Den røde kjole (Almindelig sex)
Erotiske noveller skrevet af  Jahatten

Udgivet: 27-04-2022 00:01:03 - Gennemsnit: 4,67  Udskriv
Kategori(er): Almindelig sex | Fantasi
Antal tegn:11558



Vi har snart sølvbryllup. Jeg er stadig helt vild med min kone, der holder sig slank og patinerer på den helt rigtige måde. Trods de mange år sammen er hun dejlig hemmelighedsfuld, gådefuld og uberegnelig og det gør det spændende at leve sammen med hende.

Der er ingen tvivl om at jeg vil hende meget mere end hun vil mig. Forleden havde jeg igen lyst. Vi lå på maven begge to og solede os i haven. Henriette havde bikini på. Naboerne til begge sider kan godt se os, hvis de gør sig anstrengelser og Henriette er meget blufærdig.

Jeg kælede for hendes ryg og sagde:

”Jeg har en fantasi. Vil du høre den?”

”Joo…”

”Jeg ved du har en rød kjole.”

(Til læsernes oplysning, så er Henriette vanvittig god til at sy. Hun har syet en rød kjole i tyndt hør. Stoffet er orangerødt med små hvide uregelmæssige pletter, som om det har været ramt af en snebyge. Henriette har aldrig gået med den, fordi den er lidt for gennemsigtig. Enhver mand vil kunne se om trusserne er hvide eller sorte eller det, der er værre)

”Jeg drømmer om at du har den kjole på og er nøgen inden under. Bare tæer og udslået hår på en varm dag som i dag.”

Henriette smilede til mig og lod mig røre ved hende.

”Så ville jeg omfavne dig og mærke din hud gennem stoffet. Mærke dine baller og dine bryster. Jeg ville tage en hånd under kjolen og røre ved dig.” Jeg lagde en hånd på hendes baller.

”Mmm, det lyder lækkert.”

Jeg rømmede mig og tog en dyb indånding. Bare det at tale om det, fik mit blod til at blive dirigeret til mit underliv.

”Så ville jeg beordre dig til at klæde mig af og når du havde gjort det, ville jeg bede dig om og knæle og sutte på min pik. Måske jeg kunne få dig til at røre ved dig selv samtidig.”

Det med at give Henriette ordrer har aldrig fungeret i vores sexliv. Hun tænder ikke på en dominerende mand overhovedet. Det har aldrig, aldrig givet succes. Nu havde jeg igen en føler ude.

Henriette så som forudset lidt træt ud.

”Vil du høre mere?”

”Ja, ja, fortæl bare.”

”Så ville jeg bære dig hen til sofaen og vælte dig forover over armlænet. Jeg ville smøge din kjole op og knæle bag dig og slikke din kusse. Jeg kunne også godt tænke mig at slikke dit numsehul.”

Henriette løftede sig trodsigt op på armene.

”Det er helt privat, det kommer aldrig til at ske.”

”Det er bare en fantasi jeg har. Det er helt i orden.”

”Forventer du også at jeg slikker dig i røven?”

”Nej nej, det ville også være grænseoverskridende for mig.”

Jeg sagde ikke noget om, at jeg har lyst til at overskride grænser ind i mellem.

Der var lidt tavshed i mellem os.

”Har du nogen fantasier?”

”De er hemmelige.”

”Hvorfor det?”

”Det er de bare.”

”Lad mig gætte. Hold fast og taget af et helt fodboldhold?”

”Absolut ikke.”

”Brad Pitt i bar overkrop?”

”Overhovedet ikke.”

”Hvad så?”

”Det er mere sådan en stemning, jeg drømmer om. Jeg drømmer om at have lyst og at du har lyst til mig. Jeg tænder på, at du nærmest ryster af liderlighed, men alligevel fornemmer hvor jeg er og hvad jeg har lyst til.”

”Og hvad er det?”

”Berøringer, at føle mig elsket, smelte sammen med dig…det er ikke sådan at forklare.”

Henriette gav mig et tantekys. Løftede sig op og rakte ud efter kaffekoppen og tog en slurk. Den var sikkert lunken nu. Henriette har aldrig fortalt hvad hun rigtig godt kunne tænke sig. Jeg har givet hende chancen mange gange.

Hvis der havde været et magisk øjeblik var det væk igen nu. Havde hun lyst i dag? Var det bare mig?

Jeg tav. Jeg lå stadig på maven. Pikken skrumpede langsomt ind. Hvis vi stadig ville ligge i solen, blev vi nødt til at flytte tæppet, da vores valnøddetræ i haven begyndte at sætte lange skygger.

Jeg rejste mig op og gik indenfor.

”Kommer du igen?”

”Ja.” Svarede jeg hende.

Jeg gik ind i soveværelset og åbnede hendes skabe. Ledte lidt og fandt til sidst den røde kjole. Den var let som et fnug.

Jeg gik ud i haven igen. Henriette havde flyttet tæppet ud i solen igen og lagt sig på ryggen.

Hun fnisede, da hun så hvad jeg havde i hånden.

”Skal jeg have den på?”

”Vil du?”

”OK.”

Hun rejste sig op trak kjolen over hovedet. Hun så dejlig ud.

Jeg rejste mig også op. Jeg var i bar overkrop og havde kun boksershorts på. Jeg trak hende ind til mig. Det var ikke helt som det skulle være. Jeg kunne mærke både BH’en og trusserne.

”Skal vi gå indenfor?”

Vi gik ind. Jeg trak hendes trusser ned og hun trådte ud af dem. Nu kunne jeg mærke hende som jeg havde tænkt. Hun er fast og trænet trods sin alder. Jeg løftede op i kjolen og holdt om hendes fisse med min store brede hånd. Langemand forsøgte at sondere terrænet og der var vådt, men ikke vildt og vanvittigt.

Hun rørte ved min bule i boksershortsene.

”Du trænger vist til lindrende behandling!” Sagde hun nøgternt.

Henriette gik mod soveværelset. Jeg fulgte med som en hund, der fulgte sin ejer. Det med sofaen blev så ikke i dag, men der var trods alt sex i sigte.

”Jeg tager altså kjolen af igen.”

Kjolen røg af (øv), bh’en ligeså. Hun så som sædvanlig dejlig ud. Jeg smed mine underbukser og viste stolt mit stive lem. Jeg ved ikke om den gjorde indtryk.

Vi lagde os i sengen og holdt om hinanden. Jeg var vild af liderlighed, men i tvivl om hvad mit næste træk skulle være. En lille brugsanvisning ville være god. Pokkers at man efter alle de år stadig kunne være i tvivl?



Jeg åbnede min favn og Henriette lagde sig tæt ind til mig. Hun havde næsen mod min hals og så var der ellers kontakt mellem vores kroppe, hendes bryster mod mit bryst, hendes mave mod min mave, pikken klemt og tæt ved hendes fisse, benene flettet sammen. Jeg lå og forestillede os, at vi var et stykke birkebrænde, der var kløvet med et hug og at stykkerne derefter var sat sammen igen. Jeg kunne nå det øverste af hendes baller med den ene hånd og hendes overarm med den anden. Jeg aede ballerne og kløede hende let på ryggen. Hun kunne lide det.

Vi løsnede grebet om hinanden og hun fik en hånd lirket ned mellem vores kroppe og tog fat i i min pik.

”Den er stor og flot. Kan den virkelig være inde i mig?”

”Det kan komme an på en prøve.”

Hun gned lidt på den. Jeg kunne nå det ene bryst med min hånd og fik fat i en struttende brystvorte.

Jeg lagde hende på ryggen, mens jeg lå på siden. Hun spredte sine ben og lagde det ene ben over mig, så pikken kunne være lige ud for hendes fisse. Jeg rørte ved hende. Der var mere vådt nu. Jeg startede forsigtigt med en langemand ned i den våde revne. Jeg lavede små forsigtige, rytmiske tryk med fingeren. Jeg bilder mig ind, at Henriette godt kan lide det. Det virkede som om hun slappede af og lod mig pille og nusse. Hendes vejrtrækning blev lidt tungere. Jeg lod min pik blive hvor den var og ventede på signal. Det kom efter et stykke tid.

”Har du lyst til at komme indenfor?”

Jeg ved godt jeg er sart, men der ligger 25 års ægteskab bag. Hvor ville jeg gerne have at Henriette for en gangs skyld sagde: ”Kom ind i mig, jeg har lyst til dig!”

Var vi havnet her i sengen, fordi jeg havde lyst og hun ville gøre mig glad? Eller havde hun selv lyst?

Det ville skabe misstemning at være ordkløver, så jeg sagde bare:

”Ja.”

Jeg førte pikken et par centimeter ind og lod den ligge der. Jeg håbede på at hun med sin krop, ville vise noget appetit, men hun lå helt stille.

”Den er stor.”

Var det godt eller skidt? Jeg skubbede den yderligere et par centimeter ind og holdt igen en lille pause. Den blev meget kort, jeg kunne ikke vente længere og gled i bund. Henriette gav et suk fra sig.

Det var dejligt for mig, men var det også dejligt for hende?

Hvilken slags elsker vil hun gerne have jeg var i dag? Jeg havde lyst til at være en stor kærlig bjørn, der både beskyttede hende, kærtegnede hende og voldtog hende på en gang. Henriette er ikke særlig stor og elsker omsorg og beskyttelse og jeg kan godt lide at give hende det. Hendes passivitet fik det til at føles som voldtægt og den tanke har jeg det svært med.

Henriette lå helt stille og sagde ikke fra, men på den anden side var hun heller ikke med, vuggede ikke i kroppen, som hun kan gøre, stønnede heller ikke.

Jeg pumpede lidt, prøved med lange dybe stød efter fulgt af små, jeg tænkte det sikkert er godt, hvis det er varieret. Jeg havde samtidig en finger på hendes klitoris, trykkede rytmisk, gned varieret, lidt i cirkler, lidt frem og tilbage – er det ikke sådan man skal gøre?

Jeg blev grebet af tvivl og stoppede op. Så på hendes ansigt, for at aflæse et eller andet.

”Vil du ovenpå? Jeg følte jeg måtte aktivere Henriette lidt og få hende til at vise, hvad hun havde lyst til.

Jeg gled ud af hende og lagde mig på ryggen.

Henriettes så glad ud og hun tog fat i min stive pik og satte sig ned på den. Hun kyssede mig bevægede sig lidt op og ned, men holdt hurtigt op og lå helt stille.

Jeg forsøgte at bevæge mig lidt, men hun var ikke med. Jeg rørte ved hendes ryg og baller. Hun nød det.

Min pik begyndte at blive blød. Usikkerheden bredte sig.

Hun kyssede mig længe på munden og vores tunger legede med hinanden.

Hun rejste sig lidt op på armene.

”Jeg tror ikke jeg kan i dag. Du må gerne gøre dig færdig i mig.”

Jeg havde svært ved at skjule min skuffelse. Negative tanker væltede op i mig. Det var ikke første gang jeg oplevede dette. Er jeg en dårlig elsker? Har hun mistet lysten til mig? Skal jeg bare gøre mig færdig eller skal jeg forsøge at varme hende op?



”Vil du ligge på ryggen igen?”

Henriette steg af og lagde sig på ryggen. Hun lignede en undskyldning.

Jeg rørte ved hende igen. Fornemmelsen af at røre ved hendes fisse, mærke de velkendte bløde folder og åbningen, klitoris fik min lyst tilbage. Jeg kælede for hende. Hun sagde ikke nej. Jeg lagde mig ovenpå hende, fik hende til at sprede sine ben, så jeg kunne få pikken ind. Jeg gled ind, forsigtigt og kærligt. Jeg kunne se hendes ansigt, der var helt neutralt.

”Kom.” Sagde hun.

Jeg begyndte at kneppe hende. Jeg forestillede mig, at hun stønnede, som hun gjorde da vi var yngre og var tæt på at komme. Men hun stønnede ikke. Jeg forestillede mig at hun rent faktisk kom og så sprøjtede jeg min varme sæd op i hende og faldt derefter sammen som en klud.

”Det var godt!” Sagde hun, da jeg kom til mig selv igen.

”Hvad med dig?” Spurgte jeg hensynsfuldt.

”Næh, nej…jeg tror ikke i dag.”

Jeg havde mange spørgsmål, men holdt dem tilbage. Vi havde haft sex igen igen, jeg havde fået lettet trykket, vi havde været tæt sammen. Henriette virkede glad og tilfreds og hun elsker mig. Der er en måned til vores sølvbryllup.

Jeg har lyst til hende igen i morgen.


















Erotiske noveller skrevet af  Jahatten





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(12)
(1)
(1)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

Allerslyst(m) 14-10-2022 19:47
Det havde været meget lettere at skrive en novelle om to, der havde mistet kærligheden, men fandt den igen lige før sølvbrylluppet i et liderligt kæmpeknald med sprøjteorgasmer ud over det hele … men du vælger den svære og måske mere realistiske udgave. Du skriver om to, der elsker hinanden højt, og som alligevel ikke kan give hinanden den nærhed de begge higer efter, du skriver om kærlighed uden erotisk glød og om en udløsning uden tilfredsstillelse. Det er så trist og samtidig så godt skrevet. Det er modigt og ærligt – og så giver du os noget at tænke over.





Bi-lyster(M) 27-04-2022 07:17
Jeg var gift med en kvinde som hende i mange år, men nu er vi skilt. Vi havde et aktivt sexliv som unge, men det ebbede ud. Jeg ved ikke, hvilken karakter jeg skal give denne beretning.




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer9
Gennemsnits stemmer4,67
Antal visninger11446
Udgivet den27-04-2022 00:01:03