Luften i stuen var tung af elektricitet. Ingen sagde noget, men blikkene talte deres eget sprog. Det, der startede som en traditionel “fuck dig”-fest, havde udviklet sig til en aften, der ville ændre dynamikken mellem os alle. Stemningen var blevet uventet rå, grænseløs og udfordrende – og jeg elskede det.
Jeg rejste mig langsomt fra min knælende position foran Alex, mit blik glidende fra ham til Emilie. Hun sad tilbagelænet i sofaen, hendes hår vildt og hendes læber hævede efter kys og intensitet. Hun betragtede mig, som om hun ventede på, hvad jeg ville gøre næste gang. Det gjorde de alle. Jeg kunne mærke det. Deres øjne var som varme hænder på min hud.
Jeg greb en flaske vin fra bordet og tog en dyb slurk direkte fra flasken, før jeg sendte rummet et skævt smil. “Hvad? Er vi allerede færdige?” Min stemme var udfordrende, næsten legende, og jeg kunne se, hvordan flere af dem skævede til hinanden, som om de afventede signalet til at tage del i spillet.
Joseph rykkede lidt på sig, som om han kæmpede med en usynlig kraft. “Det er bare…” begyndte han, men stoppede sig selv og kastede et hurtigt blik på Ida. Hun sad stille, hendes hænder foldet i skødet, men hendes øjne fortalte en anden historie. De fulgte hver eneste af mine bevægelser med en intensitet, der afslørede, hvordan hendes indre brændte.
Jeg lod min hånd hvile på hans bryst og kiggede over på hende. “Hvad siger du, Ida? Skal vi ikke hjælpe ham lidt med at slappe af?” Min stemme var blød, men udfordrende, og jeg kunne se, hvordan hendes åndedræt blev lidt tungere. Hun tøvede et øjeblik, som om hun overvejede sine muligheder, men så nikkede hun langsomt. Hendes øjne mødte mine, og jeg så noget der – en gnist af lyst, men også en tillid.
Jeg rejste mig fra armlænet og gik hen til hende. “Du ser ud, som om du gerne vil være en del af det,” sagde jeg lavmælt og rakte en hånd frem mod hende. Ida tøvede kun et øjeblik, før hun tog min hånd og rejste sig. Jeg førte hende hen til Joseph, der stadig sad som en statue, og satte hende foran ham.
“Vis ham, hvordan du har det,” hviskede jeg og lagde en hånd på hendes hofte. Ida blinkede hurtigt, som om hun skulle samle mod, men så bøjede hun sig frem og kyssede Joseph, langsomt og dybt. Jeg trådte et skridt tilbage og lod dem falde ind i deres egen rytme et øjeblik, men jeg kunne se, hvordan hun stadig holdt øje med mig ud af øjenkrogen.
Da hun trak sig lidt væk fra ham, var hendes kinder røde, og hendes åndedræt kom hurtigere. Hendes hænder gled ned over hans bryst, og hun vendte sig mod mig. “Måske har du ret,” sagde hun med et lille smil, som afslørede både nervøsitet og en spirende selvsikkerhed. “Måske har vi bare aldrig prøvet noget, der krævede mod.”
Jeg smilede tilbage og gik hen til dem igen. “Så lad os prøve,” sagde jeg lavt og satte mig på knæ ved Josephs fødder. Ida blev stående, men hendes blik fulgte mine bevægelser, som om hun prøvede at forstå, hvad der skulle ske. Jeg løftede mit blik mod hende. “Du bestemmer, hvor langt vi skal gå, Ida,” sagde jeg og lod min stemme dryppe af udfordring. “Men lige nu ser det ud, som om han gerne vil, at du giver ham lov.”
Josephs blik flakkede mellem os, og jeg kunne næsten se hans tanker løbe løbsk. Ida sank en klump, men hun nikkede igen, denne gang mere bestemt. Hendes hænder fandt vej til hans skjorte, og med langsomme, målrettede bevægelser begyndte hun at knappe den op.
Jeg kunne mærke, hvordan spændingen i rummet steg igen, som en bølge der skyllede gennem os alle. Dette var hendes øjeblik – hendes beslutning – men jeg vidste, at det også var et skridt ind i noget nyt for os alle. Josephs åndedræt blev tungere, og jeg lod mine fingre glide op ad hans ben, mens jeg ventede på, at hun tog næste skridt.
Idas blik fangede mit, og jeg kunne se, hvordan hendes lyst havde taget over. Hun smilede skævt og lænede sig frem mod mig. “Så lad os ændre det,” hviskede hun og satte festen på et nyt kurs.
“Ida – læg dig på ryggen,” sagde jeg med en stemme, der lød både rolig og befriende kommanderende. Hun tøvede kun et øjeblik, hendes øjne glødende af en blanding af nysgerrighed og lyst, før hun gjorde som befalet.
Jeg kravlede over hende, placerede mig oven på hendes ansigt i en perfekt 69’er og lod mine læber finde vej til hendes varme, våde hud. Hendes tunge var hurtig og ivrig, som om hun ventede på dette øjeblik. Lyden af hendes små, tilfredse støn blandede sig med musikkens dæmpede rytme, og jeg kunne mærke, hvordan rummet blev endnu mere elektrisk.
Jeg vendte hovedet mod Joseph, der sad på kanten af sofaen, som om han kæmpede mod en usynlig mur af tøven. “Skal du ikke være med?” hviskede jeg hæst, mens jeg sendte ham et blik fyldt med både invitation og udfordring. “Kom, tag mig.” Mine ord var knap nok udtalt, før han rejste sig, hans blik brændende og bestemt. Han havde tydeligvis ventet på dette øjeblik.
Joseph stillede sig på knæ bag mig, hans placering perfekt over Idas ansigt. Hendes tunge fortsatte ufortrødent, mens hun nu også havde hans nærhed lige over sig. Jeg mærkede, hvordan hans hænder greb fast om mine hofter. Et kort øjeblik tøvede han, som om han ville sikre sig, at Ida var okay med det, men hendes hænder gled op over hans lår, og hun klemte dem let – en lydløs bekræftelse.
Da Joseph trængte ind i mig, stødte et højt, råt støn ud af mine læber. Hans bevægelser var først forsigtige, som om han ikke ville ødelægge balancen mellem os, men snart blev han mere sikker, og rytmen blev fastere. Ida fortsatte, hendes tunge en konstant kilde til nydelse, mens hendes hænder gled op over mine hofter for at støtte mig.
Rummets øvrige gæster sad som fortryllede. Nogle af pigerne betragtede os med åbenlyse øjne, deres vejrtrækning hurtigere, mens de ikke kunne løsrive deres blik fra det, der udspillede sig foran dem. Frida havde ladet en hånd glide langs sit eget lår, og hendes kinder var røde, som om hun var fanget mellem fascination og en pludselig trang til selv at tage del. Emilie, der tidligere havde været i centrum af aftenens opmærksomhed, sad tilbagelænet med et lille smil på læben. Hendes øjne flakkede mellem mig og Joseph, hendes udtryk en blanding af tilfredshed og noget, der lignede jalousi.
Josephs støn blev dybere, hans greb om mine hofter strammede sig, da han øgede tempoet. “Fuck,” stønnede han, næsten desperat, hans åndedræt tungt og ujævnt. Jeg kunne mærke, hvordan hans bevægelser blev mere ustyrlige, og min egen krop var tæt på at eksplodere.
Men så skete noget uventet. Ida slap mit underliv et øjeblik og trak Josephs pik ud af mig med en næsten legende selvsikkerhed. Hendes blik var intenst, mens hun førte ham mod mit bageste hul. Jeg gispede let, da jeg mærkede det første pres, men det blev hurtigt erstattet af en intens varme.
“Langsomt,” hviskede jeg, mit åndedræt skælvende, mens jeg pressede mig lidt tilbage for at lade ham trænge dybere ind. Hans bevægelser var langsomme og målrettede, og Ida var der hele tiden – hendes tunge en konstant påmindelse om, hvor meget nydelse der kunne findes i øjeblikket.
Da Joseph begyndte at bevæge sig hurtigere, var min krop et flammende inferno af lyst. Hans rytme og Idas vedholdenhed førte mig tættere og tættere på kanten, indtil jeg ikke kunne holde det tilbage længere. “Fuck,” stønnede jeg højt, min orgasme bølgede gennem mig med en intensitet, der fik hele min krop til at ryste.
Josephs vejrtrækning blev endnu tungere. “Jeg kommer,” nærmest råbte han, hans hænder klemte hårdt om mine hofter, da han gav slip. Hans varme fyldte mig, og jeg mærkede, hvordan det langsomt gled ned, fanget af Idas ivrige tunge. Hun lod det ikke gå til spilde, hendes bevægelser så glatte og naturlige, at det var som om, hun var født til denne rolle.
Mit blik mødte Emilies, der stadig sad i sofaen. Hendes smil var nu bredere, og hun havde ladet en hånd glide op over sit lår. “Jeg tror, det er din tur næste gang,” sagde jeg med et skævt smil, mens jeg samlede mine kræfter og betragtede det elektriske kaos, vi havde skabt.
Rummet var som et levende væsen, fyldt med rå energi og en ulmende lyst, der kun ventede på at eksplodere igen.
Emilie sad tilbagelænet i sofaen, hendes blik stadig låst på mig, men nu mere udfordrende. Hendes hånd, der havde hvilet let på hendes lår, bevægede sig langsomt opad, som om hun testede, hvor langt hun selv turde gå. Det lesbiske par, Frida og Josefine, havde også bemærket hendes reaktion. De udvekslede et hurtigt blik – et lydløst sprog, de mestrede – og rejste sig næsten synkront fra deres pladser.
De bevægede sig med en selvsikkerhed, der føltes som en koreograferet dans, og satte sig på hver side af Emilie. Frida, den mere dominerende af de to, lod sine fingre glide op ad Emilies arm, mens Josefine lagde en blid hånd på hendes knæ. Emilie kiggede hurtigt mellem dem, hendes øjne afslørede en blanding af nysgerrighed og nervøsitet.
“Vi har set, hvordan du elsker opmærksomhed,” hviskede Frida med et lille smil og lænede sig ind mod Emilie. “Må vi vise dig noget, du ikke har prøvet før?”
Emilie åbnede munden, som om hun ville svare, men hendes ord druknede i Fridas kys. Det var dybt og langsomt, og Emilies krop blev først stiv, før hun overgav sig til øjeblikket. Josefines hånd gled op ad Emilies lår, mens hendes læber fandt Emilies hals. Deres synkroniserede bevægelser var både blide og beslutsomme, som om de vidste præcis, hvordan de skulle føre hende ud over de grænser, hun aldrig havde troet, hun ville krydse.
De førte hende forsigtigt ned at ligge på sofaen. Frida placerede sig mellem Emilies ben, mens Josefine lod sine hænder glide op under Emilies kjole, afslørende hendes silkebløde hud. Emilies støn blev højere, da Fridas tunge fandt vej til hendes inderlår, og Josefines læber fortsatte deres rejse over hendes bryst.
Rummets andre gæster betragtede scenen med åben fascination. Selv Joseph, der stadig forsøgte at genvinde vejret, lod sit blik hvile på dem, som om han ikke kunne tro, hvad han så. Emilie overgav sig fuldstændig, hendes hænder fandt vej til Josefines hår, og hendes hofter bevægede sig i takt med Fridas tunge.
Ida, der stadig lå på gulvet, smilede til mig med en blanding af lettelse og tilfredshed, men hendes blik blev hurtigt rettet mod Alex, der nu havde rejst sig fra sin plads. Hans øjne var mørke og intense, og det var tydeligt, hvad han ønskede. Uden at sige et ord gik han hen til mig og lod sin hånd finde vej til min hofte.
“Er det min tur nu?” spurgte han lavmælt, hans stemme fyldt med en rå længsel, der fik mit hjerte til at slå hurtigere.
Jeg smilede skævt og vendte mig mod ham. “Hvad tror du selv?” svarede jeg og trak ham ind til mig. Hans kys var hårdt og krævende, som om han ønskede at gøre det klart, at han var klar til at tage kontrollen.
Han trak mig tættere på sig, hans hænder gled ned over min ryg, før han løftede mig op og satte mig på sofaens armlæn. Jeg kunne mærke hans hårdhed presse mod mig. Da han trængte ind i mig, kunne jeg ikke holde et højt støn tilbage, og jeg greb fat i hans skuldre for at holde balancen.
Bag os var Emilies støn blevet højere. Jeg vendte kort hovedet og så hende klynge sig til både Frida og Josefine, hendes krop spændt og glinsende af sved. Deres synkroniserede bevægelser førte hende til kanten og kastede hende over den. Hendes skrig af orgasme fyldte rummet, og jeg kunne mærke, hvordan det sendte en bølge af lyst gennem mig.
Alex øgede tempoet, hans hænder strammede grebet om mine hofter, og jeg lod mit hoved falde tilbage. Orgasmen byggede sig op i mig, og da den endelig eksploderede, skreg jeg hans navn, mens mine negle borede sig ind i hans hud. Hans egen orgasme fulgte kort efter, hans støn dybe og gutturale, mens han gav slip dybt inde i mig.
Da vi begge faldt sammen, vores kroppe stadig tæt omslynget, kiggede jeg ud over rummet. Alle var stille et øjeblik, som om de forsøgte at samle sig selv efter den intensitet, de lige havde oplevet. Men der var også smil – små, tilfredse smil, der afslørede, at denne fest havde overskredet enhver forventning.
Luften i stuen var tung af varme og tilfredshed. Kroppe lå spredt på sofaer, gulvet og puder, dækket af en let glød efter nattens intensitet. Jeg lå med hovedet hvilende mod Alex’ bryst, hans arm beskyttende om mig, mens jeg betragtede de andre. Ida og Joseph lå tæt ved siden af os, deres fingre flettet, som om denne oplevelse havde bragt dem endnu tættere sammen. Frida og Josefine lå med Emilie mellem sig, hendes hoved hvilende mod Fridas skulder, mens Josefines fingre langsomt kærtegnede Emilies arm i en rolig, næsten mediterende rytme.
Men det var tydeligt, at ikke alle endnu havde nået deres højdepunkt. Joseph kiggede op mod Frida og Josefine, hans blik flakkede et øjeblik, som om han overvejede, om han turde bryde stilheden. Frida fangede hans blik og sendte ham et smil – blødt, næsten inviterende. “Kom,” sagde hun roligt og klappede på gulvet ved siden af dem. Han tøvede kun et øjeblik, før han rejste sig og satte sig ned ved deres side.
Ida gav ham et opmuntrende klem på hånden, før hun lænede sig tilbage med et tilfredst suk. “Han fortjener det,” hviskede hun, mere til sig selv end til nogen andre, og hendes smil afslørede både tillid og kærlighed. Frida tog Josephs hånd og førte den langsomt ned til Emilie, der lukkede øjnene og gav sig hen til deres berøring. Josefine rykkede tættere på, og snart var de tre sammen i en glidende, harmonisk dans af blide kys, kærtegn og støn.
Ved siden af dem havde Alex fundet sin vej til Ida. Hun smilede til ham, og han lænede sig frem for at kysse hende. Deres bevægelser var langsomme og undersøgende, som om de ønskede at nyde hvert øjeblik. Jeg betragtede dem, mens jeg selv lå afslappet og tilfreds, og følte en stille glæde over, hvordan aftenen havde bragt os alle tættere sammen.
Langsomt, som et fælles crescendo, nåede både Emilie og Joseph deres forløsning. Emilies støn steg i intensitet, hendes krop spændte sig, mens Frida og Josefines hænder holdt hende tæt, som om de bar hende gennem øjeblikket. Joseph fulgte kort efter, hans åndedræt blev tungt og uregelmæssigt, og han faldt sammen med et tilfreds suk. Ida betragtede ham med varme, og hendes hænder fandt hans, da han lå tilbage ved hendes side.
Da stilheden igen sænkede sig over os, blev den kun brudt af dæmpede suk og latter. Jeg satte mig op og kiggede rundt på de andre. “Tror I, vi kan tage en pause fra alt det intense og bare… nyde hinanden uden mere sex?” spurgte jeg med et skævt smil. “Jeg mener, det her er vel stadig en fest.”
Der lød grin og små kommentarer om, hvordan det næsten virkede urealistisk efter, hvad der lige var sket, men stemningen var let. “En nøgenfest,” foreslog Frida og rakte ud efter en flaske vin, som hun tog en slurk af. “Hvem siger, vi ikke kan danse og have det sjovt, bare sådan her?”
Ida rejste sig først, stadig nøgen, og gik over til anlægget for at skrue op for musikken. Lyden af et festligt beat fyldte rummet, og hun rakte hånden ud mod Emilie, der tøvende tog den. Snart dansede de begge, deres kroppe stadig glødende af varme, men nu bevægede de sig ubekymret og legende. En efter en rejste vi andre os og sluttede os til dem, indtil hele stuen var fyldt med lette trin, latter og bevægelser.
Selvom vi alle var nøgne, føltes det ikke længere som en seksuel energi, men snarere som en dyb intimitet, der bandt os sammen. Det var befriende, næsten som om vi havde kastet alt, der holdt os tilbage, væk.
Natten fortsatte med dans, grin og samtaler, der blev dybere, som tiden gik. Vi var bare os – ingen hæmninger, ingen fordomme, bare en flok mennesker, der havde delt noget unikt og nu nød hinandens selskab. Da solen begyndte at stige over Barcelonas tage, sad vi samlet på altanen, dækket af tæpper og stadig nøgne, mens vi betragtede lyset sprede sig over byen.
Det havde været en nat, ingen af os nogensinde ville glemme – en nat, der havde skubbet grænser, men også skabt nye bånd. Og selvom vi alle vidste, at morgendagen ville bringe nye udfordringer og måske lidt akavethed, føltes det lige nu som om, vi havde fundet en form for frihed, som få nogensinde får lov at opleve.
Erotiske noveller skrevet af _anonymous_