Vi skrev nu år 1900. År var gået med skuffelse over at være ude af stand til at levere en arving.
Vi havde fået vores del af pisk. Adam havde fået lov til at tage os bagfra, men det var som om at jeg følte at jeg bare var en ting - et hylster Arthur og Adam kunne bruge. Der var ingen orgasme mere. Arthur var blevet bekymret for mig.
“Ruth. Jeg har bestilt tid på et sanatorium. Jeg er bekymret for dig. Du udtrykker ikke længere den samme glæde over at blive forundt at blive taget af mig. Vi kører i eftermiddag.”
Senere samme eftermiddag kom den lokale chauffør i en af disse moderne automobiler. Vi kørte afsted til et fjernt sanatorium som var under ledelse af doktor William Stirling.
Da vi ankom blev vi ledt ind på hans kontor. Arthur forklarede at jeg havde mistet lysten til ham.
Doktoren lyttede bekymret. “Jeg tror at deres kone måske lider af hysteri. Det er desværre en almindelig lidelse blandt mange kvinder, men også en lidelse som nemt kan behandles.”
“Så hun behøver ikke en operation” sagde Arthur lettet.
“Nej. Bestemt ikke. Det vil også ødelægge dine planer for at få en arving” beroligede Stirling.
“Jeg har medbragt den del af hendes garderobe som I bad om. Elskede. Jeg vil gå nu og overlade dig i lægernes trygge hænder” Arthur kyssede mig. Jeg ønskede sådan at være en god kone igen. Bare behandlingen hjalp.
Stirling henviste mig til en sygeplejerske som jeg fulgte efter. Vi kom til et værelse hvor den alt for kendte træ-barre hang ned fra loftet. “Bare taget tøjet af Frue - også korsettet”
Da jeg var nøgen viste sygeplejersken et helt nyt korset som Arthur havde indkøbt bare til mig. Det var beregnet til at gøre min talje smallere end før. Hiv og træk fulgt af suk og støn fyldte lokalet den næste halve time før, at korsettet var lukket så sygeplejersken var tilfreds. Jeg var meget forpustet og sygeplejersken støttede mig imens at vi gik ned af gangen. Så forpustet var jeg at jeg ikke lagde mærke til at jeg var nøgen bortset fra korsettet. Derfor blev jeg flov da jeg kom ind i behandlingsrummet, hvor Doktor Stirling ventede.
Han beroligede mig og viste mig over til en massiv stol af træ med høj ryg. Jeg blev forskrækket. Den var polstret, men der var læderremme over det hele. I midten af stolen var der hul og jeg kunne skimte en bakke i bunden. Det var så jeg kunne tisse og få afføring forklarede han. “Hvor længe skal jeg da sidde i stolen?” spurgte jeg.
“Indtil behandlings-sessionen er færdig. Det kan tage timer, men det gør ikke ondt. Nå. Jeg vil overlade dig til de to sygeplejersker.” Jeg havde ikke set at en sygeplejerske til var kommet ind. Doktor Stirling forlod os.
Sygeplejerskerne hjalp mig ned og sidde. “Åh. Gud” udbrød jeg da jeg satte mig ned. “Korsettet!”
“Ja. Det er stramt, men det er nødvendigt.” Jeg satte mig tilbage i stolen. De spændte mine arme og ben fast til stolen, så jeg sad med let spredte ben. Nogle læderremme blev spændt ud over min krop. “Det virker voldsomt.” sagde jeg
“Det sker for at sikre dig under behandlingen. Din mand har betalt mange penge for behandlingen. Du skulle nødig lide overlast.” De havde ret. Min kære mand som jeg havde skuffet så meget, skulle ikke miste sin kone på et hospital.
“Er I færdige?” spurgte jeg. I det samme så jeg en læderhætte. “Hvad skal den?” spurgte jeg nervøst. “Du skal have den over hovedet. En meget vigtig komponent i behandlingen er absolut isolation af synsindtryk. Det ser voldsomt ud, men det er meget nødvendig for behandlingen. Vi sætter den forsigtig på, men først skal du have disse propper i ørene." Hun viste to gummidimser. Jeg fik dem i. Sygeplejerskerne talte men jeg kunne ikke forstå dem.
Hætten blev trukket langsomt over mit hovede. Den var af tyk læder. Den dækkede hele ansigtet inklusive næsen, bortset fra et område omkring munden. Det var kun muligt at trække vejret gennem munden. Jeg kunne mærke at de måtte være i gang med at spænde nogle snore og remme på hættens yderside for langsomt men sikkert sluttede den helt tæt på hovedet og jeg mærkede også hvordan at der var en læderrem omkring halsen. Mit hovede blev tvunget bagover og en rem blev lagt omkring hætten så mit hovede blev presset op mod nakkestøtten.
Det var ikke særligt behageligt og jeg skulle til at sige noget, men da jeg åbnede munden blev noget stort af gummi skubbet ind i den. Jeg blev grebet af panik. Hvordan skulle jeg trække vejret? Jeg prøvede at råbe, men det blev bare til noget brummen. Heldigvis var der et stort hul igennem gummi-dimsen som jeg kunne trække vejret igennem. Gummi-dimsen blev gjort fast og jeg sad nu helt i mørke.
Jeg kunne mærke mit hjerte pumpe tungt. Jeg kunne bevæge mine fingre og tæer. Jeg prøvede at lytte efter så godt jeg kunne, men der var helt tavshed. Snart efter mistede jeg tidsfornemmelsen. Havde jeg siddet der i minutter eller timer?
Hvorfor havde jeg ikke kunne skaffe Arthur sit barn? Hvorfor havde jeg mistet lysten til ham? Tankerne for rundt i mit hovede.
Jeg mærkede noget blive presset mod min klitoris. Noget gummi. Det var sært. Det blev siddende og der skete ikke mere. Så pludselig ud af ingenting begyndte gummiet at vibrere. Først var det irriterende men med et slog det om til at blive noget dejligt. Det var bedre end at mærke Arthurs tunge. Meget bedre. Mine negative tanker forsvandt. Jeg kunne kun koncentrere mig om det. Vibrationerne mellem mine ben. Jeg prøvede at flytte mig, men jeg var fuldstændig fikseret. Jeg kunne ikke styre mine liderlighed. Som den beskidte kvinde jeg var, forfaldt jeg til mine lyster. En rislen løb igennem min rygrad. Jeg fik en kraftig orgasme. Jeg kunne ikke flytte mig. Mine skrig af vellyst blev dæmpet til en bizar brummen på grund af gummi-dimsen i min mund. Vibrationerne ville ikke holde op. Jeg følte det som om at jeg var ved at sprænge de læderbånd som holdt mig fikseret til stolen.
Min krop drev af sved. Jeg blev ved med at skrige uden at det blev til andet end en mellemting mellem brummel og et undertryk brøl. Måtte det aldrig stoppe. Mine fødder trommede mod det hårde stengulv. Væske fra mit indre nærmest sprøjtede ud og løb ned over mine lår.
Pludselig som det var startet, så stoppede vibrationerne igen. Jeg sank sammen i stolen. Igen flød tiden. Alt var mørklagt. Jeg mærkede at jeg tissede og senere fik jeg også afføring. Nogle tørrede mig af. Måske var det sygeplejerskerne? Nogle begyndte at pille uden på hætten og jeg mærkede gummi-dimsen blive taget ud af munden. Det var helt rart. Jeg bad om at blive løsnet. Ingen svar. Jeg mærkede en ske. Jeg blev madet som et barn. Jeg var sulten og spiste. Så fik jeg noget at drikke. Det var ikke nemt, men det gik. Tavshed igen. Pludselig mærkede jeg at gummi-dimsen blev presset ind igen. Mørke. Stilhed. Tanker. Jeg havde mistet alt fornemmelse for tid og sted.
Vibrationerne startede igen. Jeg forsøgte at undgå at give mig hen, men måtte give fortabt. Jeg svedte imens min krop byggede sig selv op til endnu en orgasme. Snigende som en tyv i natten, gled den ind over mig og min krop blev presset op imod remmene endnu en gang. Alle lemmer sitrede. De bizarre undertrykte brøl lød fra min mund. Mere end en gang stoppede hullet i gummi-dimsen til så jeg følte det som om at jeg blev kvalt, hvilket kun forstærkede følelsen i min krop. Igen trommede mine fødder mod gulvet. Mine fingre strittede til alle sider. Jeg fik den svævende fornemmelse i min krop. Væske flød ud af min revne.
Igen stoppede vibrationerne. Jeg forsøgte at rive og flå i remmene af frustration. Jeg ville have mere. Hvor lang tid der gik før at vibrationerne startede igen ved jeg ikke, men jeg ved at jeg på et tidspunkt under min nærmest uendelige orgasme mistede bevidstheden.
Da jeg vågnede var jeg liggende i en seng. Jeg havde en spændetrøje på. Doktor Stirling kom hen til mig. “Behandlingen gik godt. Nu skal du hvile dig, så finder vi ud af hvordan den videre behandling skal finde sted.” Han gik og jeg faldt i søvn.
Erotiske noveller skrevet af Lester Crest