Ham fra nettet 1 (Sensuel Erotik)
Erotiske noveller skrevet af  MooxQ

Udgivet: 23-05-2023 00:01:05 - Gennemsnit: 4,08  Udskriv
Kategori(er): Sensuel Erotik
Antal tegn:3527



Jeg skal mødes med en mand. En jeg har mødt på nettet. Har ikke datet i lang tid og har ikke lyst til en kæreste. Har lyst til sex og kun sex. Med en jeg ikke kender. En jeg ikke skal se igen. Jeg ved intet om ham andet end hans brugernavn, og at han som jeg har lyst til uforpligtende sex. Vi fandt hinanden i nat på et chatforum og nu er jeg lige kørt ind i hans indkørsel. Hvad er det jeg har gang i? Jeg har aldrig haft sex på en første date. Mine forhold har været langvarige. Og nu har jeg kastet mig ud i at skulle have sex med en jeg ikke kender?!

Jeg stiger ud af bilen og prøver at få vejrtrækningen under kontrol. Dyyyyb vejrtrækning. Det virker ikke. Kigge ned i jorden og har svært ved at kigge op, men tvinger mig selv til det, da jeg hører en dør i huset blive åbnet.
Ser dig komme imod mig, og går et skridt baglæns. Bliver nødt til at læne mig op af bilen, da mine ben har svært ved at bære mig.

Nervøs? Spændt? Bange? Nysgerrig? Tændt? Nok lidt af det hele.

Mine øjne flakker da jeg møder dine. De ser spændende ud. Og rolige. Rare, men samtidig fandenivoldske og viser en mand med en mission. En mission med mig. Jeg kan ikke lade være med at smile.
Du stopper en meter fra mig. Kigger på mig. Min krop brænder for at du skal røre den, samtidig med at alt i mig skriger for at få mig til at løbe væk. Men mine ben kan ikke bevæge sig, og jeg står som en fastfrossen og skræmt Bambi i skæret fra en bils lygter.

Du kommer lidt nærmere. Du stopper ikke der hvor man krydser grænsen hvor folk synes man er for tæt på, men kommer lidt tættere på. Kan ikke finde ud af min krop, der på samme tid både vil have dig til at trække dig væk og komme endnu tættere på. Min nakke er bøjet og mine øjne bliver ved med at søge mod dine læber. Har lyst til at røre ved dem. Kysse dem. Smage dem.

Ser ud af øjenkrogen din hånd bevæge sig langsom mod min, og det giver et ryk i mig da dine fingre rører ved mine. Er bange for du kan mærke hvor meget jeg ryster eller høre hvor lidt kontrol jeg har over min vejrtrækning. Har mest lyst til at lukke øjnene, men tør ikke. Tør ikke engang blinke. Står bare og kigger på dine læber, dirrer og er helt tør i munden.

Har ikke set din anden hånd bevæge sig, men mærker dine fingre mod min hage. Lukker øjnene og kvæler et suk. Mærker dine fingre forsigtigt skubbe under min hage, og tvinge mit ansigt opad. Åbner øjnene. Du står tæt på. Meget tæt. Men uden at røre mig. Kan mærke varmen fra dig og dufte dig. Du holder mit blik fast med dit, og lader så dine læber rører ved mine. Fjerlet. Kort. Blidt. Så jeg næsten bliver i tvivl om det virkelig skete.

Opdager jeg holder vejret. Opdager mine hænder har lagt sig om dine hofter uden jeg har opdaget det. Opdager begge dine hænder nu er om mit ansigt. Mine læber summer. Vil mærke dine. Mere. Igen. Og da de endelig rører mine igen bliver de liggende. Prøvende. Spørgende. Søgende.

Din hånd bevæger sig rundt om min nakke og vikler sig krævende ind i mit hår. Vores tunger finder legende hinanden. Jeg trækker dig ind til mig. Helt ind til mig. Mærker hvordan din krop presser mod min og holder mig fast mod bilen.

Mine hænder op over din brystkasse, om din nakke og i dit hår, samtidig med at dine hænder bevæger sig nedad. Jeg trækker dit ansigt lidt fra mit. Nu er jeg vist knapt så meget den skræmte Bambi med bange øjne og rystende krop. Min krop brænder og mine øjne fortæller jeg er sulten.



Erotiske noveller skrevet af  MooxQ





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(8)
(2)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

ambrosius(m) 13-04-2024 14:33
Flot skrevet indledning. Men den kan næppe stå alene!?




sejler08(M) 16-03-2024 16:59
Lyder af mere😜


Lærer(M) 22-01-2024 09:28
* * * *


GentleSir2023(m) 22-01-2024 09:18
Fræk start på forhåbentlig mere😅😅🔥🔥🔥🤗


lektoren(m) 03-06-2023 18:14
Mere


Håndværkeren(M) 23-05-2023 14:43
Spændt på de næste 30 minutter, når forsættelsen kommer ;)




Fingernem(M) 23-05-2023 08:40
Rigtig fin og følsom beskrivelse, af et første møde.
Den slags er altid så intense, men når det som her er mand, der hviler i sig selv, der tager i mod, og tager for sig, overgiver hun sig uden betænkning.


årgang1964(K) 23-05-2023 05:42
Smuk og velskrevet indledning. Venter spændt på fortsættelsen.


FlotteLotte(K) 23-05-2023 01:14
Din indledning er godt skrevet, men tænker at der må komme en fortsættelse..
Uforpligtende sexmøder er frække så venter spændt på hvad der mon skete..


Pax(m) 18-05-2023 10:32
Godt skrevet, god historie, den giver forventningens glæde :)


Derman(m) 17-05-2023 21:26
Glæder mig til at høre hvad der sker






     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer13
Gennemsnits stemmer4,08
Antal visninger4314
Udgivet den23-05-2023 00:01:05