Der er, som Mr. Jay er inde på, noget fascinerende ved at skrive en historie, hvor man indfører nogle forskellige personer og udstyrer dem med nogle baggrunde og egenskaber. Og så er det spændende – som forfatter – at være den nysgerrige tilskuer i første række, der følger med i, hvad de kan finde på. Efterhånden som man fornemmer retningen og bæredygtigheden i deres udvikling, kan man se, hvor de er på vej hen. Og så er det bare om at hjælpe dem videre. Måske planlægger man nogle overraskelser for at se, hvad de så kan finde på.

AxelB har ret i, at alt skal spille sammen: sprog, komposition, grammatik. Her må man vælge den tone, der passer til miljøet og tiden.

Herinde på SW forventes historierne at indeholde sexuelle udfoldelser. Men kunne det ikke være tilstrækkeligt, hvis forfatteren var i stand til at beskrive personernes interaktion og miljøet, så at det bare emmer af erotik, uden at den sexuelle akt på noget tidspukt bliver udpenslet? Det er tilstrækkeligt, at teksten sætter gang i læserens fantasi. Så kan enhver se det for sig, som han/hun selv helst vil have det. – Og så blæs på, at nogle kritikere fortæller dig, at din historie er kedelig. Som forfatter kan man ikke undgå, at nogle sædekorn falder på klippegrund, og at nogle af de henkastede perler også rammer, hvor de ikke påskønnes.

Hvis man som håbefuld forfatter ikke tager nogle af disse overvejelser med sig, snyder man sig selv for den sande glæde ved at skrive.

Jeg er faktisk imponeret over at du kan have 95% klar, AxelB. Jeg selv tror jeg måske har et sæt af karakterer, men hvad der sidenhen sker handler om hvor godt jeg selv lærer personerne at kende undervejs i skrivningen. Hvis historien kommer hen et sted hvor det virker urealistisk i forhold til personerne så må jeg tilbage til start.

En eller anden sammenlignede en gang historier med en hvælvet kampestensbro, en af den type bro, hvor en række sten passer sammen og danner en cirkelbue, der holder broen oppe. I stedet for kampesten er det i erotiske noveller ting som sprog, historien, personerne, erotikken, spændingen og grammatikken der danner den bue der holder novellen sammen, så den ikke dratter i vandet.

Det jeg prøver at sige er, at alle ting i en novelle er vigtige, for at det fungerer. Det er, for mig, ikke en enkelt element der er vigtigst, det er helheden, at det hele spiller sammen. Nogle gange fylder enkelte klodser mere end andre, men det hele skal være der. Nogle af mine noveller har for eksempel en ret banal historie, der så forhåbentlig modsvares af noget andet. Andre noveller har måske en god historie, der fylder meget, men så måske ikke så meget vægt på andet.

Ofte tænker jeg på mine noveller som eksperimenter. Jeg får en idé og undersøger så om det kan bære, og blive til en bro der holder, eller nå ja, en erotisk novelle.

Mine noveller er næsten altid 95% færdige i mit hoved, inden de bliver skrevet ned. Den tid hvor de er i hovedet kan sagtens være lang, flere måneder, hvor de modnes, ændres, bliver hele. Når jeg har sat mig for at skrive det ned, skal novellen helst ud i løbet af et par uger, ellers mister det energien. Jeg skriver aldrig på flere noveller samtidig.

de noveller jeg har herinde har næsten alle taget ca 14 dage at skrive inden jeg er tilfreds - så jeg er taknemlig for al ris og ros

Måske har både læserne og skribenterne forskellig smag? (Og det er helt i orden.) Nogle kan lide det forudsigelige, nogle ren porno, andre fortrækker en spændende og måske uforventet drejning. Jeg kan bedst lide en kombination af visuel sex og noget uforventet i handlingen, der giver historien noget særligt. Men det er min helt personlig smag.
😺

Jeg elsker kommentaren om at tilføje detaljer ved efterfølgende gennemlæsninger. Det åbner muligheden for at persongalleriet kan handle subtilt med hints der ellers først åbenbares senere. Det har jeg taget til mig som særdeles givende.

Der er bred enighed om formen på "den gode historie", men det kan jo åbenlyst ikke være sandt for alle. Jeg finder tit historier som i bedste fald har en god varieret beskrivelse af intens sex, men hvor ingen nogensinde var i tvivl om hvad det var som skulle ske. At dømme efter kommentarer og "karakterer" så er der et stort publikum til historier uden konflikter og skrivestil. Det har jeg bestemt respekt for og forsøger at forstå.

At den er velskrevet, original og rummer andet end sexscener.

Vi kan tilslutte os alle de foregående indlæg og i øvrigt henvise til, hvad vi selv og mange andre har skrevet om dette emne mange gange før.

Et udvalg af disse gode debatter om emnet "den gode historie" burde være pligtlæsning for nye skribenter.

Vi har selv ikke udgivet noget et stykke tid. Det skyldes, at vi ikke har nogen gode ideer til at skrive noget originalt. Er så skal man vide at holde sig tilbage.

Enig med MissSub. Ting tager tid, og gode ting skal have god tid. Jeg har ofte flere historier i gang, de kan ligge i lang tid, flere måneder nogle gange, før de kommer videre.

Jeg synes at en historie skal have et godt plot, som er bygget op af en god indledning. Indledningen skal sætte scenen. Og selve indholdet skal være fængende og bygge op til mere. Afslutningen må gerne være en “cliffhanger”.

Jeg læser dem også igennem inden udgivelse og fanger en del ting, men desværre ikke alt. Det samme med tastefejl.

Skriveskolen 101: Historier bygger på konflikt der skal løses. Hvis hun ikke har fået god sex i 4 år, så nytter det ikke hun møder en mand og de finde sammen. Vi ved alle hvor den skal hen og den slutter stort set når han beskrives som en flot fyr hun ser ved et bord. Og de eneste historier hvor forløsningen er at han kommer, er de hvor han havde svært ved det og skulle finde årsagen til denne konflikt.
Eller også skal de bygges om en joke eller twist. Som kortfortalt tager læseren i en retning og så trækker tæppet væk under dem. (det er dog meget vigtigt at man beskriver dette tæppe i starten, du kan ikke bare proppe et tæppe ind under din karakter, det virker unaturligt)

Vi har et ordsprog der hvor jeg arbejder. "der er historier der er for lange og andre der er alt for lange."

Kan helt tilslutte mig MissSub. Altid læse igennem flere gange, med tid imellem. Det afslører de dumme fejl. Tæt på læser man bare, det man tror man har skrevet, og ikke det der rent faktisk står.
Så tid giver afstand, og man kan bedre se, de “bøffer” og mangler der har sneget sig ind.

Jeg synes der er mange gode historier herinde.
Men jeg er også selv rimelig kritisk før jeg udgiver. Jeg har som oftest ca 10 kladder liggende som en hel eller halvfærdige. De er endnu ikke egnet til udgivelse.
Der er stor forskel på hvor længe det tager mig at skrive en historie.

Noglegange er det en historie, som jeg går tilbage til mange gange og retter. Og sletter trivialiteter. Overraskes over min manglende opfindsomhed.

Andre gange skriver jeg en historie i et hug. Dog så venter jeg altid med at udgive og læser den igennem igen på et andet tidspunkt. Dette for at sikre mig at det ikke blot var mig der blev grebet af en stemning i skriveøjeblikket.

Jeg læser også igennem for slåfejl. Jeg skriver alt på min telefon, så det kan være svært at overskue et skriv. De fleste negative kommentarer jeg modtager, handler om grammatik. Og det tager jeg som et kompliment til mit indhold.

Jeg tænker at nogle skribenter har en levende forestilling om deres histories setup, men ikke alle formår at få det ned på skrift og derfor ender nogle historier med at blive forhastede. Så mit bedste råd er at få skudt lysten af og vende retur til historien med frisk energi. Læs den igennem og tilføj detaljer som man sidst har haft for travlt til at nedfælde. Især hovedpersonernes tanker.
Så får læseren mere af forfatterens fantasi med. Og det kan være afgørende for om historien er god eller rigtig god :)

Du har helt ret. Vi har set historier med fremmede der mødes og pludselig har sex. Sådan er det jo ikke IRL. Er selv omhyggelig med at gøre historien plausibel.
Så ja, det interessante "twist" er helt afgørende. Definitionen på en novelle (selvom man ikke skal føle sig udenfor ved ikke slavisk at følge den er: En betegnelse for en kort, episk fiktionstekst. I modsætning til romanen har novellen få personer, et enkelt miljø og en handling, der begrænser sig til en enkelt skæbnesvanger begivenhed.

Bare en kommentar,
Gid at mange flere end du, skrottede deres udgydelser, fordi de er forudsigelige og energiløse, så ville vi være fri for, at få plastret siden til med ligegyldigt vrøvl.