Blogindlæg fra Gårdsanger
Gårdsanger(14-11-2017 18:35)

Ulige kamp og unfair odds


Intetanende går du der og shopper. Tjekker tilbud, studerer de nyest ankomne varer, holder dem op mod tilbudene...tvivler...er de nu gangbare, eller skal du lægge det dobbelte for de nyeste...bare for at være på den sikre side? Tvivl, tvivl og atter tvivl...aldrig er der noget, der bare ér..altid de her umulige beslutninger...åbenbart en kvindes lod!

Jeg nyder dig. Sidder med min kaffe og studerer dig...ikke særlig bevidst, bare sådan pr. instinkt. Alt arbejder i mig...alle mine indre "hjælpere" er i fuld vigør. Kæmper om at være først med informationer. Den ene vil ikke skuffe, den anden ikke overses og den tredje gør det bare af gammel vane.
De kommer med hver deres speciale: Den følsomme seismolog, der sladrer om din vuggende gang. Den nørdede ornitolog, folder din silhuet ud og tegner dit udspredte vingefang. Den flyvske astrolog, kloger sig med dit stjernetegns kendetegn og den knivskarpe sexolog, sladrer om dine inderste lyster.

Det er en lidt unfair kamp, du er havnet i...vi er mange mod én...men sikke én, smuk, dejlig og uskyldig:)


.


Kommentarer