Blogindlæg fra MissedMe
MissedMe(13-10-2019 22:11)

Så er jeg så småt ved at være på plads i det der skal blive mit nye hjem, sammen med 3 børn, men hvad skal der så ske?

Hvornår er jeg klar til at date, ved jeg overhovedet hvordan man gør, skal jeg vide 100 % hvem jeg selv er før jeg kaster mig ind i dating universet? Har jeg overhovedet et behov for det med dating, eller er det nok for mig at date mig selv for en periode?

Jeg har ikke i mit voksenliv været single, jeg har været sammen med den samme fyr siden jeg var 18, jeg er 29 nu. Jeg har aldrig boet alene, jeg har aldrig alene skulle holde styr og sammen på mit liv. Mit liv, det lyder så underligt, det var jo faktisk i alle år Vores liv, nu er det MIT men hvad skal jeg bruge det til og gøre med det?

Jeg kan jo gøre hvad jeg har lyst til, men hvad er det lige jeg har lyst til? Små ting der altid bare var noget vi gjorde sammen, gjorde jeg det fordi han ville det, eller fordi det rent faktisk interesserede mig?

Jeg føler mig i syv sind her, identitetskrise? Måske! Det bliver spændende at finde ud af hvem jeg i virkeligheden er, og når og hvis jeg bliver klar til det, om andre så finder mig spændende også? Hvis det egentlig betyder noget hvad andre synes?

Langt indlæg der mest var for at lufte mine egne tanker et sted. Hvis du er nået hertil så takker jeg for at du overkom mit tankemylder.

Happy Sunday.


Kommentarer

p18(17-10-2019 16:41)

Hej MissedMe
Jeg er + 65 og er for første gang alene efter 5 længere og kortere forhold, heraf 2 ægteskaber, men har som skrevet ikke prøvet at være alene.
Det jeg oplever er at det er så fedt at være alene, selv bestemme om jeg vil gå en tur, rejse lidt, f.eks tog jeg en tur til Dubai for at se Formel 1, der var ingen der spurgte om vi nu havde råd til det, eller hvor skal jeg så rejse hen, det var/er så dejligt, dog vil jeg ikke nægte at jeg ind imellem savner lidt selvskab, men............jeg nyder det.
Ta’ dig tid, find dig selv, nyd det og lige pludselig en dag står der en Prins Valentin der vil dig alt det bedste, men nyd det inden han kommer, og gå ikke i panik over at du skal klare dig selv et stykke tid, det er der ingen der er død af.
Knus og alt det bedste til dig.



Til Piger(14-10-2019 22:08)

Tusind tak for dit indlæg <3 du har sat ord på nogle af de tanker, jeg selv så småt, begynder at tænke, efter at jeg har sagt at jeg vil skilles, efter 7 års ægteskab. 10 år siden vi begyndte at komme sammen. Jeg har dog ingen børn, jeg skal tage hensyn til. Snart kun mig



Fantasi2me(14-10-2019 19:49)

Jeg er nu i gang med anden gang i denne situation. Til forskel fra første gang, har jeg denne gang store børn, og skal ikke også tænke på den denne gang.

I første omgang lod jeg tiden gå med at finde mig selv igen, gøre hvad jeg ville og kunne, alt efter om børnene var hos mig eller ej. Dog havde jeg ikke travlt med at finde en ny kvinde til at dele mit liv med, da jeg tog hensyn til mine børn og deres behov. De havde jo ikke længere en far og mor, som var samme sted i deres respektive liv.

Da jeg så fandt en anden kvinde, lod jeg mig forblænde af det nye og spændende der var i dette, og glemte lidt efter lidt at tage hensyn til mine børn. Jeg kom skyklappere på hovedet og langsomt uden at vide/se det (man siger, kærlighed gør blind), mistede jeg kontakten til børnene.

Den kontakt er svær at bygge op igen, men er godt på vej, men det kræver mange kræfter og kampe fra min side.

Så mit råd til dig må klart være, husk at tænke på dine børn og deres trivsel. At miste kontakten til ens børn er noget, som i den grad gør ondt, når man først opdager det.
Livet er en lang læringsproces.



Scorpius(13-10-2019 23:10)

Hejsa.
Jeg tror, hvis du er kommet til den erkendelse, du skal bo selv, og har gjort alvor af det, er du allerede godt på vej. Så skal du bare lytte til dit hjerte, og så skal du nok klare dig. Det er jeg helt sikker på.
Især fordi du har børn at tænke på også. Det giver en et helt andet perspektiv på livet som alene.
Ikke dårligere, men bare anderledes.
Du vil sikkert i starten finde det hele meget overvældende, men bare rolig. Du skal bare huske på: Alt hvad du møder kan klares, og hvis der er flere ting på en gang, så tag dem en af gangen, og så skal du se, det løser sig alt sammen.
Dating kommer nok på et tidspunkt. Du vil helt automatisk kunne mærke det på dig selv, når du er klar. Giv dig selv tid til at nyde dit liv som alene (alenemor) og nyd det i fulde drag.
Hvis det er meningen, du skal møde en igen, og det er jeg helt sikker på du skal, så sker det helt automatisk og når du er klar til det...
Undskyld. nu har jeg skrevet og skrevet og det var sikkert ikke det der var meningen med dit indlæg.
Rigtig god fornøjelse derude og pas godt på dig selv.



Tox(13-10-2019 22:49)

Tak for dit "mylder".

Den situation, du beskriver, er vi ganske sikkert mange, der har været i. I hvert fald i noget, der ligner. Min (ringe) erfaring fra dengang med det samme kan nok bedst betegnes som lidt af en rodebutik med ufærdige overvejelser om, hvordan liv, fremtid, dating og rammer for ungerne nu skulle formes.

Identitetskrise? Ja, det var det nok i starten. Lidt panik? Ja, det var der nok i starten. Søgende og ledende? Ja, i starten. Men så tog "fanden" ved mig, og jeg gjorde, som jeg ville.

Jeg lever endnu!

Rigtig god tur ud i det fede liv, MissedMe!!



KoldKylling(13-10-2019 22:18)

Tak for at dele dine tanker:-)
Det er SÅ rart, at have denne side, også til netop dét, at dele tanker..

Er sikker på det hele nok skal falde på plads helt af sig selv - og når du er "klar" vil det hele komme naturligt.

Opmuntrende knus