‛‛

‛‛For dælen.‛‛

‛‛Kraftpetervæltemig.‛‛

Husk at bandeord ikke altid behøver at være efterfulgt af udråbstegn hvis din figur har en tør form for humor eller en stille åbenbaring, kan du fravælge udråbstegnet for at give en fladere afsendelse. De små overvejelser er, hvad der virkelig skaber en figur.

Her ses, hvordan slang og dialog kan bruges til at ændre dialog og figuren, der taler:

‛‛Jeg har en danskprøve på fredag,‛‛ sagde Peter. ‛‛Jeg er seriøst nervøs.‛‛

Til

‛‛Jeg har den her danskprøve på fredag,‛‛ sagde Peter. ‛‛Jeg er ved at skide i bukserne over den!‛‛

Dialog videregiver ikke kun sproglig information - den er også med til at beskrive noget om figurens personlighed.

Peter er åbenbart den slags fyr, der er vulgær nok til at sige ting som skide i bukserne - ikke alle dine figurer behøver at være lige så vulgære, men det er, hvad der gør ham til et unikt og troværdigt individ. Det gør ham også sjovere at læse om.

Tanker om udråbsord

Så, ja, øh... det her handler om, øhm, udråbsord. Det er de ord, vi bruger, når ingen andre ord virker lige så passende.

‛‛Øhm...‛‛

‛‛Nåh.‛‛

‛‛Aaaargh!‛‛

Hvornår bruger man udråbsord?

1) Når din figur er nervøs eller forvirret:

‛‛Åh Gud. Øh. Hvordan fandt du ud af det?‛‛

‛‛Hvad er Ruslands hovedstad? Det ved jeg godt. Øhm...‛‛

2) Når din figur er overrasket, tilfredsstillet, frustreret.

‛‛Argh! Det gjorde fucking ondt!‛‛

‛‛Åh... Gør det igen.‛‛

‛‛Iiiih, hvorfor er du altid sådan der?!‛‛

3) Når din figur er tvivlsom eller sarkastisk:

‛‛Troede du ikke, jeg ville finde ud af det?‛‛ sydede det fra Sarah.

Kevin bed sig i læben. ‛‛Øhm.‛‛

‛‛Du skal fandme ik‛ øhmne mig!‛‛

Brug udråbsord i din dialog, men brug dem varsomt. Lad dem få indflydelse de skal ikke veje sætningen ned.

Tanker om formelt sprog vs. naturligt sprog

Dine figurer taler til hinanden - de taler ikke til læseren. Anerkend den anden figur i samtalen gennem deres sprogbrug.

‛‛Du ved, hvad jeg snakker om.‛‛

Til

‛‛Du ved, hvad jeg snakker om, ik‛?‛‛ eller ‛‛Ved du overhovedet, hvad jeg fabler om Sarah?‛‛

De taler. De skriver ikke - de går ikke op i alle de formelle detaljer i det danske sprog. Der er små detaljer, som du selv kan indsætte, for at minde læseren om, at det er en samtale mellem to personer:

‛‛Vil du spise frokost hos på mig fredag?‛‛

Til

‛‛Hej Simon! Kommer du over til frokost hos mig på fredag?‛‛ eller ‛‛Simon, min ven! Hvad siger du til en frokost hos mig på fredag?‛‛

Udråbsord, slang og omgivelser spiller en stor del i at lave god dialog, der lyder naturlig - de sidste to eksempler giver særligt udtryk for, at det er venner eller familie, der snakker sammen. Du kommer til at lyde som et menneske og ikke som et essay!

Tanker om dialogverber

Dialoverber er ikke et ord, som anvendes i Danmark, men er en fri oversættelse fra det engelske ‛dialog tags‛. Det handler i bund og grund om, hvordan dialogen leveres af afsenderen. Der er fire typiske fælder, som folk ofte falder i:

Fælde 1) ‛‛Sagde‛‛ er et ekstremt kedeligt dialogverbum. Jeg burde finde Farfars gamle lexicon frem og finde en million forskellige adjektiver!

Fuck nej!

Dialogverber handler ikke om vinde en Nobelpris for litteratur. De er funktionelle: de fortæller os, hvem der sagde hvad, og hvordan de sagde det. Jeg vil have dig til at tænke grundigt over dette: hvordan har min dialog allerede fungeret med det, som jeg har skrevet? Har mine udråbstegn understreget, at der råbes? Har den frastødende slang afsløret, at figuren er ulækker? Din verber og adjektiver bør ikke distrahere læseren fra dialogen.

Nogle gange er sagde bare ikke nok. Nogle gange er din figur vitterligt nødt til at gispe, beklage sig, græde, sukke, hviske, mumle eller knurre. Nogle gange er de nødt til at sige replikken hurtigt, blødt eller højt. Brug dog verber og adjektiver forsigtigt - hvis du bruger dem for ofte, mister de deres virkning, og adjektiver forstyrrer ofte rytmen i sætningen.

Pas på med at bruge verber og adjektiver sammen - du behøver ikke at gøre det i 90% af tilfældene. Vær især påpasselig med kombinationer, der betyder den samme ting: råbte højt, hviskede lavt.

Fælde 2) Dialogverber hører kun hjemme i slutningen af en sætning.

Slet ikke. Hvis du følger det samme mønster hver gang, bliver dit sprog fladt og livløst. Hvis hver replik slutter med ‛‛sagde hun,‛‛ eller ‛‛sagde han,‛‛ så har du et problem - det er svært at finde energien, når man læser det højt, fordi du altid ender på den der lille ‛‛han sagde/hun sagde/græd Birger‛‛.

Desuden behøver hver bid dialog ikke at siges på den samme måde: figuren smiler måske midtvejs i sætningen eller begynder at græde. For eksempel:

‛‛Ja, jeg kan huske Amanda. Pigen med det brune hår og krøllerne?‛‛ Tanja smilede ved tanken om sin gamle veninde. ‛‛Hun var så sjov, da hun startede telefoninterviewet med Timm Vladimir.‛‛

Fælde 3) Alle replikker skal forbindes med et dialogverbum, ikke?

Nej! Og tre gange nej. Jeg er ligeglad, om de diskuterer det franske præsidentvalg eller om de onanere til Celine Dions sprødeste hits brug ikke dialogverber i hver eneste sætning!

Her er et eksempel:

Anne stak menukortet i hånden på Emil.

‛‛Hvad vil du have at spise, skat?‛‛

‛‛Uuh. Lad os tage en kigger.‛‛ Han skubbede sine briller tilbage i ansigtet med en neglebidt pegefinger. ‛‛Noget med chilisovs, tror jeg.‛‛

‛‛Uh, hvad gør man ikke for lidt varm sovs?‛‛

‛‛Prøver du at være fræk nu?‛‛

Vi ved allerede, at Anne er den, som taler, fordi vi har beskrevet hendes første handling. I resten af samtalen ved vi også, at de to mennesker, der taler, er Anne og Emil. Det betyder, at vi ikke konstant behøves at mindes om, hvem der siger hvad.

Fælde 4) Det er ikke nok at bruge et dialogverbum - jeg er også nødt til at forklare, hvad min figur laver.

‛‛Så du kampen i aftes?‛‛ spurgte Karl og slingrede mod mit skrivebord. ‛‛Den var fandme god!‛‛

Se så her

‛‛Så du kampen i aftes?‛‛ Karl slingrede mod mit skrivebord. ‛‛Den var fandme god!‛‛

Var det vigtigt for os at vide, at Karl både spurgte og slingrede? Nej: spørgsmålstegnet i første del af sætningen fortæller os, at det er et spørgsmål. At Karl er nødt til at slingre over mod skrivebordet hentyder, at han er et stykke væk.

Vi tænker ikke altid over dette, når vi skriver, men vi lægger ofte mærke til disse fejl, når vi læser en historie. Når du genlæser dit arbejde, så spørg dig selv: behøver jeg virkelig dette ord? Hvis ordet er overflødigt, bør du slette det. 

Tanker om dialog under sex

Åh, skat. Åh, Gud, skat! Stik din fucking dialog langt op i mig! Bor den langt op i mit pissehul!

Når den er god, er erotisk dialog trussesjaskende sexet. Når den er dårlig, så... ja. Mine tæer krummer sig så hårdt sammen, at jeg ikke kan gå i en uge.

Erotisk litteratur skrives som fantasi realismen er ikke altid det vigtigste, hvis historien er godt skrevet, og fordi vi ikke læser en scene fra virkelighedens verden (f.eks. kan et par have sex uden et kondom, uden vi behøver at bekymre os om graviditet eller seksuelt overførte sygdomme). Men! Sammenbland ikke realisme med plausibilitet: det vil sige, lad være med at sammenblande nedskreven fantasi med nedskreven latterlighed. En 10 centimeter lang pik? Muligt men fucking kedeligt. 30 centimeter? Mon dog.

Her er et par retningslinjer til, hvordan du kan skrive sexet dialog:

1) Mindre er mere

Ikke alle mennesker er super højlydte, når de har sex og nogle gange er en enkelt sætning ti gange mere sexet end fjorten hæse befalinger. Hvis du skriver om en meget højlydt person, så overvej dette:

Hvad er årsagen til dialogen? Er det en rygmassage, en partner der fremviser et velformet bryst, en orgasme? Få dialogen til at fokusere på dette: det giver en meget mere interessant vinkling end det sædvanlige ‛‛knep mig!‛‛ og ‛‛åh, knep mig nu bare!‛‛

Har jeg allerede brugt dette udtryk? Vi bliver ofte usammenhængende og gentager os selv under sex, men forsøg i det mindste at udfolde dit vocabularium til en vis grad (og hvis dette er den tredje sexscene i din historie, så gælderne reglerne også for de tidligere scener - lad være med at skrive det samme lort tre gange i træk!)

2) Du behøver ikke at bande konstant

‛‛Åh fuck! Åh shit! Jeg vil have din pik!‛‛

Bandeord har indvirkning og kraft - når man bruger dem med regelmæssighed - og nogle figurer bander mere end andre.

Overvej dog først replikken uden et bandeord:

‛‛Jeg vil mærke dig inde i mig lige nu.‛‛

‛‛Har du nogen idé om, hvor stor du føles lige nu?‛‛ eller ‛‛Du er godt nok en våd, lille tøs.‛‛

‛‛Åh!‛‛

Ikke alle mænd og kvinder forvandler sig til rapkæftede vagabonder, når de bliver tændt spørg dig selv, er det plausibelt, at den ærbare skolepiger begynder som at svolge som en havnearbejder, bare fordi du fik trusserne af hende? Selv hvis hun gjorde - hvilket hun måske gør i din fantasi - ville hun så ikke først indlede med nogle ikke-bandeordsreplikker?

3) Kald en spade for en spade

Kødsværdet. Mandestangen. Mosefissen. Jomfrublomsten. Det slatne stykke oksekød. Kan du sige noget af det uden at grine?

Det kan jeg heller ikke.

Vær ikke bange for at kalde en pik for en pik og en fisse for en fisse. Selvfølgelig kan du være mere fantasifuld end det, men husk på, at du forsøger at være sexet og ikke frastødende. En scene behøver ikke at inkludere syv forskellige ord for det kvindelige kønsorgan - faktisk behøver det ikke engang at inkludere ét, alt efter din skrivestil du fortæller historien, ikke ordbogen.

Men nu vi er ved det: der er ikke nogle mennesker over 5 år, der siger tissekone eller tissemand, så vær venlig at pe det. Det er unaturligt og klamt. For det første er det noget, som børn siger, og for det andet giver det læseren associationer til urin, som er en seriøs mood killer for de fleste af os.

4) Udråb vs. Action

‛‛Aaaaaaaaargh!‛‛

‛‛Åååååååååååh, skat! Åh, åh, åh, uuuuuuuuuh!‛‛

Hvorvidt du benytter dig af udråb i sexscener er et spørgsmål om individuel smag. Nogle foretrækker den fonetiske beskrivelse, som den oven for, og nogle kan bedre lide at få lydene beskrevet:

Jesper gispede, da han malede Brians kinder hvide med den lækre creme.

Jeg foretrækker det sidstnævnte jeg synes bare, det nemmere at tage seriøst. Hvis du skal bruge udråb, så benyt de samme regler, som angår ikke-erotisk dialog: lad være med at overdrive. Spred dem ud hist og her i stedet for at lade dem dominere scenen.

5) Hvor er personligheden?

Dine figurer kan have kendt hinanden i ti år det kan være, at de først lige har mødt hinanden. Pointen er, de snakker på deres egen måde - deres dialekt, deres slang, deres søde små kælenavne til hinanden og deres underlige humor - og det former deres tale under sex lige så meget, som det gør alle andre steder. Alt dette skaber intimitet.

Hvis du vil have læseren til at investere deres tid i dine figurer, så er de nødt til at læse sexscenen og tænke, wow, det er præcis, hvad Amanda ville gøre. Jeg har glædet mig til at se det! i stedet for det her kunne være hvem som helst. Læseren skal kunne forestille sig, at de er i Amandas sted - det er de små detaljer, som de kan identificere sig med, der gør læsningen tiden værd.

Overvej disse ideer for at tilføje lidt ekstra personlighed til din sexscene:

Amanda kunne tænkte tilbage til et gammelt minde eller tidligere episode, hvor hun havde kneppet:

‛‛Hey... det var fucking godt,‛‛ mumlede Amanda, ‛‛men det ville være endnu bedre, hvis du gjorde den der ting...‛‛

Rasmus grinede. ‛‛Hvilken ting?‛‛

‛‛Kan du huske dengang i spejderhytten?‛‛

‛‛Nå ja.‛‛ Han så over på Amandas runde røvballer og tænkte tilbage til dengang, de havde været helt røde og opsvulmede. ‛‛Det kan jeg godt huske.‛‛

Amanda kunne have et specielt navn til Rasmus. Det behøver ikke at være et sukkersødt kælenavn, men hvis hun kalder alle for skat, er der ikke nogen intimitet, når hun kalder Rasmus ‛‛skat‛‛ under samlejet. Hvis hun udelukkende gemmer skat til Rasmus (eller generelt mænd hun knepper) giver det et vist niveau af intimitet.

‛‛Sådan, skat... forsigtigt...‛‛

Amanda kunne bruge sin slang under sexscenen. Dette tilføjer både humor og realisme, hvilket du gerne vil have med, hvis du skriver en længere historie. Det giver mere mening for figurer med lidt baggrundshistorie:

‛‛Nej!‛‛ skreg Amanda. ‛‛Stop med at kilde mig, din lede lusepuster!‛‛

Tanja faldt sammen i et latteranfald ved siden af hende. Hendes fingre krøb op ad Amandas lår og lirkede den hvide g-streng til side.

‛‛Satans kælling,‛‛ gispede Tanja.

‛‛Nå ja. Satan... det er jo mig... åh.‛‛

Generte, veltalende Amanda kunne blive så tændt, at det næsten virker som om, hun er en helt anden. Dette virker bedre i lange historier end i korte, men det kommer i sidste ende an på styrken og stilen i din skrivning - hvis du fremstiller Amandas personlighed før sexscenen, skal du nok klare den:

‛‛Er det godt?‛‛ Tanja lod sine negle løbe ned over Amandas skinneben. ‛‛Er det?‛‛

‛‛Altså, det...‛‛ Amanda begyndte at gispe, da den anden pige nåede til hendes inderlår, ‛‛det er godt.‛‛

‛‛Hvor godt?‛‛

Amanda lukkede sine øjne, da Tanja nåede hendes fisse hun var nødt til at skjule sig i mørket, væk fra den voksende skam.

‛‛Hvor godt?‛‛ stønnede hun. ‛‛Åh... åh fuck.‛‛

Sexen må være rimelig fucking fantastisk, hvis det kan få en god pige som Amanda til at bande, hva‛? Amandas lille spring i personlighed kan have en massiv virkning ved bare et enkelt fuck.

Nu er vi her sidste stoppested, vejs ende. Det post-orgasmiske kollaps. Det har været en følelsesladet rejse, men jeg kan mærke, at vi er nogle større mennesker, ikke sandt? Suk... jeg er så stolt af dig!

Nu hvor jeg er færdig med være nedladende over for dig: Jeg håber, at du har kunne bruge det her. Jeg vil elske at høre dine tanker, ideer og endda korrektioner på min lille vejledning. Bare lad være med at sende mig billeder af din svampeformede pik, ok? Jeg får tre af sådan nogle om ugen, og det er altid, når jeg sidder og spiser en pølse.