Blogindlæg fra Liberate me
Liberate me(28-01-2019 22:50)

Jeg har igennem længere tid været forfatter her på siden og finder glæde i de mange gode historier som der forfattes her - mener det er en af de absolut bedste x-novelle-sider her i DK.

MEN, der er en ting her, der er en torn i øjet på mig, - den kategori der hedder tvang/ufrivillig. De fleste historier her omfatter voldtægt, - ikke et rollespil - nej, faktisk voldtægt - også bedre kendt som en kriminel handling som straffes (ikke hårdt nok dog, efter min mening).

Jeg kan være bekymret for at man med disse indlæg, ligefrem opmuntrer dem der kan finde på en sådan frastødende adfærd, til at udføre det, eller at man er med til at "legalisere" det, ved at blåstemple det.

At voldtægt kan være en del af et rollespil, - dominans - fair nok, så er det med et samtykke at det finder sted. Men alt andet er et overgreb, en kriminel handling - som uanset hvad voldtægtsmanden i sit syge sind bilder sig ind (at hun inderst inde gerne vil, at nej betyder ja). Så er det handlinger der skader for livstid, brændemærker en sjæl - uoprettelige skader på offeret.

Så jeg kunne godt tænke mig at bringe en debat op, - er jeg virkelig den eneste der bliver forarget?


Liberate me.


Kommentarer

Doctor(09-08-2019 23:23)

Oh ja FlotteLotte, når det er frivilligt så er det en hel anden snak ;-)



FlotteLotte(09-08-2019 20:16)

Jeg tænder heller ikke på de helt voldsomme fortællinger om ufrivillig tvang. Og grove voldtægter. Så vi er 2, Doctor.
Frivillig tvang er derimod lige sagen. 😊



Doctor(09-08-2019 19:01)

Det er egentlig lidt sjovt, for historier om voldtægt, sex i familien og andre kriminelle handlinger de forarger mig faktisk ikke, jeg læser ikke om ufrivillig tvang, bryder mig slet ikke om tanken, men at man tænder på en ulovlig handling, det er vel ok, så længe det bliver i fantasien.
Til gengæld hader jeg utroskab, jeg kan slet ikke tænde hvis utroskab er en bærende faktor i historien, og bliver ofte dybt forarget over at nogen kan tænde på andres ulykke. Når det er sagt så hører det også med at vi alle tænder på forskelligt, nogle vil muligvis synes at det jeg skriver er langt ude, nogen synes at lørdagssex med fruen er kedeligt. Her er en mulighed for at læse om det man tænder på, uden at der sker noget ved det.
Jeg tror det er vigtigt at vi respekterer at nogen tænder på noget andet end os selv.
Der findes jo også sider hvor der ikke er kriminelle handlinger i nogen af historierne, så kan man jo vælge at læse der istedet for.

OG Andrea, der godt kan lide at RÅBE... nej jeg hader tvang, jeg tænder ikke på det, så det gør alle kvinder ikke.



Erik Shoon(24-06-2019 14:39)

Liberate me lufter en ofte udtrykt forargelse her på siden ift historierne om voldtægt etc.
Jeg er ofte stødt på den, da jeg er én af dem, der skriver dens slags historier..

Men der EEN ting, der står som det alt overskyggende princip, når det kommer til noveller om voldtægt eller anden handling, som synes vederstyggelig:
Det er FIKTION, kære venner..!! En fortælling! Selvom den nogle gange skrives i jeg-form.

Jeg VED ikke, hvorfor det ER så svært for nogle at erkende dette..?
Bliver de revet MED af historien? Og skammer sig så bagefter over at være det?
Jeg ved at skuespillere, der har haft skurkeroller i TV, er blevet passet op på gaden og overfuset for noget, deres karakter på TV har gjort.
Det er for så vidt et interessant psykologisk fænomen..

Det er sandt at handlingen i mine historier i den grad er kriminel i den virkelige verden...men det er drab også..
Og DOG er krimier den mest sælgende litteratur i verden - uden at nogen brokker sig over voldsomhederne..

Men det ER jo faktisk RET så nemt at slippe HELT udenom at blive provokeret af disse måske perverse(?) lyster...
Man kan jo BARE LADE VÆRE MED AT LÆSE DEM..!! THAT may liberate him..!
(altså hvis den enkelte så KAN det.. men DET må være hans/hendes EGEN sag )



Wetnwild(16-05-2019 13:48)

Nul putte.. Jeg har tænkt det samme.



fiftysix(03-02-2019 04:35)

Jeg forstår godt hvad du mener og jeg undgår også atlæse disse noveller. Men jeg mener ikke at man kan eller skal udelukke dem.
Der ville som mange af de andre har skrevet, være mange andre kategorier som heller ikke ville være lovlige.
Man skal jo passe på at man ikke stækker forfatternes frihed så meget at de bare søger optagelse på andre sites.



Bombastic(31-01-2019 03:14)

Det bliver for mit vedkommende en kort debat.
Jeg nyder ikke voldtægtshistorierne. Jeg læser dem heller ikke i almindelighed
, selvom jeg har tygget mig igennem et par stykker, hvor jeg har tænkt “syge motherfucker” om forfatteren.

Når det så er sagt, så er det handlinger som er strafbare. Ikke tanker eller fantasier og ingen af disse historier opfordrer i nogen juridisk forstand til voldtægt. Man kan diskutere om historier kan fungere som en ventil for dem som måtte have slige tilbøjeligheder. Jeg ved det ikke, for jeg er ikke en af dem. Jeg ved heller ikke om fantasien bliver ødelagt hvis den fremstilles som et rollespil, men jeg forestiller mig at det kunne være tilfældet.

Jeg er dog klar på at forsvare vores ret til at tænke eller skrive det vi vil under ansvar for loven.



Nia(31-01-2019 00:19)

Jeg høre hvad du siger - Men tror ikke dette forum er et godt sted at søge forståelse for den slags. Forstår dog samtidig godt du søger hertil for at debattere det, da vi tråds alt alle ved den form for historier er her, frem for at skabe en akavet situation i det virkelige liv omkring det.

Men sexwriter er en fri side, tror ikke at det "genere" en, eller et par mennesker kommer til at ændre på hvad der er okay og ikke okay herinde.

Og vil stadig også mene det emne, og alle de andre emner du har bragt op, falder under kreativitetens frihed, om det er forkert i det virkelige liv eller ej.

Vil samtidig ikke mene du eller skrivere står til ansvar for, skulle en person gå ud at voldtage en efter at have læst en historie herinde - Gør de det, var de tabt på forhånd efter min mening.



Carl1958(30-01-2019 18:18)

Voldtægt i den virkelige verden kan aldrig forsvares. Men det er selvfølgelig i orden at tænde på fantasien, ligesom du må fantasere om sex med meget unge, sex i familien, prostitution eller andet, som kan tænde dig, men som kan være kriminelt eller frastødende for nogle i den virkelige verden.



Liberate me(30-01-2019 17:57)

Tak for alle jeres input.

Det er absolut en god pointe, at der også er andre emner her som sikkert er anstødelige for nogle. Sex har mange nuancer og det er i min optik, - i en vis grad op til den enkelte hvad man måtte have af præferencer.

Der er ting og emner der er moralsk og etisk anstødelige, - men så længe det ikke er strafbart og det foregår med et samtykke fra de involverede- og at den seksuelle lavalder ikke overskrides - mener jeg at der er frit lejde til at udforske i disse kategorier.

Men, hvor er grænsen? Personlig vil jeg mene at når der er tale om en retslig strafbar handling, så er der ikke plads til den nogen steder. At det måske kan give afløb for afvigende fantasier at læse eller skrive om dem, - ja, - det er muligt, - men stadigvæk - det er en kriminel handling. Skal man så også give rum til pædofili, eller nekrofili? - så der kan gives afløb for dem der måtte fantasere herom?

Var det op til mig ville jeg ikke tolerere hverken voldtægt (uden samtykke) eller dyresex, - selv som en skreven fantasi.

Det er korrekt at jeg har skrevet historier der omhandler utroskab, hvilket jeg gerne vil tilkendegive er et amoralsk begreb, - MEN, det er ikke en retslig strafbar handling hvorfor jeg ikke vil sidesætte det med voldtægt. Utroskab er forkert (hvis nu nogen skulle tro at jeg med mine historier, opfordrer til det) - men det er sex med et samtykke. Der foretages ikke et fysisk overgreb, der er ikke tale om magtanvendelse - i modsætning til voldtægt.

Jeg kunne bare ignorere disse historier om voldtægt, - hvilket jeg også har gjort i længere tid. Men, jeg tænker også lidt at "den der tier, samtykker".

Jeg mener at alt der kan gøres for at pointere at dette er en kriminel handling og ikke acceptabelt adfærd - ikke kan siges nok.

Jeg forfærdes over at vi nu til dags, i vores samfund hører om voldtægter, hvor der er flere gerningsmænd. Det vil sige at der ikke er tale om en enkelt knaldperle med vrangforestillinger. Men, en gruppe der i fællesskab er blevet enige om at det her er ok, en god måde at bruge fredag aften på. Det er sku skræmmende …

Og hvor starter en sådan tanke? Jeg ville ønske at noveller på internettet ikke på nogen måde kan blæse liv i en sådan handling, - men jeg tror faktisk at det kunne være tilfældet.

Fortsæt endelig at komme med holdninger og tanker om dette emne.

Liberate Me



josher(30-01-2019 14:09)

Enig i at voldtægt bestemt ikke er iorden.
Men i min optik er utroskab, sex i familien og den slags heller ikke.
Skal de så også forbydes på denne så "lødige" side.
Mit forslag til dig, gør som vi andre fornuftige mennesker, spring dem dog over og så kan du forarges i stilhed.



denkaadekyk(30-01-2019 08:46)



Du har selv skrevet om utroskab, det er der også nogle som ikke bryder sig om IRL.
Er du ude på at få andre til at begå utroskab, eller har du en holdning om at det er ok??
Er du ikke bange for at du har opfordret til utroskab og derfor været grunden til at forhold/ægteskaber er blevet ødelagt, med hvad deraf følger??
(jeg har ikke læst dine historier, så jeg ved ikke om du har en disclaimer på dem)

Det vi har gang i her er også en del af kunsten, hvor vi som en slags kunstnere leger med normer og holdninger - vi så tit har et specifikt formål med det, med det har de rigtige kunstnere også.
Seksuelle fantasier kan være noget mørke og tabu, vi er så nogle som gerne deler og udforsker dem.

Udover voldtægt, som du nævner, og utroskab, så er her også andre emner som nogle vil finde kontroversielle. Sex i tæt familie, homoseksualitet og urin/afføring.


Her får man da en lille ide om historien (og en genre, når det er de nye historier), så man kan undgå det som man ikke kan lide (alternativt så opsøg aktivt det som du vil læse)



Nia(30-01-2019 00:36)

Har personligt altid set at skrive som et frirum hvor lov ikke eksistere, har selv skrevet en del med voldtægt, men for mit vedkommende er det mere for at "sætte sig ind i det", og forsøge at forstå hvordan vedkommende der gør det, samt offeret har det bagefter.
Voldtægt er forkert ja, men at få ting ud af sit hoved, tror jeg ofte er sundt - Uanset om man skriver fordi man seriøst tænder på andre bliver taget imod deres vilje, eller bare af "nysgerrighed".
Mit håb er at folk kan læse om det, og få nok i dét. Hvilket måske er naivt, men at læse det, stiller deres nysgerrighed, og for dem på andre tanker (Hvis de havde forkerte tanker til at starte med)

Jeg har ikke selv læst nogen af de historier herinde, generelt har jeg læst begrænset herinde, men, min opfattelse er at nogen af historierne er ret korte, og måske en smule forhastet - Men tror evt det er hvad der kan være med til at gøre du føler dig forarget - De fortæller kun om scenen hvori voldtægten sker, og ikke hvordan karakterene har det bagefter - Du for kun "den gode del", og ikke alle de problemer der følger med den.

Aner ikke om noget af det jeg skrev giver mening i andres hoved, eller om det er mig der er forskruet, i såfald beklager jeg, intet ondt er ment med beskeden, og som en sidste ting, for at være sikker på ikke at blive misforstået: Voldtægt er HELT KLART forkert.



Gentle-hands(29-01-2019 19:54)

Jeg er i og for sig enig i din holdning til voldtægt, det er en forfærdelig forbrydelse, som slet ikke straffes hårdt nok.
Men Vi har også historier om dyresex herinde, ikke lige min Kop te, men er det ikke også strafbart?
Jeg ved ikke om vi gør noget godt for nogen ved at fjerne historierne, censurer det væk, jeg er ikke sikker,
Extremister forsvinder jo heller ikke fordi vi forsøger at maginaliserer dem.
Så måske er et forum hvor der er et literert afløb herinde en mulighed for også at støde på andre former for sexuel adfærd som tænder dem og som ikke indebærer et overgreb på et andet menneske.
Gentle-hands