Ja, du har ret Curious: Om det så er Frejas ynglinge iført Brísningamen og andet guld eller Cleopatra med Dark Sky Diamonds glimtende I den krusede uld, så stiger pulsen signifikant...hos mig.
Om det så hæmmer eller turbo-speeder helingen af en andens blodunderløbne mærke...ja, det får vi se:)
Smuk lørdag derude:)
Forskrækket, forslået og måske en anelse forsømt … mennesket kan lide af mangt og meget, uagtet om man hedder Cleopatra eller er en af Frejas ynglinge …. Spændende om et blodunderløbent mærke hæmmes i sin afvikling, når pulsen stiger …
En forfriskende indspark, som en dukkert i dugfrisk morgendis …
Ja, Centaurea - hvis heldet tilsmiler den eksotiske danserinde, kan det sagtens være, at hun på et tidspunkt, render ind i sådan et menneske...indtil videre må hun nøjes med mig:)
Hvor må det i Aniqas situation være skønt at møde et nærværende og rart menneske, så hun kan få næring og ilt til sin sårheling.
Den før så statelige Storegade er nu nærmest lurvet at se på. Vinden piver langs de opgivende facader og hvirvler rundt hushjørnene. Jeg står foran et indgangsparti, der for ikke så mange årtier tilbage har været passende for det bedre borgerskab. Det var dengang.
Husnummeret passer med nummeret, jeg har fået af Sæunn. Jeg ringer på flere gange, men der er ingen respons.
Jeg resonerer mig frem til, at hun lige nu må være skrækslagen, så jeg stopper.
Jeg går over på den anden side af gaden og stiller mig så synligt som muligt.
Måske vil hun lure ned på gaden for at orientere sig. Der sker absolut ingenting. Jeg bliver stående i tyve minutter og er faktisk ved at fryse mine ører af.
Jeg holder øje med vinduerne på anden sal, hvor hun burde opholde sig.
Pludselig kan jeg se, at hoveddøren åbner sig forsigtigt. En hånd vinker mig nærmere. Jeg ved, at det er hende og skynder mig over og bliver øjeblikkeligt lukket ind.
Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet at møde, men bestemt ikke en smilende Aniqa. Men det er lige, hvad jeg gør.
Umiddelbart ser hun sund og rask ud. Jeg laver hurtigt og synligt elevator blikket og må konstatere, at hun ikke ligner en, der er på flugt og har været udsat for vold.
"Du ser overrasket ud." Hun smiler lidt forlegent.
"Det er Sæunn, der har sendt dig, er det ik?"
"Jo...det kan jeg ikke snakke mig fra." Jeg føler mig meget fejlplaceret og ved ikke helt, hvad jeg skal sige eller gøre af mig selv.
"Sådan som hun beskrev det, så har du fået tæsk og er på flugt...men..."
"Jeg har ikke fået brækket næsen eller slået tænder ud, hvis det er det, du mener...så dum er han heller ikke...mærkerne sidder på min krop og måske allermest i mit hoved." Hun ser på mig med et par øjne, der lyser af en blanding af vilje og hævntørst. "Jeg skal nok klare mig...min familie har overlevet større tyranner end ham!"
Hun fortæller med øjnene, at jeg gerne må komme med op i lejligheden. "Vil du ha´ kaffe...jeg har kun hurtig kaffe og faktisk intet andet."
Hun slår ud med hænderne og kigger mod køkkenskabene. "Jeg troede faktisk, at der var lidt mad i køkkenet, men alt er tomt."
Jeg griner lidt og siger at kaffe er fint. Hun begynder også at grine. Jeg holder om hende og mærker hvordan grinet langsomt går over i stille gråd. "Jeg er faktisk lidt bange" siger hun stille.
Jeg holder hende tættere og vi står sådan i stilhed et godt stykke tid. " "Vil du se mine mærker?" Hendes stemme er naturlig og tillidsfuld. Hun frigør sig fra mine arme og jeg når ikke at svare inden hun løfter op i blusen.
Jeg er så fokuseret på at se efter mærkerne, at jeg faktisk ikke ænser, at de sidder på en nøgen kvindekrop.
Særligt mærket lige under ribbenene er sort og voldsomt. "Det er allerede blevet meget bedre og gør faktisk ikke ret ondt mere...bortset fra her." Hun lægger hånden forsigtigt på den sorte plamage under ribbenene i venstre side og fører den ned over buksekanten mod lysken.
"Av...det ser sgi også voldsomt ud" siger jeg med smerte i stemmen. Tager du noget smertestillende...eller rettere har du noget?"
"Ja, jeg har smurt med Voltaren, men faktisk ikke i dag...det har jeg glemt...måske fordi, at jeg er pisse sulten." Nu griner hun forlegent igen og kigger mod de tomme skabe.
Jeg fanger hintet med vognstangen og tilbyder at hente pizza. "Læg dig på sofaen og slap af, så er jeg tilbage om et øjeblik."
Hos Delfino bestiller jeg to pizzaer. Jeg mærker, hvordan min krop er inficeret med adrenalin og sandsynligvis også med testosteron.
Det er hele situationen der gør det. Jeg er alene i en lejlighed med en meget yngre fremmed kvinde. Jeg er beæret, men også rystet over, at hun har blottet sine bryster, men mest af alt, at hun har blottet sin angst og sårbarhed for mig.
Fortsættes....
Uha da da en udvikling, håber alt godt for Aniqa, og håber hun kan holde fast og ikke give efter hvis dumme fitness Dennis finder hende og trygler hende om at komme tilbage.
De værste blå mærker er dem sådan en fyr giver en indeni.
Du er jo en sand Trubadurix, din stemme er bare så meget bedre.
Jeg har fået en besked på messenger. Den er fra Sæunn, som jeg er blevet FaceBook-venner med.
Hun skrev selvfølgelig et par høfligheds-fraser, men kom hurtigt til det, hun egentlig havde på hjerte.
Det var en bekymring angående veninden fra højskolen. Aniqa havde nemlig sendt hende et par billeder, hvor hun var på Møn. Aniqa havde indlogeret sig i en RB&B i Stege.
Problemet var, at det ikke er frivilligt, at hun var taget til Møn allerede nu.
Men kæresten var blevet rasende, da Aniqa fortalte, at hun havde søgt om og fået bevilget fire måneder ekstra på Højskolen. Det var endt med et kæmpe skænderi og fysiske skærmydsler. Aniqa havde sendt billeder, hvor man kunne se, at hun var fyldt med blå mærker rundt om på kroppen. Nu er hun så på flugt, med trusler på livet og muligvis med ex kæresten Dennis i hælene.
Dennis er Fitness instruktør og åbenbar meget dominerende. Sæunn skrev , at Dennis var grunden til at Aniqa havde skullet hjem til København alle weekender sidste kursus. Han ville bestemme alt og var åbenbart sygeligt jaloux.
Sæunn anede ikke, hvad hun skulle stille op. Hun havde foreslået, at Aniqa kunne komme op til hende på Island, men det havde Aniqa afslået: Aniqa ville have magten over sit liv tilbage og gennemføre kurset på højskolen.
Til sidst kom Sæunns egentlige ønske: Om jeg ikke var sød at kigge til hende - bare holde hånden lidt over og under bedste veninden i denne svære situation.
Hmmm!
Det var ikke lige denne udvikling, jeg havde forestillet mig...men må se om jeg kan nå at se til hende allerede i aften.
Faktisk lidt træt af de Smart-Ass fyre som pigerne falder for...
Ja, det idylliske engelske grevskab Midsomer har deres helt egen Barnaby, til at løse den uendelige række af mystiske mord, der foregår der... gudskelov.
Der findes så åbenbart er erotisk pendant på Møn...
Nå, vi får se, hvad der sker...
Smuk dag derude:)
Jeg vil glæde mig til at blive guidet rundt til de smukkeste steder på øen i dit og Aniqa’s selskab, det kan kun blive fortryllende lækkert
Velbekomme:)
Jeg tænker, at Aniqa ku´ ha´ glæde af at opleve en nat i Shelter. Det ku´ være ved Busene Have, hvor det er oplagt at starte med et morgendyp i de turkisblå laguner - det gøres bedst og smukkest nøgen...ik´os´
Tak for den min ven.
Smukt skrevet 🙏🏻🤗👍
Jo, livet er stadigvæk livet værd...trods alle prøvelserne:)