Kort resume:
I et stort køkken på en landejendom i Jylland, sad tre mennesker omkring køkkenbordet og spiste Lenes hjemmelavede medisterpølse. Det var tre meget forskellige mennesker på alle måder. Lene var en lille, frodig kvinde på 50, der ikke lod sig slå ud af modgang. Hun var gift med Søren, der også sad ved bordet. Han var et år ældre end sin kone, men en hel del højere og slankere. Og til forskel fra sin kone, var han ikke god til at takle kriser og uventede situationer. Tidligere på dagen, havde en kulmination af en sådan krise, bragt dem til banken, hvor de blev mødt med truslen om tvangsaktion.
Af uransagelige årsager var de stødt på dværgen Arne - der ønskede at slå sig ned i området - få øjeblikke før mødet med bankrådgiveren. Han havde givet Lene en ide til, hvordan de kunne rede gården. Uden nogle betænkninger havde Lene fremlagt denne ide for bankrådgiveren, som om det var en plan der var gennemtænkt. På denne måde havde Lene og Søren fået nogle dages henstand, og den 120 cm, 40 årige lille mand med det smittende humør og store livserfaring, var inviteret til at bo på gården. Han havde tilbudt at hjælpe dem med at realisere planerne om, at gøre gården til et feriecenter, hvor folk ikke bare ville betale for at holde ferie, men også ville kunne fungere som gratis arbejdskraft.
"Planen om at lave landbruget om til feriecenter er gennemførlig, og det kan gøres hurtigt. Jeg vil tro, at i kan få det op og stå i løbet af 1 til 2 måneder. I får betalende gæster, der arbejder gratis for jer," sagde Arne med et stort smil. "Jeg vil gerne investere i gården, så vi hver ejer en tredjedel. Det vil sikkert også lyde godt i banken, at i selv har skaffet noget af den nødvendige kapital. Men inden i beslutter, om i vil have mig med, er der noget i skal vide om mig."
Arne fortalte, at han var på en slags flugt fra nogle ubehagelige mennesker. Han var ikke efterlyst, og han var heller ikke bange. Idet han sagde "bange," tog han en pistol frem og lagde på bordet. Søren blev ligbleg, og var ved at gå i chok. Med spag stemme sagde han: "Det er ulovligt at have sådan en!"
"Det er en SIG SAUER P210 Neuhausen, 9 millimeter Parabellum. Magasinet har 8 skud, og der er et ekstra i kammeret. Men rolig, den er sikret. De bruges i forsvaret. Nu er den til mit forsvar,” sagde han med et smil, og tilføjede med et frækt grin: ”Den er 20 cm lang - lige så lang som min stive!" Lene så beundrende på den lille mand med den store pik.
Arne blev alvorlig, da han begyndte at fortælle sin historie. Indtil fornyligt havde han arbejdet sammen med en Dronning, som kaldte han hende. Han havde været en slags chaperone, bodyguard og fortrolige. De havde mødt hinanden til en filmoptagelse i Hollywood, godt nok ikke i et af de store studier, men hos et selskab, der optog porno til verdensmarkedet. De var blevet gode venner, og lo begge af, at hun fik 3 gange mere for arbejdet end dværgen. Klart nok - hun var jo også større end ham.
Et år senere mødte han hende igen i København. Igen klikkede de godt sammen. De havde det sjovt, og hun tilbød ham et job. Hun havde et "studie," som hun kaldte det. Her behandlede hun mænd og kvinder, dog flest mænd, for seksuelle komplekser. Efter et kortere eller længerevarende forløb, kunne de gå veltilpasse ud i hverdagen, med en bedre forståelse for deres egen seksualitet. Eller med en forløsning efter at have udlevet deres ofte meget specielle drifter.
Arne havde direkte spurgt hende: "Er du en luder?"
"Jeg er deres dronning," havde hun svaret.
Hun var en smuk, høj kvinde på 178 cm. På det tidspunkt var hun blond, men hårfarven kunne skifte alt efter hvilken rolle hun påtog sig. Hendes påklædningsværelse var fuldt af parykker og diverse former for kostumer. Hun havde en stor barm, i en D-skål svulmede brysterne, men hun brugte dog aldrig bh. Brysterne hang ikke, så havde ikke brug for støtte. Hun var velskabt - ubeskrivelig velskabt - som en gudinde.
Hendes speciale var fetich, og hun førte sine klienter ind i en ekstatisk verden, fyldt med forskelligartede indtryk og udtryk. Hun kunne pirre, binde, pine, smække, spanke og tisse på sine klienter. Hun havde ikke mange hæmninger på sine klienters vegne. Hun gav dem allernådigst udløsning med hjælpemidler eller hånden - aldrig ved rigtigt samleje. Og dog. Det skete alligevel ind imellem, når hun fik lyst. Hendes princip var, at klienterne betalte for tiden, hun brugte på dem. De skulle have en ordentlig behandling, og gå tilfredse fra hende. Også selv om de lige havde fået en røvfuld! Hun så sig selv som en alternativ, autodidakt sexolog.
Klienterne skulle booke tid i forvejen, og hun ville først se dem, når de var nøgne og selvfølgelig helt rene. Når hun modtog dem, var hun som regel i en stram gummidragt, der ikke gjorde noget for at skjule hendes former.
Arne fortalte, at det var hans opgave, at tage imod klienterne, modtage betalingen, vise dem til rette på det store, luksuriøse badeværelse og anvise dem et garderobeskab. Når klienten var klar, meldte han ankomsten til Dronningen. Det eneste klienten havde, når han eller hun trådte ind foran sin Dronning, var nøglen til garderobeskabet. Den modtog Dronningen som pant, og lagde den i en skål ved siden af sin ”trone.” En stor stol af egetræ med remme til ben og arme, som blev brugt til visse genstridige klienter, som ikke vidste hvad der var bedst for dem, men som Dronningen altid kunne udpege med sikker hånd. Det var oftest de klienter, der var uklare omkring deres ønsker og lyster. Dem der ikke turde overgive sig til deres Dronnings nåde, men som fandt på undskyldninger for, at undgå at overgive sig til egne lyster. Men den viste sig kun ved visse specielle lejligheder. Almindeligvis var den dækket af højrød brokade og bløde puder for Dronningens komfort.
Arne fortalte videre, denne gang om en ganske almindelig klient, der dog viste sig, at være en af de mere ualmindelige, men som blev ved med at komme igen, for at blive behandlet af Dronningen. Arne ville give Søren og Lene et indtryk af, hvad der kunne ske, fra klienten trådte ind af døren, til denne trådte ud igen.
Det ringede på døren, og Arne lukkede op iført sin uniform. Klienten fortalte sit navn; Loup. Det var en kvinde, rødhåret, buttet og omkring 40 år. Det var første gang hun var der. Arne bød som altid velkommen. Ind imellem kunne han finde på at sige: "Du behøver ikke se ned på mig." Oftest vagte det latter hos klienten, og havde til formål, at lette lidt på den trykkede og højtidelige stemning, der greb klienten straks han eller hun trådte ind af døren. Men ved denne lejlighed havde det ingen virkning. Ikke engang et træk på smilebåndet. Enten var kvinden ekstraordinært nervøs, eller også var hun blottet for humor?
Arne fulgte kvinden Loup ind i omklædningsrummet. Han bad om gebyret for konsultationen, gav hende et badehåndklæde, og viste hende baderummet, hvor der var et bidet. Arne pegede på det og spurgte: "Kan du bruge det?" Loup nikkede sammenbidt. Arne låste et garderobeskab op, bad hende klæde sig af, lægge alt i garderobeskabet, tage et bad, og ringe på klokken, når hun var parat.
I salonen med alverdens erotiske hjælpemidler og udstyr, sad Dronningen på sin ophævede tronstol. Hun var kraftigt sminket; mørk øjenskygge og knaldrøde læber, der matchede neglelakken. Hun var iført den tætsiddende gummidragt, som intet skjulte. Men den fremhævede de kvindelige former og attributter, og der var let adgang til de allerhelligste hemmeligheder. Dronningen var også iført knælange sorte lakstøvler.
Chaperonen, bodyguarden og den fortrolige, Arne, præsenterede klienten i et højtideligt tonefald. "Må jeg præsentere Madame Loup, der søger audiens hos hendes majestæt, Dronningen." Klienterne skulle jo have noget for pengene, uddybede Arne overfor sine tilhørere i det lille jyske stuehus.
Efter præsentationen trak Arne sig altid ud af lokalet og lukkede døren.
"Nøglen," beordrede Dronningen, og rakte hånden frem. Loup gav hende nøglen, som Dronningen herefter lagde i skålen. Klassisk musik fyldte lokalet, stearinlys oplyste rummet, og gav det et sælsomt, intimt skær. Der var piske overalt. Gummitøj, nylontøj og korsetter hang hist og pist på knagerækker, stumptjenere og stole. Det var, som at komme ind i den onde, sensuelle dronnings private gemakker.
"Nå Madame Loup - sæt dig der!” sagde Dronningen, og pegede på en skammel foran tronen med sin støvlebeklædte fod.
"Hvad kan jeg gøre for dig? Hvad er dit behov?" Loup satte sig, og så op i Dronningens stadig blide og smilende øjne. ”Men før du svarer, må jeg give dig en advarsel.” Dronningens øjne var nu mørke og hårde. ”Du skal svare åbent og ærligt. Hvis du forsøger at undgå dette, vil du blive afstraffet.” Dronningens øjne blev igen blide. ”Jeg forsøger altid at hjælpe mine klienter bedst muligt, så jeg håber, at du er indforstået med dette?”
Madame Loup bøjede hovedet og nikkede. "Jeg har lyst til smæk, for at finde mine grænser," svarede hun, da hun igen hævede sit blik. Udtrykket i hendes ansigt vekslede dog mellem forskellige følelser; afsky, afmagt og begær. Kinderne blussede ved synet af Dronningens smukke krop og de forskellige remedier, der lå indenfor Dronningens rækkevide. Men hun forsøgte at skjule disse følelser for Dronningen, og så på hende med rynket næse. Hoven og fordømmende overfor den hun af egen fri vilje havde opsøgt.
Dronningen kunne tyde hende som en åben bog. Det var ikke første gang hun havde haft en klient med sippede, undertrykte opfattelser af egen seksualitet.
"Hvor vil du have smæk, og vil du andet end smæk? Vil du mærke en stram gummidragt på din krop, og mærke den krybe op i din fisse? Vi har dem i næsten alle størrelser." Dronningen spurgte klienten ligefremt, for at få reaktionen.
"Nej, nej. Ikke en gummidragt.” Madame Loup skulle tage sig voldsomt sammen for at komme med en indrømmelse. Det første skridt på vejen mod forløsning. ”Men drag over bagdelen, og måske lidt dask på den mørke grotte… Men jeg kender ikke præcist mine ønsker," skyndte Loup sig at tilføje, for at beskytte sig mod Dronningens løfte om afstraffelse.
"Dem finder vi sammen - dine ønsker og dine grænser," svarede Dronningen blot, og gav Loup tid til at tilpasse sig. Hun undrede sig dog over Loups ordvalg, men lod sig ikke mærke med noget.
"Kom her hen!" Loup rejste sig og gik hen til Dronningen. "Godt,” sagde Dronningen. ”Lad os se, hvad du kan nyde. Læg dig over mine knæ! "
Loup gjorde som der blev sagt, og fik et par hårde smæk i røven som belønning. De fik hende til at stønne svagt. Dronningen kunne mærke, at det ikke var nok. Der skulle mere knald på, for at Loup åbnede op. Hun smækkede skiftevis ballerne i serier af 20 slag. Dronningen kørte sine negle over de røde baller, og Loup sitrede. Det var på en gang smertefuldt og dejligt, og nu stønnede den rødhårede kvinde lidt højere.
"Ti stille Loup," sagde Dronningen, og smækkede hende yderligere tyve gange, for derefter at ae de røde baller. Loup ømmede sig, men mærkede samtidig, at hun blev ophidset og våd. Men med et var hænderne væk. Loup forholdt sig stille og afventende. Hvorfor stoppede Dronningen med at uddele den herlige fornemmelse?
Dronningen forventede dog mere en lille stønnen og små vrid på skødet. ”Sig hvad du vil have, Loup. Måske vil jeg efterkomme dit ønske.” Loup var ikke sen til at svare. Hun var ophidset og spændt, og ville gerne gå et skridt videre.
”Flere drag på bakketoppene, og måske kunne Dronningen gå lidt videre til min lyserøde østers, og perlen der gemmer sig i den.” På trods af den liderlighed der brændte i den frodige dame, satte hun stadig velformuleret og artikuleret tale højt. Hun var ikke lektor i den skønlitterære verden for ingenting.
”Hvad er det du beder mig om, Loup? Du må være lidt tydeligere!” Dronningen havde en stærk fornemmelse af hvad der ventede. Denne kvinde var dybt hæmmet. Måske et af de værste tilfælde hun havde haft hænderne på. Bekræftelsen lå i de næste ord den frodige Loup ville udtale. Det var Dronningen sikker på!
”Hvad er det du ikke forstår? Jeg ønsker tilfredsstillelse som hidtil, bare med en lille udvidelse. Du må daske på ravinen til den gløder, og berøre mit lystcenter med små velplacerede slag.” Trodsigt hævede den nu rasende rødhårede sit ansigt, og stirrede udfordrende på Dronningen.
Dette kunne Dronningen ikke lade side overhørigt. Selvom hun normalt ville have gået blidere til værks; fordelt behandlingen over flere sessioner, måtte hun nu træde i karakter. Ellers ville den stakkels Loup aldrig opnå sit potentiale, som et frit, seksuelt væsen, der ikke skammede sig over sig selv.
Dronningen tog hårdt fat i Loups hår, og trak hendes hoved tæt til sit. Hun så hårdt på hende. "Her får du smæk i røven. Ikke på bakketoppe. Her findes ingen østers, perler og raviner. I mine gemakker er der kun fisser og kusser. Og tissemænd er kun noget små drenge har. Voksne mænd har pikke. Store, stive, hårde pikke, der banker op i din fisse, til spermen sprøjter ud. Og det behøver ikke kun være i kussen. Det kan også være i din mund, ud over din krop og patter, eller oppe i dit forpulede røvhul. Er det forstået?” Ved ordet ”forstået," drejede Dronningen håret rundt. Det gjorde ondt på Loup, der endelig gav slip og kom med et ufrivilligt udbrud. Men ikke et ord kom over hendes læber. Hun var en hård nød at knække med sine fine manerer og dybtliggende perversiteter.
Dronningen valgte nu at tale til fornuften. Loup måtte forstå, at Dronningen kun gjorde dette for hendes eget bedste. At valget af Dronningen havde været det bedste valg, kvinden nogensinde havde truffet. Hun gav slip på håret, og bøjede sig ned for at kysse Loup ømt på kinden. Loups ansigtsudtryk forandrede sig øjeblikkeligt. Hun så pludseligt sårbar ud. Sårbar og åben.
”Jeg vil vædde med, at du aldrig rigtigt har nydt sex, Loup. At du gennem livet har opført dig promiskuøst, og har bollet dig gennem den ene mand efter den anden, men uden rigtigt at have vidst, hvad der drev dig. For de orgasmer du har læst om, er altid udeblevet. Du har blot spillet en rolle. Stønnet når der skulle stønnes, bevæget dig, når det krævedes, og lagt dig på knæ og taget imod deres pikke. Når du har indset, at heller ikke denne gang, kunne manden give hvad du længtes efter, har du simuleret en orgasme, for at få det overstået. Den stakkels hr. Loup er sikkert en sød og venlig mand, der ikke er med i billedet længere. Han blev kun for en tid, til han opdagede, at du søgte tilfredsstillelse hos fremmede på de mest ydmygende måder og steder. Eller også opdagede han det, men var for underkuet af dig, til at kunne forlade dig.” Dronningen vidste at hun havde ret. Måske ikke i alle detaljer, men dog i den overordnede skitsering. Hun behøvede ikke engang at se Loups bekræftende udtryk eller de lettere skræmte øjne.
”Vil du fortsætte behandlingen? Jeg kan garantere, at jeg kan give dig, det du har jagtet, allerede ved vores første session. Er det jeg sagde tidligere forstået?”
"Det er forstået." Loup overgav sig fuldstændigt til sin Dronnings nåde og barmhjertighed, og lagde sig tilbage i skødet på Dronningen, med røven struttende i vejret. Dronningen så på ballerne, der næsten havde genvundet deres oprindelige kridhvide kulør, og besluttede sig for, at det var nødvendigt at starte forfra.
Adskillelige hårde smæk gjorde dog hurtigt ballerne røde igen. Dronningen var en mester i sit fag, så hun kunne ramme præcist det samme sted igen og igen, hvis hun anså det for at være påkrævet. Derfor kunne hun ikke kun se røde baller, men røde baller med et tydeligt mærke efter hendes hånd på hver af dem. Denne gang vred og stønnede Loup i hendes skød. Dronningen var ved at nå igennem til hende!
"Nå, det kan du lide Loup. Lad mig lige mærke din fisse.” To fingre pressedes ind i kvinden på skødet. ”Den er våd! Kan du lide våde fisser, Loup?" Dronningen gned på Loups våde fisse, og bearbejdede hendes klit. De bløde skamlæber blev hårde. Blodfyldte. Fissen blev endnu vådere under den kyndige behandling. Den stod vidt åben, og Loups krop sitrede, mens hun spredte benene mere og mere.
Loup svarede stønnende gennem tåger af lyst. "Ja, jeg kan lide den våde fisse. Min våde og villige fisse."
"Godt" sagde Dronningen, og belønnede kvinden med et slag på klitten. Et hvin gennembrød gemakkerne. Et øjeblik troede Dronningen næsten, at hun havde slået for hårdt. Men hun blev hurtigt beroliget.
”Mere. Mere. Slå på min liderlige kusse. Jeg vil høre din hånd smaske i mine safter.” Efter et øjebliks pause, huskede Loup sin rolle, og trak i land. ”Skønne dronning. Vil du ikke nok gøre det igen? Jeg skal nok være sød.”
Dronningen kunne dog ikke lade Loup tro, at hun havde styringen. Det var ikke en del af øvelsen. Hun skubbede Loup ned på gulvet, og trak lynlåsen i skridtet på sin gummidragt ned. Dronningen satte sig over Loups hoved, og kommanderede: "Slik Loup - slik – så min fisse bliver våd. Slik og sut min klit til fissen løber over, og ned i din mund."
Hun holdt Loups hoved tæt til sin glatte fisse. Loup begyndte at slikke hende. Hun sugede på Dronningens klit. Hun vedblev med at slikke og sutte, som om hun aldrig havde gjort andet. Dronningen rakte ned, og nev i Loups brystvorter, til hun ømmede sig. Men stadig fortsatte Loup med at slikke Dronningen.
”Knep mig med dine fingre, Loup. Du må ikke stoppe før jeg kommer.” Straks var Loups fingre i Dronningens fisse. De kørte ud og ind som et stempel. ”Jeg knepper dig, min smukke Dronning,” sagde Loup halvkvalt med munden fuld af fisse. Dronningen slappede af i bevidstheden om, at hun nu havde kvinden under sin kontrol. Da hun mærkede fissen begynde sine sammentrækninger, skrævede hun længere oppe over Loups hoved, før hun gav slip, og lod sine fissesafter skylle ned i ansigtet på sin ærbødige klient.
”Dygtig pige,” roste hun, da hun rejste sig igen. ”Nu hvor du har vist, at du godt kan underordne dig, synes du så ikke det er på tide, at finde din grænse?” Spørgsmålet var retorisk, men alligevel svarede Loup som en ivrig hvalp. ”Jo, tak frue. Tak.”
"Læg dig over skamlen med røven i vejret."
Loup gjorde som beordret. Dronningen tog en læderpaddel fra væggen, og slog på Loups baller. Igen de magiske tyve slag på hver. Loup ømmede sig, mens hun stønnede højlydt i ekstase, og skubbede røven op mod Dronningen, for at bede om mere. Dronningen slog hende 10 gange, før Loup følte, at det var for meget. "Av det gør ondt," udbrød hun.
"Nå da. Spred benene, og få røven helt i vejret," sagde Dronningen upåvirket. Hun daskede Loup på fissen med hånden. Igen og igen lød det høje smask, når hånden ramte den drivende fisse. Loup nød det, men ville have hånden tættere på. Hun ville have fingrene ind i fissen, men selvom Dronningen forstod, daskede hun blot videre, mens hun afventede signalet. Det varede dog ikke længe, inden Loup imødekom hende.
"Jeg vil have noget op,” stønnede Loup. ”Jeg vil have noget op i kussen. Vil du ikke nok?"
"Men Loup dog. Vil du have en dildo i fissen eller en dværge pik?” spurgte Dronningen, og var villig til at efterkomme klientens ønske på det område. ”Ligger du og venter på dværge pik?"
Loup stivnede. ”Nej, ikke en dværg,” tænkte hun, men tanken gjorde hende endnu mere våd og liderlig. Den lille mand ved døren inde i hendes kusse! Men hun trængte til noget stort. ”Dildo!” nærmest skreg Loup. ”Knep mig med en dildo.”
"Godt,” sagde Dronningen. ”Min veludrustede dværg gemmer vi til en anden gang. Jeg knepper dig selv!" Hun gik hen til et bord, og samlede en stor påspændingsdildo op. Med trænet hånd spændte hun den fast.
Loup lå stadig over skamlen med røven i vejret. Dronningen smurte glidecreme på dildoen, og på Loups fisse og røvhul. Forsigtigt pressede Dronningen den store kunstige pik ind i Loups fisse. Den trængte langsomt helt op i hende, og fyldte hende ud. Loup ømmede sig. Den var stor, og udvidede hendes kusse til det yderste. Det spændte i den, som skulle hun sprænges. Dronningen trak dildoen ud, og pressede den langsomt ind i hende flere gange.
"Loup,” sagde Dronningen. ”Hver gang du siger - jeg vil have pik - får du den op i dig. Er det forstået?" Loup stønnede. Mærkede sin udblokkede kusse skrige efter mere. Den dunkede i forventning om, at blive gennemkneppet, som den aldrig var blevet kneppet før. "Ja," hvæsede hun ud mellem sine hårdt sammenpressede læber.
Dronningen trak dildoen tilbage, så den kun lige var inden for fissekanten. Hun masserede Loups hellige hul, der var våd og klistret af den glidecreme, hun havde brugt. Til at starte med var Loup stille. Hun lå og forsøgte at vænne sig til følelsen. Hun vidste bedre end at protestere. Men efterhånden som Dronningens finger trængte længere ind, og bevægede sig i det følsomme hul, mærkede Loup atter liderligheden overmande sig.
"Jeg vil ha’ Pik,” råbte Loup. Og hun fortsatte: ”pik - pik - pik - pik - pik -pik - pik - pik – JEG VIL HA’ PIK."
Dronningen kneppede hende i det tempo hun råbte på pik, og lod nu endnu en finger presse sig ind i stjernen. Atter ømmede Loup sig.
"Det er grænserne, Loup! Vi skal finde din nydelse. Vi skal dyrke den," sagde Dronningen. Fingeren gled helt ind. Loup ømmede sig nu højlydt, men pressede sig mod fingrene. Dronningen, der kneppede hende helt i bund, førte fingrene frem og tilbage i modsat rytme af Loups stemme, der igen råbte: "Pik - pik - pik – Giv mig pik - pik - pik -pik - pik - pik - pik - Åh ja, knep mig - pik - pik - pik - pik...” Hun råbte og vred sig: ”Pik - pik -pik - pik – pik – Åh, ja – pik – ja knep - min kusse hurtigt … åhhh - med den – åh – store fede pik, pik, pik, pik, pik, pik, pik, pik, pik, pik, pik, pik – Ijauh - Åhhhhhhhhhh! – PIIIIIIIIIIIIIK."
Loup vibrerede på dildoen. Arme, ben og lår sitrede voldsomt på hende. Kun skamlen holdt Loup oppe, da hendes krop klaskede sammen med krampetrækninger. Hun næsten græd sin orgasme ud. Dronningen nussede Loup på ryggen, og kærtegnede hendes krop, til de voldsomme krampetrækninger forstummede. Så trak Dronningen forsigtigt dildoen ud, lagde sig på gulvet, og trak Loup tæt ind til sig. Loup mærkede den sorte gummidragt - Dronningens krop - mod sin, og gøs frydefuldt. Lige så stille lå de der, mens tiden var gået i stå. Tårer strømmede ud gennem Loups lukkede øjenlåg, men et lykkeligt smil prydede den før så tilknappede og sammensnerpede mund.
Senere rejste Dronningen sig, ringede med en klokke og Arne dukkede op, som trold af en æske. "Vil du sørge for Madame Loup. Et bad og en drink inden hun går?" sagde dronningen, og gav dværgen nøglen fra skålen.
Dronningen hjalp Loup og op stå på hendes rystende ben, gav hende et dvælende kys, og sagde: ”Dejligt ikke sandt?"
Loup så hengivent på sin smukke, gavmilde Dronning. "Det var skønt. Endelig ved jeg hvad folk snakker om. Jeg må have vidst, at de talte sandt, selvom jeg ind i mellem tvivlede."
Dronningen smilede sit blide smil, og støttede Loup med sin skulder en del af vejen. Endnu et menneske var blevet hjulpet. Hun burde få statsstøtte for alle de tjenester og besparelser hun ydede velfærdsstaten. Sparede pladser på de psykiatriske skadestuer og hos de velnærede psykologer. Praktisk arbejde løste - i Dronningens erfaring - problemerne bedre end medicin og snak.
Dronningen vidste dog, at Loup endnu ikke kunne komme ud i den virkelige verden, uden tilbagefald til gamle vaner, der hurtigt ville få overtaget. Da de nåede døren, bøjede hun hovedet ned til den lavere Loup, og hviskede lokkende: "Næste gang får du dværgen!"
Arne kiggede på Lene og Søren. De sad helt, helt stille. Lenes kinder blussede, og Sørens stive pik var kun slet skjult af skjortesnipperne. Lene brød tavsheden. "Hvordan ved du hvad der skete ned i mindste detalje?"
Arne smilede til den dejlige kvinde. "Det er min lille hemmelighed!" Han blinkede til dem, men fortsatte herefter med alvorlig stemme. "En dag kom der 2 rockere. Store karle med svulmende muskler. Tatoverede i ansigterne, og på det meste af den hud der kunne ses. De trængte sig ind, væltede mig, og gik direkte ind til Dronningen. De truede hende, og krævede beskyttelsespenge. 10.000 kr. om ugen, var det de forlangte.”
Arne holdt inde et øjeblik. På hans ansigt kunne ægteparret se ydmygelse og vrede. Dværgen tog sig sammen med en dyb indånding. ”Jeg havde et jagtgevær! - jeg har nemlig jagttegn, og går på jagt engang imellem. Det stod i et aflåst skab i gangen. Jeg låste op, og kom patroner i geværet… Så for jeg ind til dronningen, truede rockerne, og fik dem til at trække sig tilbage. Men på vej ud truede de med alverdens ulykker. De ville brænde det hele ned, og slå os fordærvet.” Vreden blev tydeligere, og Arne lignede en tordensky, indtil et bredt grin brød gennem skyerne. ”Så kunne jeg ikke styre mit temperament og fyrede begge løb af mod deres ben. Og jeg ramte. Dronningen og jeg realiserede, hvad der var af penge. Hun solgte lejligheden og tog til udlandet. Og her er jeg så!”
Fortsættes
Erotiske noveller skrevet af 6lysten og SatiriaHistorien er rettet af 6lysten