Forumindlæg fra Gårdsanger - Hattedamens drøm
Gårdsanger(06-06-2019 12:57)

Selv om jeg godt er klar over, at min øjeblikkelige fremtoning både er usmagelig og uopdragen, har jeg lige nu
ingen magt over noget som helst.

Kaffekoppen, der hviler på det nøgne knæ virker ligedele malplaceret og forstyrrende. Jeg kigger mig rundt i loungen og konstaterer, at jeg er den eneste, der sidder med fuld rejsning. Jeg kan fornemme, at selv om det er en swingerklub, samt den formildende omstændighed, at jeg har dækket synderen med et håndklæde, er det ikke meningen, at man drikker kaffe med synlige tegn på uforløste drifter.

Jeg kan mærke, at forsamlingen betragter loungen som en form for "helle," og at jeg bryder husfreden med min spændstighed.

Men, jeg kan samtidigt mærke, at jeg bliver ikke så lidt irriteret over det moraliserende og belærende udtryk i mine medgæsters øjne.

Jeg kan jo ikke gøre for det!

Det er måske en konstruktionsfejl, men jeg er desværre ikke udstyret med en afbryder, som almindelig mænd åbenbart er født med.

Jeg trøster mig med, at jeg, i den forbrødrede forargelse, kan spore en snert af nysgerrighed i kvindernes blikke.

Jeg beslutter mig for at teste min tese. Med vilje lader jeg kaffekoppen glide på knæet og skvulpe ned i mit skød. Rejser mig og fjerner det før så hvide håndklæde. Begejstringen er, trods uheldet, aldeles usvækket. Nu kan jeg se en rødmen snige sig frem i de før så fromme kvindekinder. Den slags rødmen, der kun kan fremkomme, hvis man ikke har været fuldstændig åben om egne lyster.

Jeg lader som om, jeg overvejer, hvad jeg skal gøre af det våde håndklæde. Lidt demonstrativt hænger jeg det på min "knage," der strutter af begejstring, tager kaffekoppen med begge hænder og går min vej.

I kølevandet af min forsvinden, kan jeg fornemme et meget samstemmende, men fuldstændig tvetydigt "fuck dig."
Jeg fornemmer, at fortrængte og uønskede ønsker bobler frem i både mænds og kvinders hoveder...

...et ønske om en ny knage at hænge sin hat på.

.


Kommentarer

Gårdsanger(m)(08-06-2019 08:32)

Du har ret tre!
Men jeg bemærkede, at værtinden efterfølgende var derude med kost og spand - så måske er en eller flere, der er sprunget læk:)



Tre(k)(07-06-2019 22:39)

Det kan godt være det er lettere for os kvinder at skjule vor begejstring, men hvad sjov er der i det? Det var da federe hvis kvinden ved siden af dig i klubben rejste sig (mig) og stolen så var smasket ind i safter efter dit knage-show.



Gårdsanger(m)(07-06-2019 08:19)

Det er i bund og grund et ældgammelt og alvorligt emne, uden andre løsninger end at sige "pyt, det er som det er og det er godt nok!"



Tox(m)(07-06-2019 06:28)

:) sjov og præcis som altid sanger



Gårdsanger(m)(06-06-2019 17:45)

Jeg tror, at for mennesker generelt er det sværere at skjule forargelse end begejstring - på det punkt er der ingen, der er berettiget til at lade andre høre;)

Men, når det gælder denne specifikke form for begejstring, må man nok konstatere, at vi er det ærlige køn:)



FlotteLotte(K)(06-06-2019 13:53)

Ja der er det lidt nemmere for os kvinder at skjule vores begejstring ;-)
Et sundt og opløftende grin gav din lille beretning mig. Tak for det..