Forumindlæg fra CuriousCurious - I læselampens skær…
CuriousCurious(11-09-2025 09:08)

Rummet var et tempel af skygger og begær. Det svage lys, der filtreredes gennem varme lamper, skabte et spil af kontraster på deres kroppe og skitserede hver muskel, hver kurve, hver centimeter hud, der var udsat for varmen.

Han,
halvnøgen, med ryggen spændt som en kat på jagt, holdt hende med en kraft, der ikke gjorde ondt, men dominerede og gjorde krav på hende. Som om ingen andre havde ret til at røre hende.

Han løftede hendes ben, med en blanding af brutal ømhed og dyrisk sult, og bragte det til sit ansigt, som var det et helligt trofæ. Hans læber hvilede på vristen, med en troendes ærbødighed og en mands begær, der ikke længere kan holde sig tilbage.

Han kyssede hende.
Ikke hastigt, men dybt, med sin tunge, med sit åndedrag, med sin sjæl i flammer. Hvert kys var en stille bekendelse, hvert kærtegn en synd, der blev hyldet snarere end skjult.

Hun bøjede nakken, lukkede øjnene og udstødte et henført suk, mens hun følte, hvordan den simple berøring satte hende i brand indefra. Det var ikke bare et kærtegn - det var en hensigtserklæring. Han ville ikke forføre hende. Han ville fortære hende. Uden skam. Uden grænser.

Hans hånd, fast på hendes ankel, var et anker, mens hans anden hånd langsomt gled op ad hendes lår, som tegnede han et hemmeligt kort på hendes hud. Der var ingen ord. Kun stakåndethed og gisp, født dybt i hendes bryst. Stilheden blev medskyldig, tæt, ladet med elektricitet.

Han kiggede op et øjeblik og deres øjne mødtes. Det var et lydløst skud af begær og gensidig overgivelse. Hun behøvede ikke at bede ham om noget. Han vidste alt. Han var allerede i hendes tanker, i hendes krop, i hendes sind.

"Stop mig ikke," hviskede han med hæs stemme, mens han blidt bed sin muses inderlår.

Hun svarede ikke, guidede ham blot, med et kærtegn på hans nakke, trak ham tættere på, inviterede ham til at fortsætte, miste sig selv, smelte sammen med hende, som var der ikke var nogen morgendag.

Og det gjorde han. Uden skam. Uden pause. Med den altfortærende lidenskab hos en der begærer, hos en der hengiver sig fuldstændigt, til kunsten at få en anden krop til at skælve med sin egen ….


Kommentarer

Katten01(K)(12-09-2025 13:45)

Mmmmhhhhhh… Der kan man se, hvad Forum kan være godt til! Jeg elsker disse korte tekster, bliver helt curious af dem …
😺



Gårdsanger(M)(11-09-2025 21:37)

Der findes kunsten at klappe med en hånd og så findes der den langt sværere kuns at mætte et andet menneskes behov for anderkendelse og bekræftelse.

Denne mæthedsfornemmelse kommer ikke af ord, skulderklap, titler eller mammon.
Den kommer alene fra den, der kan kunsten at få en anden krop til at skælve med sin egen.