Blogindlæg fra Gårdsanger
Gårdsanger(24-06-2019 21:13)

En lille blog om at købe katten i sækken.

"Judith...øh...der er lige noget vi bliver nødt til at snakke om!" Alex sidder, hvor han har siddet, så trofast, på det sidste - ved skrivebordet, godt skjult bag den bærbare.
Selv om hun gør sit bedste for ikke at vise det, er Judith, for en sjælden gangs skyld, spændt på, hvad Alex har at sige, og ikke mindst, hvad der gemmer sig på skærmen.
Efter episoden, den ulyksalige aften, har kommunikationen mest bestået af enstavelsesord. Men i aften mærker hun, at der muligvis er nye tider på vej.
Hun forestiller sig, at han har fundet ny inspiration på nettet og nu vil dele den med hende. Hun er enig med sig selv om, at efter alle de monotone år, ville det faktisk ville være på tide, med en smule initiativ.

Hun sætter sig ved siden af ham og føler sig en smule lillepige-agtig Men heller dét, end usynlig.

"Kan du huske, den onsdag, for fem uger siden - den aften, jeg fik uret?" Hans tonefald er skolelæreragtigt og bedrevidende.
"Øhhh, ja" kommer det stille fra Judith. Hun mærker skuffelsen tørlægge hver en åbning i hele kroppen.
"Kan du også huske, at du sagde, at så må du komme med noget," fortsætter han og retter sig op i stolen, mens han, med den ene hånd, klapper den bærbare på låget. "Nu har jeg undersøgt det og resultatet er entydigt." Stemmen er lige så kontrolleret, som manken på hans hoved.

Alex sidder med uret i hånden, mens han åbner klappen på den bærbare.
På skærmen åbenbarer der sig et farvestrålende Excel ark.

Alex rømmer sig myndigt og siger: "Kan du huske, at jeg studsede over den usædvanligt høje puls og den kendsgerning, at der kun var noteret for 12 skridt?" Alex peger på skærmen, mens han med ny og mere pædagogisk stemmeføring fortsætter: "Jeg har anført skridt i kolonne C, og her...søde, kan du se... ."
Alt sortner for Judith. Hun hører Alex forklare videre, mens han ivrigt peger på skærmen. Det er jo, for fanden, hele hendes erotiske liv, der er listet op på det Excel ark. Hun ser på uret, hun gav han i gave, og forbander den dag, hun gav ham det. Aldrig i sin vildeste fantasi, havde hun forestillet sig, at det ville blive brugt på denne måde. Det var jo ment som en tilskyndelse til, at han fik bevæget sig mere og dermed kunne holde den gode stil og bevare den flotte figur.
Judith tvinger sig tilbage til virkeligheden, ved at trykke på "pyt-knappen," som hun har lært på et selvudviklingskursus. Da hun lander, er Alex åbenbart kommet til konklusionen.
"Jeg er snart færdig...søde...og bagefter kan du hente kaffen, det er jo onsdag!" Alex spænder uret på armen igen og med myndig og konkluderende stemme slutter han mødet med ordene: "Denne måling må siges at frikende uret for fejl, da det er femte onsdag i streg, at det bon´er ud med enslydende målinger.
Så kan det kun skyldes dig - du ligger jo altid på samme måde og bevæger dig slet ikke under hele akten."

Judith er helt slået ud, men automatpiloten har taget over og hun får fremstammet: "Ja, det må jeg se, om jeg kan gøre noget ved." Mens hun rejser sig, hører hun sin egen stemme tilføje "med en småkage...skat?" "Det er jo onsdag!"

.


Kommentarer

Oyster(02-07-2019 08:57)

Det er god humor:)



Gårdsanger(25-06-2019 19:35)

Jeps - Excel erotik er ren tørkage:)



Centaurea(25-06-2019 14:30)

At se Sit erotiske liv listet op i et excel ark, godt jeg ikke går med ur;-)



Tox(25-06-2019 06:42)

En blog til eftertanke! Takker gårdsanger.

Livet (og tiden) bør ikke blive en “tørkage”!