Det var en af de aftener, hvor snefnuggene lå som spinkle mønstre på vinduerne, og den skarpe, kolde luft udenfor næsten kunne mærkes indefra. Lejligheden, som Evan delte med Selma og Nick, emmede af en uformel varme. Selma var i gang med at pynte op med julepynt, for - som den eneste i deres lille bofællesskab - værdsatte hun den slags. Midt i stuen sad Evan med sine høretelefoner på og en bærbar computer balancerende på knæene. Hans lange fingre fløj over tastaturet, mens han justerede rytmer og beats, der spillede i hans ører. Musikken var hans eget fristed, og han var fuldt opslugt.
”Evan, du gør det dér igen,” lød det pludseligt fra Selma, der stod i døråbningen til stuen med en stor papkasse julepynt i armene. Selma gik altid i overdrevet store sweater og håndlavede smykker. Hun havde langt, krøllet hår i en gyldenbrun nuance og glødende grønne øjne.
Evan løftede blikket og trak en høretelefon af øret. ”Hvad gør jeg?” spurgte han med et løftet øjenbryn.
”Ignorerer mig. Og nu skal du hjælpe,” svarede hun og raslede med papkassen, som om det forklarede alt. ”Jeg kan ikke nå gardinstangen, og det ved du godt.”
Han sukkede, men kunne ikke lade være med at smile skævt. ”Selma, det her beat bliver ikke perfekt af sig selv.”
”Det bliver heller ikke jul af sig selv,” sagde hun og pegede dramatisk op mod vinduet. ”Kom nu, Evan, du er så høj! Brug det nu til noget nyttigt!”
Evan satte sin bærbare fra sig og rejste sig langsomt, næsten demonstrativt. Med sin imponerende højde på over to meter og de brede skuldre, der gav ham et nærmest bjørneagtigt udseende, fyldte han rummet. Selma sendte ham et skarpt blik, irriteret over hans langsomme bevægelser. ”Hvem siger, jeg overhovedet vil fejre jul i år? Jeg kunne lige så godt bare nægte,” sagde han med en udfordrende tone.
”Det gør jeg,” svarede hun og rakte ham lyskæden med en bestemt mine. ”Og hvis du nægter, hænger jeg den op selv, og så ender vi begge to på skadestuen, fordi jeg falder ned fra en stol og slår mig.”
Han tog kæden og grinede lavmælt. ”Dramaqueen.”
Med få, rutinerede bevægelser fik han hængt en lyskæde op, mens Selma dirigerede ham som en teaterinstruktør. ”Lidt til venstre. Nej, den anden venstre!” sagde hun, mens hun med armene korslagte betragtede hans arbejde.
”Sådan her?” spurgte han, da han endelig trådte tilbage.
Selma lagde hovedet på skrå og overvejede det. ”Okay, jeg accepterer det. Indtil videre…”
Selma blev distraheret af dørtelefonen, der ringede, og hun skyndte sig ud i entreen for at lukke sin studiekammerat ind, som hun havde ventet på. Evan udnyttede chancen til at sætte sig tilbage i sofaen. Selma var sød nok, men hendes energiniveau var et helt andet sted end hans eget.
Da døren gik op, og en skikkelse trådte ind, løftede Evan blikket fra sin skærm. I døråbningen stod en kvinde, hvis højde først fik ham til at tro, at hun var et barn, men hendes tøj og kurvede silhuet afslørede, at hun var en voksen kvinde. Hun var nok omkring 1,20 meter høj, med lyse krøller, der nåede ned til hagen. De var redt bag om ørerne og skjult under en orange hue. Hendes blå øjne bevægede sig hurtigt rundt i rummet og hvilede på Evan et kort øjeblik. En lille ring glimtede i hendes ene næsebor.
Selma kom ud fra entreen for at tage imod hende og hjælpe med at hænge dværgepigens vinterfrakken op på en af knagerne. “Hej Liv!” råbte hun med begejstring og strakte hænderne ud for at tage imod vinterfrakken. “Velkommen!”
Liv smilte og rakte frakken frem, mens hun nikkede. ”Tak, Selma. Det er fedt endelig at se, hvordan du bor!”
De to kvinder stod i entréen og talte om deres bacheloropgave, som det var meningen, de skulle arbejde med senere samme dag, efter de havde spist æbleskiver. Selma havde ofte nævnt Liv, men aldrig fortalt, at hun var dværg. Evan anstrengte sig for ikke at stirre.
“Sæt dig ind i stuen. Så henter jeg Nick og æbleskiverne.”
Evan så til, da den lille skikkelse trådte indenfor. De udvekslede et høfligt smil, inden Liv forsøgte at sætte sig op i sofaen. Det var tydeligt, at det var en udfordring, men lige da Evan skulle til at tilbyde hjælp, formåede hun at komme op og få ryggen helt presset tilbage mod ryglænet. Hendes korte ben strakte sig ikke engang ud over kanten.
Evan følte sig akavet og lidt stille. Han havde aldrig mødt en dværg før og vidste ikke helt, hvad han skulle sige. Liv bemærkede hans tavshed og smilte skævt. ”Der er normalt 7 af os.”
Evan så uforstående på hende, før han indså, at hun lavede en joke. Han følte sig flov.
Liv grinede lavmælt og rystede på hovedet. ”Det er okay. Det er første gang, ik’? Jeg forstår det godt.” Hun strakte sin hånd ud. ”Jeg hedder Liv.”
Evan tog hendes hånd og rystede den forsigtigt. ”Evan,” svarede han med et lille smil.
Hun var klædt i en hvid tanktop, kombineret med en løs cardigan, der var gledet halvvejs ned af hendes ene skulder og afslørede en del af hendes bare hud og blottede tatoveringerne på hendes arm. Om halsen bar hun en sølvhalskæde, og hendes fyldige barm maste sig dristigt frem under tanktoppens stof. Hendes figur var iøjnefaldende med den slanke talje, de brede hofter og kraftige lår. På fødderne havde hun bløde uldsokker, og hun havde beholdt sin orange hue på hovedet, selvom de var indenfor. Da det gik op for Evan, at han rent faktisk sad og tjekkede hende ud, skyndte han sig at trække øjnene til sig.
“Du behøver ikke at spille genert, din kæmpe,” sagde Liv med et lille smil.
“Kæmpe?” spurgte han og løftede et øjenbryn.
“Ja, hvad er du - to meter?”
“To meter og ti,” indrømmede han.
Hun nikkede anerkendende, inden hun nikkede i retning af de mange nisser og lys, spiddet ned i klumper af ler og gran. “Er I altid så kreative med julepynten her?”
Selma kom ind fra køkkenet, hendes arme fulde af æbleskiver og gløgg. ”Åh, jeg elsker det! Jeg kunne leve af gløgg og æbleskiver, hvis jeg kunne!” Hun satte sig ned i en ledig stol og placerede fadet med æbleskiver foran sig på bordet.
“Er det æbleskiver igen?” spurgte Nick, den tredje roommate, der lige var kommet ind fra sit værelse, hvor han havde været i gang med at spille computer.
Evan så over på Nick og smilte undskyldende. ”Ja, Selma har brugt hele dagen på at lave dem, så vær lidt taknemmelig.”
Nick så lidt overrasket ud, da han lagde mærke til dværgen på sofaen. ”Jeg troede ikke, vi havde gæster.”
Selma rullede øjnene. ”Vi har en gæst. Liv er her for at skrive bachelor med mig.”
Evan kunne mærke, at det blev akavet igen, men Liv klarede det med en bemærkning: ”Det er fint. Jeg er vant til det her.”
Nick sank lidt sammen og tog imod en æbleskive, hvorefter de fire unge begyndte at spise. De små diskussioner om studier og juletraditioner gled let ind i samtalen, men så pludselig udbrød Selma pludseligt: ”Jeg ved godt, det måske lyder mærkeligt, men er det ikke lidt problematisk at have alle de nisser her?”
Evan så op, overrasket over spørgsmålet. ”Hvad mener du?”
Selma nikkede mod de mange nisser, der omgav dem. ”Nisser kan virke stereotypt og ubehageligt for nogle. Er det ikke lidt grænseoverskridende at dekorere sådan her?”
Liv smilede roligt. ”Jeg forstår, hvad du mener, men for mig er det bare hyggeligt. Det er en del af traditionen.”
Nick rullede med øjnene og grinede lavmælt. ”Politisk korrekthed går amok her, Selma. Det er bare nisser.”
Selma blev lidt rød i hovedet. ”Jeg siger bare, at man måske ikke behøver at gøre små mennesker til en slags oppyntning.”
“Men de er jo ikke mennesker, for helvede!”
Evan følte sig overvældet af situationen og rejste sig for at gå ud på altanen. Liv fulgte efter ham uden et ord. Bag dem var starten på endnu et af Selmas og Nicks evige skænderier.
Ude på altanen trak Evan en cigaret frem og tændte den. Han tilbød en til Liv, og hun tog imod den.
“Beklager de to derinde,” mumlede han.
“Sådan er Selma altid. Det er meget sødt.”
Evan smilte. ”Hun går seriøst altid op i alting. Engang prøvede hun at redde en parkeringsplads fra at blive omdannet til en Burger King for at beskytte en gråspurvefamilie.”
Liv grinede. ”Typisk Selma.”
De chillede lidt i den kølige decembervind. Liv kiggede over på Evan, som sad og drejede på cigaretten i sine hænder. ”Var det noget musik, du arbejdede på, inden jeg kom?”
Evan så lidt overrasket ud men nikkede så. ”Ja, jeg laver beats. Det er min måde at flygte lidt væk på.”
Liv hævede et øjenbryn. ”Laver beats? Det lyder fedt! Jeg spiller selv musik og synger lidt nu og da”
Evan så overrasket ud, som om han ikke havde set det komme. ”Seriøst? Nice.”
Sagde han lige “nice”? Var det 2017? Han ville have slået sig selv.
“Jeg havde ikke rigtig mulighed for at spille guitar i min gamle lejlighed, men der, hvor jeg bor nu, er det anderledes.” Liv trak på skuldrene, som om hun lige havde erkendt noget. ”I don’t know. Men måske kan vi lave noget sammen en dag.”
Evan trak vejret dybt og lod cigaretten hænge mellem hans læber. ”Det kunne være fedt.”
De var stille i et stykke tid, hvor ingen af dem sagde noget. De kunne svagt høre lyden af Selma og Nick, der råbte indenfor i lejligheden. Noget om “censur” og “fascisme”.
Evan mærkede, at Liv så op på ham og vendte sit hoved i hendes retning. “Hvad mente du med, at musikken er din måde at slippe væk på?”
“Bare... du ved,” svarede han undvigende.
“Mmm, ja, det gør jeg. Hey,” sagde hun pludseligt og trak sin mobil frem fra baglommen. “Hvis du tilføjer mig på Snap, kunne vi måske collabbe en dag? Kun hvis du har lyst, altså.”
Evan tøvede et øjeblik, men fandt så sin egen telefon frem. Mens de indtastede hinandens brugernavne og sendte anmodninger, gik det langsomt op for ham, hvad hun egentlig forsøgte at signalere. Det var mere end bare musik - hun ville gerne have, at han skrev til hende. En varm følelse bredte sig i hans kinder, trods den bidende decemberkulde.
Da de havde skoddet cigaretterne og gik indenfor igen, rungede Selmas og Nicks stemmer stadig gennem lejligheden. Evan trådte ind og fik dem til at stoppe. Hans dybe stemme satte en brat stopper for skænderiet. Nick himlede med øjnene og forsvandt mut ind på sit værelse for at spille videre. Selma og Liv gik ind på Selmas værelse, men lige før døren lukkede, vendte Liv sig om og sendte Evan et lille farvel-vink. Han stod lidt akavet, før han løftede en hånd og vinkede tilbage, stor og lidt klodset, som den bjørnemand han følte sig som.
Evan forsøgte at vende tilbage til sin musik, men koncentrationen var væk. Tankerne gled hele tiden væk fra beats og melodier og kredsede i stedet om Liv - hendes grin, hendes stil, hendes selvsikre smil. Måden hun havde talt til ham på altanen på. Hendes ord kørte på repeat i hans hoved.
Da han senere lå under dynen på sit værelse, kunne han ikke lade være med at tænke på hende. Hun var både cute og lækker på en måde, der overraskede ham. Han havde aldrig forestillet sig, at han ville tænke sådan om en dværg, men der var noget ved Liv, der brød med alle de forestillinger, han ikke engang vidste, han havde.
****
Julemarkedet var pakket med mennesker, som strømmede mellem boderne fyldt med glitrende lyskæder, dampende gløgg og julemusik, der blandede sig med lyden af latter og snak. Evan og Liv gik side om side ad den smalle sti, hvor gran og julepynt hang over dem som en tunnel. Ingen af dem havde kaldt det en date, men Evan kunne mærke, at det føltes anderledes end bare to venner, der hang ud.
Han havde inviteret hende under påskud af at skulle købe en julegave til Selma og havde brug for hendes gode råd, men sandheden var, at han bare gerne ville tilbringe tid sammen med hende.
I starten var det lidt stift. De snakkede om løst og fast - musik, vejret, hvad de hver især havde gang i for tiden - men begge virkede de lidt bevidste om sig selv. Eller måske om de andre. Folk stirrede.
Evan var vant til det. Med sin kolossale fysik tiltrak han altid opmærksomhed, når han vadede gennem en menneskemængde som et fyrtårn med ben. Men det var mere udtalt nu, hvor Liv var med. Deres forskel i størrelse fik næsten folk til at stoppe op. Nogle stirrede åbenlyst, andre sendte diskrete blikke, men det var lige tydeligt nok.
“Det her føles som at gå rundt med en cirkusplakat tapet fast på maven,” mumlede Evan lavt, da han bemærkede endnu et par vende hoveder mod dem.
Liv grinede og rystede på hovedet. “I det mindste tager de ikke billeder af mig,” sagde hun og blinkede til ham. “Folk plejer at stirre, men de holder sig til det diskrete.”
Evan grinede og kiggede ned på hende. “Nå ja, det er godt at være diskret,” svarede han med et skævt smil. “Men hvad med Selma? Hvad kunne vi finde til hende?”
Liv stoppede op ved en bod med håndlavede stearinlys og kiggede over udvalget. “Hvordan med noget bæredygtigt? Selma elsker jo alt, der handler om miljø og genbrug. Måske nogle genanvendelige stearinlys?”
“Genanvendelige stearinlys? Det lyder som noget fra en dårlig komedie,” sagde Evan og grinede, men han kiggede alligevel interesseret på bodens udvalg.
Liv grinede igen og rakte op for at prikke ham på armen. “Okay, okay, jeg finder på noget bedre. Men det er nødt til at være bæredygtigt. Ellers bliver jeg aldrig tilgivet.”
De fortsatte gennem markedet, og efterhånden som deres samtale blev lettere og mere flydende, bemærkede Evan ikke blikkene omkring dem lige så meget. De pjattede over nogle kitschede juletrøjer i en anden bod, og Liv udfordrede ham til at købe en grim nissehue, som han nægtede at tage på, men hun fik ham til at prøve den alligevel.
“Du ligner en sur julemand,” erklærede hun, mens hun grinede så meget, at hun måtte støtte sig til kanten af boden.
Evan kunne ikke lade være med at smile. “Mmm, hvis jeg er en sur julemand, må du jo være min lille hjælpenisse.”
Han tog nissehuen af og trak den ned over Livs hoved. Hun sendte ham et dødsblik, men smilet i hendes øjne afslørede, at hun også morede sig. “Pas på eller jeg siger det til Selma - så river hun hovedet af dig.”
“Ej, det går slet ikke så tæt op til jul,” svarede Evan med et grin.
De gik videre, og selvom stemningen stadig var lidt akavet, var der en lethed mellem dem nu. Evan bemærkede, hvor hurtigt Liv fik ham til at slappe af, bare ved at være sig selv. Hun havde en evne til at vende enhver akavet situation til noget sjovt, og det begyndte at føles mindre som et påskud og mere som noget ægte.
Da de stoppede for at købe gløgg, spurgte Liv med et glimt i øjet: “Så, anyway, har du egentlig tænkt dig at finde en gave, eller var alt det her julegaveshopping bare en undskyldning for at tage mig med?”
Evan kiggede ned på hendes ansigt. Hendes runde kinder og den lille opstoppernæse gjorde hende virkelig sød i Evans øjne. Hendes øjne skinnede i julelysene fra en nærliggende bod. “Måske begge dele,” indrømmede han lidt genert.
Liv smilede bredt, som om hun havde vidst det hele tiden. “Godt svar.”
****
Sneen faldt blidt udenfor, og de halvt lukkede persienner i Evans værelse lod de svage lysstråler fra den bløde vinterdag skinne ind over det lille musikstudie, han havde indrettet i hjørnet af sit værelse. Liv sad på en skammel foran mikrofonen med en ukulele hvilende på sit lår. Hun var iført et par slidte jeans med små huller ved knæene, en tætsiddende sort tanktop og en åben flannel-skjorte, der var gledet halvt ned fra hendes ene skulder. Om halsen hang et par lange halskæder, der klirrede let, når hun bevægede sig. Hendes blonde krøller faldt løst omkring hendes ansigt. Hendes øjne var lukkede, mens hun sang.
Hendes stemme var både blød og sprød, som varm honning, der langsomt siver ned over råt, ubehandlet træ. Evan sad ved sit skrivebord og justerede lydniveauerne, mens han optog hendes stemme. Fingrene fløj rutineret over knapperne og skærmen, men hans hjerne arbejdede på højtryk.
Han kunne allerede forestille sig, hvordan han ville klippe det hele sammen - kombinere hendes vokal med et atmosfærisk beat, der byggede på de små nuancer i hendes stemme. Måske tilføje et diskret guitar-riff eller en blid synth i baggrunden for at fremhæve det sprøde i hendes tone.
Han så op, og et øjeblik blev han fanget af hendes energi. Der var noget ved måden, hun sad på, afslappet men med fuldt fokus, der tiltrak ham. Hendes outfit, hendes flair - det hele havde en så fucking sexet nonchalance, der fik ham til at tabe tråden et øjeblik.
“Hvordan lyder det?” spurgte hun, da hun var færdig med sangen og åbnede øjnene for at se på ham.
Evan blinkede hurtigt og rømmede sig. “Det... lyder fantastisk. Din stemme er virkelig... speciel.”
Liv smilede skævt og stillede miniguitaren fra sig. “Er du sikker? Du så lidt væk ud der et øjeblik. Som om du var på en anden planet.”
“Jeg tænkte bare over, hvordan jeg kan bygge det her op,” svarede han, mens han kastede et blik på skærmen. Han undlod at nævne, at hans tanker også havde været et helt andet sted. “Jeg vil prøve noget, der virkelig fremhæver din stemme.”
Liv prøvede at skimte skærmen, men det kunne hun ikke fra sin plads. “Kan du ikke lige løfte mig op, så jeg kan se med?” spurgte hun med en uskyldig tone i stemmen.
Evan sad i et øjeblik, før han indså, hvad hun havde i tankerne. Han nikkede og rakte ud efter hende, greb hendes hofter forsigtigt og løftede hende op, så hun kunne sidde i hans skød.
Liv grinede svagt, mens hun gjorde sig komfortabel. Han kunne tydeligt mærke hendes bløde numse mod sit skød, da hun satte sig til rette. Hendes opmærksomhed var rettet mod skærmen, og hun trykkede play, men alt, hvad Evan kunne fokusere på, var den lille dværgepiges numse presset så tæt mod hans skridt.
“Hey, hører du efter?” spurgte Liv og grinede lidt. Evan så dumt på hende.
Hun vendte sig om, så de sad ansigt til ansigt. Hendes blik mødte hans. “Så,” sagde hun og lænede sig tættere på, så deres næser næsten ramte sammen. “Hvad siger du til det?”
Uden et ord lod Evan sine læber møde hendes. Hendes bløde læber smeltede mod hans, og det føltes som om, at verden dem forsvandt i øjeblikket.
Evans hænder klemte sig om Livs numse gennem hendes slidte jeans, mens hun desperat flåede knapperne op i hans skjorte. Deres læber fandt hinanden igen, og de pressede sig tættere sammen. Det var tydeligt, at de begge længtes efter det samme.
Evans skjorte var næsten knappet ned, da lyden af hoveddøren, der gik op, fik dem til at stoppe. Døren førte direkte ud til entreen, og Selma, der var kommet hjem, ville have bemærket dem med det samme, hvis ikke hun havde haft musik i ørerne. Da hun endelig bemærkede dem, var Evan og Liv allerede fuldt påklædte og stod flere meter fra hinanden i det lille rum.
“Hej, venner!” hilste Selma med et stort smil. “Liv, jeg vidste slet ikke, at du kom over i dag!”
Liv rømmede sig, tydeligt flov. “Øh, vi, øh, vi lavede bare lidt musik sammen.”
Evan nikkede bekræftende. Han anede ikke, hvad han skulle sige.
“Åh, ja, I er jo begge så musikalske!” udbrød Selma ivrigt. “Når du en dag bliver verdensberømt, så please, please, please lad mig få frontline tickets til dine koncerter!”
Liv grinede let og sendte Evan et blik, inden hun fulgte efter Selma ud i køkkenet.
Da de var gået, sank Evan ned i sin kontorstol og snurrede lidt rundt. Hans hjerte hamrede i brystet, næsten som om det ville rive sig ud af kroppen. Han havde kysset med piger før, men aldrig på den måde. Det havde været så… wow. Som om hele verden stod stille, hvor kliché det end lød. Han kunne stadig smage Livs læber mod sine og dufte hendes parfume i sine næsebor.
Men som det ofte var med Evan, begyndte han snart at overanalysere alt, hvad der var sket. Havde Liv også følelser for ham, eller var det bare en heat-in-the-moment ting? Og hvad ville Selma sige, hvis hun fandt ud af, at han havde kysset med hendes veninde? Var det okay, eller ville hun føle, at de var gået bag om ryggen på hende?
Tankestrømmen fortsatte. Hvad ville folk sige, hvis de fandt ud af, at han var tiltrukket af en dværg? Ville de tro, at han var en eller anden freak med et dværgefetish? Selvom Livs dværgvækst i starten havde været svær at overse, havde han brugt så meget tid sammen med hende nu, at han næsten ikke tænkte over det længere. Desuden, når man er 2,10 meter, føles de fleste mennesker små.
Nick kom hjem lidt senere. Døren smækkede bag ham, mens han smed sin jakke over en stol. Han rystede sneen ud af håret og mumlede noget om, hvor koldt det var udenfor, inden han stak hovedet ind i fællesstuen, hvor Evan, Selma og Liv sad.
“Hej, allesammen,” sagde han med et træt smil. Hans blik landede på Liv, og han nikkede venligt. “Liv, fedt at se dig her. Jeg håber, de andre ikke slider dig op med deres musiknørderi.”
Liv lo kort og trak på skuldrene. “Jeg kan godt klare mig.”
“Cool,” sagde Nick og satte sig i sofaen. “Er nogen sultne? Jeg tænker takeaway. Der er en ny burgerjoint, jeg vil prøve.”
Det tog ikke mange minutter, før de alle havde bestilt. Snakken gik let, og Selma var som altid i sit es med at fylde rummet med historier om sin dag. Nick bidrog med et par jokes, mens Evan sad og observerede - eller rettere, betragtede.
Han kunne ikke lade være med at se på Liv. Måden hun sad afslappet i sofaen, med benene trukket op under sig og krøllerne, der blidt indrammede hendes kinder. Hver gang hun lo, virkede det som om rummet blev lidt varmere, og han greb sig selv i at studere hendes ansigt for de små nuancer - de bittesmå smilerynker om hendes øjne, og den måde hendes lille opstoppernæse krøllede sig sammen, hver gang hun grinede.
Og så var der de øjeblikke, hvor deres blikke mødtes. Liv greb ham flere gange i at kigge på hende, og hver gang veg hun hurtigt blikket væk med et skævt smil og let røde kinder. Hun sad med en vis ro, men hendes hænder rodede lidt for meget med ærmet på hendes skjorte, som om hun var lige så opmærksom på ham, som han var på hende.
Da maden ankom, satte de sig alle om stuebordet. Liv sad ved siden af Evan, så tæt, at han kunne mærke varmen fra hendes arm, hver gang hun rykkede sig en smule. Selma og Nick var fordybet i en diskussion om, hvem der havde den bedste burger, men Evan kunne knap koncentrere sig om sin egen.
Han fangede et øjeblik Livs blik, da hun rakte ud efter sin sodavand. Hendes øjne mødte hans, og hendes læber skiltes en anelse, som om hun ville sige noget, men lod være. I stedet smilede hun forsigtigt og kiggede hurtigt væk.
Evan følte, at hele hans verden snurrede omkring de små øjeblikke. Hun var ikke bare smuk, hun var magnetisk. Han lagde mærke til alt ved hende - måden hun blidt strøg sit hår om bag øret, eller hvordan hendes blik blev lidt drømmende, når hun ikke fulgte med i samtalen.
Han lyttede halvhjertet til Selma og Nick. Deres samtale virkede som ligegyldig baggrundsstøj, som om Livs tilstedeværelse var det eneste, der virkelig betød noget lige nu. Snart hørte han dog noget, der fik ham til at slå ørerne ud:
"Jeg ville vædde på, at Liv kunne stå op og give Evan et blowjob, hvis hun ville. Hun har lige den perfekte højde til det," sagde Nick med et flabet grin.
"Oh my god, Nick!" udbrød Selma med afsky. "Hvad fuck er der galt med dig? Kan du ikke bare for én gang skyld tænke over, hvad du siger, før du lukker sådan noget lort ud?"
Mens Selma skældte ud, og Nick fremstammede undskyldninger, fangede Evan Livs blik. Hun sendte ham et lille, frækt smil, der fik hans hjerne til at kortslutte. Det var så hurtigt, så subtilt, men det var alt, hvad der skulle til for at få hans tanker til at spinne vildt.
Efter maden besluttede Selma sig for at gå tidligt i seng med undskyldningen om at have haft en lang dag, og Nick erklærede, at han ville mødes med nogle venner. “Jeg er ikke hjemme før sent,“ sagde han, mens han tog sin jakke og vinkede farvel.
Evan og Liv blev siddende alene tilbage i stuen. Stilheden mellem dem var fyldt med en spænding, der ikke havde været der tidligere. Liv havde samlet tallerkenerne fra bordet og gik ud i køkkenet, hvor Evan fulgte efter. Han lænede sig mod dørkarmen og betragtede hende, mens hun skyllede tallerkenerne af.
“Tak for i dag,“ sagde hun uden at vende sig om. Hendes stemme var lav og lidt eftertænksom.
“Det var hyggeligt,“ svarede Evan og skubbede sig op fra dørkarmen. Han gik over og stillede sig ved siden af hende. “Men jeg må indrømme - det var lidt svært at fokusere på maden.“
Liv smågrinede og skævede op til ham.”Nå, hvorfor det?“
Han trak på skuldrene med et skævt smil. “Jeg tror, du stjal al min opmærksomhed.“
Hendes smil blev bredere, men hun vendte hurtigt tilbage til tallerkenerne. Hun lukkede for vandet og tørrede sine hænder. “Du ved, at du er virkelig sød, når du er så direkte?“ spurgte hun og så op på ham.
“Jeg prøver bare at være ærlig.“
Liv kiggede ned i gulvet, men hendes smil afslørede, at hun var glad for hans ord. “Skal vi fortsætte med musikken?“ foreslog hun pludseligt. ”Måske hjemme hos mig? Jeg har nogle ideer, jeg gerne vil vise dig.“
Evan nikkede straks. “Det lyder godt. Lad os tage af sted.“
****
De gik gennem de sneklædte gader. Gadelampernes varme glød reflekterede i sneen og skabte et blidt skær omkring dem. Deres samtale flød let - de talte om musik, deres yndlingskunstnere og hvordan de begge fandt inspiration i de små ting fra hverdagen. Evan lagde mærke til, hvordan Liv’s stemme blev mere levende, når hun talte om sin passion.
Da de trådte ind ad døren til Livs lejlighed, blev de mødt af en varme, der straks fjernede den kølige luft fra deres kinder. Liv skubbede døren i med albuen og sparkede sine sko af, mens hun kiggede op på Evan. Sneen dryppede fra hans brede skuldre, og hans mørke hår var stadig let fugtigt fra snefnuggene, der havde lagt sig der.
Hun smilede skævt. “Du fylder virkelig hele dørkarmen,” sagde hun med en drilsk tone, mens hun begyndte at hænge sin jakke på en lavthængende knage.
Evan lo lavt og trak sin egen jakke af. Hans massive skikkelse føltes næsten ude af proportioner i hendes hyggelige, kompakte entré. “Det er en evig kamp mellem mig og normale døre,” svarede han og hængte sin jakke op på en af de øverste knager
Da hun vendte sig mod ham, stod hun kun en armslængde væk. Deres øjne mødtes i det dæmpede lys fra hendes stue. Hendes blik var fyldt med noget, han havde svært ved at beskrive - en blanding af nervøsitet og beslutsomhed, som om hun havde noget på hjerte, men ventede på, at han tog det første skridt.
Evan tog en dyb indånding, gik ned på knæ, og rakte langsomt ud. Hans store hænder lagde sig forsigtigt om hendes talje, så han kunne trække hende tættere på. Selvom han holdt igen for ikke at overvælde hende med sin styrke, var hans greb varmt og sikkert.
Liv så op på ham. Hendes øjne skinnede i lyset fra lyskæderne, der var viklet om et spejl bag hende. “Du bliver nødt til at komme lidt tættere på,” sagde hun med et lille grin og lagde hænderne på hans bryst. “Ellers kan jeg ikke nå.”
Evan lo lidt, før han langsomt bøjede sig længere ned. Hans ene hånd gled op til hendes ansigt, hvor hans tommelfinger strejfede hendes kind, og han indrammede hendes ansigt med sin store hånd.
Da deres læber mødtes, føltes det, som om tiden stod stille. Evans bløde læber smeltede mod hendes, og han måtte justere sin balance for at komme endnu tættere på. Hendes små hænder gled op til hans nakke, hvor hendes fingre begyndte at lede hans hoved lidt nedad, som om hun forsøgte at finde den helt perfekte vinkel.
Han kunne mærke, hvordan hun næsten stod på tåspidserne. Uden at tænke over det gled hans arme rundt om hendes talje, og han løftede hende op, så hendes ansigt nu var lige ud for hans. Liv udbrød et overrasket hvin mod hans læber og greb om hans skuldre for at holde sig fast.
“Okay, det her er bedre,” hviskede hun mod hans mund, før hun kyssede ham igen, dybere denne gang.
Evan trådte forsigtigt ind i hendes stue med hende i sine arme. Hendes lette vægt føltes som ingenting for ham, og han kunne ikke lade være med at smile mod hendes læber, mens hun legende trak i hans hår. Med små skridt nåede han sofaen og satte sig ned med hende overskrævs i sit skød. Hendes korte ben var spredt over hans lår.
Der var et øjebliks klodset bevægelse, da de begge justerede deres positioner, men det blev hurtigt erstattet af latter. Liv skubbede let til hans skulder. “Du kunne godt lige have advaret mig, inden du løftede mig op,” drillede hun, selvom hendes smil afslørede, at hun ikke mente det.
“Hvad ville være det sjove i det?” svarede Evan med et grin og trak hende tættere ind til sig. Hendes fingre fandt igen hans nakke, og hun bøjede sig frem for at kysse ham, hendes bløde læber bevægede sig mod hans med en lethed, der føltes naturlig og fuldstændig elektrisk.
Deres kys blev mere intense, og Evans hænder gled op langs hendes ryg, hans fingerspidser kærtegnede det bløde skjortestof og den varme hud, der lå skjult under. Livs små hænder bevægede sig op ad hans skuldre, greb fat i kanten af hans skjorte og trak den en smule til side, som om hun længtes efter mere af ham - mere hud, mere nærhed.
Hun skubbede sig let mod ham, hendes krop tættere ind mod hans. Evan indåndede skarpt, hans fingre spændte let mod hendes ryg, som om han forsøgte at holde sig selv tilbage. “Liv,” hviskede han. Hans stemme var lav og hæs, som en advarsel eller måske en bøn.
Hun grinede lavt, næsten udfordrende, og lænede sig frem for at lade sine læber strejfe mod hans øre. “Jeg kan mærke, hvor hård din pik er,” hviskede hun fnisende med en drillende tone. Hendes hofter vippede let igen, og denne gang lod hun bevægelsen trække et svagt støn ud af ham.
Da hun trak sig tilbage og mødte hans blik igen, var hans øjne mørkere, og hans greb om hendes hofter mere fast. Hans læber fandt hendes igen, denne gang med en rå intensitet, der fik hende til at gribe fat i hans skuldre for støtte. Hendes egne hofter begyndte at bevæge sig mere rytmisk, en let gnidning mod den hårde bule i hans bukser, der pressede sig frem i stoffet mellem dem.
Han trak vejret tungere, hans hænder gled fra hendes ryg til hendes hofter og greb hende fast, som om han ville hjælpe eller måske kontrollere hendes bevægelser. Men Liv havde en anden plan. Hendes smil blev bredere, mens hun forsigtigt, men bestemt gnubbede sig selv mod ham igen. Det fik ham til at presse sit hoved mod hendes skulder og udstøde et lavt, dæmpet støn.
“Du gør det svært at koncentrere sig om musik, ved du godt det?” hviskede hun endelig mod hans øre med et skælmsk smil.
Evan løftede hovedet, hans blik fangede hendes, og han lo lavt, men der var noget mørkere i hans tone nu - en dyb, vibrerende varme. “Jeg tror, vi begge har lidt svært ved at fokusere lige nu,” indrømmede han. Hans hænder hvilende stadig på hendes hofter, mens hans tommelfingre tegnede små cirkler mod hendes hud, som om han kæmpede for at holde sig selv i ro.
Han trak sig en anelse tilbage, så hans pande hvilede mod hendes, mens han så hende direkte i øjnene. “Jeg vil ikke presse dig til noget,” sagde han blødt. Hans stemme var stadig tung af begær men med en tydelig undertone af omsorg.
Liv smilede. Hendes kinder havde en let rød farve. “Du presser mig ikke,” hviskede hun og kyssede ham hurtigt igen, som for at understrege sine ord. “Jeg har drømt om det her.”
Det var alt, hvad han havde brug for at høre. Med en let bevægelse guidede han hende ned på sofaen, hans stærke arme støttede hende, så hun landede blødt i sofapuderne. Han fulgte efter. Hans vægt blev forsigtigt presset mod hende, mens han placerede sig mellem hendes ben. Hendes krop føltes så utroligt lille under ham, men hendes greb om hans arme var fast og bestemt.
Deres læber fandt hinanden igen, og hans hænder begyndte at udforske hendes krop. Den ene gled ned langs hendes side. Hans fingre kærtegnede hendes hofte, før de fandt vej til linningen af hendes jeans. Han tøvede et øjeblik. Hans blik søgte hendes som en tavs forespørgsel. Hun nikkede med et bredt og varmt smil.
Liv løftede sine hofter en smule for at hjælpe ham, mens hans store hænder langsomt åbnede knapperne og trak lynlåsen ned. Hans bevægelser var forsigtige, næsten ærbødige, som om han værdsatte hvert øjeblik. Hendes jeans sad stramt fast, og de fnisede begge lavt, da han måtte arbejde lidt for at få dem af. Hun strakte sig op for at hjælpe. Hendes hænder var hurtigt i gang med at trække stoffet ned over hendes hofter, mens han trak i dem længere nede.
Til sidst fik de jeansene af, og Evan smed dem til side med et tilfreds grin. Han satte sig kort op på knæene for at se hende an. Hans blik vandrede over hendes krop, mens hun lå foran ham i sin simple flannelskjorte og trusser. “Du er så smuk,” sagde han med en lav og oprigtig stemme.
Liv rødmede lidt, men hendes smil var drilsk, da hun trak ham ned til sig igen. “Så kom herned og vis det,” sagde hun lavt. Hendes hænder var allerede i gang med at trække hans skjorte ud af bukserne.
Evan lo med en dyb, varm latter, før han lænede sig ned og mødte hendes læber igen. Hans vægt lå tungere mod hende nu, men han var stadig forsigtig. Hans stærke arme var plantet på hver side af hendes hoved som en beskyttende ramme. Livs hænder gled ivrigt op ad hans ryg, mens hun trak ham tættere på.
Deres kroppe pressede sig tættere sammen, og han mærke hendes bløde hud mod hans faste muskler. Luften mellem dem blev fyldt med en intens varme, der kun voksede, mens de fortsatte.
Liv lod sine tommelfingre glide langs kanten af sine trusser, skubbede dem let ned, nok til at afsløre de øverste af sine pubeshår, men hun tog dem ikke helt af. Hun mødte Evans blik med et skævt smil, en tydelig invitation, der fik rummet til at føles varmere og mere elektrisk.
“Vil du se soveværelset?” spurgte hun med en lav, næsten hviskende stemme, da hendes blik mødte hans i det dæmpede lys fra stuen.
“Rigtig gerne,” svarede han med en dyb stemme.
Uden at tænke over det, strakte han armene ud og løftede hende forsigtigt op. Hans hænder støttede under hendes ryg og ben. Evan bar hende for anden gang den aften. Han holdt hende tæt ind til sig, som om han aldrig ville sætte hende ned igen. Han bar hende igennem gangen og ned mod hendes soveværelse. Hendes hænder hvilende rundt om hans nakke, mens de kyssede.
Evan åbnede døren med sin fod og satte hende forsigtigt ned på sengen. Liv greb diskret fat i kanten af hans jeans og trak lynlåsen ned. Hendes hænder gled langsomt ned til hans stive pik. I stedet for at sige noget, greb Evan fat om hendes ansigt og trak hende ind til et dybt kys. Liv holdt stadig hans pik i sin lille hånd.
Evan havde aldrig været den mest veludrustede mand, og selvom han aldrig havde hørt nogen klage, havde han heller ikke fået ros. Men nu følte han sig pludselig… enorm. Hans stive pik var længere end hele hendes underarm, og det skræmte ham næsten. Hvis han havde haft mere tid til at tænke klart, ville han nok have været alvorligt bekymret for, hvad en pik af den størrelse kunne have af konsekvenser for hende.
Liv rejste sig op, så hun stod lodret på gulvet foran Evan. Hendes øjne var rettet mod hans pik, der svajede faretruende lige ud for hendes ansigt. Hun sank en klump og sagde lavmælt: "Så Nick havde ret…"
Evan greb forsigtigt omkring hendes baghoved med én hånd og trak hende tættere på. Liv åbnede lydigt sin mund og lod sin tunge glide forsigtigt over hans skaft, før hun langsomt lod tungen glide op og ned langs siden. Evan øjenlåg var halvt lukkede, og hans blik var fyldt med en rolig tilfredshed. Hun holdt øjenkontakt med ham imens.
"Åhhh…" udåndede Evan langsomt. Liv smilede op til ham. Hendes læber viklede sig forsigtigt omkring spidsen af hans pik med en omhyggelig, forførende bevægelse.
Liv stønnede svagt. Hendes bevægelser blev mere flydende og rytmiske, da hun langsomt arbejdede sig ned over Evans pik. Nervøsiteten over deres markante størrelsesforskel forsvandt hurtigt og blev erstattet af en rolig, selvsikker tilfredshed. Hun sænkede sig gradvist dybere for hver bevægelse, hendes mund blød og varm omkring ham. Efter et øjeblik trak hun sig tilbage og lod hans pik glide ud med en våd lyd, før hun med langsomme, præcise strøg kærtegnede ham med sin tunge, så Evans ben næsten gav efter under ham.
Liv holdt sig ikke tilbage, og de våde, slubrende lyde fra hendes ivrige indsats fyldte rummet og sendte strømme af nydelse gennem Evans krop. Hans hoved blev tungere, hans tanker mere slørede, idet han lod sig opsluge af øjeblikket. Han havde aldrig oplevet noget lignende før, men trangen efter mere voksede i ham. Liv håndterede hans pik med en imponerende lethed og selvsikkerhed, men hun standsede altid, lige før hun tog ham helt ind. Det efterlod ham i en tilstand af intens længsel - han ville mærke hendes bløde læber helt nede omkring sin rod og føle sig fuldstændig omsluttet af hendes varme, våde mund.
Evan lagde forsigtigt sine hænder omkring hendes hoved, hans greb blidt, men bestemt. Hans øjne mødte hendes med en stille bøn, og hun forstod med det samme. Uden tøven lod hun ham guide sig længere ned, hendes blik stadig låst i hans, mens hun lod hans skaft glide dybt ned i sin hals, indtil hendes læber nåede hans rod, og hans pubeshår børstede mod hendes lille opstoppernæse. Evan udstødte et lavt, knurrende suk, overvældet af følelsen.
Liv holdt fast et øjeblik, før hun begyndte at bevæge sig hurtigere. Hendes tunge gled let langs undersiden af hans pik, kærtegnede hans kugler med en legende lethed, der fik hans fingre til at stramme sig i hendes hår. Det var som om hun vidste præcis, hvordan hun kunne bringe ham tættere og tættere på kanten, og hun nød hvert sekund af det.
"Fuck, du er helt utrolig til det her," mumlede Evan, da hans blik mødte Livs. Hun holdt øjenkontakten, mens hendes mund arbejdede med præcision. Det gav en lav, slubrende lyd, da hun lod sine læber glide dybere ned, og han kunne mærke hendes tunge slikke ham ivrigt.
Hans fingre spændte en anelse, som om han kæmpede for at bevare kontrollen, men hun satte ham på prøve. Hver bevægelse og lyd, hun lavede, sendte bølger af intensitet gennem ham, og han kunne mærke, hvordan grænsen mellem kontrol og overgivelse langsomt forsvandt.
Liv begyndte langsomt at trække sig væk, men før hun kunne slippe helt fri, lagde Evan forsigtigt men bestemt hænderne om hendes hoved, holdt hende på plads og guidede hende tilbage. Det var et øjebliks uventet dominans, og hun reagerede med det samme.
Hendes hals slappede af, og hun lod sig synke dybere, hendes hænder greb om hans lår for støtte, som om hun ville sikre sig, at hun kunne holde rytmen. Når deres øjne mødtes kort, var hendes blik fyldt med tillid og en antydning af underdanighed, mens hun arbejdede intenst videre, helt dedikeret til hans nydelse.
"God pige," hviskede Evan med en dyb, blød stemme, mens han holdt hende blidt, men fast. "Du er så sexet... du er så perfekt." Han vidste, at det her var noget anderledes, noget han normalt ikke lod sig rive med af. Men der var noget ved Liv, der vækkede en ukendt, intens dominans i ham, som han ikke kunne ignorere.
Han kunne ikke lade være med at udforske grænsen for, hvad hun kunne tage, drevet af en blanding af fascination og begær. Følelsen af hendes varme, stramme mund og hals omkring hans pik var næsten overvældende. Han bemærkede, hvordan hun kæmpede for at trække vejret, små gisp undslap, men hendes hænder blev stadig på hans lår, og hendes krop gav sig aldrig i protest. Selv da hendes øjne blev blanke og fyldt med tårer, fastholdt hun sin dedikation, som om hun ønskede at vise ham, hvor langt hun var villig til at gå.
"Du besvimer ikke, vel?" spurgte han lavt, en svag undertone af bekymring i stemmen, selvom han holdt fast om hende. En lille stemme i baghovedet hviskede, at han burde give slip, men han kunne ikke bringe sig selv til det. At trække sig nu ville bryde intensiteten i det øjeblik, de delte - noget, han ikke var klar til at give slip på.
Da hendes lille krop begyndte at skælve svagt, slap han endelig sit greb og gav hende plads til at trække vejret. Selvom hver fiber i hans krop længtes efter at holde hende lidt længere, lod han fornuften vinde et kort øjeblik.
Liv trak sig væk med en hostende lyd. Tykke tråde af savl strakte sig fra hans skaft til hendes hævede, røde læber. Hun gispede efter vejret, som en druknende person, der endelig fandt vandoverfladen, og hun hostede en blanding af spyt og præsæd op. Hun sank ned på sengen, hendes bryst hævede og sænkede sig hurtigt, mens hun tørrede tårerne ud af sine øjne. Lyden af hendes hoste brød gennem den dominerende facade, Evan havde tilladt sig selv at omfavne. Skyldfølelsen skyllede ind over Evan, og hans mave trak sig sammen, da han så hende kæmpe for at genvinde kontrollen over sin vejrtrækning.
”Åh gud, undskyld!” udbrød Evan, og panikken i hans stemme var umulig at skjule. Han rakte ud efter hende med bekymrede øjne. ”Er du okay? Jeg gik for langt, ikke?”
Liv tog en dyb indånding og hostede en sidste gang, før hun langsomt satte sig op. Hun skubbede sit hår væk fra ansigtet og bøjede det ene ben elegant over det andet, som om hun ikke lige havde været på grænsen af at blive kvalt. Et skævt smil gled over hendes ansigt, og hendes øjne glimtede af både træthed og triumf.
"Okay?" gentog hun med en let latter og sendte ham et blik, der fik hans hjerte til at springe et slag over. "Jeg har det godt, faktisk." Hun holdt en kort pause og lod sine ord hænge i luften, før hun tilføjede med et drilsk løftet øjenbryn: "Jeg må indrømme, jeg havde ikke set det komme. Jeg troede, du var den søde, nørdede type. Men åbenbart…" Hun lod sit blik glide ned over ham og smilede bredt. "…har du en vild side. Du er et fucking bæst, Evan!”
"Et bæst ligefrem?" sagde han med et skævt smil, mens han langsomt begyndte at tage sin skjorte af. Han trak den over hovedet og lod den falde til gulvet, uden at hans blik nogensinde gled væk fra hende. "Hvad betyder det for dig? Skal jeg brøle eller noget?"
Liv lo og lænede sig tilbage med albuerne støttende mod sengen, hendes ben let krydsede, som om hun legede med ham. "Det betyder, at jeg stadig er ved at finde ud af, hvad jeg har rodet mig ud i," sagde hun og lod blikket glide ned over hans nøgne overkrop. Hun stoppede ved hans mave, hvor musklerne spændte let, inden hun kiggede op igen. "Men indtil videre kan jeg godt lide, hvad jeg ser."
"Måske kan jeg overbevise dig om, at du har truffet det rigtige valg," sagde han, mens han trådte ud af sine bukser og trak sine boxershorts af i samme bevægelse.
Liv fugtede sine læber og holdt blikket fast på ham. "Overbevis mig?" drillede hun, hendes stemme dyb og udfordrende, mens hun rettede sig op. "Jeg troede, du allerede havde gjort det. Men hey, jeg tager gerne en demonstration mere."
Evan lod et selvsikkert smil spille over sine læber, da han satte sig ved siden af hende på sengen. Han lod hånden glide op ad hendes lår og lagde forsigtigt en finger under hendes hage, så hun vendte ansigtet mod ham. "Hvis du vil have en demonstration," hviskede han lavt, "så skal vi gøre det ordentligt. Ingen afbrydelser."
Liv smilede, hendes åndedræt let hæs af forventning, da hun kom lidt tættere på. ”Ingen afbrydelser,” hviskede hun og holdt blikket fastlåst på ham.
Evan lod blikket glide over hendes ansigt, fascineret af det spil af frækhed og nervøsitet, der altid lå lige under overfladen. "Du er så sindssygt sexet, Liv," sagde han stille, næsten som om han tænkte højt, "Jeg tror aldrig, jeg har mødt nogen som dig."
Liv trak på skuldrene med et skævt smil, og hendes kinder blev en smule røde. "Jeg prøver," sagde hun, men hendes stemme havde en lille undertone af sårbarhed.
"Det virker," svarede han og trak hende blidt tættere ind til sig. "Hver gang jeg tror, jeg har regnet dig ud, overrasker du mig igen."
Hun lo lavt og satte en hånd på hans bryst. Hendes fingre spredte sig ud og mærkede varmen fra hans hud. "Så må jeg hellere blive ved med at overraske dig, ikke?"
Liv lod et drillende smil sno sig over sine læber, mens hun med en langsom, næsten teatralsk bevægelse begyndte at løsne knapperne på sin flannelskjorte. Én efter én åbnede hun dem, indtil stoffet gled ned og afslørede hendes overkrop i en simpel sort bh, der knap nok kunne holde hendes fyldige bryster på plads. Skjorten hang løst omkring hendes skuldre et øjeblik, inden hun lod den falde helt ned og lagde den til side.
Hun lænede sig frem mod Evan og lagde de små hænder på hans knæ. Hun pressede sine bryster fremad, som om hun udfordrede ham til at tage på hende. "Du ser lidt distraheret ud," sagde hun med en drillende undertone, mens hun så op på ham. "Hvad er der galt? Er jeg for meget for dig?"
Evan lo lavt, selvom hans blik tydeligvis var låst fast på hende. "Du ved præcis, hvad du gør, Liv," svarede han og rystede langsomt på hovedet. "Og nej, du er ikke for meget. Du er lige, hvad jeg har brug for. Jeg tror bare aldrig, jeg har været så irriteret af en bh i mit liv, selvom den kæmper en brav kamp," sagde han, mens han sendte hende et skævt smil.
Hun lo og rystede drillende på hovedet, mens hun vendte sig væk fra ham, hendes ryg mod hans bryst. ”Det kan vi jo ordne,” sagde hun og kastede et frækt blik over skulderen. Hun samlede sit hår med en hånd og løftede det op, blottede nakken og den lille hægte, der holdt bh’en på plads. ”Hjælper du mig lige?” spurgte hun.
Evan bevægede sig tættere på hende, hans hænder gled over hendes skuldre, mens de fandt vej til de små hægter. Hans fingre arbejdede omhyggeligt, næsten som om han nød øjeblikket, og han tog sig sin tid. I det samme lænede han sig frem og lod sine læber strejfe hendes nakke. "Så smuk," hviskede han lavt, som om han talte til sig selv.
Da han endelig fik hægterne løsnet, lod Liv bh’ens stropper glide ned over sine skuldre. Hun strakte langsomt armene opad, hvilket gav Evan fuld adgang, inden hun lod bh’en falde på gulvet. Hun vendte sig om mod ham, hendes øjne strålende af selvtillid, selvom hendes kinder havde en let rødmen.
Evan holdt vejret, da han så hende. Hendes bryster var fuldkomne - runde, fyldige og lige tilpas tunge, med bløde kurver og små, mørke brystvorter, der strittede en smule. Han stirrede på hende i et øjeblik, som om han prøvede at fastholde billedet i sin hukommelse.
"Wow," udbrød han til sidst. "Liv, jeg tror ikke, jeg har ord for det her."
Liv lagde hovedet på skrå og smilede. "Er det en god ting?" spurgte hun, som om hun for en gangs skyld ikke var helt sikker på sig selv, idet hun kiggede op på Evan.
Evan rakte ud og lod sine hænder glide op over hendes talje og til hendes sider. Hans fingre strøg sig blidt over hendes hud. Da han trak hende tættere på, pressede han sine læber mod hendes hals. "Du er perfekt," sagde han, mens han holdt om hende.
Liv lo en smule. Hendes hænder hvilende på hans skuldre, mens han kunne mærke hendes varme ånde mod sin hud. "Jeg håber ikke, du kun siger det, fordi jeg lige har givet dig det bedste blowjob nogensinde," drillede hun, selvom hendes stemme bævede lidt.
Evan trak sig lidt væk og så hende direkte i øjnene, et intenst blik, der næsten fik hende til at miste pusten. "Jeg siger det, fordi det er sandt," sagde han stille, men bestemt, mens han holdt hendes blik fast.
Liv bed sig i læben og lænede sig afslappet tilbage mod sengegavlen, hendes smil både drilsk og udfordrende. Hun lod hænderne glide langs sengens kant, løftede brystet let og blinkede til ham. "Hvad venter du på, Evan?" spurgte hun blidt, hendes stemme næsten som en hvisken, der sendte blodet susende i hans årer.
Evan behøvede ingen yderligere opfordring. Han rykkede sig tættere på hende, som om han ikke havde tænkt sig at spilde et øjeblik. Hans store hænder gled op over hendes sider, før de endelig fandt vej til hendes bryster. De fyldige, bløde kurver fyldte hans hænder perfekt, selvom de var mere end en håndfuld.
Han gav dem et forsigtigt klem for at teste hendes reaktion, og da hun sukkede lavt, tog han det som en opmuntring til at fortsætte. Hendes hud var varm og silkeblød under hans håndflader, og han kunne mærke, hvordan hans egne muskler spændte.
"Perfekte," mumlede han næsten lydløst, som om han talte til sig selv, mens han begyndte at massere dem med langsomme, rytmiske bevægelser. Hver gang hans hænder gled over hendes krop, sendte det små, pirrende bølger gennem hende. Hun lukkede øjnene og lagde hovedet tilbage. Et lille, tilfreds suk undslap hendes læber.
Evan lod sine tommelfingre glide op til hendes brystvorter, der allerede var helt stive. Han kørte tommelfingrene langsomt hen over de sensitive knopper, og Liv udstødte et uventet, højlydt hvin, og hendes lille ryg bøjede sig en smule.
"Wow," sagde Evan med et grin, mens han gentog bevægelsen. "De er følsomme, hva´?"
Liv åbnede øjnene og sendte ham et blik, der både var flovt og fuld af liderlighed. "Jeg kan ikke gøre for det," indrømmede hun. Hendes stemme var en smule åndeløs. "De er bare… altid sådan."
"Godt at vide," svarede han og lod sine fingre nusse henover de stive brystvorter med endnu større omhu. Han klemte dem forsigtigt mellem tommel- og pegefinger og trak let i dem, hvilket fik hende til at udstøde endnu et skarpt hvin.
Hendes reaktioner drev ham til vanvid. Han lænede sig længere ind over hende, så hans varme ånde strejfede hendes hals. Liv greb fat om hans skuldre, som om hun havde brug for at holde fast i noget solidt. Hendes bryst hævede sig mod hans berøringer, som om hendes krop ønskede mere end det, han allerede gav.
"Evan…" hviskede hun og sank en klump, idet hun kiggede op på ham gennem halvlukkede øjne. "Du ved virkelig, hvad du laver."
Evan havde ikke megen erfaring med kvinder, så hans selvtillid voksede eksponentielt. Han sænkede hovedet og lod sine læber strejfe hendes hals, mens hans hænder udforskede hende omhyggeligt.
Evan lod sine læber langsomt glide ned fra Livs hals til hendes bryst, og hans varme ånde sendte kuldegysninger gennem hendes lille krop. Da han nåede hendes venstre brystvorte, lukkede han blidt sin mund om den og lod sin tunge lege med den sensitive spids. Liv gispede højt, og hendes krop spændte sig et øjeblik, som om hun ikke havde forventet, hvor godt det ville føles.
Evan begyndte at sutte langsomt og rytmisk, mens hans frie hånd fandt vej til hendes højre bryst. Hans fingre klemte omkring den bløde hud, inden de forsigtigt rullede hendes brystvorte mellem sig, med nok pres til at få Liv til at trække et skarpt, længselsfuldt gisp.
Hun greb fat i hans hår og spændte fingrene omkring det, som om hun ønskede at trække ham tættere på. "Det føles så godt, Evan," hviskede hun med en stemme, som var knapt en hvisken.
Evan løftede kort blikket og smilede skævt mod hende, før han fortsatte med at kysse hendes brystvorter. Han lod tungen køre i cirkler omkring knoppen, når han kyssede den, som om han ikke kunne få nok af den følsomme hud.
"Min anden pat bliver jaloux," sagde Liv med et lille grin, selvom hendes stemme var gennemsyret af lyst. Evan lo blidt og rykkede straks sin mund til hendes højre brystvorte. Han tog den mellem sine læber, suttede forsigtigt og lod tungen pirre spidsen, mens han med sin anden hånd masserede det bryst, han netop havde forladt. Livs små hænder fandt vej tilbage til hans hår, og hun trak ham tættere på sig igen, mens hendes støn blev mere regelmæssig.
"Hvorfor er du så god til det her?" mumlede hun åndeløst, mens hendes krop vred sig under ham.
Evan svarede med en hæs hvisken, "Fordi du tænder mig så meget, at jeg bare vil give dig alt, hvad du har brug for." Han fortsatte med at tilbede hendes krop.
Livs åndedrag blev hurtigere, og hun greb fat i hans skuldre, mens hendes øjne flakkede op og mødte hans. "Kys mig," tiggede hun desperat.
Evan tøvede ikke. Han bevægede sine læber op fra hendes bryst og kyssede sig vej op ad hendes hals, inden han endelig nåede hendes mund i et intenst kys. Livs små hænder greb fat om hans nakke og trak ham tættere. Deres læber mødtes med en næsten elektrisk kraft.
Hun åbnede munden let, og deres tunger mødtes i en passioneret dans, der føltes lige så naturlig, som den var intens. Evan kunne mærke hendes lille, stærke krop under sig, hendes varme og hendes blødhed, mens hendes fingre begyndte at udforske hans ryg.
Evan blev liggende tæt ind mod Liv, deres kroppe presset tæt sammen, mens deres læber fortsatte med at udforske hinanden i dybe, langsomme kys. Af og til trak de sig kort væk for at lade deres næser nusse blidt mod hinanden.
"Så… jeg antager, at jeg den første dværg, du har været sammen med?" spurgte hun med et hævet øjenbryn.
Evan rødmede svagt og nikkede. "Ja," svarede han ærligt, hans blik søgte hendes for at sikre, at hun vidste, han mente det på den bedst mulige måde. "Det er du."
Liv smilede bredt, som om hun nød hans ærlighed. "Godt," sagde hun med et glimt i øjet. "Det betyder, jeg kan sætte barren højt."
Evan lo og strøg en løs lok af hendes hår væk fra hendes ansigt. "Du sætter allerede standarden," sagde han lavt, og hans fingre fandt vej til hendes kind, hvor han kærtegnede den blidt.
Livs smil blev en anelse mere drilsk, og hun strakte sig op for at kysse ham igen, inden hun lænede sig tilbage mod sengegavlen. "Okay, jamen, så hør godt efter," begyndte hun med en næsten uskyldig tone, "min fisse er ligesom alle andre kvinders. Der er ikke noget anderledes der."
Evan blinkede et øjeblik, fanget af hendes direkte tilgang, men han kunne ikke lade være med at grine. "Jeg tvivlede ikke på det et sekund," svarede han, hans stemme blid men fyldt med lyst.
Liv lagde hovedet let på skrå. "Godt," sagde hun langsomt, som om hun overvejede sine næste ord nøje. "For jeg tænkte på… vil du smage mig?"
Evan behøvede ikke et sekunds overvejelse. Hans hjerte slog et slag over, og han lænede sig tættere på hende. "Mere end noget andet," sagde han med en lav, intens stemme.
Liv smilede tilfreds. Hendes kinder var lidt røde, da hun satte sig op i en mere komfortabel stilling i sengen med ryggen mod gavlen. "Så lad os finde ud af, om du er lige så god med tungen, som du er med dine hænder.”
Evan begyndte langsomt at kysse sig ned ad Livs krop. Hans læber efterlod en varm sti, mens han bevægede sig længere ned. Han kunne ikke lade være med at beundre hende. Hendes unikke figur, de små, stramme proportioner, de overdrevne, uimodståelige kurver og den måde, hun selvsikkert fremhævede sin kompakte, perfekte krop på, gjorde hende næsten umuligt fræk i Evans øjne. Hver eneste lille detalje ved hende skreg på hans fulde opmærksomhed.
Hans kyssede fra hendes kraveben og ned over hendes bryst. Blidt børstede han sine læber mod den fugtige plet i de fine, gennemsigtige blondetrusser. Hans tunge gled sensuelt over det silkebløde stof. Liv smilede ned til ham og løftede sine hofter en anelse, en tavs invitation, der fik Evans hjerte til at slå hurtigere. Han greb blidt i hver side af hendes trusser og trak dem langsomt ned.
Da han havde fjernet dem helt, afslørede han en pænt trimmet trekant af mørke hår, der pegede ned til hendes opsvulmede skamlæber. Hans blik blev fanget af synet foran ham—hendes læber var dybt mørke og perfekte i deres form, og midt imellem dem glitrede hun allerede med længsel. Et tyndt spor af hendes safter havde fundet vej ned ad hendes inderlår, og synet var så pirrende, at Evan næsten glemte at trække vejret.
Han lod sin tommelfinger hvile let på hendes ene ydre læbe og forsigtigt spredte den udad. På indersiden kunne han se en lys pink nuance, der næsten glødede i lyset. Han sank en klump; hendes lille skede var utrolig stram og silkeblød, som om den var skabt til at blive kælet med.
"Du er virkelig smuk," sagde han med lav stemme. Han kunne ikke skjule sin oprigtige beundring.
Liv grinede blidt, og hendes øjne glimtede af spænding. "Hvis du synes, det ser godt ud," sagde hun og vippede hofterne let fremad, "hvorfor smager du så ikke lidt på varerne?"
Evan behøvede ikke mere opmuntring. Han lænede sig frem og lod sin tunge glide hen over hendes inderlår. Han startede med at slikke det glitrende spor af hendes safter op, inden han placerede sine læber tæt mod hendes centrum. Lyden af Livs tilfredse suk, da hans tunge rørte hende første gang, var alt, han havde brug for som bekræftelse på, at det, han gjorde, var rigtigt.
Evan lod sin tunge glide langsomt op langs Livs våde fisse, hen mod toppen, hvor hendes klitoris ventede som en skjult perle. Hendes smag ramte ham øjeblikkeligt - fyldig, moskusagtig og sød på en lidt krydret måde. Det smagte ikke som noget, han havde prøvet før, og han undrede sig kort over, om det var noget unikt ved hende som dværg. Men han indså hurtigt, at det nok nærmere var fordi, alle kvinder smagte forskelligt, og hans begrænsede erfaring ikke havde ladet ham bemærke det før.
Mens han slikkede hende langsomt og dybt, begyndte Liv at ryste let under ham. Det var som om hendes krop svarede på hvert eneste kærtegn, han gav hende. Hans fokus lå nu på hendes klitoris, som han omhyggeligt drillede med spidsen af sin tunge. Han kunne høre hendes vejrtrækning blive tungere, mærke hendes hofter løfte sig, som om hun søgte mere af ham, tættere kontakt, mere intensitet.
Hendes gisp og støn opmuntrede ham, og han greb fat om hendes lår. Hans hænder var stærke men blide, og han støttede hende, mens han pressede hende tættere på sit ansigt. Hans læber lukkede sig om hendes klit, og han begyndte at sutte forsigtigt på den, som om det var en saftig lille fersken.
Livs reaktion var øjeblikkelig. Hendes hofter begyndte at vugge imod hans mund i en rytme, der næsten føltes som en dans mellem dem. Hendes støn blev mere skingre, og hun kørte sine fingre gennem hans hår og trak ham tættere på sig, som om hun ikke kunne få ham tæt nok på.
Hver gang han lod tungen køre i cirkler omkring hendes klit eller begyndte at sutte på den lille knop på en anden måde, reagerede hun med det samme med et lille klynk eller en skælvende indånding. Hun gned sig langsomt imod hans mund, og Evan tilpassede sig hendes rytme, fulgte hendes signaler, som om hendes krop guidede ham til præcis det, hun havde brug for.
"Åh, Evan," stønnede hun lavt og intenst. "Bliv ved… lige der… åh gud, ja…"
Hun rakte ned, greb hans hænder og førte dem op til sine fyldige bryster. Med sine små, stærke hænder omkring hans håndled, guidede hun hans bevægelser og demonstrerede, hvordan hun ønskede at blive masseret, før hun slap ham.
Det var uvant for Evan, at lade en kvinde tage føringen, særligt en der var så meget mindre end ham. Men det tændte ham endnu mere, at hun vidste præcist, hvad hun ville, og at han skulle følge hendes rytme. Mellem det laprende arbejde med sin tunge og masseringen af hendes bryster, følte han sig fanget i en perfekt balance mellem at være i hendes tjeneste og samtidig have total kontrol over hendes krop. Da Liv slyngede sine ben om hans hoved, pressede hendes hæl ned i hans nakke, vidste han, at han havde fundet den helt rigtige rytme.
Det varede ikke længe hefter, før Livs lille krop begyndte at skælve, og Evan kunne mærke hendes krop spænde sig. Hun udstødte en lav, nærmest savlende lyd, og hendes korte fingre tog et stramt greb om hans nakkehår. Hendes stemme hævede sig, som om hun opdagede en følelse, hun havde længtes efter. "Åh, Evan!" gispede hun.. "Jeg… åh gud… ja!"
Hun stødte hofterne frem mod hans ansigt i en hastig rytme, og så mærkede han det - Liv kom. Evan kunne mærke den dybe rystelse i hendes krop, kunne høre hendes støn briste løs som et udbrud af alt det ophobede begær.
Mens hendes orgasme væltede over hende, tog Evan fat omkring hendes lår, støttede hende tæt mod sig, vidste at han havde opnået præcis det, han havde ønsket - at tilfredsstille hende fuldt ud. Han holdt hende stramt og fortsatte med at slikke hendes fisse med langsomme, dybe slik.
"Kom for mig, smukke," sagde han med sin dybe, fløjlsbløde stemme. Der var en dyb, ægte tilfredshed i hans øjne, mens han gav hende tid til at finde ro i intense tordenvejr af følelser, der rasede gennem hendes krop
Da hun endelig slap sit greb om ham og sank tilbage mod sengen, var der en ro i hendes øjne, der ikke havde været der før. Evan trak vejret dybt og følte en hvis taknemmelighed for, at han havde haft mulighed for at dele dette intense, private øjeblik med hende.
Evan grinede lavt, da Liv trak ham i håret for at føre hans mund og til sin igen. Hun overdængede ham med kys. Det var tydeligt, at hun var lige så forelsket i ham, som han var i hende.
"Jeg havde ikke forventet, at du ville gå hele vejen," hviskede hun mod hans læber. Hendes stemme var både glad og udmattet.
Evan smilede. Hans hænder bevægede sig op ad hendes lår og mave, klemte blidt på hendes bryste, og strøg igennem hendes lyse krøller, før han blidt aede hendes kind. "Jeg prøvede ikke at, men jeg blev bare fanget i det," indrømmede han ærligt.
Liv grinede med en skælmsk latter. "Så du er bare et naturtalent, der er født til at slikke dværgefisse?" spurgte hun med et løftet øjenbryn og en drilsk undertone i stemmen.
Evan grinede med hende, trak hende tættere ind til sig og kyssede hende dybt. "Måske," sagde han med en overdreven nonchalance, før han kyssede hende igen. "Men jeg tror nærmere, jeg er født til at kneppe dem."
Liv grinede igen. Hendes øjne lyste. Det var tydeligt, at hun var tændt og klar. "Tja, så du må vel hellere bevise det, ik’?" spandt hun kælent, før hun kyssede ham igen.
Evan kneb øjnene sammen og forsøgte at finde et godt greb om hendes fødder for at trække hendes lille krop tættere på hans skridt. Hun var for kort til, at han kunne nå hendes fifse med sin pik, så han måtte sætte sig op på knæ. Liv hvinede og grinede, da han trak i hendes fødder, men hun lod ham styre bevægelsen..
Evan kunne stadig ikke helt fatte, hvor lille hun var. "Er du sikker på, at du er okay med det her?" spurgte han med en lidt mere alvorlig stemme.
Liv så op på ham. Hendes øjne glimtede af tillid og forståelse. "Jeg er meget fleksibel, Evan," sagde hun med et sødt smil. Hendes hånd havde allerede fundet hans pik, og hun gned blidt hovedet frem og tilbage mellem sine skamlæber for at smøre dem ind i hans fedtede præsæd og hans skaft ind i sine safter, som for at forberede dem begge på penetrationen. "Lad os tage det stille og roligt til at begynde med. Vi finder ud af det sammen."
Med de ord trak hun sig tættere på og førte hans pik langsomt ind i sig selv. Hun sukkede lavt, hendes ansigt udtrykte en skrøbelig smerte, da hun lod ham glide ind i hende. En lille, blid bevægelse med hofterne fik Evan til at sukke højt og mærke sin puls accelerere.
"D-Det føles godt, ikke?" gispede hun med en dæmpet stemme, da hun begyndte at bevæge at støde sine hofter imod ham, langsomt og kontrolleret, som for at finde den rigtige rytme sammen.
Evan nikkede, forundret over hendes smidighed og selvkontrol, samtidig med at han lod hænderne glide op ad hendes ben. Han greb om hendes lår for at få bedre fat. "Det føles vidunderligt, Liv," svarede han, hans stemme blød og fyldt med ømhed.
Liv sendte ham et varmt smil. Deres bevægelser blev mere og mere rytmiske. "Så lad os bare tage det i vores eget tempo," sagde hun.
Evan kneppede hende i rolige, blide bevægelser. Han gav slip på hendes ene lår og strøg den i stedet over hendes krop, op til hendes ene bryst, som han begyndte at massere. Det var nemt at nå, fordi hun var så lille. Evan vidste, at han måtte være forsigtig for at ikke at skade hende. Det gik langsomt i starten, langsommere end han egentlig ønskede, men han ville ikke udsætte Liv for smerte. Han var dog overrasket over, hvor dybt hun formåede at få ham ind.
"Du er virkelig nuttet, men jeg er ikke en hamster, Evan," sagde hun pludselig med en glimt i øjet. "Du må gerne kneppe mig hårdere end det her. Jeg kan sagtens klare det.."
Det behøvede hun ikke at sige to gange. Evan øgede tempoet. Hans hænder greb fast om hendes hofter, og han stønnede lavt, da han stødte hårdere ind i hende. Han hørte også hende trække vejret hurtigere. Livs bevægelser blev mere intense, hendes krop mere insisterende mod hans, som om hun ville have mere.
"Mere,” gispede hun. “Jeg vil ha’ mere.”
Evan greb fast om hendes numse og løftede hendes underkrop, så Liv måtte støtte sig på sine små arme. Dette gjorde det lettere for ham at komme dybere ind i hende, og hun vejede næsten ingenting, så det nemt nok at bære hende sådan her. Hun passede perfekt i hans greb, og han kunne ikke lade være med at smile ved tanken om, hvor let det var at smide rundt med hende i sengen.
"Er det det, du vil have, Liv?"
Liv gispede, mens hun stønnede højt. "Åh, ja, det er det," svarede hun. “Det er præcis det, jeg vil have."
Liv pep og klynkede, hver gang Evan stødte dybere ind i hende. Hendes krop bevægede sig i en rytme, der nærmest var hypnotisk. Hendes bryster gyngede frem og tilbage ved hvert stød. Hendes krop reagerede fuldt ud på hans pres. Hendes øjne var halvt lukkede, blikket sløret, som om hun var i en form for ekstase, beruset af fornemmelsen af hans krop mod hendes.
Evan følte sig grebet af øjeblikket, som om verden omkring dem var blevet irrelevant. Der var kun Liv, hans hænder om hendes krop, hans krop mod hendes. "Du er så smuk, Liv," hviskede han, hans stemme næsten dryppende med et brutalt begær. "Så fucking smuk."
Liv svarede kun med et dybt, nærmest dyrisk støn. Hendes krop spændte og bølgede med hver bevægelse, og det var tydeligt, at hun nærmede sig sin grænse. "Åh, Evan," gispede hun hæst mellem stønnene. "Giv mig alt, hvad du har."
Der var et sidste støn i Livs klynk, før hendes krop spændte op, og hun hvinede hans navn,. "Evan!”, før hendes krop begyndte at ryste og vride sig omkring ham. Han kunne mærke hendes fisse klemme sig sammen omkring hans pik, og han strøg kærligt hendes klitoris med sin tommelfinger, mens hun kom.
"Kom, Liv," sagde han blidt, mens han fortsatte med at kneppe hendes fisse og stimulere hendes klit i hurtigere, mere rytmiske bevægelser. Han lod sig følge med hendes tempo. "Kom for mig, din sexede, lille satan."
Med et sidste hæst suk og et dybt støn, følte han hendes krop spænde sig omkring hans pik. Hendes vejrtrækning steg og faldt hurtigt, før hun endelig nåede sin orgasme. Evan holdt fast, klemte hende tæt, nussede og aede hende, imens hun kom. Da orgasmen var ovre, lå Liv i en pøl af deres sved og safterne fra hendes orgasme. Hun havde et næsten tomt udtryk i øjnene, men snart begyndte hun at smile.
Evan løftede hende op i sit skød, stadig med sin hårde pik inde i hende, og han holdt hende tæt ind til sig. "Er du okay?" spurgte han blidt og kyssede hendes svedige pande. Liv nikkede og smilede. "Ja, jeg er okay," svarede hun lavmælt. Hun lagde hænderne omkring hans nakke og trak ham ind i et blødt og længselsfuldt kys. De kyssede længe, som om de ville dele al den kærlighed og nydelse fra netop denne stund.
Liv sad i hans skød, bevægede sig rytmisk mod ham, hver bevægelse forstærket af den tætte fysiske kontakt mellem dem. Evan kiggede ind i hendes øjne, og han kunne ikke lade være med at smile, selv mens de fandt sammen i en intens rytme. "Jeg troede, du var en pæn og uskyldig pige," hviskede han lavt, hans stemme dæmpet af lyst. "Men du er bare… et lille, liderligt pikhylster."
Liv grinede udmattet, mens hun bevægede sig sammen med ham. "Ja, det er rigtigt," hviskede hun, hendes stemme hæs. “Jeg elsker måden, du knepper mig på, Evan. Du får mig til at føle mig som dit lille, hjælpeløse sexlegetøj.”
Evan fandt et tempo, der passede perfekt til dem begge, før han lagde sine hænder omkring hendes talje og stødte op hende. Liv hvilede sine korte arme om hans nakke. Hendes ånde føltes varm og blød mod hans hals, mens han kneppede hende i denne siddende position. Evan førte hendes lille dværgefisse op og ned over hans pik, som om hun var en menneskelig fleshlight.
Da Evan kom, føltes det som om, han kom hårdere, end han nogensinde havde gjort før. Han fyldte hende med en varm strøm af sæd, der føltes uendelig, som om han kunne fortsætte i timevis. Ladning efter ladning blev sprøjtet op i Liv, og Evan begravede sit ansigt i hendes hals, mens han knurrende hengav sig til sin ophidselse.
Han mærkede hendes skedemuskler spænde op omkring ham. Det føltes som om, hendes fisse bevidst malkede sæden ud af ham. Evan var optaget mellem skiftevis at trække vejret tungt og plante små, bløde kys på Livs hals. Evan blev ved med at sprøjte sæd ind i hende. Evan gispede og stønnede, og for hver ladning han donerede i hendes tiggende livmoder, kunne han høre Livs bløde, tilfredse klynk i sine ører. Det var som om, de smeltede sammen.
Efter et øjeblik, der føltes som en evighed, hvor de kun eksisterede i deres egen verden, sank Evan sammen. Livs fingre føltes glødede mod hans hud, som om hun stadig kunne mærke hver rystelse af hans orgasme. Deres åndedrag var synkroniserede, deres hjerter bankede i symfoni, og selv efter at det sidste stød var aftaget, blev de liggende sammen i sengen, tættere på hinanden end nogensinde før.
Til sidst slap hun sit greb, og han rullede sig forsigtigt af hende. De var begge opbrugte. Da han trak sin pik ud, strømmede sæden ud af dværgefissen med en lavmælt “plop”, som om der var blevet brudt en dæmning.
Sådan lå de ved siden af hinanden i tavshed i et stykke tid. Til sidst brød Liv stilheden, vendte sig mod ham og lagde sin lille hånd på hans bryst. "Det var sjovt..." smilede hun. Hendes øjne var stadig lidt slørede.
Evan kunne ikke lade være med at grine og rullede om på siden for at kigge på hende. "Sjovt? Er det alt, hvad du har at sige?"
Hun grinede også og strøg sit hår om bag øret. "Nå, okay, måske ikke ´sjovt´ sjovt, men... anderledes. Det er lang tid siden, jeg har gjort noget sådan her med nogen."
Evan mærkede en underlig ro indeni sig. "Anderledes, ja. Jeg tror, vi begge havde brug for det."
Hun nikkede og flyttede hånden ned til hans hofte. "Jeg mener det, Evan. Tak for i aften. Det er ikke tit, jeg finder nogen, der... forstår mig, som du gør."
Evan kunne mærke hjertet banke lidt hurtigere. "Jeg forstår dig måske ikke helt, men jeg prøver."
Hun smilede igen, hendes blik stadig sløret, men fyldt med en ro, som han ikke havde set før. "Det er godt nok for mig," sagde hun og lænede sig ind til ham.
Der gik ikke længe, før de begge faldt i søvn sammen.
———— -
Tak fordi du ville læse med. Jeg øver mig stadig på at skrive, så jeg vil være meget taknemmelig, hvis du vil fortælle mig i kommentarsporet, hvad du synes om historien og min skrivestil. Det er den eneste måde, jeg kan forbedre mig på!
Erotiske noveller skrevet af Jeriko