Der er stadigvæk meget run på sol-engen. Ti piger har nu skrevet sig ind til det kommende kursus.
Det er faktisk for mange, men nu får vi se, hvad vi ender på.

Der er nemlig opstået et problem. Det er som så ofte før et økonomisk problem.
Pigerne kan ikke få SU, da
kurset ikke foregår på et offentligt anerkendt uddannelsessted.

Kurset opfylder ellers alle de andre kriterier for at kursisterne er SU- berettiget:

- har mindst tre måneders sammenhængene varighed.
- er tilrettelagt som heltidsundervisning.
- er ulønnet.

Nå, der er ikke så meget andet at gøre end at knokle på, så skal det nok også komme på plads.

Selv om det lyder håbløst at få plads, kan du sagtens skrive dig på venteliste - bare skriv her eller læg en besked:)

Mentor og Master
/Sanger

Hold op en travl sommer det har været her på Sol-engen.
Det lidt pusse løjerlige er, at det så godt som udelukkende er unge kvinder inde fra stenbroen, der søger herned til øen.
Selvfølgelig skal en del af forklaringen findes i, at de studerende har sommerferie - men det har de jo over hele landet, så det kan ikke være hele forklaringen.

Jeg tænker, at det er autenciteten, længslen efter naturen og manifestet, der tilsammen trækker i dem.

Pyt - uanset grund, så har det været hyggeligt!

Så hyggeligt, at jeg fuldstændig har svedt pigen fra Vestmøn ud.
Det nager mig lidt, men jeg trøster mig med, at ingen kan være alle steder:)

Smuk solskinsdag derude:)

Det er selvfølgelig dejligt med interesse, selv om jeg må indrømme, at hverken bonde eller mark er klar endnu.

Det er nemlig allerede kommet et par forespørgsler om at blive "vinstok" på Sol-engen.

Der er dog et dilemma i alt det her. Det er en forespørgsel fra en meget ung kvinde.
Hun har læst med og opbygget en forestilling om, at det ville være lige noget for hende at komme i hænderne på en kyndig vinbonde.

Det kan hun sådan set godt, men det bliver ikke som hun forestiller sig.
Det står ikke i manifestet, men det er faktisk således, at bondens filosofi bygger på en tanke om, at alle nye stokke skal have lov til at danne et sundt rodnet i eget tempo.
Bonden vil i denne periode sætte den nye stok blandt jævnaldrende og beskytte den mod at blive gnavet ned af sultent vildt - og ikke ret meget andet.

Det var en lidt skuffende besked for hende at få, men som hun sagde - en del af en god opdragelse er vel også even til at nyde ventetiden:)

Flot beskrevet om en “ Vinstok” 😅🙏🏼🔥🔥

Manifest for vækst-mesterens værksted

Vælger du at lægge vejen forbi "Sol-engen," bliver jeg din vinbonde og du min vinstok.

Jeg hjælper dig med at styre din erotiske vækst således, at udbyttet af erotiske druer bliver højere - både kvantitativt og kvalitativt.

Jeg kommer til at beskære dine vinstok, således at du får mere sollys til de resterende druer. Dette kommer til øge dine druers modning og forbedre smagen af din vin.

Beskæringen hjælper også med at forbedre luftcirkulationen i klaserne, hvilket kan forebygge erotisk skimmel og andet forfald
Beskæringen kan også hjælpe dig med en sundere klatring på livets stolper og hegn.

Selvfølgelig hjælper beskæring også med styre din vinstoks størrelse: Ved regelmæssig beskæring kan jeg styre størrelsen på din plante, så den ikke bliver for stor eller ustyrlig. Dette gør det lettere at passe din plante og høste uden spild og blinde pletter.

Beskæring giver endvidere også bedre styring over hvornår dine druer går fra bluish til black - og din krop vælter dig rundt som tak:)

Næsten alle kan begå fejl, men det er ikke alle, der er i stand til at lære af dem. Det er du - så du er tilgivet:)

Men jeg bliver snart nødt til at nedfælde nogle ord om tankerne bag mit nye virke - en slags manifest eller noget i den stil.

Jeg kan jo ikke bare hive kvinderne ved håret og sige, at de skal med - de skulle jo gerne selv mærke et brændende behov for at slippe kontrollen!

Du har helt ret Kære, jeg ved da slet ikke hvad jeg tænkte på med den parantes, sådan noget sludder, og så her på et offentligt Forum, ved ikke hvor jeg havde mine tanker

Dejligt at mærke, at vi er ved at finde fælles forståelse og værdier:)

Det der står i parantes, virker lidt unødvendigt - det giver faktisk ingen mening i mit hoved 🫣

Åhh javel ja, det giver god mening…

(Eller noget…😌)

Til spørger

Opdragelse er mange ting.

Genopdragelse er lidt mere specifikt. Ordet bruges oftest når den ansvarlige...oftest manden...vurderer, at der er gået væsentlige værdier tabt hos den anden.

Et par eksempler kunne være at afbryde når manden taler eller mere generelt at tvivle på mandens dømmekraft.

Håber, at det var afklaring nok!

Velkommen

Åhh ja, det lyder da ikke værst, men hvordan kan det være genopdragelse, når man aldrig har fået nogen opdragelse…

Hmmmm...du skriver som om det er dig, der har bukserne på her - det er ikke så smart, da vi alle ved, at du går trusseløs rundt på Møn!

Det virker til, at du trænger til lidt genopdragelse...snart!

Der er da intet kompliceret her, du må bare ud og hente en ny strømpefuld nødder og få hende gennet ind i bilen og så afsted mod den pumpestation. Det kan da kun gå for langsomt…

Fortsættelse kommer - omend den er blevet lidt mere kompliceret på det sidste:)

En skøn overraskelse i denne tråd … Dejligt - ser frem til fortsættelsen.

Jeg er vist blevet meget moderne i min tankegang. I hvert fald er jeg midt i at downsize og upcycle på en og samme tid.
Det passer mig fint, selv om jeg må indrømme, at det er småt og kan virke lidt koldt og gråt. Men bare vent til træværket kommer ind, de levende lys bliver tændt og ilden knitrer i pejsen.

Jeg har lejet et rum i pumpestation. Pumpestation er stadigvæk i brug, men den gamle "smedje" bruges ikke mere. Nu serviceres alt udefra og rummet har stået ubrugt i mange år.
Her er alt, hvad jeg har brug for. Først og fremmest beliggenheden. Det ligger øde og i et vildt og varieret landskab. Stationen ligger for enden af en lang, lukket vej og der er bogstaveligt talt ingen naboer.
Det diskrete lille vindue donerer en storslået udsigten mod Østersøen, men udelukker indkig den anden vej.

Jeg kan mærke, at både beliggenhed og sted fordrer tillid og fortrolighed mellem dem, der besøger det, men også, at det kan eksplodere i en gaveregn til dem, der vover det.

Centaurea - din frodige fantasi flugter fuldstændig med min lidt flyvske:)

Men den, der aldrig tør drømme, kommer aldrig til at høre hende stønne!

Jeg kommer måske til at låne dine ord i en senere opdatering:)

Og hvis du nogensinde fører din kvinde ind i din forladte smedje på Møn. Hun vil indsnuse de mange blandede maskuline dufte i rummet. I stearinlysenes skær vil hun trygt følge dig hen til korset. Hendes sanser vil være så skærpede at enhver berøring vil sende sitrende kuldegysninger gennem hendes krop. Hun vil i fuldkommen tillid stille sig foran korset, lade sine fingerspidser glide op ad træet og føle en taknemmelighed ved at netop du langsomt fæstner hendes hænder. Selv dine hænders arbejde med de bløde bånd vil hun følge nøje og allerede glæde sig til at de stærke men følsomme hænder vil røre hende overalt på kroppen.
Hun ved instinktivt at du aldrig ville overskride hendes grænser og at du og hende sammen vil finde en sanselig nydelse som aldrig oplevet før, fordi i begge giver jer fuldkommen hen i lidenskaben.

Korset er nu lavet og jeg må sige, at jeg er tilfreds. Voldsomheden i udtrykket er måske lidt overspillet, men jeg kunne ikke dy mig.
Udover tøjrpælene som jeg har smedet lidt om og banket ind i træværket, er der også smedet lysestager, der også er banket ind, øverst i hver bjælke.

Nu danser tankerne omkring et passende sted at placere mit kors og mit univers - måske en gammel nedlagt, smedje et eller andet sted på Møn...måske:)

Det lader til, at der resonans i mine antagelser - alle trænger til lidt surt til det søde og lidt hårdt til det bløde:)

Livet skal jo helst leves helt!

Ja, Miss og Gentle - det er ved at udvikle sig:)

Centaurea - det ligger jo lige foran dine fødder - at åbne en vejbod med nødder:)

Hmmmm...sikke et sammenfald, at du har kørt Berlingo med to barnestole...sikkert også på Møn!
Der er mere mellem himmel og jord end man aner!

Brugsen ligger centralt i hvert fald - den kan alle finde - også dem, der er spredt for alle vinde:)

Der er intet som duften af velholdt læder. Og i kombination med muligheden for at mærke den ubeskrivelige blanding af blødhed og hårdhed som en træplanke kan frembyde under fingerspidserne, så er jeg så klar til at lade mig dominere af dig…

Desværre er det jo ikke mig du higer efter…
Godt nok har jeg haft to unger bagi min Berlingo.

Men jeg har aldrig solgt nødder i en vejbod
Og jeg kommer desværre kun sjældent til vestmøn, men måske vi kunne mødes ved Brugsen.

Spændende. Glæder mig til at følge turen😅

Jeg kører i blinde - sidder helt i min egen verden, mens radioen kvækker i baggrunden. Jeg er så langt væk, at jeg fanger mig i ikke at slukke når "Kulturen" på P1 starter.

Jeg håber inderligt ikke, at jeg møder hende i dag.
Bilen er nemlig fyldt med remedier, der på en eller anden måde har potentiale til at kunne misforstås.

I disse dage er mit hoved hele tiden fyldt med hende. Men i dag er det fyldt med en blanding af hende og det "skrammel," der fylder hele bilen.
Bagsæderne er lagt ned og selv over passagersædet ved siden af mig, hviler to tykke planker, der er lige ved at røre forruden. De er faktisk utrolig smukke. Har den der patina, der gør at man får lyst til at røre ved dem. Der er noget råt over dem og jeg kan ikke lade være med at forestille mig dem sat sammen som et kors.

Hvis hun kom kørende nu og vinkede mig ind til siden for at sludre lidt, ville hun blive blæst bagover, når hun åbnede bildøren. Ikke af synet, men af den voldsomme maskuline duft. (Og nej bare rolig- det ville ikke være duften af mig, der har leget med mig selv.) Det er en blanding af emmen efter patineret læder, sorte kæder og gammelt træværk, der fylder Passaten.

Jeg har nemlig hjulpet min fiskemakker med at tømme et dødsbo. Det meste røg lige på lossepladsen, men der var dog et par ting, der røg ind i bilen.

Blandt andet de planker der ligger ved siden af mig. De lå i stalden og jeg faldt for de charmerende brugsspor. De er sandsynligvis omkring 200år gamle og har været brugt til at tøjre kreaturer ved. Udover det gemte jeg også lidt
smedede tøjrpæle med grove ringe, en del rustede kæder og et hav af gammelt patineret seletøj.

Jeg sidder nu og filosoferer over, at der må have være noget, der har tilskyndet til mig til at tage netop disse ting.
Det er en masse forskellige ting, men fællesnævneren for dem alle er, at det kan bruges til at tøjle vildskab eller frarøve nogen frihed.

Jo mere jeg tænker over det, des mere bliver jeg forskrækket over mig selv. Er jeg virkelig sådan?

Efter en længere diskussion inde i mit hoved, kommer jeg frem til, at noget i mig længes efter at være dominerende. Jeg beslutter, at det er okay og, at jeg vil gøre alt for at blive den smukkeste udgave af at være dominerende.

Så flyver tankerne over på hende. Mon hun også har en længsel efter noget råt.
Men det er jo alt for langt fra den fortælling, hun opbygger om sig selv. Et menneske kan jo ikke rumme begge dele...eller?

Det er radioværtens irriterende og hyper begejstrede stemme, der vækker mig igen "det er Platons dualisme om igen - ingenting kan eksistere uden sin modpol."

Endelig et par brugbare ord fra den værts mund - det letter mit sind og jeg fortsætter hjemad.

Livet virker lige i øjeblikket lidt lettere!

Smuk søndag derude:)

Hmmmm...jeg kan se, at jeg er kommet til at skrive agede...der skal selvfølgelig stå aede. Sådan kan det gå, når man har fået nødder på hjernen:)

Følger spændt med. Sikke som den kommer til at udvikle sig den her historie.

Vi følger dig spændt….Så godt skrevet

Efter det voldsomme Klinte-skred fornylig og en uendelige række rester efter atlant-storme, er vandet skiftevis kakao-brunt eller kridt-hvidt i Hjelm Bugt.

Det har gjort, at jeg er løbet tør for påskud til at lægge vejen forbi vejboden på Vestmøn.

I går kørte jeg alligevel ud på Vestmøn for at handle. Det gør jeg ellers altid i Stege. Jeg ved faktisk ikke om det var bevist eller om jeg bare mistede kontrollen og lod mig styre af ubevidste drifter. Det er faktisk også ligegyldigt. Det gik frygteligt galt uanset hvad.

Jeg kørte ind på parkeringspladsen ved Brugsen i Fanefjord.
Og der stod den så, sådan lidt tilfældigt og skødesløst parkeret ved båsen med indkøbsvognene.

Jeg blev straks kastet, godt og vel, 20 år tilbage i tiden.,
Det lignede i hvert fald, at det var den samme model som jeg havde i 2003.
Jeg sad et øjeblik og kiggede på den. Studerede detaljerne. Særligt var det udformningen af kofangerne og linjerne omkring skærmene, der havde min interesse.

Jeg så mig omkring på pladsen. Der var ikke et øje at se nogen steder. Regnen piskede ned og blæsten fik det til at pive i indkøbsvognene. Jeg strøg ud og undersøgte min mistanke.
Spørgsmålet var om den var helt magen til min Berlingo 1.4i fra 2003 eller en anden model.

Jeg kiggede ind i den. De 20 år havde absolut sat sine spor. De to barnestole på bagsæderne og fraværet af oprydning, forstærkede fortællingen om, at bilen var blevet brugt efter hensigten. Berlingoen har altid været småbørns container. Også dengang jeg var den stolte ejer af en splinterny en af slagsen.
Den havde faktisk samme farve. Selvom rusten omkring døre og skærme havde ædt det sidste af alt blankt i den sølvfarvede lak, så var jeg ikke i tvivl om, at bilen var fuldstændig magen til mit gamle flagskib.

Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg gjorde det, men pludselig lagde jeg hånden på kølerhjelmen og agede den nostalgisk.

Jeg ved ikke, hvad jeg har tænkt, men jeg tror, at jeg har haft et billede af, at jeg sagtens kunne høre, hvis ejer familien skulle ankomme, og at jeg derfor kunne smutte ind i min egen bil uden, at det ville se mistænkeligt ud.
Måske var det barnestolene, der har givet mig en forventning om larm og barnegråd.

"Du kan desværre ikke få mine nødder i dag - jeg skal desværre skynde mig at hente ungerne."
Hun kigger lidt forundret på mig og måske også en smule fortroligt.

"Shit er det din...øh...nej...jeg mener, det var ikke med vilje. Den er bare fuldstændig magen til mine nødder..."
Jeg kunne mærke, hvor blodrød jeg var i hovedet og hvordan paniken spredte sig i min krop.
"Vrøvl ikke nødder...Berlingo mener jeg...jeg havde også sådan en."

Hun kiggede på mig og jeg er usikker på, om der var raseri i hendes øjne, men medlidenhed var der i hvert fald rigeligt af.

Jeg blev så pinligt til mode, at jeg faktisk ikke fik sagt mere. Skyndte mig bare ind i min bil og kørte væk.

Lidt efter var jeg på flugt over broen, alt mens jeg skreg "Fuck, Fuck, Fuck" og bankede i rattet, så bilen rystede.

Nu ligger jeg i sengen og efterrationaliserer.
Hold kæft en stalker jeg må være i hendes øjne. Mon ikke, at jeg snart bliver præsenteret for et tilhold mod at komme på Vestmøn

Sket er sket - men, hvordan fanden kommer jeg videre herfra?

Jeps...og denne gang tænker jeg at medbringe en nøddeknækker - så jeg kan få knækket den nød:)

Alle gode gange 3 Gårdsanger. Du må en tur fordi hendes nødder igen.

Mon ikke i begge bliver lidt mere dristige, hvis du kommer igen igen efter så kort tid.

Du kan jo altid spørge om hun ikke giver en kop kaffe til at skylle hendes nødder ned med ;)

Jeg listede forbi igen i går. Men må indrømme, at selv om jeg havde fiskegrej med, så havde jeg ikke andre ærinder end at købe valnødder...og få genopfrisket smilet fra natten efter kongekroningen.

Da jeg satte bilen kunne jeg straks se, at der var kommet ny tekst på skiltet, hvor der før stod en pris.

Sig gerne hej hvis du får øje på mig;)
Men ellers er prisen 175,- for pr strømpe.

Den havde jeg ikke set komme og jeg blev oprigtigt forvirret. Spørgsmålene væltede hen over mig: Var den nye tekst mindet på mig - burde jeg ikke straks forlade stedet- og manglede der egentlig ikke et komma?

Jeg besluttede, at jeg blev nødt til at stige ud og købe et net - hvis og i fald, hun havde opdaget mig.

Den indre skuespiller tog straks over og styrede slagets gang. Han tog en nød ud af posen, vendte den i hånden og førte den op til næsen - samme ritual som i søndags.

På en eller anden måde må hun have stået og holdt øje med indkørslen. Jeg nåede knap nok at mærke den jordslåede duft, inden hun kom til syne i døren.

Nu var det hende, der fakede at blive overrasket.
"Hej er du allerede her igen" kommer det sådan lidt planlagt spontant fra hende. Hun havde et par net i hænderne og kom hen til boden. Det blik jeg mødte var fyldt med noget, jeg tolkede som en fræk blanding af diskretion og fanden i voldskhed.
"Du er måske blevet vild med mine nødder?" Kom det grinende fra hende, mens hun skød sin barm frem.

Jeg må have virket som en, der er blevet taget med bukserne nede...hvilket jeg jo i overført betydning havde.
I hvert fald fik jeg ikke sagt meget - grinende lidt forlegent og fik fremstammet noget med, at nødder er sunde, mens jeg lidt overdrevent holdt nettet op foran hende.

I dag føler jeg mig kikset. Hvorfor magtede jeg ikke at hoppe med på hendes åbenlyse flirt - var det mon fordi, at jeg følte mig afsløret...og lidt pinlig over at være så åbenlyst lyststyret i min alder?

Tak Maximus...og tilfældighederne førte til mere:)

Smuk beskrivelse af et af hverdagens små møder 🙂. Vores liv er formet af tilfældigheder, som vi ikke selv har kontrol over. Vi kan lade dem ske, eller afvise dem, men så kommer der nye tilfældigheder.

Din lille historie sætter gang i tankerne om, hvad der kan ske.

Der er update på vej:)

Jeg var nemlig forbi vejboden i dag - og blev lidt overrasket!

Tak:)

Jo, der findes erotisk næring nok i de små begivenheder i dagligdagen til at holde os i live - hvis vi er opmærksomme på dem:)

Smuk historie! 😺

Ja, sådan et par gode nødder kan sætte noget i gang. Fint og følsomt skrevet !

Smukt skrevet😅

Et par dage forsinket...sådan kan det gå:)