Mit navn er Anna (Pigesex)
Erotiske noveller skrevet af  Simone

Udgivet: 02-09-2018 00:01:18 - Gennemsnit: 4,67  Udskriv
Kategori(er): Aldersforskel | Pigesex | Onani
Antal tegn:34174
Del 



Freja er begyndt at opføre sig underligt. Efter to måneder hvor vi har været sammen jævnligt, har hun alle mulige undskyldninger for ikke at kunne se mig. Til min fødselsdag for fjorten dage siden gav hun mig et par lyseblå perleøreringe, og jeg betragtede dem som en kærlighedserklæring. Har gået med dem lige siden.

Hun er samtidig begyndt at se to andre piger fra klassen, som siden de små klasser har holdt sig meget til hinanden. Da hun afviser mig tredje gang i træk, kan jeg ikke længere skjule min frustration.

”Hvad sker der?” siger jeg efter at have sikret mig, at der ikke er nogen omkring os. Det er sidst på eftermiddagen, og vi har lige fået fri. Hun står og fylder nogle mapper i sit skab på gangen.

”Hvad mener du?” siger hun uden at se på mig og sætter sin lås på skabet.

”Hvorfor vil du ikke være sammen med mig mere? Det er over en uge siden, vi har været alene,” siger jeg og prøver at fange og holde hendes blik, men hun ser kun kortfattet på mig, inden hun begynder at gå ned ad gangen.

Jeg følger med.

”Skal vi absolut være sammen hele tiden?” siger hun irriteret.

Hun går hurtigt. Det er som om, hun forsøger at stikke af fra mig.

”Freja,” siger jeg og prøver at lyde tålmodig, imens jeg tager om hendes håndled.

”Hold op!” siger hun skarpt, men lavt og river sig ud af mit greb. Kigger sig rundt og ser så vredt på mig. ”Hvorfor bliver du sådan?”

”Hvordan?” siger jeg og kan mærke, situationen gør mig ked af det.

”Når du ikke får det, du vil have,” siger hun og åbner døren ud til skolegården. Ser sig omkring igen. Det er blevet hverdag for os over de sidste to måneder at holde udkig efter andre elever, når vi taler privat sammen på skolen. Især dem vi går i klasse med. Hun stopper op og vender sig mod mig. ”Så forsøger du bare at tage det. Akkurat ligesom første gang, vi var sammen.” Hun siger det sidste med en lavere stemme og begynder at gå væk igen. Ned mod cykelskuret.

Jeg følger efter hende. Kommer helt tæt op ved siden af hende. ”Som om du ikke kunne lide det,” siger jeg og føler en trang til at tage fat i hende igen, men lader være. Hun har ret, men jeg vil ikke have det så tydeliggjort.

Hun ser på mig og skal til at sige noget, men ryster så på hovedet og sænker blikket til jorden. Vi går ved siden af hinanden i stilhed, indtil vi når hendes cykel. Hun låser den op og tager sin cykelhjelm på uden at se på mig.

”Hvad så nu?” siger jeg og slår lidt ud med armene. ”Skal vi bare vente på, at vi begge stopper med at være sårede, så vi kan tale sammen igen?”

Hun trækker sin cykel ud og ser på mig. Hendes blik er mere vredt end ked af det.

”Du giver mig noget plads,” siger hun og ser på mig i nogle sekunder, imens hun våder sine læber. ”Jeg har brug for ikke at være sammen med dig i noget tid.”

”Mener du det?” siger jeg og mærker det spænde i mit bryst.

”Vi ses i morgen,” siger hun springer op på sin cykel.

”Så kommer du jo til at se mig igen, hvilket må være ubehageligt for dig,” siger jeg spydigt.

Hun sukker og kører væk. Jeg ser efter hende, så længe hun er i mit synfelt. Lukker øjnene i.

De næste par dage holder jeg mig meget for mig selv. Freja ignorerer mig. Jeg forsøger flere gange at få øjenkontakt med hende i klassen og på gangen, men når hun ved et uheld møder mit blik, slår hun det hurtigt væk.

Om fredagen lader jeg min frustration gå ud over en skåret tallerken i køkkenet. Lader den falde til gulvet, da jeg ikke tør kaste den, og selvom den smadrer, er følelsen utilfredsstillende. Jeg begraver mit ansigt i mine håndflader.

”Hvad sker der?”

Det er min søsters stemme. Jeg reder mine hænder op igennem mit hår og tørrer øjnene.

”Ikke noget,” siger jeg og begynder at samle skårene op.

”Græder du?”

Jeg ser op på hende. ”Jeg fik et chok.”

Hun ser på mig i lang tid. Jeg rejser mig og lægger skårene ved siden af håndvasken.

”Hvad er der?” siger jeg irriteret og kigger på hende.

”Er du okay?”

”Nej.”

”Vil du tale om det?”

”Nej.”

Jeg går forbi hende og ud af køkkenet. Ind på mit værelse. Smider min krop i sengen og gemmer mig under dynen. Hører mine tårer lande på og blive optaget på lagenet, imens jeg tager øreringene ud. Lader dem falde til gulvet og hører dem trille ind under sengen. Flytter ikke min arm i flere minutter, den hænger mod gulvet som en terminal tulipan.

Trøsten bliver, at min lidelse aldrig kan blive større, end den kan rummes i mit bryst. Det er en ringe trøst. Mest fordi det aldrig har været ment til at være det. Det forstår jeg nu.

Jeg gemmer mig på mit værelse hele weekenden. Går ind i stuen fredag aften for at hente en digtsamling af Tove Ditlevsen fra mine forældres bogreol og læser den to gange, inden jeg lægger mig til at sove. Hun skriver: ”Nu er du borte, og jeg må til evige tider angre de spildte minutter, jeg ikke sansed, at du var hos mig”.

To måneder.

Jeg tænkte aldrig på os som kærester, men jeg vidste, jeg var forelsket i hende. Det burde jeg have fortalt hende.

To måneder.

Mennesker forlader hinanden efter at have været sammen i flere år. Hvordan kan jeg have det så elendigt, når vi ikke har været sammen i længere tid?

To måneder.

Var det den tid, det tog hende at finde nye venner, så hun kunne blive fri for et venskab med mig, som havde udviklet sig til noget helt andet? Alt det vi gjorde sammen, var det udelukkende til min tilfredsstillelse?

”Jeg længes mod glemslen af alle livets sorger.”

Søndag aften går jeg på chatten og fortæller om mine oplevelser til en kvinde i midten af trediverne. Det føles godt at fortælle det til nogen, og hun er sød til at lytte og skrive ting, som liver mit humør lidt op. Hun hedder Mette og bor i København. Jeg spørger hende, hvad hun arbejder med, og hun siger, hun er i centraladministrationen. Jeg ved ikke, hvad det er, men vil heller ikke lyde dum, så jeg siger bare, det lyder spændende. Hun vil vide, hvad jeg laver. Jeg svarer, at jeg er i 2.g. på gymnasiet. Det er som regel min løgn.

Efter en times tid bevæger hun langsomt samtalen i en seksuel retning. Jeg mærker, hvordan det kilder i min mave, da hun spørger, om jeg har fantaseret om at være sammen med en kvinde på hendes alder. Jeg kniber min ene brystvorte igennem min T-shirt og sukker tilfredst ud.

”Ja, tit,” svarer jeg, fordi det er sandt. Meget af den porno, jeg holder mest af, handler om en ung pige, der bliver forført af en moden kvinde. I mine egne fantasier har jeg ofte tænkt på mine lærere, et par af min mors veninder og ikke mindst de pæne af mine veninders mødre.

”Jeg elsker unge piger,” svarer hun, og jeg bider mig i læben, imens jeg klemmer hårdt om min anden brystvorte.

”Så passer vi godt sammen,” skriver jeg efter lidt tid.

”Ja. Må jeg ringe til dig?”

Hun skriver det nærmest med det samme, og sætning får mit hjerte til at banke meget intenst. Jeg har lyst til at tale med hende, fordi jeg er tændt, men jeg ved ikke, om jeg tør. Der er også en risiko for, at hun finder ud af, at jeg har løget om min alder. Lyder jeg som en på 18?

”Det ved jeg ikke,” svarer jeg med en smiley og tilføjer: ”Der er nok noget, du bør vide i hvert fald.”

”Hvad er det?” skriver hun hurtigt. Jeg fornemmer, at hun er bekymret.

”Jeg er ikke 18. Jeg er 15.”

Hun er stille i flere minutter, og jeg frygter, hun har valgt at ignorere mig. Derfor bliver jeg også meget overrasket, da hun langt om længe svarer.

”Det er fint nok. Vi kan godt snakke alligevel.”

”Okay. Vi kan godt prøve.”

”Er du alene?”

”Ja.”

”På dit værelse?”

”Ja.”

Jeg ser på klokken. Den er halv ti. Mine forældre siger som regel godnat lidt i elleve.

”Skal jeg ringe til dig?” skriver hun.

Jeg skriver mit nummer og mærker et sus gå igennem min krop, da jeg sender det.

”10 minutter,” svarer hun og logger af. Jeg gør det samme og går ud i køkkenet efter et glas vand. Jeg møder min mor, der vil tale om, hvorfor jeg har været nedtrykt hele weekenden. Det er virkelig ikke noget, jeg har tid til, og jeg forsøger at afværge emnet, men hun bliver ved med at bore i det. Da der allerede er gået for lang tid, fortæller jeg en del af sandheden.

”Jeg blev uvenner med Freja,” siger jeg. ”Det er derfor.”

”Hvad blev I uvenner over?” siger hun bekymret og sætter sig ned ved spisebordet. Det har jeg slet ikke tid til.

”Bare noget,” siger jeg og kigger på min telefon. Der er gået ti minutter. ”Det er lige meget.”

”Er I blevet gode venner igen?” siger hun og fjerner et løst hår fra sit ærme.

”Ikke endnu.”

”Har I talt sammen om det?”

”Om hvad?”

”At I er uvenner?”

”Nej, men det gør vi nok i morgen,” siger jeg og begynder at gå ud af køkkenet. ”Der ser vi jo hinanden.”

”Hun er sådan en sød pige. I skal nok finde ud af det,” siger hun.

Jeg går ud af køkkenet uden at svare. Både fordi jeg ikke vil give hende en mulighed for at køre samtalen længere ud, men også fordi kommentaren irriterer mig.

Jeg når lige at stille mit glas på mit sofabord, da telefonen ringer. Mit åndedræt stopper, og jeg begynder at ryste på hænderne, imens jeg ser på det ukendte telefonnummer. Jeg får en utrolig stor lyst til ikke at tage den, men er samtidig så spændt på at tale med hende, at jeg ikke vil lade være. Da jeg efter noget tid er bange for, at den skal ringe ud, swiper jeg over displayet og løfter telefonen til røret.

”Det er Anna,” siger jeg med en glad, men nervøs stemme. Min stemme ryster ikke, selvom min strube føles vibrerende. Jeg klemmer øjnene sammen og hører mit hjerte banke hårdt og hurtigt.

”Hej Anna. Det er Mette.”

Hendes stemme er blød og voksen, og bare lyden af den gør mig roligere. Hun lyder som en kvinde, der kunne være en ny nabo. Eller en klassekammerats nye stedmor som man kun kort snakker med til en fødselsdag eller et arrangement på skolen. Hun lyder helt normal. Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med.

”Ja, hej,” siger jeg og griner lidt, imens jeg placerer et par pyntepuder under min hovedpude.

Hun griner også. ”Er det underligt, det her?”

”Lidt,” siger jeg smilende og lægger mig ned. ”Jeg ved ikke hvorfor, men … måske er det fordi, jeg aldrig har gjort sådan noget her før. Jeg mener … talt med nogen … ja, du ved?” Jeg fumler voldsomt i ordene, og jeg forbander mig selv for det, imens jeg af nervøsitet og spænding ikke kan lade være med at le imellem ordene.

”Jeg forstår,” siger hun overbærende. ”Jeg er glad for, at du vil tale med mig.”

”Det kunne blive meget sjovt, tænkte jeg,” siger jeg og vil gerne tilføje noget, men kan ikke finde på noget.

”Du lyder sød, så det tror jeg også,” siger hun og får mig til at grine forlegent. ”Men jeg kan næsten regne ud, at du ikke går på gymnasiet.”

Hun siger det med så venlig en stemme, at det ikke gør mig flov. Der er i det hele taget meget ved hendes stemme, som tiltrækker mig. Heriblandt den københavnske dialekt, men jeg kan ikke sige hvorfor.

”Nej, det gør jeg ikke,” siger jeg og griner. ”Det må du undskylde. Jeg går i niende.”

”Hvad med din veninde – eller forhenværende veninde måske…”

”Freja,” siger jeg. ”Ja, vi går i klasse sammen. Jeg ved ikke, om vi er veninder mere. Hun vil ikke rigtig snakke eller se på mig.”

Jeg forstår ikke, hvorfor det føles så let at sige det til hende. Det gør mig ikke engang ked af det. På en underlig måde er jeg lidt stolt over, at jeg kan sige, at jeg har haft et forhold til en pige. Det giver mig lidt en følelse af at være ligeværdig med hende.

”Måske hun bare skal have lidt tid,” siger hun. ”Nogle gange finder man også bare ud af, at det ikke er noget alligevel. Efter nogle måneder hvor man måske har været forelsket, og den forelskelse begynder at skulle erstattes af noget andet, som så udebliver.”

”Ja, måske,” siger jeg og er taknemmelig for hendes ærlighed. ”Jeg tror måske stadig, jeg er forelsket i hende, men hun har det nok anderledes. Vi nævnte aldrig, at vi var kærester, så hun kan heller ikke rigtigt slå op med mig.”

”Føler du, at I var kærester?” siger hun.

”Det er lidt svært,” siger jeg og tager om mit vandglas, imens jeg tænker lidt over det. ”Nok ikke … men så alligevel. Vi havde meget, du ved … ja, sex.” Jeg griner igen, da det gør mig pinlig at sige. ”Vi prøvede en del sammen, og vores forhold byggede måske meget på det, men der var stadig noget andet. Men det kan bare være mig, som følte det.”

”Jeg tror, I har haft meget glæde af hinanden de sidste to måneder,” siger hun.

”Det har vi også,” siger jeg og drikker lidt af mit vand. Mærker at jeg har opbygget selvtillid af at tale. ”Må jeg spørge dig om noget?”

”Endelig,” siger hun.

”Hvorfor kan du godt lide unge piger?” siger jeg med et smil i stemmen, da jeg udmærket ved, det bevæger samtalen mod forholdet mellem hende og jeg, men denne gang kan jeg dog lade være med at fnise over det.

”Ja,” siger hun og griner lidt forlegent. Jeg bliver stolt af at kunne putte hende i din tilstand. Så voksen og selvsikker en person. ”Hvorfor kan jeg lide unge piger? Jamen, det … ja, det kan jeg bare.”

”Er det et svært spørgsmål?” siger jeg og drikker noget mere vand.

”Ja, for jeg har aldrig tænkt over det før. Det har ligesom bare været en del af mig … på det seneste.”

”Fair nok,” siger jeg og kigger mod mit vindue. Det er begyndt at sne. Så tidligt som i slutningen af november. Er det virkelig takken for din hede sommer? ”Så fortæl mig noget andet.”

Jeg føler mig virkelig ovenpå efter at have bragt hende lidt ud af den med mit forrige spørgsmål.

”Ja?” siger hun interesseret.

”Hvad tænkte du, da jeg skrev, jeg var 15?”

”Jeg blev overrasket,” siger hun og tænker sig lidt om. ”Så overvejede jeg, om jeg skulle smutte eller tage den videre med dig.”

”Og så gjorde du det sidste,” siger jeg og smiler. ”Bare rolig. Jeg er meget moden af min alder.”

”Ja, det kan jeg fornemme.”

”Moden af sind, men med en ung, lille og stram krop. Lige som du kan lide det,” siger jeg og begynder at grine, da jeg hører hendes reaktion.

”Åh, Gud,” siger hun chokeret og lader til at tabe noget på gulvet. Det giver en stump lyd. Jeg formoder, hun har et trægulv af en art.

”Var det for meget?” siger jeg grinende og holder mig på maven for at mærke mine muskler spænde sig.

”Nej, det var fint,” svarer hun og griner lidt usikkert.

”Jeg driller dig bare,” siger jeg og trækker min trøje op, så min flade mave blottes. ”Selvom det er sandt.”

”Det tvivler jeg ikke på.”

Det er tydeligt, det er mig, som har overtaget i samtalen. I princippet vil jeg hellere, at det er hende, som styrer den. Jeg er bange for, jeg mister interessen for hende, hvis hun lader mig bevare kontrollen.

”Vil du vide, hvordan jeg ser ud?” siger jeg.

”Gerne.”

”Spørg ind til mit udseende, så skal jeg nok svare dig.”

”Er du sikker?”

”Ja, jeg er ikke flov over, hvordan jeg ser ud,” siger jeg og får det til at lyde som om, jeg ikke har den mindste finger at sætte på min krop. Det ville være synd at sige.

”Hvor høj er du, og hvad er din kropsbygning?” siger hun hurtigt. Det er til min fornøjelse, at hun ved, hvad hun gerne vil vide om mig.

”Jeg er 1,60,” siger jeg og lader en hånd cirkulere på min mave. ”Jeg er slank.”

”Dejligt. Hårfarve, længde og type?”

”Lysblond. Fik det klippet i sidste uge, så nu går det til skuldrene. Glat … tænker jeg. Okay, måske ikke så glat alligevel.”

”Okay,” siger hun grinende. ”Øjenfarve?”

”Blå.”

”Så du er en slank, blond pige med blå øjne,” siger hun opsummerende. ”Ikonisk.”

”Spørg om noget mere,” siger jeg, da jeg ikke forstår, hvad hun mener med det sidste.

”Fint. Beskriv dit ansigt for mig.”

”Mit ansigt?” siger jeg spørgende, da jeg synes, det lyder svært.

”Ja, dine læber, næse, øjenbryn, hud, øjne,” siger hun.

”Vent lidt,” siger jeg og rejser mig. ”Jeg finder lige et spejl.”

Jeg henter et makeup-spejl fra mit skrivebord og tager det med tilbage i sengen.

”Okay,” siger jeg og møder mit spejlbillede. ”Skal jeg gøre det detaljeret, eller hvad?”

”Gerne.”

Gerne. Det er et meget elegant ord for ”ja tak”.

”Jeg har en lille mund, hvilket jeg tror, får mine læber til at se lidt fyldige ud. Giver det mening?”

”Hvis det er det, du ser.”

”Ja, okay,” siger jeg. ”Min næse er også lille, og sådan lidt opstopperagtig. Er det ikke det, man kalder det? Mine næsebor er ret tydelige. Det ser altså bedre ud, end det lyder.”

”Det lyder ikke dårligt,” siger hun.

”Jeg har lidt fregner over næsen … også lidt på mine kinder,” siger jeg, imens jeg ser godt efter for at fange nogle detaljer, jeg ikke har lagt mærke til før. ”Mine kindben er tydelige, og mine øjne er store … eller det vil sige, de er større end de flestes. Mit hoved er ret lille, så det har måske også en effekt.”

”Store, blå øjne,” siger hun anerkendende.

”Ja, det har jeg,” siger jeg og spærrer øjnene op, så de bliver endnu større. Freja ville altid have mig til at se op på hende, når jeg lå mellem hendes ben. Det kan jeg bedre forstå nu.

”Hvad med dine øjenbryn?”

”Tydelige og naturlige,” siger jeg, da jeg det er sådan, jeg har beskrevet dem før. Jeg har det fra en blog, jeg læste for noget tid siden. ”Jeg prøver at gøre så lidt ved dem, som jeg kan. Det giver en god balance til mit ansigt.”

”Det tror jeg, er et godt valg,” siger hun.

”Kan du forestille dig, hvordan jeg ser ud nu?” siger jeg og sætter spejlet på bordet. Lægger mig ned igen.

”Jeg har en positiv fornemmelse,” siger hun.

”Er der andet, du vil vide?” siger jeg og fører en hånd op under min trøje og op til mit ene bryst. Klemmer om brystvorten.

”Resten af din krop,” siger hun. ”Beskriv dine bryster for mig.”

Hun siger det med så stor selvtillid, at jeg omgående mærker magtbalancen vippe. Det sender en varm fornemmelse igennem min krop. Min mave snurrer lidt sammen. Det var det, jeg ønskede.

Jeg griner lidt. ”Lad mig lige tage T-shirt’en af,” siger jeg og trækker den over hovedet. Smider den på gulvet og lægger mig tilbage.

”Har du taget den af?” siger hun overrasket. Jeg kan høre, det tænder hende.

”Ja,” siger jeg og smiler. ”Ellers kan jeg jo ikke se dem, vel?”

”Nej, det er sandt,” siger hun.

”De er små. Mine brystvorter er lidt store med en sart lyserød farve,” siger jeg og tager skiftevis om mine bryster for at få øje på detaljer. ”Jeg har to små modermærker på siden af mit højre bryst.”

”De lyder virkelig søde og vidunderlige,” siger hun.

”Kan du godt lide små bryster?” siger jeg og klemmer om min ene brystvorte igen. Det giver mig lyst til tale frækt med hende. ”Når du nu godt kan lide unge piger?”

”Jeg elsker små bryster,” siger hun og flytter på sig. Det lyder som om, hun retter sig i en seng eller en sofa. Jeg forestiller mig, hun rører ved sig selv, og det gør mig ophidset.

”Så kan du lide mine,” siger jeg og slikker på to af mine fingerspidser. ”Har du store bryster?”

”Ja, det vil jeg sige. Kan du godt lide det?”

”Jeg kan godt lide kroppe, der anderledes end min,” siger jeg og våder min brystvorte ind. Kæler for den i cirkelbevægelser. ”Jeg har en slank krop, små bryster, en lille numse…” Jeg stønner svagt, da jeg niver min brystvorte lidt for voldsomt.

”Du er en lille, sød pige,” siger hun konstaterende. ”Det er jeg ikke.”

”Nej,” siger jeg tændt og flytter min hånd ned i mine joggingbukser, som jeg har gået med de sidste to dage.

”Det er derfor, vi har brug for hinanden.”

”Ja?” hvisker jeg og finder min sprække. Den er klistret til af mine safter. ”Fortæl mig om det, Mette,” siger jeg kælende og gisper, da min finger strejfer min klit på vej op.

”Du har brug for en kvinde, der kan fortælle dig, hvad du skal gøre. En som du kan betro dig til … blive trøstet af,” siger hun med en overbevisende stemme. Selvom jeg ikke er enig, får hun mig til at tro på, at det er sandt. Jeg forstår, at jeg har brug for hende.

”Ja,” siger jeg lavmælt og holder munden åben, imens jeg kigger ned mod min hånd, der bevæger sig ivrigt om mit køn. Jeg kan ikke længere holde mine støn nede, men jeg forsøger alligevel at holde dem så lydløse som muligt. Selv hører jeg dem som små forbundne klynk.

”Og jeg har brug for en sød, lille pige,” siger hun. Jeg kan høre hendes smil i de efterfølgende sekunder, hvor hun i stilhed lytter til mine klynkende støn. ”En liderlig, lille pige, som ikke kan lade være med at røre sig selv, når hun snakker med mig.”

”Åh, ja,” stønner jeg og slipper alle forsøg på at være stille. De eneste som ikke må høre mig er mine forældre og min søster, og det er der vist ingen fare for, så længe jeg ikke er mere højlydt. ”Jeg vil være din lille pige,” siger jeg og bliver lidt frastødt af, hvor forkert det lyder. Det var nemmere, da det kom ud af hendes mund.

”Du er godt på vej, Anna,” siger hun i et ændret toneleje. Der er noget aggressivt i hendes stemme, en overlegenhed.

Det ophidser mig så meget, at jeg nærmest desperat flår mine bukser ned. Lader dem blive ved mine ankler og spreder benene.

”Fortæl mig, hvordan du leger med dig selv,” siger hun efterfulgt af en ny lyd af bevægelse. Jeg forestiller mig, at hun tager tøj af. Prøver at visualisere hende foran mig i en dobbeltseng. Hun har mørkt, langt hår.

”Jeg lader to fingre bevæge sig op og ned mellem mine læber,” siger jeg og kigger ned på min hånd. De to fingre glinser af mine safter i loftlampens blide lys. ”Cirkulerer dem kort om min klit, inden jeg bevæger dem ned igen.”

”Det er en god pige,” siger hun, men lyder ikke specielt glad. Nærmere skadesfryd. Som om jeg gør noget forkert, og hun glæder sig over mit begyndende forfald. Det tænder mig enormt, men får mig også til at skamme mig lidt.

”Det vil jeg også være,” svarer jeg stønnende uden egentlig at ville det. Jeg har givet hende magten i vores relation, og nu bruger hun den over mig.

”Hvor ofte leger du med din fisse?”

”Næsten hver dag,” siger jeg og presser to fingre op i mit hul. Nådesløst. Vil udvide det og mærke det strække sig i modvillighed. Det er som om, jeg bruger mig selv på hendes vegne. Jeg vil have hende til at overskride mine grænser. Tage alt det hun vil have. Gøre mig helt og aldeles underordnet.

”Du er en liderlig tøs, er du ikke?” siger hun og griner gennem et støn.

”Ja, jeg er,” siger jeg og stønner højt, imens jeg uden min egen nydelse for øje penetrerer min åbning med nogle hurtige stød. ”Jeg er en slem pige.”

”Så det er det, du gerne vil være?” siger hun, nærmest vredt. Jeg forestiller mig, hvordan hun gnider sin klitoris med voldsomme bevægelser.

Jeg vil have vores bevægelser til at være synkrone, så hendes nydelse stemmer overens med min fisses gennemboring. Jeg vil have hende til at tage mig hårdt.

”Vil du gerne være en slem pige?” gentager hun, da jeg ikke svarer, men blot forsøger at holde tempoet i mine fingre. Mange af kvinderne i filmene modtager den slags behandling i flere minutter ad gangen, og jo hårdere det bliver, desto mere stønner de. Det går op for mig nu, at det måske handler om andet end fysisk nydelse.

”Ja!” siger jeg højt og trækker mine fingre ud. Placerer dem på min klitoris og bevæger dem i hurtige cirkelbevægelser. ”Jeg vil være din slemme pige!”

”Så det vil du?” siger hun og griner igen, denne gang uden at stønne. ”Men jeg vil kun have gode piger. Den eneste grund til, at jeg skulle involvere mig med en slem tøs som dig ville være for at gøre hende sød og artig igen.”

”Åh, fuck,” klynker jeg og klemmer øjnene i. Hendes ord ophidser mig så voldsomt, at jeg kan mærke, min orgasme pludselig er meget tæt på. Jeg slapper af i mine fingre og slår på min fisse med en flad hånd.

”Det kunne du godt lide?” siger hun med et stort, bebrejdende smil i stemmen. ”Kan din våde fisse ikke klare at få fortalt, at du er en lille tøs?”

”Jeg vil…” siger jeg med en lys og udmattet stemme, der fra min egen position gør ordene utydelige.

”Hvad vil du, Anna?” siger hun tålmodigt.

”Åh… Jeg…” Jeg klemmer om min klitoris igennem mine ydre kønslæber og mærker længslen efter at gnide den blødt og voldsomt, til jeg eksploderer. Lyden af hendes stemme gør det nærmest uudholdeligt at skulle kontrollere mig.

”Hvad…”

”Jeg vil være din lille tøs!” siger jeg højt og hidsigt, imens jeg lægger hånden over hele min fisse og intensiverer trykket over min klitoris. ”Åh, fuck. Jeg kan snart ikke mere,” hvisker jeg jamrende, føler det næsten som om, jeg kunne græde af overvældelse.

”Få dig selv til at komme,” siger hun beordrende. ”Gør det præcis som din lille fisse bedst kan lide det.”

Hendes ordre er en lettelse for mig. Jeg flytter langsomt min hånd op og ned, så det nederste af min håndflade stimulerer min klitoris. Det føles utroligt, og jeg ved, det skyldes hendes tilstedeværelse. At hun lytter til mig. Hver eneste af mine lyde tager hun til sig og bruger til sin egen tilfredsstillelse.

”Jeg vil komme hårdt for dig,” hvisker jeg og trænger ind i mit våde, udvidede hul med min lange- og ringefinger. Lyden af den våde, utålmodige friktion fylder værelset. Jeg sætter tempoet op og øger modstanden mod min klitoris.

”Det er en god pige,” siger hun, nærmest rosende uden nogen nedladenhed.

Helt naivt føler jeg en glæde over denne ros. Som om det betyder noget for mig, at hendes toneleje ændrer sig her i sidste øjeblik. Vil jeg helst nedgøres eller komplimenteres? Og kan de to ting overhovedet adskilles i vores samtale? Er det ikke en ros at få at vide, man er en slem pige? Det er en overvejelse, jeg lynhurtigt smider fra mig, da jeg i min ivrighed intensiverer både trykket og hastigheden i mine bevægelser, så jeg krydser mit point of no return.

Det starter ved mine fødder. Følelsen er varm og fylder mine muskler. Jeg spænder i mine tæer. Imens jeg presser yderligere mod min klitoris og nu bevæger min hånd hurtigt fra side til side, føles det som om, varmen og spændingen stiger op igennem mine ben, omklamrer og gennemtrænger mine lårmuskler, så min eneste reaktion er at spænde hårdt imod, inden følelsen kulminerer i mit underliv. Jeg svajer op i min ryg og presser mit baghoved langt ned i puden, imens jeg mærker mit greb om telefonen bliver udfordret, da strømmen af varme og lammelse i en mildere udgave føres længere op i min krop, angriber mine mavemuskler og får hånden mod mit køn til at ryste. Jeg føler en trang til at skrige, men formår at undertrykke en eksplosiv vokal til fordel for langtrukne klynk og intensive udåndinger. Da jeg ikke kan holde mine berøringer ud mere, slår jeg hånden ned i sengen og mærker mine tæers begyndende krampe, hvorfor jeg omgående må sætte mig på kanten af sengen.

”Er du okay?” siger Mette og griner lidt. Hun har været stille under hele min orgasme, ellers har jeg bare ikke hørt hende.

”Ja, ja,” siger jeg, da jeg har forhindret kramperne og falder tilbage med baghovedet akavet støttet mod væggen. Mine vejrtrækninger er meget frekvente. Jeg lægger en hånd på panden og lukker øjnene.

”Du er vidunderlig,” siger hun.

”Synes du virkelig?” siger jeg og hoster lidt. Mine ben og underliv føles spændte og følelsesløse på samme tid.

”Du er noget helt specielt,” siger hun og svarer ikke på mit spørgsmål, da det er overflødigt.

Jeg lægger mig ned på puden igen. Mine lår skælver imens, jeg vender mig rundt. Strækker mine ben så meget, jeg tør. Det sidste jeg har lyst til, er endnu en trussel om krampe. Mine bukser er stadig placeret om mine ankler.

”Det var virkelig dejligt at tale med dig,” siger jeg og lægger en hånd på mit bryst.

”I lige måde,” siger hun og lyder nu mere, som hun gjorde i starten af vores samtale. Der er noget mystisk over hende, og jeg kan mærke, det tiltrækker mig enormt.

”Må jeg skrive til dig i morgen eller i løbet ad ugen?” siger jeg. ”Måske kan vi snakke sammen igen?”

”Det må du meget gerne,” siger hun og lyder oprigtigt glad for, at jeg spørger. ”Lad os tale sammen igen en gang i næste uge.”

”Okay,” siger jeg og griner. ”Det vil jeg glæde mig til.”

”Godnat, Anna.”

Hendes stemme er som silke.

”Godnat, Mette.”

Jeg har lyst til at lade den omslutte mig. Blive forført af den, trækkes bort og misledes af den.

Hun ligger på. Rummet fyldes af mine kontrollede, tydelige vejrtrækninger.

”Jeg vil være din lille tøs,” hvisker jeg og fortryder med det samme.

Jeg fyldes af skam og vikler mig ind i dynen. Ser ud på mit svagt oplyste værelse fra en lille sprække. Ønsker at jeg aldrig nogensinde havde sagt det, selvom det føltes så godt på tidspunktet.

I den følgende uge drejer hele mit liv sig om Mette. Hun fylder konstant i mit hoved, og jeg kan ikke ignorere min lyst til at skrive eller tale med hende. De første par dage er det forfærdeligt at lave lektier, og jeg begynder at benytte skolens lektiecafé for at kunne koncentrere mig. Det hjælper, og jeg formår endda at få nogle piger fra klassen med, så det også bliver underholdende. Desværre inviterer en af de andre Freja med, og hun forsøger at reetablere vores gode forhold, selvom hun den seneste tid har brugt umådelige kræfter på at ignorere mig. Jeg behandler hende med en kølig høflighed, og jeg kan se, det irriterer hende. Da jeg går hjem den dag, føler jeg et stort behov for at græde, men bider det i mig. Senere på aftenen starter jeg et skænderi med min mor, da hun spørger, om jeg har fundet ud af det med Freja. Hvis hun bare vidste, det var kærestesorger, ville hun måske bedre kunne dulme min smerte, men det kan hun umuligt komme til at vide.

Jeg får lov til at tilføje Mette på Snapchat, og jeg finder ud af, hun ligner en politiker. Hun ser både meget smuk og kærlig ud, og det forvirrer mig, da det slet ikke var sådan, jeg forestillede mig hende, da vi talte sammen i søndags. Efter at have set hende, får jeg lyst til at fortælle hende alt, jeg ved og føler, men holder igen, da jeg ikke vil virke fremmasende. Hendes Story har ofte meget indhold og omhandler oftest episoder eller ting relateret til det kontor, hun arbejder på, eller aktiviteter med hendes veninder. Om onsdagen uploader hun en kort video af hendes veninde, som tilfældigvis taber et glas rødvin i skødet af sig selv, da hun vil løfte det til skål. Hendes latter er hysterisk og resten af klippet bliver meget rystende, da hun ikke længere har fuld kontrol over sine bevægelser. Hendes veninde begynder også at grine efter at have skreget. Jeg ser det klip om og om igen. Lukker øjnene og lader hendes latter trænge ind i min hukommelse, forsøger at blive én med hver af dens vibrationer.

Jeg bliver selv meget opmærksom på, hvad jeg lægger op, da jeg ved, hun måske ser det. Stopper med at lægge grimme billeder op af mig selv, prøver at være mere voksen. På vej hjem fra skole om fredagen uploader jeg en video af naboens kat, der gør sig til foran mig. Den ruller rundt på ryggen fra side til side. Jeg nusser den på maven.

Jeg skriver: Weekend!

Få minutter senere modtager jeg en snap fra hende. Det er en selfie af hende fra hendes kontorplads. Bagved hende sidder en kollega med fødderne oppe på sit skrivebord. Det ligner, at han sover. Hendes smil er bredt, læberne er ferskenfarvede. Hun har sit hår oppe i en høj hestehale, jeg kan ane den, fordi hun har hovedet lidt på skrå.

Der står: Most urgent!

Alt ved det billede brænder sig ind i mine tanker. Det følger mig resten af dagen. Om aftenen skriver jeg en besked til hende. Spørger om hun har tid til at snakke.

Kort tid efter ringer min telefon. Jeg tager den omgående.

”Jeg har tænkt på noget,” siger jeg efter lidt tid, hvor vi har talt lidt, og jeg har henfaldet i hendes bløde stemme. Den har en bedøvende effekt på min krop og mit sind, som gør mig i stand til at stille hende det spørgsmål, jeg har gået og overvejet hele dagen:

”Jeg har virkelig lyst til at se dig. Du ved … sådan rigtigt.”

”Ja,” siger hun glad og griner lidt. Det er ikke en optimistisk latter. Det er nok også derfor, den er så kortfattet og lav.

Hun er stille i nogle sekunder, og jeg lader hende være det. Har ingen plan om, hvordan vi skulle komme til at se hinanden, ved bare at jeg har en brændende længsel efter at komme i nærheden af hende. Jeg hører hende trække vejret dybt, venter på hendes svar.

Endelig kommer det.

”Lad os finde ud af noget,” siger hun.


Erotiske noveller skrevet af  Simone

Historien er rettet af SimoneL


Del 
12345


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(4)
(1)
(1)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

jyka(m) 10-07-2021 15:15
⭐⭐⭐🌟⬆️ Fantastisk fortælling.
Derfor de 4 med pil op.




Marky_DK(m) 09-06-2021 04:12
Meget velskrevet og levende.


brevven69-2(m) 20-06-2020 15:02
VED.. at en moden mand på +65 ikke er målgruppen.
(men) jeg er målgruppen til at læse alle typer af historier, som bare antyder at de VIL "noget".

OG DU både VIL men bestemt OGSÅ...: du KAN noget...

jah... var oprindelig interesseret i lesbisk... fordi jeg SÅ to kvinder ++
NU er jeg bare så inderligt interesseret i at læse erotik og historier fra "hjertet og hjernen".

GLÆDER mig over at der er TO afsnit "mere"
GIVER med kæmpe glæder et 5-tal


Mandnjyll(m) 18-06-2020 15:25
Du skriver flot og lige til ss


hans(M) 19-06-2019 23:48
Tak for endnu et dejlig afsnit.
Igen et klart 5tal


Sexsafari(m) 16-11-2018 14:27
Så troværdig, fin balace mellem det erotiske og det ørige indhold.
Håber på mere fra din side.




lektoren(m) 20-10-2018 12:02
Både meget smuk og meget fræk historie


Anonym 17-09-2018 15:36
Freja var helt klart bedre end Mette. Men, en voksen kvinde og en ung pige er så meget mere sexet! Du fucker med mit sind. Bogstaveligt talt! ;) Altså... Hvis man skal følge hjertet, så man jo bare spørge: “Don’t ya love her madly?”


Anonym 09-09-2018 21:47
Virkelig langtrukken og med meget lidt handling.


asger53(m) 04-09-2018 20:48
Dejlig ophidsende og pirrende novelle


Anonym 03-09-2018 17:40
Fin lille historie!




EsbjergMP89(m) 02-09-2018 22:21
Right dejlig historie.. Håber episode 3 også kommer, hvor Anna og Mette måske mødes også


Anonym 02-09-2018 15:06
Dejlig novelle
Hilsen Pernille


Bruger slettet() 02-09-2018 13:04
Det her er skrevet af en forfatter, der virkelig har talent....Jeg er ikke til unge piger, men historien kan let overføres til det voksne segment. Flot Og stemningsfuldt!


Gårdsanger(M) 02-09-2018 10:05
Det er fortællekunst af allerhøjeste kvalitet.

Dit håndværk er som en effektivt dåseåbner, der med højeffektive, minimalistiske virkemidler åbner min indlevelse og forkæler mig med en palet af livets uendelige, erotiske nuancer - taaaak

Du skriver livet større, rigere og smukkere!!!


puttemus(k) 02-09-2018 02:12
3 Stjerner




Lillesille(i) 28-08-2018 02:29
Igen har du begået en fantastisk flot novelle, med en detaljerigdom som forkæler læseren, uden at krydse klinger med de utålmodige af slagsen. Jeg er vild med din opmærksomhed på små fysiske sensationer og de hårfine signaler i interaktionen mellem mennesker. Det er ægte, pirrende og af meget høj kvalitet.


denkaadekyk(M) 24-08-2018 23:20
åh for helvede hvor er det godt

virkelig hvad du har lovet med din tekst på din profil.

jeg glæder mig til de næste afsnit




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer33
Gennemsnits stemmer4,67
Antal visninger30017
Udgivet den02-09-2018 00:01:18