Regnen silede ned over byen, da Emil søgte ly under et halvtag foran en lukket butik. Han rystede vandet af sin jakke og spejdede ud over den tomme gade, hvor gadelygterne kastede et gyldent skær mod de våde brosten. Han skulle bare have taget bussen, men havde besluttet sig for at gå – måske i håbet om at tænke lidt. Hans tanker havde kredset om den samme længsel i ugevis, en uro i kroppen, som han ikke helt vidste, hvordan han skulle håndtere.
En skikkelse dukkede op i regnen, slank og høj, med en sort hættetrøje trukket op over hovedet. Dråberne glitrede i hans mørke hår, da han stoppede op under halvtaget og pustede tungt ud.
“Shit, det står jo ned i stænger,” sagde han grinende og skubbede hætten tilbage. Hans øjne var klare og mørke, og hans smil fik noget til at flakke i Emils bryst.
“Ja… det kom ret pludseligt,” svarede Emil, måske en smule for nervøst.
Fyren nikkede og skubbede hænderne ned i lommerne. “Jeg hedder Noah,” sagde han.
“Emil.”
Der opstod en stilhed mellem dem, men den var ikke akavet. Snarere pirrende, som om luften mellem dem knitrede let. Emil lod blikket glide ned over Noahs våde trøje, der klistrede let til hans skuldre og bryst. Noah lagde mærke til det og løftede et øjenbryn, et næsten umærkeligt smil i mundvigen.
“Du ser ud som om, du fryser,” sagde Noah lavmælt.
Emil sank en klump og nikkede. “Lidt.”
“Jeg bor lige rundt om hjørnet,” sagde Noah. “Du kan få varmen hos mig, hvis du vil.”
Emil tøvede et sekund – ikke fordi han var i tvivl om, hvad han ville, men fordi det føltes som begyndelsen på noget, han havde ventet på i alt for lang tid. Han mødte Noahs blik igen og vidste, at han ikke ville sige nej.
“Okay,” sagde han. “Det vil jeg faktisk godt.”
Noahs lejlighed var lille, men cosy. Lyset var dæmpet, og en svag duft af noget krydret fyldte rummet. Emil stod tøvende i gangen, dryppende af regn, mens Noah hurtigt og uden at tænke videre over det, smed sin våde trøje, bukser og underbukser.
Nu gik han helt nøgen hen over gulvet, som om det var det mest naturlige i hele verden, og så tog han en mørkeblå badekåbe på, som hængte på en krog på døren. Han svøbte den om sig uden hastværk, lod den hænge åben mens kastede et blik på Emil.
“Hvad med dig, Emil? Du ryster jo af kulde. Smid nu tøjet, du låner da bare en badekåbe,” sagde han med en afslappet stemme, som om han slet ikke bemærkede, hvor meget Emil stirrede.
Emil mærkede varmen stige op i sine kinder. Han havde aldrig været typen, der bare smed tøjet uden videre foran andre, slet ikke foran en fyr som Noah, der så ham på en måde, ingen før havde gjort. Der var noget undersøgende i hans blik – en åbenlyst interesseret nysgerrighed, der fik Emils hjerte til at slå lidt hurtigere.
Han tøvede, men så mærkede han regndråberne glide ned ad sin hud, og en rystelse gik gennem ham. Måske var det kulden. Måske var det noget andet.
Langsomt trak han sin trøje over hovedet, tøvende ved tanken om Noahs øjne, der fulgte hans bevægelser. Da han stod i bar overkrop, føltes rummet pludselig mindre, varmere. Han kiggede kort op, og Noahs blik havde ændret sig— blødere, men stadig intenst.
Så knappede Emil sine jeans op, skubbede dem ned over sine hofter og lod dem falde til gulvet. Nu kun iført sine boksershorts stod han stille et øjeblik. Noah sagde ingenting. Han så bare på ham, vurderede ham, og lod blikket glide over ham på en måde, der sendte en varm sitren gennem Emils krop.
“Tag dem nu bare også af,” sagde Noah lavmælt, og pegede på de våde boxershorts. Ikke en ordre. Bare en konstatering. ”Vi ser jo ens ud.”
Emil tøvede endnu et øjeblik, men han kunne mærke noget dybt inde i sig selv, der ikke længere ville holde ham tilbage. Med en sidste dyb indånding skubbede han boksershortsene ned, trådte ud af dem og lod Noah se ham.
Han havde ikke noget at skamme sig over, han var altid blevet beundret for den flotte pik og de fyldige let hængende nosser. Han var også selv ganske godt tilfreds med sit udseende.
En næsten elektrisk stilhed opstod mellem dem. Noahs blik blev en anelse mørkere, og hans læber skiltes, som om han ville sige noget – men i stedet rakte han bare badekåben frem mod Emil.
“Her,” sagde han stille. “Jeg tror, at du vil kunne lide at være her – sammen med mig.”
Og Emil vidste, at han havde taget det rigtige valg.
Noah samlede Emils våde tøj op fra gulvet, kiggede på Emils åbenstående badekåbe, og bar det ud i det lille badeværelse. “Jeg smider det lige i tørretumbleren, så er det klart, når du skal hjem,” sagde han. Emil nikkede, trak badekåben lidt tættere om sig og mærkede, hvordan varmen fra stoffet langsomt jog kulden ud af hans krop.
Et øjeblik senere hørte han lyden af en maskine, og Noah dukkede op i døråbningen med et skævt smil.
“Ups,” sagde han.
Emil hævede et øjenbryn. “Ups, hvad?”
“Jeg… kom til at smide tøjet i vaskemaskinen i stedet.” Noah lod en hånd glide gennem sit mørke hår og så ikke ud til at være videre ked af fejlen. “Så… du bliver vist nødt til at blive lidt længere.”
Noget i Emils bryst slog en lille kolbøtte. Han vidste ikke, om Noah gjorde det med vilje – eller om han bare håbede, at han gjorde. Men han nikkede langsomt. “Det er vel, hvad det er,” sagde han.
Noah grinede lavt. “Præcis.”
De satte sig i hver sin ende af sofaen, hver med et krus dampende varm kaffe. Emil pustede forsigtigt på sin, mens hans blik automatisk gled hen til Noah, der sad med det ene ben trukket op, så badekåben gled lidt til side, hvorved han blottede en del af hans nøgne lår – og mere end det. Pikken lå ned over låret, og Emils øjne var låst fast på lige netop den del af Noah.
Emils blik frøs et øjeblik, hjertet slog hårdt mod ribbenene, og han kunne mærke, hvordan varmen fra kaffen pludselig ikke var det eneste varme i hans krop.
Noah måtte have lagt mærke til det, for et skævt smil gled over hans læber. “Du kigger, Emil.”
Emil rev blikket væk og følte straks varmen stige i kinderne. “Undskyld, jeg…”
Noah rystede på hovedet, tog en tår af kaffen og lænede sig en smule frem. “Nej, det gør ikke noget. Jeg kan godt lide når du kigger på mig – og den.”
Emil sank. Hele situationen føltes som én langsom, glidende bevægelse hen imod noget, han ikke helt havde ord for, men som han kunne mærke dybt i sin krop.
“Har du nogensinde været i en situation som denne før?” spurgte Noah lavt.
Emil rystede på hovedet. “Nej… ikke sådan her.”
Noah satte sin kaffe fra sig og lagde hovedet en anelse på skrå. “Men du kan lide det?”
Emil mødte hans blik. Der var ingen grund til at lyve. Han nikkede. “Ja, bedre end forventet.”
Noah smilede langsomt og strakte hånden frem, lod fingerspidserne glide let over Emils knæ, som stadig var dækket af badekåben. “Godt,” sagde han blidt. “For jeg har også ventet på noget som det her i lang tid.”
Emil mærkede sin vejrtrækning blive tungere. Han vidste, at han kunne rejse sig og sige tak for kaffe. Men han vidste også, at han ikke ville gøre det.
For første gang i lang tid føltes det som om, han var præcis der, hvor han gerne ville være.
Noahs fingre blev liggende på Emils knæ, en let berøring, som sendte små bølger af varme op gennem hans krop, og lige op i pikken, som langsomt voksede. Emil så på ham, mærkede stilheden mellem dem, den elektriske spænding, som langsomt byggede sig op.
Så lænede Noah sig en smule frem. Emil mærkede sit hjerte hamre, men han bevægede sig ikke væk. Snarere tværtimod.
Deres læber mødtes i et let kys.
Først forsigtigt, næsten tøvende, som om de begge prøvede at forstå, hvad der skete. Men så, da Emil mærkede varmen fra Noahs mund, den bløde, insisterende måde han kyssede på, slap han sin usikkerhed og lod sig falde ind i øjeblikket, og lænede sig tilbage i sofaen.
Noah tog fat i Emils nakke og trak ham tættere på. Kysset blev dybere, mere maskulint og sultent, og Emil mærkede en varm bølge skylle gennem ham. Han kunne dufte Noah, mærke hans varme helt tæt på, og hans hænder fandt automatisk vej til Noahs skuldre og hans bryst.
Da de igen trak sig en smule væk fra hinanden, var de begge forpustede. Noahs blik var mørkt, læberne let adskilte, og han lod en finger glide over Emils kind og langs læberne.
“Hvad siger du til at sove hos mig?” spurgte han med en lav, blød stemme. “Jeg har plads nok, og en stor dobbeltseng, så der er rigeligt plads til os to.”
Han smilede skævt, og Emil kunne se glimtet af drilskhed i hans øjne.
Emil trak vejret dybt, forsøgte at samle sine tanker, men det var umuligt, når Noah sad så tæt på, stadig med en hånd på hans lår.
“Rigeligt plads, siger du?” Emil kunne ikke lade være med at grine en smule.
Noah grinede med. “Okay, den er måske kun 120 bred. Men vi skal vel heller ikke ligge så langt fra hinanden, vel?”
Emil vidste godt, hvad det betød. Han vidste også, at han ville sige ja.
“Nej,” sagde han stille. “Det skal vi vel ikke.”
Noah bevægede sig rundt i det lille soveværelse uden en trævl på kroppen, helt ubesværet og fri, som om det var den mest naturlige ting i verden. Emil sad stadig på kanten af sengen og fulgte ham med blikket, fascineret af hans afslappede måde at være på. Noahs krop var slank, men markeret, med smukke, flydende linjer, og Emil mærkede en varme brede sig i ham, en nysgerrig, næsten sulten følelse, som han ikke kunne undertrykke.
Noah vendte sig om og mødte hans blik. Et skævt smil spillede i mundvigen. “Du kigger igen,” sagde han lavt.
Emil blinkede, men valgte ikke at kigge væk. “Ja… det gør jeg da. Hvorfor skulle jeg ikke det?”
Noah smilede bredere. “Det kan jeg godt lide du siger.”
Noget i Emils bryst snørede sig sammen på den mest behagelige måde. Han følte en let rødmen stige op i kinderne, men i stedet for at lade sin usikkerhed styre ham, lod han badekåben glide af sine skuldre og skubbede den til side. Noahs blik gled undersøgende over ham, og det sendte en sitrende fornemmelse gennem Emils krop. En halvfed pik kom til syne, og Emil vidste at den skabte fokus.
Emil trak dynen til side og gled op i sengen, mærkede de bløde lagner mod den nøgne hud og rakte straks en hånd frem, som en tavs invitation. Noah tøvede ikke et sekund, men kravlede op ved siden af ham, lod dynen dække dem begge, før han rykkede tættere på.
De lå på siden, ansigt til ansigt, deres kroppe kun få centimeter fra hinanden. Emil mærkede Noahs varme ånde mod sin hud, mærkede fingerspidserne strejfe hans arm, hans bryst. Der var noget så intenst over situationen, at Emil næsten glemte at trække vejret.
Noah væltede Emil om på ryggen, og lod nu fingrene glide ned over hagen, ned til brystet med den lette behåring, ned til en af brystvorterne, lod den køre rundt om den og så videre ned ad maven og ned til de mørke hår, der førte videre ned til pikken, der nu allerede stod op af maven. Hans finger gled nu op langs pikken og helt ud på det flotte glatte pikhoved, der nu nærmest hoppede af spænding.
“Jeg har altså ikke den store erfaring,” indrømmede Emil, næsten hviskende.
Noah smilede roligt og lod en hånd glide over Emils side, op langs hans ribben. “Nå,” sagde han drilsk. “Men øvelse gør jo mester… og mon ikke vi får øvet lidt i de kommende timer?”
Emil kunne ikke lade være med at smile, nervøsiteten forsvandt lidt, erstattet af noget mere trygt. Noah lænede sig frem og kyssede ham blidt, mens hans hænder begyndte at udforske Emil mere målrettet.
“Vi får helt sikkert varmen,” tilføjede han, før han kyssede Emil igen, denne gang ned af maven for igen at slutte af på det flotte mørke pikhoved.
Og Emil lod sig rive med, mærkede en ny, intens spænding bygge sig op i kroppen. Han lod nu også en hånd glide ned til Noahs pik, og mærkede hårdheden og varmen fra den spændte pik. Han vidste, at denne nat ville blive en, han aldrig ville glemme.
Noahs ord sendte en bølge af varme gennem Emil.
“Du kan gøre, hvad du vil med mig,” sagde han lavt, næsten som en hvisken i mørket. “Jeg har prøvet det meste, og jeg gentager det gerne sammen med dig.”
Emil mærkede en blanding af spænding og ærefrygt skylle gennem sig. Han vidste ikke, hvad det var ved Noah, der gjorde ham så modig, så sulten, men han lod sig føre med af fornemmelsen. Han smilede, trak vejret dybt og lod fingerspidserne glide ned over Noahs bryst, mærkede varmen fra hans hud, den glidende bevægelse af hans vejrtrækning.
Uden at sige noget lænede han sig frem og kyssede Noah igen, dybere, mere krævende denne gang. Deres læber smeltede sammen, tungerne mødtes i en udforskende dans, og Emil kunne mærke, hvordan Noahs krop svarede på hans berøringer. Han skubbede sig tættere på, lod sin hånd glide ned langs Noahs side, over hans hofte, langsomt udforskende, mens deres kys blev mere intenst.
Noah lod en lav, tilfreds lyd slippe over sine læber, mens han viklede en arm om Emil og trak ham endnu tættere. Emil kunne mærke alt – varmen, trykket af Noahs krop mod sin egen, den lette spænding i hans muskler. De to stive pikke fandt hinanden, og det i sig selv var dejligt. At mærke hårdheden og liderligheden brede sig igennem disse to hårde kropsdele.
“Du behøver ikke holde dig tilbage,” mumlede Noah mod hans læber, et drilsk glimt i øjnene. “Bare gør, hvad der føles rigtigt, og lige hvad du har lyst til.”
Emil tøvede ikke længere. Han lod sine hænder udforske, lod sin mund finde nye steder at kysse, nye måder at føle Noah på. Der var noget næsten hypnotisk ved at se, hvordan Noah reagerede på ham – de små suk, den måde han vred sig let under Emils berøringer, den måde han så på ham, som om han ventede spændt på, hvad der ville ske næste gang.
For første gang følte Emil sig ikke nervøs. Ikke usikker. Men mere levende.
Noah lå under ham nu, åben og imødekommende, hans hænder gled over Emils ryg, hans blik fyldt med lyst og forventning.
“Sådan,” hviskede han, “det er præcis sådan – kan det blive meget bedre?”
Emil smilede. Han vidste, at denne nat ikke bare var en engangsoplevelse. Det her var noget, han ville huske. Noget, han måske endda ville gentage. Noget der ville skabe en fremtid.
Og lige nu var der kun én ting, han ville – fortsætte med at udforske Noah, udforske sig selv, og lade natten tage dem steder hen, de kun havde drømt om.
Natten fyldtes med begær og blide berøringer, med hviskede ord og tunge åndedrag, med hænder, der udforskede, og kroppe, der fandt hinanden i en strøm af varme og nydelse. Der var sperm og kys, der var sut og kælende hænder, der var dybe orgasmer og der var længsel efter mere.
Emil havde aldrig oplevet noget lignende. Den måde Noah overgav sig til ham, den måde de begge lod sig rive med, uden hæmninger, uden tøven – det var næsten overvældende.
“Hvad kunne du tænke dig, Emil?”, kom det fra Noah, og i det samme kravlede Emil ned til Noahs pik, tog om den og gned lidt mere på den, hvorefter han atter tog den i munden. Det var en rar følelse, selvom det også var lidt underligt. Han kendte jo næsten ikke Noah, og nu lå han og suttede pik på ham. Den smagte allerede af sperm, men det var lækkert og frækt at sutte den helt ren – i håbet om, at den snart igen skulle sprøjte ud over det hele.
“Åh, det er dejligt”, kom det nu fra Noah, “bliv ved, du er rigtig god til det.”
Emil blev ved, og han lod nu tungen glide ned til de fyldige og bløde nosser, mens han igen tog godt fat om Noahs pik og begyndte at gnide hårdere, lod tungen gled ned om nosserne. Og Emil fattede ikke hvad han lige havde gang i. Men det hele føltes mere end rigtigt. Måske fordi han selv havde længtes efter at nogen gjorde det ved ham.
Emil mærkede en tåre løbe ned ad kinden, og han forstod ikke hvorfor, for han kunne ikke komme i tanke om noget smukkere.
Da de endelig atter lå stille, deres kroppe filtret ind i hinanden, var Emil badet i varme, og sperm der løb ud af mundvigen. Han kunne mærke Noahs ånde mod sin hals, den rolige rytme af hans brystkasse, der hævede og sænkede sig i takt med søvnen, der havde overmandet ham.
Men Emil kunne ikke sove, og han ville faktisk heller ikke – han ville vare være her.
Hver gang han lukkede øjnene, mærkede han en uro i kroppen – ikke fordi han var nervøs, men fordi han ikke kunne få nok af Noah.
Efter et par timer, hvor Emil halvt var gledet ind og ud af søvnen, vågnede han igen. Rummet var dunkelt, stilheden kun afbrudt af den svage lyd af regn mod ruden. Noah lå med ryggen til ham nu, og Emil lod sine fingre glide forsigtigt over hans skulder, ned ad hans ryg og over ballerne. Det var vildt.
Han vidste ikke, om Noah var vågen eller ej, men da han lod sine læber strejfe hans skulder, hørte han en svag lyd – en blanding af et suk og et smil.
“Du er umættelig,” mumlede Noah søvnigt, men han skubbede sig lidt tættere på Emil, lod sig selv blive kærtegnet, som om han havde ventet på det.
“Jeg kan ikke lade være,” indrømmede Emil lavt.
Noah drejede hovedet lidt, så deres ansigter var tættere, og et drilsk smil spillede på hans læber. “Så lad være med at lade være.”
Emil behøvede ikke mere opfordring. Han lod hænderne udforske på ny, kærtegnede Noahs krop med samme iver som før, og hurtigt blev varmen mellem dem tændt igen.
Natten var ikke forbi endnu.
Der var ingen tvivl længere. Emil vidste nu, at han aldrig havde oplevet noget som dette før. Det var ikke kun lysten eller spændingen ved Noahs krop, men følelsen af at give sig helt hen, af at være så fri og uforbeholden i sin nydelse.
Hver gang han rørte ved Noah, hver gang han mærkede deres hud mod hinanden, voksede en ny form for selvsikkerhed i ham. Han havde troet, at han ville være forsigtig, måske endda usikker, men i stedet var det, som om noget dybt inde i ham var blevet vækket.
De elskede igen – denne gang langsommere, mere intenst, som om de ikke blot ville tilfredsstille hinanden, men også udforske alt, hvad deres kroppe kunne.
Noah lod sig føre af Emil, besvarede hans kys med en glød, der sendte bølger af varme gennem ham. Han hviskede ting, som fik Emil til at smile, til at rødme, til at ønske endnu mere.
Emil var så liderlig som han sjældent var, men denne gang lå han sammen med Noah, hans pik lå lige i revnen, og han havde den større lyst til at kneppe Noah.
“Smør den lige, du er lidt for stor, giv også lige hullet lidt smørelse”, kom det stille fra Noah.
Nu var der fri bane, og Emil pressede lidt på og ind gled ind, stille og roligt. Det var en vidunderlig følelse, som han kun havde drømt om kunne ske.
Han begyndte at kneppe Noah, og trykkede nu pikken helt i bund, og nød følelsen af at yde i stedet for kun at nyde.
“Lad mig ride din lækre pik”, kom det så fra Noah, mens han kravlede op på Emil, og lod pikken fylde ham ud igen, hvorefter han red løs, mens Emil stønnede og gispede indtil han mærkede at det hele var lige oppe over - og så affyrende han spermkanonen.
Noah kom i det samme, og sendte de dejligste spermklatter ud over Emil. Og så samlede han lidt op, og stak et par fingre ind i munden på Emil, som stille og roligt suttede det i sig.
Og da de til sidst igen lå forpustede tilbage, deres kroppe varme og filtret ind i hinanden, var der ingen tvivl om, at de begge vidste, at dette ikke var en tilfældig nat.
Emil lod en hånd glide over Noahs bryst, mærkede den rolige vejrtrækning under fingerspidserne. Han smilede for sig selv, lidt overrasket over, hvor naturligt det føltes.
“Du tænker på noget,” mumlede Noah med lukkede øjne.
“Ja,” indrømmede Emil. “Jeg tror bare… jeg har lige fundet ud af noget vigtigt om mig selv.”
Noah åbnede øjnene halvt, så på ham med et skævt smil. “Og hvad er så det?”
Emil lod sine fingre følge en usynlig linje ned over Noahs mave, før han lænede sig frem og kyssede ham igen.
“At jeg bare gerne vil have mere.”
Og nu var det Emil der ville have pik. “Jeg vil have at du knepper mig. Jeg var rigtig glad for at kneppe dig, men jeg vil rigtig gerne mærke dig og din pik oppe i mig. Mærke hvordan du knepper, når du knepper allerbedst. Vil du det?”
Emil rystede på hovedet. “Drømmer jeg eller er jeg bare verdens heldigste mand. Den skønneste fyr ligger lige ved siden af mig, og så vil han have min pik.”
De elskede til det blev lyst, og de var begge totalt udmattede, da de langsomt vågnede.
Solen stod lavt på himlen og kastede et blødt lys ind gennem gardinet, da de endelig trak sig fri af sengen. Emil strakte sig, mærkede sin krop summende efter nattens oplevelser, og kunne ikke lade være med at smile, da han så Noah bevæge sig rundt i værelset – stadig uden en trævl på kroppen, som om det var den mest naturlige ting i verden.
De spiste morgenmad sammen, drak kaffe, lod blikke mødes over bordet med en gensidig forståelse af, at de begge havde fået noget ganske særligt ud af natten. Emil følte sig anderledes end aftenen før – mere afslappet, mere sikker på sig selv, som om Noah havde åbnet en dør i ham, han ikke engang vidste fandtes.
Men så, midt i en slurk kaffe, gik det op for ham.
“Mit tøj!” udbrød han.
Noah hævede et øjenbryn. “Hvad med det?”
“Det ligger stadig i vaskemaskinen.” Emil rejste sig med en skæv latter og gik ud til maskinen, der stod stille og tung efter nattens fejltagelse. Han åbnede lågen og trak det gennemvåde tøj ud, en smule opgivende. “Nu skal det så tørres…”
Noah dukkede op bag ham og lod hænderne glide om Emils talje. “Jah, men det tager jo sin tid,” sagde han lavt og lod sine læber strejfe Emils skulder. “Og vi skal jo finde noget at lave imens, ikke?”
Emil vendte sig om i hans arme, kunne allerede mærke varmen sprede sig i kroppen. “Hvad tænker du?”
Noah lod et skævt smil spille i mundvigen. “Tja… jeg synes, vi skal udnytte ventetiden fornuftigt.”
De behøvede ikke sige mere. De vidste begge, hvad det betød.
Med et grin løftede Noah Emil op over skulderen i et legende greb og bar ham tilbage mod soveværelset, hvor dynen stadig var varm fra natten. Emil lo og slog let mod hans baller, men gav hurtigt op og lod sig falde mod madrassen, da Noah smed ham ned.
“Okay,” sagde Emil, da Noah krøb op over ham, deres kroppe allerede tæt sammen igen. “Jeg tror, det her bliver en ret lang tørretid.”
Noah grinede lavt og lod en hånd glide ned over Emils bryst. “Ja… det gør den nok.”
Og med dét var de begge væk i hinanden igen.
Efter flere timers intens nydelse, hvor deres kroppe havde fundet hinanden igen og igen, faldt Emil til sidst udmattet tilbage på madrassen. Hans brystkasse hævede og sænkede sig hurtigt, mens han lod hånden glide over Noahs varme, let svedige hud. De havde mistet al fornemmelse for tid, opslugt af hinanden, men nu bankede virkeligheden forsigtigt på.
Emil sukkede tungt og strøg en hånd gennem sit rodede hår. “Jeg bliver nødt til at gå snart,” sagde han, næsten modvilligt.
Noah lå på siden og betragtede ham med et tilfreds smil. “Har du en vigtig aftale?”
Emil nikkede. “Ja… en, jeg ikke kan flytte. Ellers var jeg blevet.”
Noah lod en finger glide legende over Emils bryst. “Så du ville faktisk blive, hvis du kunne?”
Emil mødte hans blik og smilede. “Ja. Helt sikkert.”
Der var et kort øjebliks stilhed, hvor de bare så på hinanden, som om de begge forsøgte at fastholde øjeblikket, mærke det helt ind i sjælen, før hverdagen trak dem væk igen.
Noah brød tavsheden først. “Så må vi jo sørge for, at det her ikke bliver sidste gang.”
“Det bliver det ikke,” sagde Emil hurtigt. Han tøvede et øjeblik, men tilføjede så med en glød i stemmen: “Jeg vil se dig igen… snart.”
Noah smilede bredt. “Hvad siger du til i morgen?”
Emil lo lavt. “I morgen? Tror du, vi overlever en nat hver for sig?”
Noah trak ham ned i et sidste, dybt kys, inden han mumlede mod hans læber: “Jeg tvivler, men jeg håber.”
Med en blanding af modvillighed og ny energi rejste Emil sig fra sengen og fandt sit tøj, der nu endelig var tørt. Noah blev liggende ovenpå dynen, betragtede ham, stadig nøgen, og stadig uimodståelig.
Da Emil stod ved døren, tøvede han et øjeblik, før han vendte sig om og sendte Noah et blik fyldt med løfter. “I morgen,” gentog han.
Noah nikkede, og med et skævt smil sagde han: “Glæd dig.”
Og det gjorde Emil. Mere, end han nogensinde havde troet muligt.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980