Blogindlæg fra Gårdsanger
Gårdsanger(15-12-2018 21:01)

Øv, siger jeg bare!

Står med røven i vejret og med forfrosne hænder i den sorte og iskolde muld - bliver straffet for at være sent ude igen, igen.

Jeg er på jagt efter knolde, der skal reddes inden vinteren for alvor sætter ind.
Jorden er dækket med et tyndt lag sne. Det er møgbeskidt og røv kedeligt - nærmest meningsløst!
Men holder du af dem og måske endda dyrker dem med passion, så ved du, at det er alt andet end meningsløst. Da ved du, at de er sarte og går til i alt for hård frost og du ved også, at glæden, når de blomstrer, bærer lønnen i sig selv - tusindfold.

Sådan er det også med mennesker. Der er tidspunkter, hvor vi har bedst af at blive taget op af jorden og placeret frostfrit - for så, til sommer, at vende tilbage med overrumplende og forførende skønhed - tak for dig, min fine georgine:)


Kommentarer

Gårdsanger(17-08-2019 14:30)

Tak, tak, uanset at jeg ikke forstår det hele:)
Jeg vil nu ikke sige at jeg jagter "knolde." Vil heller sige, at jeg forsøger at skabe vækstbetingelser, der får dem til at blomstre smukt:)



Gårdsanger(17-08-2019 12:32)

Tak Manco - men det Dalia rimer ikke på fine - det gør Georgine:)



Manco(03-07-2019 16:00)

Georginer ,er et gammelt navn , de hedder Dalia nu om dage, men de er lige smukke af den grund.



Tox(16-12-2018 17:32)

Pyt med det, sanger. Klynk, du bare. Der venter jo - som du skriver - en belønning til sommer, hvor de der georginer bliver fantastiske og flamboyante. Og så er det jo med georginer, som det er med mennesker: Der er mange spændende sorter at vælge mellem.

Go for it!



Gårdsanger(15-12-2018 22:23)

De er kommet i hus:)

Det kunne da godt være, at jeg skulle kaste mig over noget mindre krævende - men jeg er nu lidt forelsket i de georginer:)
Det er en sød historie om den solsikke - det lønnet sig tit at vise nåde og omsorg:)



Centaurea(15-12-2018 21:51)

Jeg er vist ikke helt så udholdende og tålmodig som dig kære Gårdsanger, jeg har opgivet Geoginerne for et par år siden. Men til gengæld havde jeg en solsikke der i foråret var tæt på at blive luget væk. For den kom bare masende frem, helt af sig selv, i en fuge i vores terrassefliser og stod uhensigtsmæssigt lige der hvor vi går allermest frem og tilbage.

Men jeg valgte at acceptere, at den gerne ville være lige der, også selvom den måske ikke helt passede ind. Jeg vandede og passede på den, og da så tørken satte ind og resten af haven var tørkeramt, stod den flot, grøn og frodig og lyste op. Og gjorde mig bare så glad??



denkaadekyk(15-12-2018 21:38)

Heldigt at jorden holder bare lidt på varmen, så du kan nå at redde dem



Gårdsanger(15-12-2018 21:03)

Hvem kan da stå for dem - de smukke kvinder og georginer - elsker når de folder sig ud!!!