‘Nå, død fugl falder ikke ud af reden’, sagde køkkenpigen og holdt hånden fladt under gylpen til de andre pigers ublu grinen. Hun og veninden ventede på fuglen. Tjeneren havde pause og han kunne bedst lide at tilbringe den i køknet hvor pigerne var temmelig langt fremme i skoene. De var sjove. De kunne få meget ud af at skrælle asparges…
I stedet for bare at grine, havde han grebet hende om håndledet, så hun kort mistede fodfæstet, og ført håndfladen ind til bulen, så hun straks kunne få et afkræftelse (og det vidste hun godt, for pikken stod som en fed lineal op bag knapperne).
‘Død fugl?’
Der havde han ligegodt gjort den bramfri pige forlegen.
Så blev der pludselig travlt. Han blev kaldt hen til fadene, hun til gryderne, og der skete ikke mere. For der var travlt.
Senere skulle han ned i vinkælderen efter flakser og møder kokkepigen igen. Hun er helt rød i hovedet. Men udover at være rødmende var hun glad og smilede indforstået til ham.
Da hun lige var ved at gå forbi ham, griber han fat om hendes arm:
‘Hov, vi var da vist midt i samtale?’
Hun er ikke så kry nu når da der ikke er heppekor på. Men hans ordløse svar på hendes provokation er ikke gået upåvirket hen. Så meget erfaring har hun heller ikke med hårde pikke, og hun havde da fået svar på tiltale. Nu er hun noget forfjamsket.
‘Ikke nu. Vi har altså travlt.’
‘Senere?’ og tilføjer så i et drævende tempo: ‘Fuglen er ellers flyvefærdig’.
Så går de videre hver til sit.
Efter festmiddagen og oprydningen står de og slapper af med et glas nede i køknet. Der har været så rigeligt at se til, men de kan deres arbejde og har fået ros for deres dygtighed, og unge mennesker er ikke nemme at køre trætte. Der er også lidt en sejrsstemning.
Der er langt fra hans hvide tjenertøj til eftermiddagens læderforklæde da der skulle slagtes hanekyllinger. Det havde han tag på som en der kom fra en gård. Det var kærkomment.
Han lagde dem på huggeblokken og kunne trykke dem et sted så de rakte hals og øksen faldt prompte, så blodet sprøjtede.
Nu læner han sig op ad komfurets messingstang. Her er lunt. Der bliver hvisket og tisket.
‘Nå, tror du hanekyllingen kom med op til herskabet?’
‘Stegt i eget fedt?’
‘Gok. Gok. Gokket af.’
Men kvinderne har blikket rettet mod hans pænt oplyste skridt under skomagerlampernes ravfarvede skær op i det dunkle kælderloft.
‘Må vi se om den stadig er her? Eller løber den hovedløs rundt.’
‘I får fuglen at se når jeg får se en fuglerede.’
‘Det er en aftale.’
Der bliver musestille. De kender den stemme. Sjuskedorterne frygter den, alle respekterer den. For hun er dygtig. Kom til godset som pige. Blev nærmest solgt. Har vist sig uundværlig. Har arbejdet sig op. Har styr på det hele. Oldfruen.
Hun er høj. Hun er flot. Utilnærmelig.
Man skulle tro at hun straks kommanderede dem i arbejde. Kunne finde et eller andet at skælde ud over. Men sådan er hun ikke. Alligevel er dette virkelig aparte.
Tænk hvis det blev opdaget?! Hvad nu hvis herskabet viste sig?
‘Kom frit frem’, siger han og tager hænderne ned til de øverste knapper.
‘Dig først.’
Hvad har hun gang i? Hun er en der holder ord. Der ikke noget pjat med hende. Han vil ikke blive taget med bukserne nede. I mere end en forstand.
Men han lader sig ikke kyse.
Han åbner bukserne. Langsomt. Knap for knap. Hendes myndige stemme har ikke bragt ham ud af fatning, for hans rejsning presser sig på og folder gylpen ud. Da den hårde pik endelig viser sig i hele sin fulde længde, løfter han enden og trækker bukserne ned, så nosserne også kommer til syne, og det er der grund til. De er næsten lige store, og de er i hvert fald store.
Der lyder gisp rundt omkring, og en enkelt kvæler et fnis. De har helt holdt op med at trække vejret og glor. Jo, de har da set tyren og hingsten, og hanen springe på hønsene, og de har hørt nogle af de nye stuepige blive kneppet af herskabet. Men dette er nyt.
Hans kønsorganer virker underligt overdimensionerede selvom han er ret høj.
‘Ja, så har jeg overholdt min del af aftalen.’
Hun er trådt frem i halvcirklen af rødmende, målløse piger.
Hun tager ham, eller snarere hans pik, i øjesyn med et nikkende smil. Træder et skridt frem, så de er ene på scenen: køkkenets lille dansegulv.
Så løsner hun forklædet og smider det på en skammel.
Så bliver de chokeret!
Hun er helt nøgen indenunder.
De kan se hendes baller. Nærmest flade. Stramme. Men umiskendelig kvindelige.
Hun træder endnu et skridt frem med brede hæle. Går ned i knæene. Skyder kussen frem.
‘Her har du din fuglerede.’
Det er en flot, frodig dusk, men den skjuler ikke det udfoldede køn. Læberne er synlige. Den lille tap. Det er et ordentligt gab der stirrer på ham. Tænk, at den kan fylde så meget mellem benene.
Hun træder endnu et skridt frem og hviler nu sin inderside mod hans yderside. Hud mod hud.
‘Hvad har fuglen nu tænkt sig?’
‘Hvis ikke fuglen kan komme til reden, må reden vel komme til fuglen’, nærmest griner han.
Det er for meget! I alles påsyn! Det er noget der vil komme kapellanen for øre, og så? Nej, det er ikke til at tænke på. Men det er også så frækt. Noget de har tænkt på når deres fingre har søgt ned til skridtet til ensom vederkvægelse.
Endnu et skridt. Nu møder lår lår.
‘Mon fuglen kan flyve ind i reden?’
‘Den kan både flyve i reden og baske i reden.’
Nu kan han mærke hvordan det driver ned mod ham.
‘Man skal da også gøre alting - ’ når hun knapt at sige før han jager pikken op i kussen.
Nu er det hendes tur til at blive bragt ud af fatning. Det lyder nærmest som et brøl som en kvinde der er ved at komme.
Han hugger pikken op i hende så hun mister sko og fodfæste.
‘Åh, ja. KNEP mig!’
Man gør vel hvad man får besked på. Han ville have gjort det alligevel! Banket pikken op i hende. Men hun lader sig ikke bare servicere. Hun knepper mod ham, lige så voldsomt som han mod hende, og de to kamphaner har panderne mod hinanden og trods i deres blik med øjne rettet brunstigt, hidsigt mod den anden.
Der er en der har haft åndsnærvær nok til at låse dørene. Ellers glor de med åben mund (og andre åbninger begynder også at åbne sig i væde).
Domestikkerne trækker længere ud mod væggene som om komfuret er blevet hvidglødende.
De kneppende holder om hinandens baller. Man kan se fingrene bore sig ind i kødet.
Hans hårde pik moser sig ind i hendes bløde, nervebesatte væv. Hendes støn er en hæs guttural ravnelyde der kommer langt nede fra lungerne og gør nogle bange. Ikke ham!
Selvom køkkenet er dunkelt, er det som om de bliver blændet af deres kønslige raseri. Men de vil ikke overgive sig. Ingen af dem er begyndt at jamre, at give sig, at vise svaghed. Hvor længe kan de holde?
Så kommer der nogle sprækker i deres panser. Den ene er ramt (hvem?), og der kommer et overgivende Ahhhhh, og nok bliver han blød, men pikken bliver hård. Hårdere. Et nådesløst rør der knepper sig igennem kvindens forsvarsværker og sprøjter, sprøjter, SPRØJTER lange klistrede strenge af sæd dybt i hendes kusse.
Tænk, at der er så meget. Perlemorshvid sæd løber ned ad lårene, og hun er fyldt op. Mere end det.
Duften af køn. Duften af sæd. Duften af knep har fortrængt stegte hanekyllinger.
De efterkysser, så det kan høres.
Hans vældige lem svinger ud med et klask, og de må holde om hinanden, næsten som et ældre, veletableret ægtepar. Sejrsikre. De griner (er det ikke første gang man har set hende gøre det?).
Så kommer der en befriende latter, nærmest klapsalver.
‘Nå, så skal vi i seng’ siger oldfruen. ‘Vi har meget i morgen.’
Alle fortrækker, og hvor oldfruen og hendes boler tilbringer natten, er en historie værdig.
Det kan ikke holdes skjult, og de formastelige bliver sporenstregs fyret. Kapellanen er fnysende og svovler fra prædikestolen.
Men oldfruen er ikke en der bare lader sig koste med. En ting er at de vil miste en en dygtig kone, noget andet er at hun VED noget, og hun antyder ligesom et eller andet. Desuden kender man til hendes dygtighed ved hoffet. Det bliver dyrt betalt.
Derudover har hun lagt til side. Så der er penge på kistebunden.
Parret overtager en kro - faktisk lige over for kirken hvor kapellanen huserer.
Han tordner mod dette syndens hus (og der foregår så sandelig også en del der). Her er der dog mere søgning, og det lidt umage par trives, med snart mange børn til følge.
Erotiske noveller skrevet af Frej