Forumindlæg fra Tox - Strejf af en prinsesse – eller to
Tox(10-11-2018 12:42)

Selv på en mørk novemberaften som i går er det værd at være strejfer. Tager en lille fredags-pause på en cafe - ude under åben himmel. Udstyrer mig med en god kop kaffe, en espresso og et glas vand. Rastløs håber jeg, at telefonen kan tilføre lidt adspredelse, mens jeg sidder der i min helt egen lille verden og ikke ænser, hvad der sker til højre og venstre.

Så sker det.

En duft strejfer mit ansigt, og jeg når lige akkurat at tænke på, om det mon ikke er en duft fra Escentric?

- Nu får du selskab, lyder det fra en kvindelig, selvsikker stemme.

Hun skulle bare vide. Jeg nyder den slags selskab og gør antræk til trække en stol ud.

- Tak, du er galant. Men jeg er ikke alene. Min veninde skal også være her, så vi sætter os ved nabobordet, hører jeg, at der bliver sagt.

- Men du må gerne give os en cafe latte hver, kvidrer prinsessen med en smittende latter.

Jeg er momentant et andet sted og svarer et eller andet muntert, der falder mig ind. Blik og tanker er optaget af noget andet. Den selvsikre stil og stemme. Den dejlige duft. Mørke øjne. Et langt velplejet brunt hår og en krop pakket ind i en castellafarvet frakke, der sidder tæt.

Ih guder hvor hun er attraktiv.

Prinsessen ved godt, hvordan hun virker og sender mig et ugenert smil. Da hun sætter sig, sørger hun tydeligvis for at vende sig mod mig – noget nær 30 grader.

- Når du nu ikke kommer med den der latte, så er det godt, at min veninde kan sørge for mig, kommer det kækt fra prinsessen.

Vi udveksler grineri, og jeg får forklarende sagt til hende, at mine tanker var et andet sted.

- Jeg fornemmede det godt. Jeg er god til at overrumple andre mennesker, kvidrer prinsessen.

Telefonen ringer. Der lyder et ”Hej, skat”. ”Sidder lige i godt selskab og får en latte med Kathrine”. ”Vi ses om en halv time”.

Hmmm jeg gad ellers godt være den der ”skat” i den anden ende. Så jeg strejfer videre og giver prinsessen et bekræftende smil.

- Tak for godt selskab, småråber hun minsandten efter mig.

Hun skulle bare vide … næh, hun ved det godt. Og legede selv med.



Kommentarer

Tox(m)(12-11-2018 19:20)

Ha ha. Ja, der er guld på gaderne - en gang imellem. Dog ikke i dette tilfælde



Gårdsanger(m)(11-11-2018 07:00)

Gætter, at det må være selvsamme prinsesse, der ville genopleve fornemmelsen af nyfunden prins:)



Tox(m)(10-11-2018 17:32)

Som altid med dine poesifyldte ord, sanger: Du har så ret og derfor m å t t e jeg skrive om oplevelsen med den dugfriske prinsesse.

Har været forbi cafeen i dag - sådan bare lige for at sikre mig, at prinsessen ikke sad der alene og frøs. Gæt en gang hvad jeg så ...



Gårdsanger(m)(10-11-2018 14:04)

Det er nu ikke det værste at blive ramt af - dén der fornemmelse af dugfrisk prinsesse! Det mest fantastiske er dog, at fornemmelsen kan holde sig dugfrisk meget længe:)