Jeg kørte vognen om bord, trak håndbremsen og gik op i cafeteriet for at fordrive overfarten med kaffe, smørrebrød og avis.
Det lykkedes mig at få et af mine yndlingsborde, hvor jeg kunne se ud over vandet til højre for mig og have avisen liggende til venstre.
Der var mange med, så kort efter afgang kom en nydelig dame i fyrrerne hen og spurgte, om hun måtte sætte sig over for mig. Det kunne jeg jo dårligt sige nej til, og efterhånden faldt vi i snak. Hun foretrak også at sidde, hvor hun kunne se ud over vandet. Betragte små både, vi kom forbi, fugle, marsvin.
Da færgen var ved at nærme sig havnen, var vi nået så langt som til at konstatere, at vi kun boede godt en snes kilometer fra hinanden.
- Vi kunne jo drikke en kop kaffe mere en dag, sagde hun.
Det syntes jeg, lød som en god ide. Jeg gav hende mit kort og sagde, at hun endelig skulle skrive eller ringe en af dagene.
Hun læste navnet og nævnte så, at hun selv hed Lucienne.
Der blev kaldt til bilerne, og vi gik til hver sin.
Efter nogle dage gled hun ud af mine tanker. Det var nok ikke noget, hun havde ment så meget med, det med kaffen.
Men så ringede hun en formiddag og spurgte, om jeg havde lyst til at kigge forbi ved 15-tiden.
Det havde jeg, og jeg fik adressen.
Det viste sig at være langt ude ad en markvej. Måske et gammelt landarbejder- eller skovløberhus. I hvert fald lå det i skovbrynet.
Hun så strålende ud. Lyst, krøllet hår, kønne øjne. Var iført en blå kjole med skulderstropper. Den røbede, at hendes barm ikke var voldsomt stor, men hva’. Jeg regnede ikke med at blive inviteret til at gramse alligevel.
Det var strålende solskinsvejr, så vi drak kaffen på terrassen. Hun fortalte om sit liv alene her langt ude, og om sine frugttræer og bærbuske.
Sådan nogle har jeg ikke, men da jeg generelt er haveinteresseret, ville jeg da gerne se dem.
Der var en eller anden underlig magi imellem os, og vi kom ofte til at stå så tæt ved siden af hinanden, at vi rørte.
Da vi på et tidspunkt havde stået stille sådan længe, vendte jeg mig mod hende. Vi sendte hinanden ømme blikke, og vore ansigter kom langsomt tættere på.
- Vent, sagde Lucienne. Der er noget, du skal vide om mig.
I det samme fordunkledes himlen og det begyndte at smådryppe.
- Vi må vist hellere gå ind, sagde hun.
Vi hjalp hinanden med at bjærge servicet fra terrassen, og nåede ind lige som det brød løs med en ordentlig skylle udenfor.
Vi satte os i en sofa, og jeg så på hende.
- Hvad var det så, jeg skulle vide?
Lucienne betroede mig, at hun ikke altid havde været kvinde.
- Nogle vil nok mene, jeg stadig ikke er, for jeg har altså stadig sådan en…….
Se det forklarede jo det beskedne brystmål. Men det fratog mig ikke lysten til at komme tættere på. Jeg havde af og til fantaseret om en pige med ekstraudstyr, og hun var virkelig ualmindelig sød og smuk, og meget, meget feminin i sin udstråling.
Det sidste lod jeg hende vide, og hun lagde hænderne på mine skuldre.
Så trak jeg hende hen imod mig og kyssede hende vådt, vildt og lidenskabeligt på munden. Kyssede på halsen og på skuldrene og så langt ned ad brystet, kjolen nu tillod.
Hun åbnede min skjorte, og lod læber og tunge spille ned over bryst og mave. Åbnede så mine bukser, og ud sprang et efterhånden temmelig erigeret lem.
Hun tog mig sultent i munden, og lod sin silkebløde mund bringe mig i den syvende himmel, hvis det ikke var den ottende.
Det varede ikke længe, inden jeg eksploderede. Jeg kyssede hende igen på munden, og nød, at hun smagte af mig.
Vi kælede ømt, og jeg lod en hånd glide op under kjolen, hvor jeg snart opdagede dels at hun var trusseløs, dels at hendes var ved at rejse sig.
Jeg skubbede hende bagover på sofaen og krængede kjolen op. Hun var helt glat overalt, også rundt om…….
Det plejer jeg ikke at være så vild med hos kvinder, men her var det lige som helt naturligt.
Jeg strøg kælent på den, og den rejste sig endnu mere. Jeg tog den prøvende i munden, og begyndte at stimulere glansen med min tungespids.
Det var tydeligt, at Lucienne nød det. Hun vred sig og kom med uartikulerede lyde.
Lydene blev mere og mere intensive, men så skubbede hun mit hoved væk.
- Ikke mere, lød det stakåndet.
- Du skal, jeg vil, du skal tage mig, hvæsede hun kælent.
Lucienne rejste sig, og jeg nød det pirrende og pikante syn af bulen i hendes kjole.
Hun trak mig op at stå og ind i rummet ved siden af, som var et landligt og enkelt udstyret soveværelse.
Her trak hun kjolens stropper ud over skuldrene og lod den så falde, så hun nu kun var iført sorte, selvsiddende strømper.
Jeg fik fumlet tøjet af mig, stadigt kyssende bevægede vi os over mod sengen.
Mit lem var igen blevet hårdt som et hammerskaft. Hun tog en tube med glidemiddel op af natbordsskuffen og cremede mig ind. Så lagde hun sig på ryggen.
Jeg lagde mig på siden, vinkelret på hende og trængte ind. Der skulle lirkes lidt for at komme til, men da den først var inde, gik det som smurt.
Hvilken dejlig fornemmelse at mærke hendes stramhed om mit dunkende, dirrende organ.
Liggende sådan kunne jeg både banke den helt ind og samtidig nyde udsynet til hendes slanke, lækre krop.
Mens jeg stødte, kørte hun sin højre hånd op og ned af hendes…..
Begge bevægede vi os heftigere og heftigere, hurtigere og hurtigere under højlydte lystlyde.
Hun blev mere og mere stakåndet, og gav så slip på den. Nu havde jeg åbenbart ramt helt rigtigt et eller andet sted derinde, for hendes åndedræt blev mere og mere heftigt.
Indtil……..
Hun sitrede og kom så i et fantastisk sprøjt. Fordi hun spjættede vildt med underlivet, røg det i alle retninger. Noget landede på hendes flade bryst, noget i hendes ansigt og noget i mit.
Men det sansede jeg først lidt senere, for nu var jeg sekunder fra selv at blive salig. Jeg borede mig op, og kunne så mærke, at mit lem svulmede op, tømtes og kort efter krøb sammen.
Vi lå lidt og pustede.
-Du skulle have ringet noget før, sagde jeg.
Hun havde været lige ved et par gange, men var lidt ræd for, at jeg ikke ville efterkomme invitationen.
- Men mon ikke, vi kan indhente det forsømte, sagde smukke Lucienne...
Erotiske noveller skrevet af Havmand