Blogindlæg fra MissedMe
MissedMe(08-08-2019 18:04)

Hvad betyder det, hvornår er man lykkelig.
Jeg er ikke lykkelig, det er jeg helt sikker på, men jeg ønsker at være det. Kan jeg være lykkelig alene eller skal jeg være sammen med et andet menneske for at være lykkelig. Når jeg er, hvis jeg bliver, lykkelig, kan jeg så dele den lykke med andre uden at glemme mig selv og min egen lykke? Er det vigtigt at vise verden at man er lykkelig eller har mon lov til at være ulykkelig og vise det uden at andre skal få et flip over det. Kan jeg være ulykkelig uden at påvirke de lykkelige.


Kan jeg være lykkelig når jeg ikke føler jeg fortjener at være det?

Lidt for mange tanker omkring det emne, jeg håber ikke det blev for melankolsk?


Kommentarer

Wetnwild(18-08-2019 18:12)

Man er sin egen lykkes smed, som man siger...og det sgu rigtigt nok... Man behøver ikke andre for at være lykkelig...hvis du tror at det er din partners opgave at gøre dig lykkelig, er du ude i noget rigtigt skidt... Du skal nok lege lidt med egen kærlighed til dig selv...din sidste sætning siger det hele... Hop ud i livet, gør hvad du vil..stop tankecirkusset og lev for fanden...



Svendborgfyr(17-08-2019 10:57)

Hej MissedMe

Lykke er noget der komme stille og roligt.



Centaurea(10-08-2019 01:37)

Tox, jeg skrev netop ikke at man skulle gøre sig fortjent til lykke.
ALLE mennesker fortjener at kende til lykke.



Tox(09-08-2019 20:51)

Jeg er meget enig med Centaurea. Lykke er noget man gør sig fortjent til. Den kommer ikke dumpende. Og så er det så rigtigt, at der er mange toner, farver og nuancer mellem lykke og ulykke.

Det fede er jo, at lykke smitter af på omgivelserne, og intet er da federe end at møde en lykkelig person.



Centaurea(09-08-2019 16:40)

Hov sekvensering!!! Mener sekvenser



Centaurea(09-08-2019 16:38)

Meget interessante tanker missedMe.
Allerførst så synes jeg, at alle fortjener at føle sig lykkelige.
Jeg tænker dog ikke at lykkelig er en tilstand som man befinder sig i lange perioder. Jeg ser lykkeligtilstanden som nogle små korte sekvensering livet, hvor taknemmelighed, tilfredshed, glæde, stolthed og velvære nærmest bruser over i en. En tilstand der næsten kan være svær at rumme. Men også fedt. Og ville være ked af ikke at føle det.

Jeg tænker ikke at bare fordi man ikke er lykkelig, så er man ulykkelig. Både lykkelig og ulykkelig er yderpunkter i følelsesregistret der er masser af ting i mellem. Det er ikke enten eller.

Lykken afhænger ikke af om man er alene eller ej, men man må aldrig forvente at andre gør en lykkelig, lykken skal komme fra en selv.