Gårdsanger(19-05-2019 10:22)

Jeg vækkes til farven i dine øjne, lyslevende akvamarin. Lige med ét ved jeg, at din lykke er og bliver min.
Du skræller mine hæmmende lag, lagt på, dag efter dag og lag ovenpå lag. Du får mig til at svæve, sprænge min osmoses fængsel og frisætte mine drifters længsel.
Du skræller mig nøgen og sårbar, følsom og elskskovsklar.
Du skræller mig let, så jeg kan lære - at selv hvis du går, kan mine vinger bære.
Du skræller mig hudløs og ærlig, taknemlig og kærlig.

Du skræller mit glemsomme minde, så jeg aldrig nogensinde, aldrig i livet - tager dig for givet!

.