Forbudte Flammer (Almindelig sex)
Erotiske noveller skrevet af  Jeriko

Udgivet: 23-08-2024 00:01:02 - Gennemsnit: 5  Udskriv
Kategori(er): Almindelig sex | Oralsex | Sensuel Erotik
Antal tegn:73696
Del 



Brætspilsklubben om lørdagen var altid et af højdepunkterne på min uge. Det var en sjælden aften, hvor jeg kunne koble fra og bare nyde selskabet med mine venner. Både Liam, Sahra, Xandy og Tor var der, og de fik altid mit humør til at stige. Vi grinede og hyggede os med vores favoritbrætspil, mens vi delte historier og snacks.

Men denne aften var anderledes. En ny frivillig, Regitze, var startet i klubben. Hun var en smuk dansk pige med et livligt smil og en let charme, der tiltrak opmærksomheden fra alle omkring hende. Selvom jeg prøvede at være venlig og imødekommende, kunne jeg ikke lade være med at føle mig utilpas i hendes nærvær.

Regitze og Liam flirtede åbenlyst med hinanden, og det stak som en kniv i mit hjerte. Selvom jeg vidste, at Liam bare var venlig og sjov, kunne jeg ikke lade være med at føle mig jaloux. Jeg ønskede at være den eneste, han smilede til på den måde.

Jeg prøvede at skjule mine følelser bag et tappert smil, men det blev sværere og sværere, som aftenen skred frem. Jeg kunne mærke en klump danne sig i min hals, og mine hænder blive svedige, hver gang jeg så dem kigge på hinanden.

Regitze var sød og venlig over for mig, men det gjorde det ikke lettere. Hendes tilstedeværelse mindede mig om, hvor forskellige Liam og jeg var. Selvfølgelig foretrak han danske, lyshårede piger. Jeg følte mig pludselig meget alene midt i mængden af glade mennesker.

"Er du okay, Ayaan?" spurgte Sahra bekymret og lagde en hånd på min arm.

Jeg tvang et smil frem. "Ja, ja, jeg har det fint. Bare lidt træt, tror jeg."

Men Sahra kendte mig for godt til at købe det. Hun så mig dybt i øjnene. "Er du sikker? Du ser bare lidt… anspændt ud."

Jeg sukkede stille og rystede på hovedet. "Det er bare… Liam og Regitze… Deres flirteri… Er det ikke lidt upassende?

Sahra trak på skuldrene. "Upassende? I don’t know. Det synes jeg ikke. Men du ved, Liam er jo bare sådan. Han er venlig overfor alle."

Jeg nikkede, selvom det ikke helt beroligede mig. "Jeg ved det. Det er nok bare mig, der overreagerer."

Til sidst kunne jeg dog ikke holde det inde længere. "Jeg tror, jeg går hjem," mumlede jeg og rejste mig fra bordet.

Jeg greb mine ting og skyndte mig udenfor, mens jeg prøvede at ignorere den knugende følelse af jalousi i mit bryst. Jeg stod udenfor Brætspilsklubben og kiggede op på den mørke himmel, mens mine tårer blandede sig med regndråberne, der begyndte at falde. Tankerne kredsede om Liam og Regitze, og hvordan de flirtede åbenlyst med hinanden. Det var selvfølgelig umuligt for mig at forbyde Liam at være sammen med andre piger. Vi havde jo ikke et forhold. Vi var bare venner. Der eksisterede et eller andet udefinerbart mellem os oppe i mit hoved, som jeg godt vidste aldrig kunne blive til mere. Jeg var muslim, og det var han ikke, så vi kunne aldrig være sammen. Jeg vidste også, at det ikke var fair at føle mig jaloux eller kræve noget mere af ham, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at føle mig fortvivlet.

Jeg sukkede tungt og tørrede mine øjne, inden jeg begav mig hjemad i regnvejret, mens smerten fortsatte med at gnave i mig.

Mens jeg gik ned ad gaden, blev jeg pludselig indhentet af Sahra, der havde skyndt sig efter mig i regnen. "Ayaan, vent! Er du okay?" spurgte hun bekymret.

Jeg prøvede at smile og nikkede, men det var tydeligt, at mine øjne afslørede min virkelige tilstand. "Jeg har det fint," mumlede jeg.

Sahra så skeptisk på mig og lagde en hånd på min skulder. "Du ved godt, du kan fortælle mig alt, ik’? Hvad er der sket?"

Til at begynde med afviste jeg hendes bekymring, men Sahra pressede på, og til sidst kunne jeg ikke holde det inde længere. "Det er Liam," begyndte jeg forsigtigt. "Vi, øh…. Vi har set hinanden en del udenfor klubben, og… selvom vi bare er venner, så… så det gør mig jaloux at se ham flirte med Regitze."

Sahra lød overrasket. "What, ses I også udenfor? Jeg vidste slet ikke, at I var så tætte."

Jeg besluttede mig for at fortælle Sahra alt. Ordene strømmede ud af mig, mens Sahra lyttede opmærksomt. Jeg fortalte hende det hele – om vores gåture sammen, om vores samtaler og om mit stigende behov for at være tæt på Liam. Jeg indrømmede endda, at jeg var forelsket i ham. At indrømme det gjorde mig både skamfuld og lettet på én gang.

Sahra lød vred, da jeg var færdig med at tale. "Hvordan kan han bare sidde og flirte med Regitze foran dig på den måde? Det er fucked up, Ayaan! Han burde vide, at det ikke er okay!”

Jeg sukkede og rystede på hovedet. "Nej, vi er jo bare venner, Sahra. Han har ret til at flirte med hvem han vil."

Sahra kiggede skeptisk på mig. "Ayaan, når man nusser hjemme på nogens sofa, så er man mere end “bare venner”, okay? Det ved du da godt."

Mine tanker kørte i ring, mens jeg prøvede at finde ud af, hvad jeg skulle sige. Hun havde ret – vores forhold var mere end bare venskab, men det var langt fra en fast, håndgribelig ting, der gjorde, at Liam ikke måtte flirte med andre piger. Han skyldte mig ikke noget. "Jeg ved det ikke, Sahra," sukkede jeg til sidst og førte min hånd til min pande. "Det hele er bare så mærkeligt."

Jeg kiggede ned på min mobil for at se, hvad klokken var, og så, at Liam havde ringet til mig flere gange og sendt mange beskeder. Mit hjerte slog hurtigere, og jeg vidste, at jeg var nødt til at ringe tilbage til ham.

Jeg trykkede på opkaldsknappen og satte mobilen op til øret. Liam svarede næsten med det samme. "Hallo, Ayaan? Er du okay?" spurgte han bekymret. “Hvor er du henne?”

Jeg tørrede en sidste tåre væk og prøvede at lyde så rolig som muligt. "Hej Liam. Ja, jeg er okay. Jeg er ked af, at jeg bare gik uden at sige farvel. Det blev bare for meget."

"Ah, okay," svarede han med en blid stemme. "Vil du have, at jeg skal finde dig?"

Jeg rystede på hovedet, selvom han ikke kunne se det. "Nej, det er ikke nødvendigt. Jeg har brug for lidt tid alene til at tænke, okay?"

"Okay, men hvis du har brug for noget, så ved du, hvor jeg er," sagde han. Bekymringen var tydelig i hans stemme.

“Tak, Liam.”

Resten af aftenen tilbragte jeg hjemme hos Sahra. Hun gjorde en stor indsats for at få mig til at føle mig godt tilpas og distrahere mig fra mine tanker om Liam. Vi besluttede os for at lave ansigtsmasker, som vi fandt i hendes skab, og mens maskerne tørrede, gik vi i gang med at lave popcorn. Efter popcornene var klar, satte vi os til rette i sofaen og valgte en sjov film at se. Det var en god afledning fra mine tanker om Liam. Det var en aften med latter og lethed, noget jeg virkelig havde brug for.

Efter filmen sluttede, sad vi stille et øjeblik og nød stilheden. Sahra strakte sig og gabte, tydeligt træt efter dagens begivenheder. "Jeg tror, det er tid til at gå i seng," sagde hun med et smil. "Jeg har en ekstra tandbørste til dig, hvis du vil låne den."

Jeg nikkede og rejste mig op. "Tak, Sahra. For alt. Det har virkelig hjulpet mig at være her."

Hun trak mig ind i et varmt kram. "Du er altid velkommen her."

Efter at have børstet tænder og gjort mig klar til natten, lagde jeg mig på Sahras sofa. Selvom jeg var træt, kunne jeg ikke lade være med at tænke på Liam. Aftenens begivenheder havde tvunget mig til at konfrontere mine følelser på en måde, jeg hidtil havde undgået.

Jeg vidste, at jeg ikke kunne fortsætte med at lade som om, at alt var normalt. Jeg kunne ikke blive ved med at ignorere mine følelser for Liam og samtidig forvente, at de ville forsvinde af sig selv. Det var ikke fair over for ham, og det var heller ikke fair over for mig selv. Jeg besluttede, at jeg var nødt til at tage en snak med Liam. Om det så betød, at vi måtte stoppe med at være venner, så var det noget, der skulle gøres. Jeg kunne ikke fortsætte med at leve i dette følelsesmæssigt ustabile limbo.

Jeg sad på en bænk i Hans Tavsens Park og stirrede på de svajende trætoppe, mens jeg ventede på Liam. Solen skinnede svagt gennem skyerne, og en let brise legede med min hijab. Jeg kunne mærke mit hjerte hamre i brystet, mens jeg tænkte på, hvad jeg skulle sige. Det føltes som om, jeg havde ventet en evighed, selvom det kun var få minutter.

Da Liam endelig dukkede op, rejste jeg mig og gik ham i møde. Vi gav hinanden et varmt kram, og jeg kunne straks mærke hans bekymring. "Hej Ayaan," sagde han med en blød stemme. "Er alt okay? Du lød ret alvorlig i din besked."

Jeg trak vejret dybt og prøvede at samle modet til at sige det, jeg havde tænkt på hele natten. "Jeg har bare brug for at tale med dig om noget vigtigt," begyndte jeg, mens jeg pegede mod bænken, så vi kunne sætte os.

Vi satte os ned, og jeg vendte mig mod ham. Hans øjne var fulde af bekymring og nysgerrighed. "Hvad har du på hjerte?" spurgte han blidt.

Jeg tog en dyb indånding og så ned på mine hænder, som lå foldede i mit skød. "Liam, jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal sige det her, men... jeg har tænkt meget på vores venskab. På os..." Jeg løftede blikket og mødte hans øjne, som nu var endnu mere fokuserede på mig.

"Vi har brugt så meget tid sammen de sidste par måneder, og det har betydet mere for mig, end du aner. Du har været der for mig på måder, ingen andre har været før, og jeg er virkelig taknemmelig. Men..." Jeg tøvede et øjeblik og kunne mærke tårerne trænge sig på. "Jeg har… øh… Jeg har udviklet nogle følelser for dig, Liam. Nogle ret dybe følelser."

"Ayaan, jeg ”

"Lad mig tale færdig," fortsatte jeg og tog en dyb indånding. "Jeg ved godt, at vi ikke kan være sammen på den måde. Jeg ved godt, at du kun ser mig som en ven, og at vi kommer fra forskellige verdener. Men jeg kunne ikke holde det inde længere. Jeg havde brug for, at du vidste det, så jeg kunne begynde at finde ud af, hvad jeg skal gøre med mine følelser."

Liam sad stille i et øjeblik og tænkte. Jeg kunne næsten se tankerne køre rundt i hans hoved, og jeg frygtede, hvad han ville sige. Men så mødte han mine øjne igen, og jeg så noget i hans blik, som jeg ikke havde forventet.

"Ayaan," sagde han langsomt, "jeg må indrømme noget. Jeg har også… udviklet følelser for dig.”

Hans ord ramte mig som en bølge af varme og glæde. Jeg kunne næsten ikke tro det. Han kunne også lide mig!? Mit hjerte sprang et slag over, og et stort smil bredte sig over mit ansigt, og jeg skjulte mine rødmende kinder i mine hænder.

"Liam," begyndte jeg forsigtigt, "det gør mig så glad at høre det. Men... det ændrer ikke vores situation. Vi kan ikke være sammen. Jeg er muslim, og det er du ikke. Min tro er en stor del af, hvem jeg er. Det er ikke noget, jeg kan ændre eller ignorere. Og det betyder, at vi ikke kan være sammen på den måde."

“Jeg forstår,” svarede Liam. Han forsøgte at smile, men jeg kunne se, at han var skuffet. “Jeg ønsker ikke at komme imellem dig og din tro.”

Vi sad sammen i stilhed. Jeg var glad for, at han havde de samme følelser, men ked af, at vores situation ikke tillod os at være sammen. Jeg kunne kun komme i tanke om én udvej.

“H-har du nogensinde overvejet at konvertere til islam?"

Han kløede sig i baghovedet. “Tro og religion og alt sådan noget, Ayaan, det er… det er bare ikke rigtig mig.”

Jeg nikkede langsomt, måske lidt skuffet. "Jeg forstår," sagde jeg stille. "Det er ikke noget, jeg kan forvente af dig."

"Ayaan," sagde Liam til sidst, "uanset hvad, så vil vi altid være venner.”

Jeg nikkede og forsøgte at smile. "Tak, Liam. Det betyder meget for mig."

Vi blev siddende på bænken, omgivet af parkens stilhed, begge opslugt af vores egne tanker og følelser. Det var en bittersød følelse, men jeg vidste, at vi havde delt noget vigtigt, og det gav mig en lille smule fred.

Dagene gled langsomt forbi, og selvom Liam og jeg stadig holdt kontakten med beskeder og memes, var der opstået en slags kold afstand mellem os, som ikke kunne ignoreres. Det var som om, vores følelser for hinanden hvilede tungt og uudtalte i luften. Jeg vidste, at jeg selv havde brug for tid til at bearbejde mine følelser og finde ud af, hvordan jeg skulle forholde mig til alt det, der var sket. Og jeg kunne kun forestille mig, at det samme gjaldt for Liam.

Det blev Ramadan, den hellige måned, hvor vi muslimer faster fra solopgang til solnedgang. Det var en tid til refleksion, til selvkontrol og til at styrke vores forbindelse til Allah. Og det var også en tid, hvor jeg selv havde brug for at finde ro i mit sind og i mit hjerte.

Jeg fastede dydigt og prøvede at bruge tiden til at reflektere over mit forhold til min tro. Jeg spekulerede på, om jeg var en god muslim, om jeg levede op til Allahs forventninger til mig, om jeg gjorde nok for andre mennesker. Under mine bønner om natten bad jeg Allah om at give mig styrke til at komme igennem denne svære tid, og om at lede mig på den rette vej. Jeg havde brug for hans vejledning og hans lys for at finde fred og forsoning i mit hjerte.

Ramadanen gav mig en følelse af samhørighed med mine brødre og søstre over hele kloden, og selvom jeg ikke vidste, hvordan fremtiden ville se ud, følte jeg mig forbundet med noget større end mig selv. Jeg vidste, at Allah havde en plan for mig, og at jeg blot måtte stole på ham og lade hans vilje ske.

Eid var en festlig lejlighed, hvor vi samledes med andre muslimer for at fejre afslutningen på ramadanen. Min mor, min bror og jeg deltog i festlighederne i en stor sportshal i Århus, hvor der var samlet mennesker fra hele lokalsamfundet.

Jeg havde ikke deltaget i årevis, fordi jeg havde været indlagt i psykiatrien på grund af min spiseforstyrrelse. Nu føltes det mærkeligt at se så mange velkendte ansigter fra min barn- og ungdom. Mennesker, som jeg ikke havde set i årevis. Sidste gang de så mig, kæmpede jeg med anoreksi og mange andre problemer, men nu var jeg rask og i stand til at deltage i festlighederne.

Efter mit stunt med Ali havde jeg bragt mig selv og min familie i “bad standing” i lang tid derefter. Det var særligt gået hårdt udover min mor, som jo i forvejen blev set ned på, fordi hun var separeret fra min far. Vi var blevet set ned på og blevet betragtet som nogle utaknemmelige, fordanskede kvinder og elendige muslimer. Det havde været særligt svært for min mor, som havde mistet hele sit sociale netværk. Men da sandheden om Ali’s karakter begyndte at komme frem, blev fordømmelserne svagere og svagere, og nu bød folk os så småt velkomne igen.

Jeg kunne mærke blikkene fra nogle af de unge mænd, der kiggede på mig. Det gav mig en ubehagelig følelse af selvbevidsthed, så jeg forsøgte at ignorere dem og fokusere på festen. Min mor fik i løbet af festen diskrete ægteskabstilbud fra bekendte og bekendtes bekendte, der forsøgte at arrangere ægteskaber til deres sønner. Jeg sukkede stille og forsøgte at ignorere de velmenende, men ofte akavede forsøg på at matche mig med en passende mand.

Mens jeg fejrede Eid med min familie, kunne jeg ikke stoppe mine tanker fra at vandre tilbage til Liam. Tanken om at inkludere ham i mit liv som en permanent del var en sød men umulig tanke.

Jeg spekulerede på, om det overhovedet ville være muligt for ham at konvertere til islam. Det ville åbne døren for os til at være sammen, men samtidig tvivlede jeg på, om det ville passe ind i hans liv. Liam var ikke bare en person, der accepterede tingene, som de var. Han var en mand med sine egne holdninger og overbevisninger, og det var noget af det, der tiltrak mig ved ham.

Men samtidig vidste jeg også, at det muslimske samfund ikke altid var lige åbent over for folk, der ikke passede ind i den normale form. Min mor var et levende eksempel på det. Hun blev udstødt fra vores nærmiljø, da hun blev separeret fra min far. Jeg vidste, at det ville være en udfordring for Liam at passe ind i denne konservative ramme, og det fyldte mig med bekymring og tvivl. Eid var en tid til glæde og fejring, men mine indre konflikter og bekymringer var svære at ignorere, selv på en sådan festlig dag.

Mens jeg snakkede med min bror, blev den glædelige stemning fra festlighederne pludselig ødelagt. Han fortalte mig, at han var begyndt at ses med vores far igen og foreslog endda, at jeg også burde genoptage kontakten. Jeg kunne mærke vreden boble indeni mig.

"Se vores far igen?" gentog jeg, næsten vantro over hans ord. "Du kan ikke være seriøs, Ibrahim. Husker du overhovedet, hvad der skete? Han slog os næsten ihjel!"

Min bror så ned i gulvet, og jeg kunne se, at mine ord havde ramt ham. Men han fortsatte, som om han ikke hørte mig. "Ayaan, far har forandret sig. Det ville du vide, hvis du var her sammen med din familie og ikke inde i København altid."

"Jeg har brug for at være i København. Jeg har brug for at være et sted, hvor jeg føler mig fri og kan være mig selv. Der er der, hvor mine veninder er. Det er der, min uddannelse er "

"Du har ikke læst matematik i 2 år, Ayaan," afbrød Ibrahim. "Du tænker kun på dig selv og dine egne behov. Far er syg, og det mindste du kan gøre som hans datter, er at være der for ham."

Hans ord ramte mig som et slag i maven. Jeg havde brugt årevis på at komme over de traumer, som vores far havde forårsaget, og nu føltes det som om, det hele blev revet op igen. Tårerne steg op i mine øjne, og jeg kunne mærke en dyb smerte indeni mig selv.

"Jeg er nødt til at gå," sagde jeg og vendte mig væk fra min bror. Jeg havde brug for tid til at bearbejde alt det, der var blevet sagt.

Næste morgen tog jeg tidligt hjem til København. På togturen ringede jeg til Liam, og vi talte sammen hele vejen. Vi havde ikke snakket ordentligt sammen siden vores samtale i parken, så det var rart at høre hans stemme igen. Den mærkelige, akavede afstand, der havde været mellem os, var forsvundet. Jeg havde større bekymringer at tænke på end det.

Jeg følte mig såret og fortabt, da jeg inviterede Liam forbi. Han vidste allerede, hvad der plagede mig, så der var ingen grund til at forklare. Vi satte os i min sofa og startede en Disney-film, men jeg begyndte at græde igen, så jeg krøb ind til Liam, som holdt blidt omkring min rystende krop. Det var som om hans arme var mit fristed, og jeg lod mig synke ned i varmen uden at tænke på konsekvenserne.

Mens vi lå der, kunne jeg mærke min sorg og frustration over min familie boble op indeni mig. Tankerne om min brors ord og mit forhold til min far spøgede i mit hoved, men i Liams trygge favn følte jeg mig midlertidigt befriet fra smerten. Jeg lå på hans bryst, men han holdt om mig. Jeg tænkte ikke på, om det var "rigtigt" eller "forkert" at ligge så tæt på en mand, jeg ikke var gift med. Jeg havde bare brug for trøst, og han var der for mig. Jeg ville ønske, jeg kunne blive liggende her for evigt, væk fra mine bekymringer og sorger.

Liams kærlige berøringer hjalp med at dulme mine tårer, og jeg lod mig langsomt glide ind i hans trøstende omfavnelse. Hans fingre strøg forsigtigt over min ryg, og jeg følte mig tryg og beskyttet i hans nærvær.

Da mine tårer endelig stilnede af, løftede jeg forsigtigt mit blik og mødte Liams blide øjne. I et kort øjeblik følte jeg trangen til at kysse ham, men jeg stoppede mig selv. I stedet så vi blot på hinanden i et stykke tid.

"Vi er ikke kærester," mumlede jeg til sidst og slog blikket ned.

Liam smilede sit sædvanlige skæve smil. "Nej, vi er jo bare venner, ik’?"

Jeg nikkede langsomt og mærkede mine kinder blive røde. Bare venner. Det var alt, hvad vi var.

Efter mit lille sammenbrud besluttede vi os for at bestille noget aftensmad. Vi fik leveret sushi, og vi sad og snakkede, mens vi nød vores måltid.

Da vi var færdige med at spise, samlede jeg mod til til at spørge: "Vil du sove her i nat?"

Liam kiggede overrasket på mig og svarede forsigtigt: "Er du sikker på, at det okay?"

Jeg nikkede og smilede svagt. "Jeg har ikke lyst til at være alene.”


Efter at have ryddet op efter vores måltid, fandt vi os til rette på sofaen igen for at se endnu en Disney-film. Vi valgte en feel-good-komedie, der fik os til at grine og glemme vores bekymringer for en stund. Vi lå der, nussede og nød filmen, indviklet i hinandens arme. Det beroligede mig på en måde, jeg ikke havde forventet.

Da filmen endelig sluttede, blev det langsomt mørkere udenfor, og jeg indså, at det var blevet sent. Jeg kiggede på Liam og spurgte forsigtigt: "Hvor vil du sove?"

Liam tøvede et øjeblik, før han svarede: "Jeg kan sagtens sove på sofaen, hvis det er okay."

Jeg sank en klump. “Du må, øh, gerne sove inde i min seng..."

Liam var stille i et øjeblik og så på mig. Jeg var også stille. Vi så hinanden i øjnene. Til sidst nikkede han. “Okay så. Det vil jeg rigtig gerne, Ayaan. Tak.”

Da vi begge gjorde os klar til at gå i seng, forlod jeg stuen for at skifte til mit nattøj. Det var en mørkeblå kjole, blød og behagelig, perfekt til en god nats søvn. Men da jeg tog min hijab af for at skifte, ramte tvivlen mig.

Jeg stod foran spejlet og betragtede mig selv uden tørklædet. Mine lange krøller faldt frit ned over mine skuldre, og jeg følte mig pludselig sårbar og nøgen. Selvom det kun var os to her, kunne jeg ikke ryste tanken af mig, at jeg var nødt til at sove med min hijab på. Vi var ikke gift. Vi var bare venner.

Jeg samlede forsigtigt tørklædet op fra bordet og kiggede på det. Det føltes fremmed og uvant for mig at skulle sove med det på, men jeg kunne ikke bare ignorere de sociale normer og forventninger, der var pålagt mig som en anstændig kvinde. Selvom jeg og Liam kun var venner, følte jeg stadig, at det var vigtigt at opretholde visse grænser og respektere min tro.

Jeg tog en dyb indånding for at samle mod til at invitere Liam ind på mit soveværelse. "Jeg… Jeg har skiftet tøj nu," sagde jeg med en anstrengt tone og vendte mig mod døren. "Du må gerne komme ind."

Han nikkede kort og trådte ind på værelset. Atmosfæren var anspændt, og jeg kunne mærke en nervøs klump i min mave. Han havde taget sine jeans af og stod foran i en t-shirt og sine underbukser. Vi vidste begge godt, at det her var en gråzone, en grænseoverskridende handling, selv for venner.

Liam så på mig i min natkjole, men han kommenterede det ikke. Selvom min natkjole bestemt ikke var afslørende, havde han stadig aldrig set mig i så lidt tøj. Han kunne både se min hals, mine bare arme, og mine ankler. Havde jeg vitterligt ingen skam?

Vi lagde os i sengen ved siden af hinanden, og der var en mærkbar spænding i luften. Selvom Liam normalt var ret selvsikker, kunne jeg godt fornemme, at han også var nervøs. Vi lå begge på ryggen og stirrede op i loftet i et stykke tid, uden at sige noget.

Mens vi lå der i stilhed, begyndte mine tanker at kredse omkring noget, jeg normalt ikke tillod mig selv at tænke på i selskab med en mand: sex. Jeg vidste godt, hvad sex var, selvom jeg aldrig havde haft det. I den lille, trænge treværelses lejlighed vi var vokset op i, havde min storebror og jeg delt værelse, indtil min mor forlod min far, og jeg fulgte med. Men i løbet af min opvækst havde min storebror haft adskillige kærester, som han formåede at snige ind om natten, når han troede, at jeg sov.

Mine øjne vandrede mod Liam, der lå ved siden af mig. Han virkede også tavs, som om han var fordybet i sine egne tanker. Jeg mærkede pludselig noget under mig, og da jeg kiggede ned, opdagede jeg, at jeg lå på noget blødt. Det var en bamse, en stor hvid isbjørn.

Jeg trak forsigtigt isbjørnen fri og vendte mig mod Liam. "Det her er Isak," sagde jeg og holdt isbjørnen op. "Jeg fik ham den første gang, jeg var indlagt."

Liam smilede og løftede et øjenbryn. "Isbjørnen Isak? Det er et godt navn."

Jeg nikkede og begyndte at fortælle om, hvordan Isak havde været min trofaste følgesvend gennem svære tider i forbindelse med mine utallige indlæggelser. Mens jeg talte, lagde Liam sin arm om mig, og det føltes dejligt. Jeg lænede mig ind mod hans skulder, og vi lå der, sammen.

Efter at have præsenteret Isak vendte jeg mig mod resten af mine bamser og tøjdyr, som lå i min seng. Jeg fortalte Liam om hver enkelt, deres navne og personligheder, og han lyttede opmærksomt, mens vi kom tættere på hinanden. Vi grinede og pjattede, og det føltes som om, den usynlige barriere mellem os langsomt blev nedbrudt.

Jeg lå halvvejs ovenpå hans bryst, så jeg havde lettere ved at vise ham bamserne. Jeg kunne mærke hans hjerteslag under mig, og det føltes beroligende og trygt. Liam trak mig tættere ind til sig, og jeg lod mig synke dybere ned i hans omfavnelse. Det føltes som det helt rigtige sted at være lige nu. Mine bryster blev mast sammen under mig. Jeg havde stadig min natkjole på, men tanken om, at den og Liams t-shirt var det eneste stof imellem os, fik det til at svimle oppe i mit hoved.

Jeg lagde mine tøjdyr fra mig. Derefter lå vi blot og så på hinanden i et stykke tid. I det øjeblik føltes det som om, at vi var de to eneste mennesker i verden. Han strøg sine hænder ned ad min ryg, langsomt, og ned til den nederste del, inden de bevægede sig op igen. Det føltes dejligt, når han nussede mig, men han stoppede hver gang, lige inden han nåede til min numse.

Hans hånd blev liggende på min ryg, og det gav mig gåsehud. Jeg mærkede noget underligt presse imod den nederste del af min mave, og jeg er lidt flov over at indrømme, at det tog mig et stykke tid at indse, at det var Liams pik, som var blevet stiv. Mine kinder blev øjeblikkeligt knaldrøde, da det gik op for mig, hvad der foregik.

"Hvad er der?" spurgte han med et uforstående smil.

"Ikke noget," mumlede jeg forlegent. "Det er bare…"

Da han indså, hvad jeg hentydede til, blev han straks forlegen. "Oh my god, undskyld, Ayaan, øh…det var virkelig ikke min intention at gøre dig utilpas," stammede han.

Jeg svarede hurtigt, næsten for hurtigt, "nej, nej, det er okay," og bed mig i læben i et forsøg på at standse mine egne ord. "Jeg er ikke utilpas."

Vi befandt os i en småakavet stilhed i et øjeblik, før Liam endelig brød tavsheden. "Det er pænt af dig, at du stadig har din hijab på. Ellers ville du muligvis have vakt en vis ophidselse i mig lige nu."

Jeg kunne ikke lade være med at grine. "Ja… Ja. Jeg er pæn pige. Meget ærbødig. Hæderlig ligefrem."

Vi grinede begge lidt. Derefter løsnede jeg mit tørklæde, tog det af, og trak nålene ud af mit hår. Liam betragtede mig imens. Det var første gang han så mig uden tørklæde. Da nålene var trukket ud, faldt mine mørke krøller ned omkring hans ansigt. Det føltes som om, at vi var gemt væk i vores egen lille hule.

"Du er virkelig smuk," sagde han og så forelsket op på mig.

Jeg kyssede ham blidt på læberne, og han besvarede kysset. Vi fortsatte med at kysse hinanden, som om vores læber ikke kunne adskilles. Jeg følte hans krop mod min egen, hans hænder på min ryg og i mit hår. Men da hans hånd nåede min numse, standsede jeg.

"Jeg undskyld," gispede jeg. "Jeg kan ikke det her."

"Hm?" lød det forvirret fra Liam.

"Jeg kan ikke… Jeg kan ikke have sex med dig," svarede jeg. "Undskyld, jeg jeg "

Jeg trak mig hastigt væk fra ham og satte mig op i sengen.

"Hey, hey, Ayaan, bare rolig, det er okay, vi behøver ikke at have sex"

"Du må ikke hade mig, okay?" græd jeg. Tårerne strømmede ukontrolleret ned af mine kinder. "Jeg kan virkelig godt lide dig, Liam, men men jeg kan ikke "

"Det er okay!" sagde han insisterende. "Jeg kunne aldrig hade dig. Du har ikke gjort noget galt. Det lover jeg."

Men jeg kunne mærke, at jeg blev ramt af et angstanfald. Jeg rejste mig fra sofaen og spurtede ud på mit badeværelse, hvor jeg låste døren.

Jeg sad foroverbøjet på toiletbrættet, forsøgte at få min vejrtrækning under kontrol, men min hjerne var ved at eksplodere. Alle mine negative tanker væltede ud, og jeg var tæt på at rive mit hår ud. Jeg ønskede at skrige og græde, men skammen holdt mig tilbage, så jeg tvang mig selv til at være stille.

Liam bankede på døren. "Ayaan!?"

Jeg kunne ikke svare, for alt var ved at falde fra hinanden. Jeg var en ækel luder, en forfærdelig datter, og urene kvinder som mig fortjente kun foragt.

Jeg kunne høre Liams stemme igennem døren igen. Han var tydeligvis bekymret, men jeg kunne ikke samle mig nok til at reagere. I stedet forsvandt jeg dybere ind i mit eget mørke, hvor selvforagt og skam flåede mig i stykker.

Jeg så mig selv i spejlet. Mine øjne var røde og ophævede. Var jeg virkelig blevet en billig luder, der kyssede med mænd før ægteskabet? Tanken fik mig til at skælve, og jeg kvalte en ny bølge af tårer.

Det føltes som om, at jeg var fanget i et mareridt, hvor min egen krop og sind var mine værste fjender. Jeg ønskede blot at skrige og rive mig løs fra det hele, men jeg var låst fast. Jeg lod mine tanker vandre tilbage til den smertefulde tid, hvor Ali stadig var en del af mit liv. Den aften, hvor han forsøgte at tvinge mig til sex, skar stadig dybt ind i mit hjerte. Det var som om, at alle vores løfter om at vente til ægteskabet blev kastet bort i et øjeblik af forråelse. Det var kun lykkedes mig at flygte fra den skræmmende situation, fordi jeg løj om at have menstruation, men følelsen af skræk og rædsel lod mig aldrig undslippe helt. Det var den aften, hvor vores forlovelse blev afbrudt. Så da Liam prøvede at være intim med mig, fyldte fortidens smerte mig endnu engang med skræk. På trods af min kærlighed til ham kunne jeg ikke undgå at føle mig knust og såret af fortidens minder, der stadig hjemsøgte mig.

Efter et stykke tid, som føltes som en evighed, fik jeg endelig min vejrtrækning under kontrol. Jeg skyllede mit ansigt og prøvede at rette på mit tøj, før jeg langsomt låste op for døren.

Da jeg kom ud, stod Liam klar. Han havde taget sit tøj på igen, og han holdt min morgenkåbe frem, så jeg kunne tage den på. Jeg viklede mig selv ind i det bløde silkestof med et svagt tak.

"Jeg har også dit tørklæde, hvis du"

"Nej, det er okay," sagde jeg med en skælvende stemme. "Undskyld, at jeg er sådan her."

"Du har intet at undskylde for," svarede han. "Hvis nogen skal sige undskyld, så er det mig. Jeg burde ikke have overskredet dine grænser ved at røre ved dig på den måde, jeg gjorde."

"Det er okay," sagde jeg og formåede at give ham et lille smil. "Du har ikke gjort mig nogen skade."

Vi blev enige om, at det nok var bedst, hvis Liam tog hjem. Jeg gav ham et lille kys på kinden, inden han forsvandt ud i min opgang.

Jeg lå i min seng den nat, alene med mine tanker, og kunne ikke lade være med at ærgre mig over mig selv. Jeg følte mig splittet. På den ene side ønskede jeg at være en god muslim, en datter der levede op til alle de forventninger og normer, som min tro og kultur stillede til mig. På den anden side var jeg dybt forelsket i Liam, og hans nærvær fyldte mig med en glæde og tryghed, jeg ikke kunne finde andre steder.

Jeg vidste, at jeg ikke kunne gå i seng med ham, før vi blev gift, og vi kunne kun blive gift, hvis han konverterede til islam. Men tanken om at bede ham om at ændre så grundlæggende en del af sig selv, kun for vores forholds skyld, føltes både urimeligt og egoistisk.

Næste dag vågnede jeg tidligt, stadig med gårsdagens tanker hvirvlende rundt i mit sind. Jeg besluttede at invitere Liam forbi. Vi havde brug for at tale om det, der skete, og hvad det betød for os fremover. Mit hjerte bankede nervøst, da jeg sendte ham en besked og bad ham komme forbi om eftermiddagen. Han svarede hurtigt, at han selvfølgelig gerne ville komme over.

Mens jeg ventede på, at han skulle dukke op, overvejede jeg at tage et tørklæde på. Men efter at have tænkt over det, besluttede jeg mig for, at det var lige meget nu. Han havde allerede set mig uden, og jeg vidste, at vi havde vigtigere ting at tale om.

Da Liam ankom, åbnede jeg døren og gav ham et lille smil, selvom jeg var nervøs. Han trådte indenfor og omfavnede mig forsigtigt, som om han var bange for at skræmme mig. Vi satte os på sofaen, og jeg tog en dyb indånding, før jeg begyndte at tale.

"Liam, der er noget, jeg er nødt til at fortælle dig," begyndte jeg, og min stemme rystede lidt. "Jeg elsker dig virkelig højt. Men i min tro er det ikke tilladt at have sex før ægteskabet. Jeg er nødt til at bevare min mødom, indtil jeg bliver gift."

"Det er okay, Ayaan."

Jeg sank en klump og fortsatte. "Jeg ved, det kan være svært at forstå, og jeg er ked af, at jeg ikke kan give dig det, du gerne vil have. Jeg er bange for, at du vil blive træt af mig. Liam, jeg ønsker ikke at miste dig, men hvis du hellere vil være sammen med en pige, som du kan have sex med, forstår jeg det godt. Så behøver du ikke at bruge så meget af din tid sammen med mig."

Liam tog mine hænder i sine. "Ayan, det… det er alt sammen lige meget. Så længe vi er sammen. Det er det vigtigste."

“Er du sikker, Liam? Det er en stor ting, jeg beder om, og jeg giver dig en nem udvej nu."

Han nikkede bestemt. "Jeg er sikker. Din tro og dine værdier er en del af, hvem du er, og det er noget, jeg respekterer dybt. Vi finder ud af det sammen, Ayaan, det lover jeg. Jeg vil aldrig udsætte dig for noget, du ikke er klar til eller ikke ønsker."

Jeg sank en klump, mine kinder brændte af generthed, og mine hænder rystede, mens jeg overvejede, hvordan jeg skulle formulere mine ord. Det var som om, min mund var fyldt med savsmuld, og jeg kunne ikke få mine tanker til at samle sig.

"Liam," begyndte jeg med en tøvende stemme, "der er noget... der er noget, jeg ikke ville have noget imod, at du udsætter mig for…"

Jeg kunne mærke hans blik bore sig ind i mig, og jeg kunne næsten føle min egen hjertebanken i mine ører. Min nervøsitet skabte en knude i min mave, men jeg vidste, at jeg måtte få det sagt.

"Jeg... jeg vil gerne kysse med dig igen," fik jeg endelig fremstammet. Ordene hang i luften som et tungt slør af usikkerhed. “Ligesom vi gjorde det i går…”

Et svagt smil formede sig på Liams læber, og han nikkede forsigtigt. "Det vil jeg også gerne, Ayaan."

Langsomt nærmede han sig mig, og mine hjertebanken intensiverede. Da hans læber mødte mine, var det som om tiden stod stille. Hans kys var blidt og inderligt, men samtidig fyldt med en ulmende lidenskab, der fik min krop til at sitre.

Jeg lod mig synke ind i øjeblikket, mine læber mødte hans med en længsel, der brændte som en glødende flamme. Han tog fat om mig, hans hænder strøg ned af min ryg, og jeg kunne mærke varmen fra hans krop, der brændte mod min egen.

Vi fortabte os selv i øjeblikket, vores vejrtrækning blev uregelmæssig, og vores kys blev mere intense. Han lod sin tunge glide ind mellem mine læber, og jeg mødte ham med min egen. Lysten brændte som en flamme mellem os.

Mine hænder rystede, da jeg lod dem glide over hans krop. Følelsen af hans muskler under mine fingre sendte elektriske stød gennem min krop. Han gav et støn fra sig, og jeg kunne mærke, hvordan begæret mellem os voksede. Det var som en glødende ild, der truede med at forbrænde os begge.

Jeg var akavet, mine bevægelser klodsede og usikre, men Liam ledte mig med en tålmodighed og en ømhed. Jeg kunne mærke Liams varme ånde mod min hud, hans læber der mødte mine med en intensitet, der fik min krop til at brænde af længsel.

Vi faldt bagover på sofaen, vores kroppe flettet sammen i en inderlig omfavnelse. Mine hænder rørte ved ham, udforskede hver kurve og krog af hans krop med en sulten nysgerrighed. Han stønnede svagt mod mine læber, og jeg kunne mærke en gnist af begær antænde dybt inde i mig.

Selvom jeg nægtede at indrømme det, mærkede jeg mig selv blive mere og mere tændt af hans berøringer, af hans kys, af hans nærvær. Min krop reagerede instinktivt på hans kærtegn, og selvom jeg hørte min mors stemme i mit baghoved, som befalede, at jeg skulle stoppe omgående, kunne jeg ikke undertrykke den voksende følelse af lyst, der kogte i mit indre.

Jeg bed mig selv i læben, forsøgte at undertrykke den stigende bølge af begær, der truede med at skylle mig væk. Men hver gang jeg forsøgte at modstå, slikkede Jahannams flammer min hud endnu varmere, og jeg kunne ikke gøre andet end at lade mig synke dybere ind i den brændende helvedesild af begær, der fyldte rummet mellem os. Jeg overgav mig til disse destruktive flammer som den ækle, syndige kvinde, jeg var.

Liam trak mig tættere ind til sig, hans hænder udforskede min krop med en ømhed, der fik min hud til at sitre. Jeg stønnede mod hans læber, min krop bøjede sig imod hans i en tåget trance af begær. Hver berøring, hvert kærtegn sendte en susende spænding gennem min krop, der fik mig til at føle mig levende, som jeg aldrig havde følt mig før. Hvordan kunne noget så smukt være haram?

Jeg kunne mærke mit åndedræt blive hurtigere og mere ujævnt, og mine hænder rystede af begær, da jeg forsigtigt trak mig væk fra Liams omfavnelse. Min krop var et flammende inferno af begær, og jeg kunne ikke længere undertrykke den lidenskabelige ild, der truede med at fortærre mine sidste rester af ordentlighed.

"V-vi er nødt til at stoppe," hviskede jeg med en skælvende stemme. "Jeg kan ikke fortsætte."

Liam var helt afslappet, nærmest provokerende rolig, da han blinkede til mig på sin irriterende, arrogante måde. Han vidste tydeligvis, hvad hans kys gjorde ved mig, og det gjorde mig kun endnu mere frustreret.

"Sig til, hvis du vil have mere senere," sagde han, mens han trak sig tilbage og lod mig trække vejret. "Ingen pres. Vi gør det i dit tempo."

Jeg sank en klump, alt for bevidst om den måde, hvorpå min krop reagerede på hans berøringer, på hans nærvær. Det var åbenbart meget tydeligt, at jeg var liderlig, og tanken om det fik mig til at føle mig endnu mere forlegen.

Vi besluttede os for at lave aftensmad sammen, som en måde at distrahere os selv fra den intense spænding, der hang i luften mellem os. Mens vi arbejdede side om side i køkkenet, kunne jeg mærke Liams blik på mig, på min krop, og følelsen af hans nærvær, der sendte en varm følelse igennem mig. Selv mens vi spiste aftensmad, kunne jeg ikke slippe følelsen af den sitrende spænding, der kogte under overfladen. Hver uskyldige berøring, hvert tilfældige blik, sendte en elektrisk strøm gennem min krop, og jeg var nødt til at kæmpe for at bevare min ydre ro.

Liam lod som ingenting, som om han ikke kunne mærke den intense tiltrækning, der vibrerede mellem os. Han fortsatte med at snakke om ligegyldige ting, som om vi ikke lige havde været tæt på at gå op i flammer.

Efter måltidet turde jeg endelig at spørge ham, om han ville kysse mig igen. Han smilede et hoverende smil.

"Ja, selvfølgelig," svarede han og rejste sig fra bordet. "Lad os gå ind i stuen."

Jeg fulgte efter ham. Han var som en fristende djævel, der ledte mig til synd. Han lokkede mig ned i Jahannams gab, og jeg fulgte villigt med. Mit hjerte hamrede i brystet, og da vi nåede stuen, vendte han sig mod mig med et lumsk smil. Han var så selvsikker, så dominerende, at det næsten tog pusten fra mig.

Han nærmede sig mig langsomt. Da hans læber endelig mødte mine, eksploderede hele min krop i en overvældende følelse af lyst og begær. Det var som om, at tiden stod stille, som om at intet andet i verden betød noget, ud over de følelser, der brændte mellem os. Jeg overgav mig til kysset, lod mig synke ned i den flammende strøm af følelser, der trak mig mod Liam som en magnet.

Måske var det det forbudte ved det. Måske var det følelsen af at have noget ægte med en mand, som mine forældre ikke havde udvalgt for mig. Måske hadede jeg mig selv ekstremt meget, og måske var dette min måde at straffe mig selv på.

Som månederne gik blev mit og Liams forhold mere intimt. Vi lå tit om aftenen på sofaen, hvor han holdt om mig, mens vi så film. I begyndelsen følte jeg mig en anelse skyldig over at være så tæt på en mand, jeg ikke var gift med, men efterhånden vænnede jeg mig til det. Det var rart og trygt at ligge hos ham.

Efterhånden som jeg blev mere komfortabel med hans nærhed, begyndte jeg også at gå i mere afslappet tøj, når jeg var sammen med ham. Jeg gik i træningsshorts, undertrøjer, og nogle gange bare trusser og en t-shirt, når vi var sammen. Jeg nød det, når han strøg sine hænder langsomt op og ned af mine ben, eller blidt masserede undersiden af mine fødder, når vi havde været ude at gå en af vores lange aftenture.

En aften, hvor vi havde været ude at spise, og vi havde besluttet os for at gå en tur rundt om Søerne, havde vi åbenbart gået for tæt på hinanden. En fremmed mand på cykel spyttede efter os og kaldte mig “luder” på arabisk. Liam råbte og løb efter ham, men manden cyklede hurtigt videre. Jeg var meget chokeret og begyndte at græde, og Liam forsøgte at trøste mig. Vi udviste normalt ikke nærkontakt, når vi var udenfor, fordi vi gerne ville undgå disse situationer.

Vi vendte tilbage til min lejlighed, hvor Liam satte sig ved siden af mig i sofaen. Hans beroligende nærvær gjorde det lettere for mig at slappe af. Han trak mig tættere ind til sig, og jeg begravede mit ansigt i hans bryst, mens han strøg sine fingre beroligende gennem mit hår.

"Tænk ikke på det, Ayaan. Den mand var bare en fucking idiot. Det siger mere om ham end om dig," sagde Liam blidt.


Jeg snøftede og kiggede op på ham. "Jeg ved det godt, men det gør stadig ondt."

Liam kyssede blidt toppen af mit hoved og trak mig endnu tættere ind til sig. "Jeg ved, det er svært. Måske skulle du overveje at lade være med at gå med hijab, når vi er udenfor. På den måde vil folk ikke kunne se, at du er muslim, og vi kan undgå, at sådan noget her sker."

Jeg trak mig væk fra ham, overrasket og såret over hans forslag. "Liam, det kan jeg ikke gøre. Mit tørklæde er en del af min tro, og min tro er en del af, hvem jeg er. Jeg kan ikke bare skjule den."

Han så bekymret ud. "Jeg vil bare beskytte dig."

Jeg rejste mig op og begyndte at gå frem og tilbage i stuen. "Men at skjule min tro er ikke løsningen. Hvis jeg begynder at gemme mig, hvordan kan jeg så være tro mod mig selv? Mod Gud?"

"Ayaan, jeg mente det ikke sådan. Jeg vil bare ikke have, at du bliver såret."

"Men du forstår det ikke!" råbte jeg pludselig, irrationelt sur. "Du forstår ikke, hvad det betyder for mig at være muslim! Min hijab er en del af min identitet, og jeg vil ikke opgive den for nogen."

"Jeg prøvede bare at hjælpe."

"Det ved jeg," sagde jeg med en skarp tone. "Men det føltes bare som om, du bad mig om at opgive en vigtig del af mig selv."

Han sad stille et øjeblik og kiggede på mig, præcis på den samme måde, som velmenende danske sygeplejesker havde kigget på mig igennem det meste af mit liv. "Jeg vil aldrig bede dig om at opgive, hvem du er.”

Jeg kunne mærke tårerne brænde bag mine øjenlåg. "Jeg... jeg har brug for lidt tid alene."

Han nikkede langsomt, tydeligt såret, men han respekterede min beslutning. "Okay. Jeg går. Men husk, at jeg er her for dig."

Da han var gået, sank jeg ned på sofaen og lod tårerne strømme frit. Hvad fuck havde jeg overhovedet gang i? Hvis jeg var nødt til at skjule min religion, var jeg så overhovedet en rigtig muslim længere? Hvor naiv kunne man have lov at være?

Tankerne snurrede rundt i mit hoved, og jeg følte mig fanget mellem to verdener, uden at kunne se en klar vej fremad. I den ene verden boede personen, jeg var, min familie; min mor, min far, min bror og alle de mennesker, jeg var vokset op sammen med, som havde gjort mig til den, jeg var. Det var en verden med orden, sikkerhed og velkendte ansigter. Allahs uendelige kærlighed og alt hvad det indebar. Men det var også en verden med vold, udskamning og vanære, hvis man trådte forkert.

I den anden verden stod Liam. Alene i mørket. Der var intet udover ham. Og hvis Liam gik, hvad var der så tilbage? Tomrum? Mørke? Allahs uendelige helvedesild for at have vendt ham, min kultur og min familie ryggen?

Jeg vidste godt, at mine mange psykiske sygdomme fik mig til at se verden ekstremt sort og hvidt. Men nogle gange var verden bare sort og hvid. Nogle gange var det vitterligt et spørgsmål, om man var inde i varmen eller ude i kulden. Underkast dig og vær med. Træf dine egne valg og du er ude. Hvordan kunne de mennesker, der påstod at elske mig, dømme mig for at have forladt en mand, som ville have voldtaget mig? Hvordan kunne min egen bror kalde mig en dårlig datter, fordi jeg nægtede at se en mand, der havde gjort mit, hans og vores mors liv til et helvede?

Liam var min heroin. Jeg var afhængig af den sødme, den følelse af varme og velvære, han gav mig. Selv nu - kun 5 minutter efter at have var gået ud af min hoveddør - længtes jeg efter ham. Jeg kunne ikke smide hele mit liv væk, alt hvad jeg var, for en tilfældig fyrs skyld. En fyr jeg kun havde kendt i et lille års tid. Det gav ingen mening. Det var helt gak-gak. Men ville det være for Liams skyld, hvis jeg gjorde det? Eller ville det være for min egen overlevelses skyld? Vendte jeg min familie ryggen, eller havde de vendt mig ryggen for mange gange allerede?

Jeg vaklede i min tro. Ved næste fredagsbøn i moskeen hengav jeg mig, som jeg aldrig havde hengivet mig før. Jeg tryglede om tilgivelse. Uartige piger fortjente tæv af deres fædre. De fortjente at blive kaldt ludere og spyttet efter af fremmede mænd på gaden.

Efter bønnen følte jeg mig ikke meget bedre til mode. Der var en ro i at søge Allahs tilgivelse, men den underliggende konflikt var der stadig. Min følelse af skyld og skam blev ved med at hjemsøge mig. Jeg gik hjem, følte mig stadig tung af tanker og følelser, og indså, at jeg var nødt til at finde ud af, hvem jeg virkelig var, og hvad der var bedst for mig.

I de næste par uger trak jeg mig væk fra Liam. Jeg havde brug for tid alene til at tænke. Jeg måtte finde ud af, om jeg kunne finde en balance mellem min tro og mit forhold til ham, eller om jeg skulle vælge en vej og forlade den anden. Liam ringede og skrev flere gange, men jeg svarede kun kort og undvigende. Jeg kunne mærke hans bekymring og hans ønske om at hjælpe, men jeg var nødt til at gøre det her alene.

En eftermiddag sad jeg på min seng, omringet af bøger om islam og noter fra mine koranstudier. Jeg havde brug for vejledning, noget der kunne give mig klarhed. Jeg bladrede gennem en bog om islamisk etik og moral, og stødte på et afsnit om kompromiser og personlig styrke. Hvis jeg bare lukkede mine øjne for alle de andre tekster, som ordret forbød den adfærd, jeg havde udvist sammen med Liam, og udelukkende fokuserede på denne lille passage, kunne jeg måske nogenlunde argumentere for, at jeg ikke behøvede at være så rigid i min tro, som jeg hidtil havde været.

Samme aften, da jeg endelig besluttede mig for at mødes med Liam igen, var jeg fyldt med nervøs energi. Vi mødtes på en café, og han kunne tydeligt se min uro. Hans bekymrede blik stak i mit hjerte.

"Ayaan, jeg har været så bekymret for dig," sagde han, da vi satte os. "Jeg vil bare gerne forstå, hvad der foregår oppe i dit hoved. Please tal til mig."

Jeg tog en dyb indånding og samlede mine tanker. "Liam, jeg har kæmpet med min tro og vores forhold. Det er ikke nemt for mig at finde en balance. Jeg føler, at jeg står ved en skillevej."

Han nikkede langsomt.

Jeg så ham i øjnene. “Jeg tror, jeg har brug for at finde ud af, hvordan jeg kan være tro mod mig selv og min tro, samtidig med at jeg elsker dig. Jeg er nødt til at tage små skridt."

Liam rakte ud og tog min hånd. "Vi kan tage det i dit tempo. Jeg elsker dig. Det ved du."

Jeg nikkede langsomt. Mine øjne blev våde. Jeg kunne ikke sige noget. Selvfølgelig elskede jeg også ham.

Vi gik hjem til min lejlighed. Jeg ville ønske, at vi kunne have holdt i hånden. Da vi kom ind i min lejlighed, lagde jeg mærke til, hvor naturligt det føltes at have ham der, og hvor mærkeligt det føltes, når han ikke var her.

Vi satte os i sofaen og snakkede lidt mere, men trætheden begyndte at sætte ind. Vi besluttede os for at gå i seng, og jeg førte ham ind i mit soveværelse. Liam lå ved siden af mig, og jeg kunne mærke hans beroligende nærvær. Vi lå tæt og begyndte at kysse blidt. Hans læber mod mine sendte bølger af varme gennem min krop, og jeg følte mig tryg i hans arme.

Efter nogle øjeblikke trak jeg mig lidt væk og kiggede ham i øjnene. "Liam," sagde jeg stille, "vil du tage min trøje af?"

Han nikkede langsomt og løftede forsigtigt min trøje over hovedet, så jeg kun havde min bh på. Jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere, men jeg følte mig også en smule mere fri. Liam så på mig med en blanding af respekt og kærlighed, og det gav mig mod til at fortsætte.

Han lod forsigtigt sine hænder glide over min mave og op langs mine sider. Hans berøringer var blide og respektfulde. "Er det her okay?" spurgte han stille, og jeg nikkede. Hans hænder fortsatte deres udforskning, og jeg kunne mærke hans varme mod min hud. Det var en ny og intens følelse, men det var også rart, fordi det var Liam.

Jeg lukkede øjnene og tillod mig selv at nyde øjeblikket, mens hans hænder fortsatte deres rejse over min krop. Han strøg blidt mine bryster over bh’en, og hans berøringer sendte et sus igennem mig. Jeg gispede stille, næsten ubevidst, og Liam stoppede et øjeblik for at sikre sig, at jeg var okay.

"Er det for meget?" spurgte han forsigtigt.

"Nej," hviskede jeg. "Det føles rart."

Jeg lukkede øjnene og nød øjeblikket, mens Liams hænder fortsatte deres rejse over min krop. Hans berøringer blev langsomt mere intense, og jeg kunne mærke en elektrisk spænding mellem os. Jeg trak vejret dybt og besluttede mig for at tage et skridt videre.

"Liam?" hviskede jeg, og han stoppede. Efter nogen tøven lykkedes det mig at samle modet til mig. "Vil… vil du se mine bryster?"

Han nikkede forsigtigt, og jeg kunne se ærligheden og respekten i hans øjne. Jeg tog en dyb indånding og rakte om bag min ryg for at åbne min bh. Jeg tøvede et øjeblik, men Liams beroligende nærvær gav mig mod til at fortsætte. Jeg fjernede bh´en, lagde den til side, og blottende mine bryster for ham.

Mine bryster var ret små, eftersom min krop ikke havde udviklet sig synderligt, siden jeg fik anoreksi som 15-årig. Men Liam så på mig med en blanding af beundring og kærlighed. "Du er så smuk," sagde han stille, og jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder.

Jeg rakte ud, tog blidt om hans hænder, og førte den op til mine bryster. "Rør ved mig," bad jeg ham stille, og han gjorde det med den største forsigtighed og respekt. Hans fingre var varme og blide mod min hud, og jeg kunne mærke en bølge af begær skylle gennem mig.

Hans berøringer blev mere selvsikre, og jeg kunne mærke hans fingre udforske hver kurve og hver kontur. Mine brystvorter blev stive under hans kærlige berøring, og en følelse af nydelse skyllede gennem mig. Jeg sukkede stille, da hans fingre blidt masserede og klemte om mine bryster med præcis den rette mængde intensitet. Jeg følte mig nervøs, flov og skamfuld, men også liderlig, tændt og spændt.

Jeg bemærkede kontrasten mellem hans hvide fingre og mine sorte bryster. Det var en iøjnefaldende kontrast, som jeg aldrig havde tænkt over før nu.

"Kan du godt lide sorte piger?" hviskede jeg usikkert, og mine øjne søgte hans ansigt for en ærlig reaktion. “Eller ville du foretrække, hvis jeg var dansk?”

Han strøg mig kærligt. "Det eneste, der betyder noget, er hvem du er, Ayaan. Og jeg synes, at du er fantastisk."

Jeg betragtede hans hvide hånd på min mørke hud igen, og kontrasten mellem vores hudfarver var slående. Jeg havde aldrig drømt om at ligge her sammen med en hvid mand og lade ham befamle mig. Udover de fordomme om selvoptagethed og egoisme, som vi i min kultur har om danskere, var der også en opfattelse af danske mænd som konstant liderlige og ude efter at score alt, der bevægede sig. Begreber såsom ´ære´ og ´ærbarhed´ var fremmede for dem, i modsætning til de ædle muslimske mænd.

Men her lå jeg sammen med Liam, som jeg vidste aldrig ville gøre noget ved mig, før jeg eksplicit bad ham om det. Han respekterede mine grænser på en måde, som Ali aldrig havde gjort. Min verden var vendt på hovedet, og jeg vidste ikke længere, hvad jeg skulle tro. Hvad kunne jeg ellers have taget fejl omkring?

"Jeg elsker dig, Ayaan," hviskede Liam og kyssede blidt min pande. Jeg kunne mærke hans oprigtighed og kærlighed. Det her var ægte.

Jeg så på ham, og et lille smil blomstrede frem på mine læber. "Jeg elsker også dig, Liam," hviskede jeg tilbage. "Tak fordi du er her for mig."

Vi lå tæt sammen, og jeg kunne mærke hans varme mod min krop. Der gik ikke længe, inden vi faldt i søvn, viklet ind i hinandens arme. Jeg havde ikke sovet så skønt i lang tid.

Jeg følte mig mere stabil og sikker på mig selv end nogensinde før. At få jobbet i Matas var en drøm, der gik i opfyldelse for mig. Jeg havde altid elsket makeup og skønhedsprodukter, og nu havde jeg muligheden for at arbejde med det hver dag. Jeg brugte mine egne erfaringer og viden til at hjælpe kunderne med at finde de perfekte produkter til deres behov, og det føltes fantastisk at kunne dele min passion med andre kvinder.

At tjene mine egne penge gav mig en følelse af uafhængighed og selvstændighed, som jeg aldrig havde oplevet før. Jeg kunne købe de ting, jeg ønskede mig, uden at skulle nasse penge fra min mor, og det føltes utroligt befriende.

Jeg så Liam næsten hver dag, og vores forhold udviklede sig støt og roligt. Vi nød hinandens selskab og delte mange gode øjeblikke sammen. Jeg følte mig tryg og elsket i hans nærvær, og det var en følelse, jeg ikke ville bytte for noget i verden.

Jeg besluttede mig også for at fortælle Sahra om vores hemmelige forhold. Det var en stor beslutning for mig, men jeg følte, at jeg kunne stole på hende, og at hun ville være glad på mine vegne. Da jeg endelig delte nyheden med hende, blev hun begejstret og glad på mine vegne. Jeg vidste slet ikke, hvorfor jeg havde været nervøs for at dele det med hende.

Hver nat, når Liam og jeg lå sammen i sengen, følte jeg mig mere elsket og tryg end nogensinde før. Hans blide kærtegn og kys sendte mig ind i en tilstand af total lykke og velbehag. Jeg nød følelsen af hans krop tæt på min, hans varme ånde mod min hud, og den måde han kyssede og kælede med mig på.

Når han kyssede og masserede mine bryster, sendte det bølger af nydelse gennem mig, som jeg aldrig før havde oplevet. Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne føle mig så forbundet med et andet menneske på denne måde. Det var som om, jeg havde frosset hele mit liv uden at vide det, og nu var jeg endelig ved at tø op.

Jo mere tid jeg tilbragte med Liam, desto mere fjern begyndte min religion at føles. Det var næsten latterligt at påstå, at jeg stadig var en ærbar muslimsk kvinde, når jeg hver nat lå halvnøgen i armene på en vantro mand og lod mig forføre.

Moskeen var ikke længere en del af mit ugentlige ritual, og mine bønner blev stadig mere sjældne og overfladiske. Jeg bad kun, når jeg lige havde tid, eller når skyldfølelsen blev for overvældende. Det var som om, min tro gradvist blev erstattet af min kærlighed til Liam og det lykkelige, bekymringsfrie liv, jeg delte med ham.

Jeg var bange for, hvad mine forældre ville sige, hvis de vidste, hvor langt væk deres datter var drevet fra deres kultur og traditioner. De ville være dybt skuffede over mig og måske endda vrede. Men samtidig føltes det også som en befrielse at leve mit liv efter mine egne regler, uden at skulle leve op til andres forventninger og normer.

Jeg havde aldrig følt mig mere levende og fri, end jeg gjorde sammen med Liam. Han åbnede døre for mig, som jeg aldrig havde turdet nærme mig før, og han lærte mig at omfavne livet med åbne arme og uden frygt. Men dybt inde følte jeg stadig et stik af skyld og skam over at have forladt min tro og mine rødder bag mig. Var det virkelig det værd at ofre alting for en mand, uanset hvor meget jeg elskede ham? Eller var jeg bare en svag person, der ikke kunne stå ved mine overbevisninger?

Disse tanker hjemsøgte mig, selv når jeg lå i Liams arme om natten, og jeg vidste ikke, hvor længe jeg ville være i stand til at ignorere dem. Jeg forsøgte blot at synke ned i øjeblikkets varme og glemme alt om min tvivl og mine bekymringer.

Vi lå i min seng, halvnøgne under dynen efter at have nydt en lækker middag sammen. Jeg elskede at forkæle Liam med somalisk mad, og han elskede at spise det. Stemningen var afslappet og intim imellem os lige nu, og jeg kunne mærke Liams varme mod min. Han strøg mig blidt over håret, og jeg havde det som blommen i et æg.

Langsomt samlede jeg mod til mig og så ham dybt i øjnene. "Liam, vil du… Vil du røre mig dernede?" spurgte jeg forsigtigt.

Liam så overrasket på mig. Men så snoede et smil sig om hans læber, og han nikkede langsomt. "Selvfølgelig, Ayaan.”

Vi kyssede og nussede, og snart mærkede jeg, hvordan Liams hånd bevægede sig langsomt og forsigtigt ned over min krop, som om han udforskede et nyt land. Jeg kunne mærke hjertets pulserende slag i mine ører, da hans fingre nåede mine trusser, og han blidt strøg pegefingerspidsen over den lille, fugtige revne, som havde formet sig i stoffet. Jeg trak vejret hurtigere.

“Er det her okay?” hviskede han.

Jeg samlede modet til mig. Ingen havde nogensinde rørt mig her før, men jeg nikkede. “J-ja… Bare… bare bliv ved, okay?”

Han nikkede forstående og begyndte at blidt at stryge sine finger frem og tilbage over stoffer. Inden længe gled fingeren ind under kanten af mine trusser og begyndte at udforske min inderste sfære. Hans fingre strøg kærligt frem og tilbage gennem mine pubeshår, ligesom han gjorde, når han nussede min hovedbund. Med en nænsomhed, der næsten var hjerteskærende, begyndte han at udforske min skede, og en følelse af varme skyllede gennem mig ved hans kontakt.

Jeg sukkede dybt, og mine hofter bøjede sig automatisk mod ham i et stumt ønske om mere. Alt omkring mig forsvandt, og jeg var fanget i øjeblikket af intens passion og begær. Mine følelser var en kaotisk blanding af nervøsitet, pinlighed, skam og begær, der fik mit indre til at boble.

Liams fingre udforskede min krop. Et smil af begær dansede på hans læber, da han bemærkede, hvor tændt jeg var.

"Ayaan, du er virkelig våd," hviskede Liam. Hans ord sendte en bølge af skam og ophidselse gennem mig på én gang. Jeg kunne ikke tro, at han lige havde sagt det højt, men samtidig gjorde det mig også uendeligt liderlig.

Jeg kunne mærke min krop reagere på hans berøring. Mine hofter gned sig instinktivt mod ham i et stumt ønske om mere. Hver eneste af hans bevægelser føltes som et elektrisk stød, der sendte bølger af nydelse gennem mig.

"Hvor er du smuk," hviskede Liam og lod sine fingre glide frem og tilbage mellem mine skamlæber, hvilket fik mig til at rødme endnu mere. Jeg var stadig ved at fordøje hans ord, da jeg pludselig kunne mærke hans fingre begynde at massere min klitoris. En intens bølge af nydelse skød gennem mig, og jeg sukkede dybt.

Det føltes som om min krop var ved at eksplodere af ren nydelse, og jeg kunne mærke varmen sprede sig gennem hver eneste celle i min krop. Jeg var på randen af noget stort, noget fantastisk, og jeg vidste, at jeg ikke kunne holde det tilbage meget længere.

Pludselig, som en tsunami, skyllede en helt vild fornemmelse igennem mig, og jeg kunne ikke holde et skingert hvin tilbage. Var dette en orgasme? Det var som om en del af mig blev vækket, som jeg aldrig havde kendt før, og jeg fortrød pludselig alle de år, hvor jeg ikke havde tilladt mig selv at opleve denne slags nydelse.

Jeg følte, at jeg svævede på en sky. Min krop var stadig elektrisk, min hud følsom og min vejrtrækning ukontrolleret. Jeg vendte mig mod Liam og overdængede ham med kys. Min hjerne føltes som røræg, og jeg kunne ikke få nok af hans læber.

Vi kyssede længe, og jeg kunne mærke mig selv falde mere og mere til ro i hans arme.

Da udmattelsen endelig begyndte at indhente mig, følte jeg mig tryg og beskyttet ved hans side. Jeg lå tæt ind til ham og lod søvnen overvælde mig. Jeg vidste, at jeg aldrig ville glemme dette øjeblik.

Det blev en fast praksis mellem os. Det var sundt for mig, tror jeg, at have kontrol over mig selv, kontrol over min krop, kontrol over hvad jeg ville bruge den til, og hvem jeg ville dele den med. I modsætning til min anoreksi, som også havde været et forsøg på at genvinde den kontrol, som jeg havde mistet i min barndom, men som endte med at kontrollere mig i stedet for, var min tid sammen med Liam helt anderledes. Som aftalt gjorde han kun det, jeg bad ham om, og han overtrådte aldrig mine grænser. Han var ikke kun den redningskrans, der havde reddet mig i det stormfulde uvejr. Han var også linen, der trak mig ind på land igen.

Det var en aften på sofaen, hvor jeg endelig følte mig modig nok til at vise ham min skede for første gang. Vi havde tilbragt dagen sammen, lige fra en eftermiddagstur i parken til at han havde lavet mad til mig i mit køkken, mens jeg hvilede min ømme ryg og fødder på sofaen. Stemningen var afslappet og intim, og da vi senere lå i ske sammen under tæppet, kunne jeg mærke mit hjerte banke hårdt i brystet.

Jeg tog en dyb indånding og så på Liam. "Jeg vil gerne vise dig noget," sagde jeg usikkert. “Hvis det er okay?”

Liams blik mødte mit. Han nikkede langsomt, og jeg vidste, at jeg kunne stole på ham.

Med bævende hænder trak jeg mine pyjamasshorts og trusser ned og spredte mine ben for ham. Jeg følte mig nøgen og sårbar.

Liam iagttog mig. Selvom han havde rørt min skede flere gange efterhånden, havde han aldrig set den før. Han smilede til mig. “Du er dejlig, Ayaan.”

“Vil du røre ved mig?” spurgte jeg forsigtigt.

Liams øjne mødte mine, og jeg kunne se en blanding af beundring og kærlighed i dem. Han strøg forsigtigt en hånd over min inderlår og lod sine fingre glide op mod min skede.

Jeg kunne mærke en bølge af varme skyde gennem mig ved hans berøring. Det var som om, jeg åbnede mig selv for ham på en helt ny måde, og det føltes utroligt intimt og forløsende.

Jeg så ham i øjnene igen og hviskede næsten lydløst, "vil du slikke mig?"

Hans smilede kærligt til mig. "Selvfølgelig, smukke," svarede han blidt.

Liam begyndte at kysse mig langsomt. Hans læber vandrede fra mine til min hals, ned over mine kraveben og videre ned mod min mave. Hvert kys sendte bølger af elektricitet gennem min krop, og jeg følte mig mere tændt, end jeg nogensinde havde gjort før.

Han fortsatte ned ad min krop, kyssede hver eneste centimeter af min hud med en omhyggelig ømhed. Da hans læber nåede mine inderlår, spændte jeg mig i forventning. Hans kys blev mere insisterende, og jeg kunne næsten ikke holde ventetiden ud.

Endelig nåede han min skede. Hans læber pressede blidt mod mine skamlæber, og jeg stønnede lavt ved følelsen. Han begyndte at slikke mig forsigtigt, hans tunge bevægede sig langsomt og udforskende. Jeg greb fat i sofaens armlæn og spændte mig.

Liams tunge blev mere målrettet, hans bevægelser mere sikre. Han fandt min klitoris og begyndte at cirkle den med sin tunge, og jeg kunne ikke længere holde mine støn tilbage. Hver berøring, hvert sug, hver bevægelse sendte bølger af nydelse gennem min krop, og jeg vidste, at jeg snart ville eksplodere.

Han intensiverede sin indsats, og jeg kunne mærke min krop begynde at ryste. Orgasmen byggede sig op inden i mig, uundgåelig og overvældende. Da den endelig skyllede over mig, gispede jeg lydløst, mens jeg kom.

Jeg dalede ned fra min orgasme med et tilfreds suk. Min krop føltes tung og afslappet. Liam kravlede op ved siden af mig. Hans øjne strålede af kærlighed og stolthed. Vi lå tæt sammen på sofaen, og jeg kunne mærke hans varme mod min hud.

Jeg vendte mig mod ham og strøg ham over kinden. "Det var utroligt," sagde jeg, stadig lidt forpustet. "Jeg har aldrig følt noget lignende."

Liam smilede og kyssede mig blidt på panden. "Jeg er glad for, at du kunne lide det," sagde han.

Vi lå sammen på sofaen, og jeg kunne stadig mærke efterdønningerne af min orgasme skylle gennem mig. Mit åndedræt blev langsomt roligere, og en følelse af dyb tilfredshed spredte sig i min krop. Liam strøg mig blidt over maven og mit lår med en let hånd, som om han kælede med en stor kat. Hans berøringer var beroligende, næsten hypnotiske.

Vi lå i stilhed i et stykke tid, begge optaget af vores egne tanker og den afslappede intimitet mellem os. Men så brød Liam stilheden med noget, jeg slet ikke var forberedt på.

"Ayaan," sagde han stille, "jeg vil gerne møde din mor."

Jeg vendte mig lidt væk mod ham og løftede øjenbrynene. "What? Hvorfor det?" spurgte jeg overrasket. Idéen gjorde mig straks urolig.

"Det er bare… Jeg vil gerne have et mere… seriøst forhold med dig, og det inkluderer, at jeg kender din familie. Jeg elsker dig, og jeg vil gerne være en del af hele dit liv."

"Liam, vores forhold er nødt til at forblive en hemmelighed," insisterede jeg. "Hvis det kom frem, at vi er sammen, kunne det have seriøse konsekvenser. Ikke bare for os, men også for min mor."

Liam rynkede brynet. "Hvad mener du?" spurgte han.

Jeg tog en dyb indånding og fortsatte. "Jeg har fortalt dig, hvor sindssyg min far er. Hvis han fandt ud af, at jeg var sammen med dig, en dansk ateist, ved jeg ikke, hvad han kunne finde på at gøre mod mig og min mor. Jeg elsker dig, Liam, men vi er nødt til at være forsigtige.”

Liam lå stille et øjeblik, før han talte. "Ayaan, jeg er snart 28. Jeg siger ikke, at det skal være i dag eller i år, men jeg vil måske gerne giftes en dag, have nogle børn, og "

"Jeg magter ikke at have den her samtale med dig lige nu," afbrød jeg irriteret og rejste mig op fra hans favn. Jeg begyndte at tage mine trusser og pyjamasshorts på igen.

Jeg havde umiddelbart troet, at Liam bare ville lade det ligge. Men sådan var det ikke denne gang.

"Hvornår så, Ayaan? Seriøst. Vi har været kærester i næsten et år nu. Vi bor praktisk talt sammen. Jeg synes virkelig ikke, det er for meget at bede om, at du i det mindste fortæller mig, hvor vores forhold er på vej hen.”

Jeg vendte mig om imod ham og trak frustreret på skuldrene. "Jeg ved det ikke, okay?"

“Det er ikke et svar.”

Jeg tog en dyb indånding. "Jeg synes, at jeg har været meget klar omkring, at det her aldrig kunne blive til mere end et hemmeligt forhold imellem os.”

Liam tog også en dyb indånding. Jeg fornemmede på ham, at han var vred, og at han gjorde sit bedste for at beherske sig. "Nej, jo, du har ret. Selvfølgelig har du ret. Jeg tænkte bare..."

"Hey, hey, hey…" sagde jeg kærligt og nærmede mig ham. Jeg rørte blidt ved hans arm. "Jeg er ked af det, okay? Jeg ville også ønske, at det ikke var nødt til at være sådan her.”

Jeg overvejede at foreslå, at han kunne konvertere, men det ville lede til, at han foreslog, at jeg frafaldt, og det var ikke et skænderi, jeg gad at have. Liam smilede lidt bedrøvet til mig, og jeg tror, at han tænkte det samme.

Stemningen var ret død efter det, så Liam tog hjem for at sove hos sig selv. Vi kyssede farvel, inden han gik, og det hjalp lidt, men jeg var stadig virkelig ked af, at en skøn aften som denne var endt sådan her.

Inden jeg gik i seng, tikkede der en besked ind på mobilen fra Liam, mens jeg børstede tænder. Han undskyldte for at have været en idiot. Jeg sagde også undskyld, og at jeg håbede, at vi snart kunne ses igen. Hvorfor skulle det her være så svært?

Jeg så ikke Liam i dagene derefter. Vi skrev stadig godmorgen og sendte hjerter til hinanden, men vi talte ikke sammen. Jeg var også selv fortvivlet. Jeg brugte nogle dage sammen med Sahra. Vi tog til Berlin sammen i en weekend. Vi snakkede ikke om mig og Liam. I stedet nød vi seværdighederne: Brandenburger Tor, Checkpoint Charlie, Berlinmuren. Selvom jeg prøvede at tænke på noget andet end Liam, var det svært. Han ville elske den historiske by. Jeg tror, at Sahra kunne fornemme, at jeg havde behov for at tænke på noget andet, for hun var god til at distrahere mig med shopping og lækre restauranter.

Den sidste aften i Berlin sad Sahra og jeg på en hyggelig café, og vi nød en kop varm kakao. Stemningen var afslappet, men jeg kunne mærke Sahras bekymrede blik hvile på mig. Jeg forsøgte at lade som ingenting, men det var umuligt at skjule min uro.

Endelig brød Sahra stilheden. "Ayaan, hvordan går det virkelig med dig og Liam?"

Jeg tog en dyb indånding og kiggede væk. "Det er... kompliceret," sagde jeg stille.

Sahra rakte ud og tog min hånd. "Fortæl mig, hvad der foregår. Jeg kan se, at det går dig på."

Jeg kiggede ned i min kop og følte tårerne presse sig på. "Jeg elsker ham virkelig, Sahra. Men det er så svært. Min familie vil aldrig acceptere ham, og jeg ved ikke, om jeg kan fortsætte med at leve i skjul."

Sahra nikkede forstående. "Hvad siger Liam til det?"

"Han vil gerne have, at vi tager forholdet til det næste niveau. Han vil møde min mor, og han vil måske gerne giftes en dag," sagde jeg med en rystende stemme. "Men jeg kan ikke give ham det. Jeg kan ikke give ham den fremtid."

Sahra klemte min hånd. "Ayaan, det er en vanskelig situation, men du er nødt til at finde ud af, hvad der er vigtigst for dig. Hvad har du lyst til?"

Jeg brød sammen i tårer. "Jeg ved det ikke, Sahra. Jeg vil gerne være sammen med Liam, men jeg kan ikke give slip på min tro. Og jeg er så bange for, at han vil forlade mig, fordi jeg ikke kan tilbyde ham mere."

Sahra trak mig ind i et kram og strøg beroligende min ryg. "Det er okay, Ayaan. Luk det ud," hviskede hun.

Jeg hulkede mod hendes skulder, lettet over at have en veninde, der forstod. Efter et stykke tid trak jeg mig tilbage og tørrede tårerne væk. Sahra holdt stadig min hånd og kiggede mig dybt i øjnene.

"Mine forældre blev virkelig sure, da de fandt ud af, at jeg var sammen med en dansker. De nægtede at tale med mig i nogle år. Min far truede også med at sende mig tilbage til Etiopien. Jeg troede, at jeg havde mistet dem for evigt."

Jeg kiggede overrasket på hende. "Er du stadig sammen med ham?"

Sahra rystede på hovedet. "Nej, vi gik fra hinanden for mange år siden. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om, at jeg valgte at leve frit, på den måde som jeg gerne vil leve, og ikke som mine forældre ville have mig til. Det var en hård beslutning, men det var den rigtige for mig."

Jeg tænkte over hendes ord og følte en bølge af respekt og beundring for Sahra. "Hvordan kom du igennem det?" spurgte jeg.

Sahra trak på skuldrene og smilede. "Jeg indså, at jeg måtte leve mit eget liv og tage ansvar for mine egne valg. Jeg elsker mine forældre, men jeg kunne ikke lade dem bestemme over mit liv for evigt. Og ved du hvad? Med tiden begyndte de at acceptere mine valg. Vores forhold er stadig ikke perfekt, men vi er kommet langt."

“Jeg er bare så bange for at miste min familie."

Sahra klemte min hånd og smilede opmuntrende. "Det er naturligt at være bange. Men du fortjener at være lykkelig, Ayaan. Og hvis Liam gør dig lykkelig, så er det værd at kæmpe for. Du er nødt til at finde modet til at stå fast ved dine følelser og tage de nødvendige skridt, uanset hvor svære de måtte være."

Jeg tog en dyb indånding og følte en ny beslutsomhed vokse inde i mig. "Tak, Sahra. Jeg tror, jeg har brug for at tale med Liam og være ærlig overfor ham om mine følelser og min frygt."

Sahra nikkede anerkendende. "Det er en god start. Og husk, jeg er her for dig, uanset hvad der sker. Du er ikke alene."

Fortsættes…



Erotiske noveller skrevet af  Jeriko



Del 
123


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(9)
(3)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Lazze(M) 18-12-2024 20:42
Igen blændende godt fortalt, og hele tiden oplever man at fortællingen bygger på indsigt og forståelse af nogle af de største dilemmaer mennesker udsættes for.

En novelle af denne kvalitet får desværre det meste andet indhold på disse sider til at blegne og blive lettere ligegyldigt.




Løveunge(M) 23-08-2024 21:52
Så flot skrevet. Sidder med en tanke om der mon er noget selvoplevet inde over her? Du beskriver følelser og tanker så indlevende. Alle problemstillingerne omkring religionen kræver også lidt indsigt. Et er sikkert....du er fantastisk dygtig til at skrive.
Glæder mig til nr. 3 for at se om kærligheden eller religionen vinder?


Krebs 1965(m) 23-08-2024 21:11
Virkelig godt skrevet. Du kommer så dybt ind omkring følelser og dilemmaer i forholdet, Ayaans frygt for at miste sine relationer, hvis hun indleder et åbent forhold med Liam.

Man skulle tro, at du selv har været der - ellers kender man vel ikke detaljerne??

Godt skriv, glæder mig til sidste afsnit ❤


dammegood(m) 23-08-2024 16:10
Jeg gider ikke lange noveller.
Nu har jeg læst både del1 og 2 og skal også læse 3’ når den kommer.
Du skriver bare for godt, til at lade længden ødelægge noget som helst.
Virkelig en god serie du har gang i, hvor man let kan sætte sig ind i, hvad religioner kan skabe af dilemmaer når de krydser veje.
Flot og smukt skrevet og beskrevet


asger53(m) 16-08-2024 22:54
Dejlig pirrende sød fræk og ophidsende novelle som gjorde mig liderlig og fik lyst til at onanere og læse forsættelsen og fortælle dig at du skriver skide godt


GentleSir2023(M) 05-08-2024 19:15
Meget flot skrevet . Om dillemaer om religioner , sex og regler. Meget smukt skrevet. Du er meget dygtig. 🙏🏻🤗☀️☀️






     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer6
Gennemsnits stemmer5
Antal visninger4456
Udgivet den23-08-2024 00:01:02