Hun ku’ se det på ham. Han havde fundet mandlen. Hun var ikke i tvivl, selv om han ikke sagde noget. Øjnene afslørede ham.
Han havde lige præcis dét blik, hun kun så, når han afsøgte hendes krop. Legede og drillede og holdt hende lige på kanten af vægtløshed og den lille død.
Bare tanken var lige ved at drive hende til vanvid, og sådan havde det været hele eftermiddagen. Hun mærkede varmen i skødet. Og trussernes fine blonder, der nu var spilet ud over hendes følsomme skamlæber.
Der var ingen tvivl om, hvad han havde i tankerne. Hun havde selv sat det i gang. Det vidste hun godt. Blikket havde jo været der allerede, da han kom ud fra badet og så, at hun havde taget den røde kjole på.
Langsomt, meget langsomt kørte han tungen rundt om mandlen. Han nød fornemmelsen og koncentrerede sig om saften, som nu stod mere klart i smagsbilledet. Helt fremme på tungen lå mandlen. Glat og fugtig. Og spændt.
Han lod tungespidsen glide hen over mandlen. Først ganske let på den spidse ende og så mere systematisk, der hvor den blev buttet og nærmest svulmede i sin form. Han fornemmede den glatte, fugtige overflade og smilede, da han fandt hendes øjne på den anden side af bordet og forsikrede sig om, at der skulle så uendeligt lidt til at sende hende derhen, hvor tiden stod stille. Helt stille. Som hendes åndedræt.
Et lille gisp slap fra hende.
- Mandelgaven er min, konstaterede han stille triumferende.