Det gik stille og roligt op for Jeppe, at han var den eneste idiot, der rent faktisk var dukket op til Anjas fødselsdagsfest. Altså... som i DEN ENESTE. Han havde stadig håbet, at nogen bare var fashionably late - du ved, standard “jeg er for cool til at komme til tiden”-agtigt. Men nope. Hver gang han tjekkede sin telefon (hvilket var cirka hvert 45. sekund), blev det bare mere og mere tydeligt: ingen kom. Festen var død, før den overhovedet var kommet i gang.
Klokken blev 18:10. Så 18:20. Jeppe sad bare der og gloede på sin skærm, som om den pludselig ville poppe op med en notifikation: “Surprise! Der står 20 mennesker udenfor med balloner og vodka!” Men alt, han fik, var stilhed. Og en scooter der brummede forbi ude på vejen. Det føltes næsten ondskabsfuldt.
Anja sad stadig helt stiv ved bordet, som om hun var frosset fast. Hele fødselsdags-setup’et lignede noget fra Fætter BR - du ved, balloner, pastel-paptallerkner og servietter med tegneseriefigurer på. Jeppe kiggede på det hele og tænkte: Okay... det her er ikke en 18-års. Det her er ‘Lille Freja fylder 7’. Hvor er musikken? Hvor er alkoholen? Hvor er nogen som helst form for vibe?! Der stod to pizzaer midt på bordet - stadig i papkasserne, selvfølgelig - og to halvlunkne sodavand, som om det var den slags fest, hvor man får rød sodavand med sugerør og en godnathistorie bagefter.
Stilheden i rummet var så tung, at selv en knappenål ville ha’ været sådan lidt: “øh... skal jeg gå igen?” Jeppe kiggede over på Anja og fik det der mega akavede ubehag, hvor man bare ønsker, man kunne blive ét med væggen. Det der lille smil, hun havde haft, da han trådte ind? Ja, det var væk for længst. Nu sad hun bare og stirrede ned i bordet, som om hun prøvede at sende en klage direkte til Gud gennem bordpladen.
Og så var der forældrene. Jeppe ville seriøst hellere stå nøgen i Netto med en liter mælk i hånden end at håndtere det blik, hendes mor gav ham. Man kunne se, de egentlig havde regnet med at smutte - sådan “nu fester I bare, vi tager i sommerhus”-vibe. Men nu stod de i døråbningen og lignede nogen, der lige var sluppet væk fra Titanic... og var ved at overveje, om de skulle hoppe tilbage i.
“Marianne, vi må se at komme afsted,” sagde hendes far med den dér klassiske fake chill dad voice, men man kunne tydeligt høre, hvor lidt han egentlig mente det. Anjas mor blev bare stående lidt - flyttede vægten fra fod til fod, kiggede nervøst rundt, totalt mor-agtig energi. Jeppe sad bare der og svedte eksistentielt. Hvis han havde vidst, at det kun var ham, der ville dukke op? Så havde han jo aldrig sat sine ben der.
Men altså, hans mor havde jo tvunget ham af sted. “Du SKAL tage hen, det er sødt af dig, og Anjas mor er min veninde! I legede så godt sammen engang!” Ja, da de var syv år gamle. Jeppe var basically blevet sendt ud som et menneskeligt plaster på et socialt sår, der allerede blødte for hårdt. Og nu sad han her og prøvede at redde en stemning, der allerede var totalt i koma.
“Det, øh... det er helt fint,” sagde han og prøvede at lyde afslappet, selvom hans indre var ved at smelte sammen til en klump pinlighed. “Det bliver en mega hyggelig aften med pizza!” Han smed sit bedste smil på, som om han prøvede at sælge kondomer til en nonne.
Anja kiggede op. Hun så på ham, som om hun prøvede at regne ud, om han var ironisk eller bare sindssyg. Jeppe holdt fast i sit smil som en fyr, der har givet alt for mange penge for en festivalbillet og nægter at indrømme, at det pisser ned.
Anjas mor sendte ham det dér “tak fordi du ikke er et totalt røvhul”-blik, nikkede til faren, og så var de væk. Jeppe så bilen trille ud af indkørslen og følte sig efterladt. Ikke bare som i “Alene Hjemme”... men som i eksistentielt dumpet af universet.
Så der sad han. Alene med Anja. Pizza. Pastelballoner. Og en stilhed så tung, at selv en skrigende baby ville være sådan “nah, jeg holder også bare kæft nu”.
Anja lignede en, der lige var blevet suget tør af en dementor. Det mørke hår hang fladt og livløst ned langs kinderne - lidt ligesom hendes sociale liv, hvis vi nu skal være ærlige. Hendes ansigt var så blegt, at man skulle tro, hun havde levet i en kælder hele vinteren. Og hendes øjne? En mærkelig mix af “jeg har ikke sovet siden tirsdag” og “jeg har lige fundet ud af, at Den Store Bagedyst er aflyst”. Fregnerne lignede nogen, der havde nyst med en peberkværn lige i hovedet på hende.
Normalt var hendes stil sådan noget lidt barnligt noget - som i t-shirts med “Bobo og hans magiske venner” (ja, den dér serie for femårige med talende frugter og crap musik). Men i dag? I dag havde hun besluttet sig for at gå full Cinderella - bare uden fe-gudmorens velsignelse. Hun var proppet ned i en perlemorsfarvet gallakjole, der var så voldsomt overdreven, at den lignede noget, man kunne vinde i et realityshow med titlen “Hvem kan gøre sig selv mest til grin til sin 18-års fødselsdagsfest?” Stoffet var stift, snittet lignede noget fra dengang folk stadig brugte frimærker, og hele looket skreg “brudepige til et bryllup, der burde være aflyst for længst.”
Og makeuppen? Hold nu kæft. Hun havde smurt sig ind i en foundation, der var mindst to nuancer for lys - som om hun havde glemt, at hun faktisk stadig var i live. Mascaraen sad i klumper, så hendes vipper lignede en edderkop med angst, og den der grå øjenskygge? Det så ærligt ud som om, hun havde tabt en slåskamp til en YouTube-tutorial om smokey eyes.
Jeppe havde aldrig rigtig set Anja som en ven. Eller som en, man sådan frivilligt smalltalkede med, når andre kunne høre det. Hun var teknisk set ældre end ham - et år eller sådan noget - men hun havde energien fra nogen, der stadig tjekkede, om der lå gaver under hovedpuden efter at have tabt en tand. Altså, come on... hendes tøjstil? Tegneserie-merch fra serier, ingen over 10 nogensinde har hørt om. Og den måde hun snakkede på? Som om hun var med i et skoleteaterstykke og aldrig var helt kommet ud af rollen igen. Hun havde den dér alt-for-glade begejstring, som måske kunne være nuttet... hvis hun var en hamster.
Og så havde hun basically nul venner. Nada. II skolen sad hun altid alene - enten helt væk i en bog med en drage på forsiden eller bare stirrende ud i luften, som om hun livestreamede direkte fra sin egen fantasiverden. Og det sygeste var: hun så ikke engang ud til at være ked af det. Tværtimod. Nogle gange, når hun så Jeppe på gangen, begyndte hun at vinke helt overgearet, som om han var hendes bedste ven fra børnehaven, der lige var kommet hjem fra en jordomrejse. Kæmpe smil og hele pakken - som om hun regnede med, at han ville droppe alt og råbe “ANJA! WHAT’S UP, GIRL??” midt i det hele.
Men Jeppe? Han frøs hver gang. Hjernen gik helt i flight mode. Han anede ikke, hvad han skulle stille op med sig selv. Som regel fake-scroll’ede han bare på mobilen og håbede, hun fattede hintet: “Hey, jeg er mega optaget - fx af en sindssygt vigtig Buzzfeed-quiz om hvilken ost jeg er. Så... maybe gå videre?” Det var ikke fordi, han hadede hende eller noget. Hun var bare... pinlig. Sådan en type, man automatisk undgik, hvis man gerne ville beholde bare en lille smule street cred blandt vennerne. Det var ikke mobning. Det var bare... socialt selvforsvar.
Jeppe tog en bid af sin pizza og prøvede virkelig ikke at krympe sig sammen under den der tunge, akavede stilhed, der lagde sig over stuen som en våd vinterdyne. Han forsøgte at lade være med at dømme... men altså, come on. Det her var lidt Anjas egen skulle. Hun var bare... mærkelig. Og ikke på den der “quirky haha jeg er lidt skør men charmerende”-måde. Mere sådan “jeg har stadig bamser med navne og fører samtaler med dem, når ingen ser det”-måde.
Det var ikke fordi folk var onde - det var ikke Mean Girls eller noget. Men hun gjorde det heller ikke ligefrem nemt for sig selv. Hendes outfits lignede noget fra en børnetøjs-outlet tilbage i 2009. Helt ærligt, hendes stil var sådan “Bilka-legetøjsafdelingen-core”. Hun var definitionen af “jeg sover stadig med mit Gurli Gris-tæppe” - totalt Build-A-Bear energy. Det føltes næsten som om, hun selv prøvede aktivt på at begå socialt selvmord.
Og invitationen? Jeppe fik stadig secondhand embarrassment bare af at tænke på den. Det var ikke en Snap, ikke en gruppebesked, ikke engang en e-mail (som om dét ville have hjulpet - men stadig). Nej nej, det var et fysisk kort. Som i: glimmerpapir, klippet skævt, med glitterbogstaver og en håndtegnet figur fra “Bobo og hans magiske venner”. Jeppe fandt det i sin skoletaske som en lille reminder om, at universet nogle gange bare hader dig personligt. Han havde kigget på det og tænkt, at hvis nogen så ham med det i hånden, kunne han lige så godt grave et hul og flytte permanent derned. Han var ret sikker på, at de andre bare havde kigget på det, grinet lidt og smidt det direkte i skraldespanden.
Men selvom alle de her tanker kørte rundt i hovedet på Jeppe lige nu, lå der stadig den dér klamme, lidt skyldagtige følelse i maven. Du ved, sådan en aargh hvorfor-får-jeg-det-dårligt nu-agtig ting. For ja, hun var mærkelig - men det her var bare... trist. Altså, come on, hvem fortjener seriøst at sidde helt alene til sin egen fødselsdag? Jeppe kiggede over på hende, og det føltes lidt som at se en person blive ghostet af hele verden på én gang.
Jeppe lod blikket glide hen over bordet, mest fordi hvor fanden skulle han ellers kigge hen? - og så landede hans øjne på en serviet, der lignede noget fra en McDonald’s børnefødselsdag. Pastelfarver over det hele og en eller anden buttet tegneserie-blob med kæmpe øjne og et ansigt, der så ud som om den var på konstant sukkertrip. Jeppe pegede på den med pizzafedtede fingre.
“Er det ikke en af de der... ting fra Bobo og hans... et-eller-andet?” spurgte han, uden overhovedet at tænde en eneste hjernecelle.
Anja kiggede op, stadig med det dér lidt tomme blik i øjnene. “Det hedder “Bobo og de magiske venner”,” rettede hun lavt, som om hun reciterede noget fra en gammel trosbekendelse. “Men jo.”
“Cool,” mumlede Jeppe og tog endnu en bid pizza, som om han lige havde lavet en banebrydende sociologisk observation. Han vidste ikke helt hvorfor, men han fortsatte. Måske bare for at slå den akavede stilhed ihjel. Måske fordi han faktisk... på en eller anden mærkelig måde havde lidt ondt af den stakkels pige. Eller måske fordi han havde en personlig regel om, at to mennesker ikke bare skal sidde og dø i tavshed over en freaking Hawaii-pizza.
“Så... du ser det stadig?” spurgte han lidt halvhjertet, som om han var en FBI-agent, der var løbet tør for spørgsmål.
Anja tøvede. Jeppe kunne fornemme, om hun prøvede at regne ud, om han gjorde grin med hende. “Ja,” sagde hun til sidst, lidt forsigtigt. “Jeg ved godt, det er en børneserie, men... jeg har bare altid elsket den. Der er et eller andet over den. Figurerne er søde, og... historien er faktisk ret god.”
Jeppe nikkede og smed sit bedste “jeg lytter, men lad være med at tro, jeg går op i det”-ansigt på. “Okay... så hvad handler den om?”
Og boom - så skete der noget. Hun tøede op, som en frossen kylling midt i mikrobølgeovn. “Den handler om Bobo - en lille dreng, der finder en portal til en magisk verden, hvor han møder sine magiske venner: Flim, Poko og Lala. Og sammen skal de stoppe Skyggemanden, som prøver at fange fantasien og gøre verden... grå.”
Jeppe var ét “Skyggemanden” fra at få ticks. Men hun så så oprigtigt glad ud, at han ikke engang kunne få sig selv til at komme med en spydig kommentar. Der var det dér lille glimt i øjnene, som om hendes indre 7-årige lige var logget på.
“Skyggemanden,” sagde Jeppe og løftede et øjenbryn. “Lyder som en fyr, der bor i en kælder og gokker lidt for meget.”
Anja trak på smilebåndet. “Han var faktisk rimelig creepy, da jeg var lille.”
Jeppe trak bare på skuldrene. “Altså... jeg tror måske, jeg har set det en gang. Eller også var det bare et virkelig fucked op mareridt.”
Det her var ikke ligefrem den dybeste samtale i verdenshistorien - men hun så mindre trist ud, og det føltes som en lille win. Jeppe havde ingen anelse om, hvad han lavede. Men han lavede et eller andet. Og nogle gange er det nok, sagde han til sig selv.
Da de havde mast den sidste, halvlunkne slice Hawaii-pizza ned, lænede Anja sig frem over bordet med det dér blik, der sagde: “Der er stadig håb for den her aften.” Jeppe anede ikke hvordan, men hans random smalltalk havde tydeligvis sat gang i noget.
“Vil du med ud og se til hønsene?” spurgte hun.
Jeppe blinkede langsomt. “Hønsene?” Han gentog det, som om hun lige havde spurgt, om han ville med i kloster. Det var ikke fordi han havde andre planer - han var fanget som en gidsel i Guantanamo - men tanken om at vade rundt i mudder og hilse på høns en lørdag aften? Ikke ligefrem det, han havde set for sig.
“Øh... ja, okay,” svarede han alligevel.
De gik ud i gangen og fik overtøj på. Jeppe smed jakken over skuldrene, mens han så på Anja kæmpe med at få nogle gigantiske mørkegrønne gummistøvler trukket ned over gallakjolen. Det lignede noget fra en virkelig dårlig musikvideo - “Gala Girl Goes Full Farm Sim 2024” vibes.
Hendes blik var stadig grillet - som om hendes hjerne havde logget af for aftenen. Men da de kom ud i kulden, begyndte der at komme lidt liv i hende. Kinderne blev røde, og hun begyndte at kalde på hønsene som en eller anden Disney-prinsesse på landet.
“Kom så, de damer!” sagde hun og klappede i hænderne, som om det var et hemmeligt hønseritual.
Jeppe slentrede bagefter med hænderne dybt begravet i lommerne og e-cigaretten hvilende i mundvigen, som om det var det eneste, der holdt ham i live. Hans blik skreg “jeg kunne være hjemme og stene videoer på YouTube lige nu.” Det her? Det var så langt fra hans normale lørdag aften, at han halvt afventer, at Dante Alighieri selv ville dukke op og byde ham personligt velkommen til en ny ring af helvede.
Hønsene kom trippende ud af mørket som små fulde trunter fra en bytur - hælene i hånden og gårsdagens skam stadig flakkende i øjnene. Og for første gang hele aftenen... smilede Anja. Ægte smilede. Hun gik direkte hen til en af dem og begyndte at nusse den, som om det var en kat og ikke en budget-dinosaur med fjer. “Hej, Smilla,” sagde hun stille og kørte hånden hen over ryggen på den, som om de var med i en eller anden reklame for økologiske grillkyllinger.
Og så - totalt uden varsel - vendte hun sig mod ham med hønen i favnen. “Vil du holde hende?”
Jeppe tog et skridt tilbage, som om hun havde rakt ham en tikkende bombe. “Øh, nej tak, det er cool,” skyndte han sig at sige.
Anja kiggede på ham med det dér blik, som om han var et barn, der ikke ville smage broccoli. “Hun bider ikke.”
Og før han kunne nå at protestere, havde hun allerede smækket Smilla i armene på ham. Jeppe greb hønen, som om han lige havde fået kastet en våd sok fyldt med gelé - stift, akavet og med total panik i blikket. Fuglen baskede lidt, og Jeppe fik et chok og spændte hele kroppen.
“Shit,” mumlede han og stod bomstille, som om han var blevet frosset i et computerspil.
Anja grinte stort. “Bare rolig, du gør det fint.”
Han stirrede ned på hønen, der stirrede lige så intenst tilbage med det der klassiske fugleblik - helt tomt, men stadig vildt dømmende. “Den skider ikke på mig, vel?” spurgte han.
“Det tror jeg ikke,” sagde Anja med et smil.
“Det TROR du ikke?”
Hun ignorerede fuldstændig hans angst og sagde bare: “Hun kan godt lide dig.”
Jeppe kiggede ned på Smilla. Fuglen sagde ingenting. Den blinkede ikke engang. Den lignede en, der ventede tålmodigt på det helt rigtige øjeblik til at smadre hans hoodie for evigt. Jeppe var ret sikker på, at kærligheden ikke var gengældt.
Anja satte sig på hug ved de andre høns, totalt som en eller anden bondegårds-udgave af Dr. Dolittle, og begyndte at nusse dem én efter én, som om hun var med i et fjerkræ-terapi-program.
“Jeg kan godt lide at snakke med dem,” sagde hun stille, mens hun klappede en høne som en slags hønse-psykolog.
Jeppe blinkede langsomt. “Men... de forstår jo ikke, hvad du siger?”
Han sagde det ikke for at være en nar - han var bare oprigtigt forvirret over at være med i en samtale, hvor ordet “høns” var blevet brugt så mange gange på så kort tid.
Anja nikkede, som om han lige havde spurgt, om himlen var blå. “Nej, det ved jeg godt. Men det føles stadig rart.”
Jeppe nikkede langsomt og kiggede ned på den høne, han stadig holdt i sine hænder. Han var nået til det punkt, hvor han nærmest håbede, Smilla ville skide på ham, bare så han havde en grund til at smutte.
Og så - helt ud af det blå - smed hun følelsesbomben.
“Jeg har ikke så mange venner.”
Bro. Jeppe frøs. Det var som om nogen havde trykket på sådan en emotional DLC-knap, han ikke havde downloadet endnu. Han anede ikke, om han skulle sige noget, gi’ hende et kram eller bare smide hønen og løbe alt hvad han kunne.
Hun stirrede ned i jorden og rodede med en lille sten, helt som om hun var med i en trist TikTok POV med lo-fi beats og regn i baggrunden. “Men... jeg er glad for, at du kom i aften.”
Jeppe nikkede. “Øh, ja... selvfølgelig.”
Hans stemme knækkede næsten. Han vidste ikke, om det var på grund af kulden eller fordi skyldfølelsen lige havde lagt en 10 kg vægt i brystet på ham.
Og så kom den.
"Du er min bedste ven."
Den sætning ramte som en mursten lige i mellemgulvet. Jeppe stirrede på hende, som om hun lige havde afsløret, at hun var i familie med hønsene.
“Bedste... ven?” tænkte han. Han havde brugt det meste af sin skoletid på at undgå øjenkontakt med hende, og nu var han pludselig blevet opgraderet til bestie?
Han slugte en klump og sagde det mest neutrale svar, han overhovedet kunne presse ud: “Ja, straight up. No doubt, no doubt.”
Anja sagde ikke mere. Hun nikkede lidt, som om hun selv prøvede at få det hele til at virke normalt. Jeppe stod stadig med hønen i armene. Den sagde intet, men den så ud som om den dømte ham hårdere end ens mor, når hun har læst din browser-søgehistorik
Så rejste hun sig op, børstede noget jord af kjolen og sagde: “Vil du med ind igen?”
Jeppe trak lidt på skuldrene. “Ja, hvorfor ikke.”
“Vi kunne gå i poolen.”
Jeppe blinkede. “Poolen?”
“Ja, vi har en pool.”
Jeppe stirrede på hende, som om hun lige havde sagt, at de havde en drage stående i garagen.
“Du siger... I har en pool?”
Hun trak bare på skuldrene, som om det var verdens mest casual ting. “Mmh.”
Jeppe stod i mørket med en høne i hænderne og overvejede seriøst, om han hallucinerede. Men det lød alligevel sjovere end flere eksistentielle hønesamtaler, så han fulgte efter.
****
Poolrummet lignede lowkey som noget fra en James Bond-villa. Jeppe trådte ind og blev ramt af de der spa-for-rige-mennesker-vibes. Kæmpe vinduer ud til kulsort nattemørke - total gyserfilm-stemning udenfor - men indenfor skinnede fliserne som et tandlægesmil, og lyset havde den dér “du betaler 800 i timen for at være her”-energi.”
Der stod fire liggestole henne i hjørnet - sådan nogle standard nogen, der prøvede at få det hele til at virke chill og “casual”, selvom man godt kunne mærke, at folk her normalt drak smoothies med navne og havde opvaskemaskiner til deres vin. Jeppe stod nu i et par mørkeblå badebukser, som Anja havde hevet frem fra et skab og sagt: “De er min lillebrors - han er alligevel i sommerhus.” De var en smule stramme, men ikke på den livstruende måde. Og Jeppe var ret slank, så det gik an. Ikke hans stolteste look, men hey - de dækkede det, de skulle, og det var godt nok til en spontan dukkert i en rigmands-pool.
Han gik hen til kanten, som om han var ved at lave en TikTok-transition, tog en dyb indånding og hoppede i. Vandet ramte ham som virkeligheden dagen efter en våd bytur - koldt, brutalt og meget ærligt.
Mens han lå og flød, begyndte tankerne at flyde med. Hvis folk på skolen vidste, at Anja boede i noget, der lignede kulisserne fra en Netflix teen-serie, ville hun let få folk til at komme til hendes næste fest. Hun behøvede ikke papkort og børneservietter - hun havde en freaking pool.
Men før han nåede at planlægge hendes nye image og køre fuld PR-agent-mode, hørte han døren åbne bag sig.
Og så trådte hun ind.
Anja trådte ind, svøbt i det største håndklæde Jeppe nogensinde havde set - som om hun prøvede at cosplaye som en IKEA-dyne. Hun trissede hen til en liggestol, tog en dyb indånding... og smed håndklædet.
Og Jeppe? Jeppe gik i instant system overload. Øjnene var som to Google-søgninger: “hvordan håndterer man en pludselig glow-up uden at ligne en freak?”
Foran ham stod Anja i en hvid bikini med små sorte prikker, og den sad... godt. Som i what is happening right now?-godt. Taljen var slank og stram, hofterne havde den dér naturlige sway, og hendes bryster? Jeppe prøvede virkelig ikke at stirre - men come on. De var der. Som i “hej, vi har hovedrollen i historien nu”. Som om de var klar til at føre deres egen samtale. Hun så ud som noget, man ville gøre usigelige ting imod - og bagefter skrive poetiske digte om i skam. Han blinkede et par gange og prøvede at huske, hvordan man trak vejret.
Jeppe blinkede som en mand, der lige havde set solen for første gang. Prøvede at spille cool, men inde i hovedet var det total brandalarm: “Se væk, bro. Okay, se lidt. Nej, stop. Nu stirrer du. Nu er du den klamme. Seriøst, TAG DIG SAMMEN, MAND!”
Men det var svært. Hun havde den dér naive vibe - som om hun ikke engang var klar over, at hun lignede forsiden på en “før og efter”-reklame, hvor “efter” havde opdaget squats, selvtillid og en solid push-up.
Og Jeppe? Jeppe stod der som en våd tandstik i et par lånte badeshorts, fuldstændig uforberedt på, at “Anja fra Bobo og de magiske venner” lige havde lavet en uventet Baywatch x vintage pinup crossover midt i hans virkelighed.
Han prøvede at kigge væk. Virkelig. Fliserne var pludselig sygt spændende. Som om han kunne stirre sig selv i sikkerhed via en fuge og bare glemme, at hans teenage-hjerne lige var blevet smadret i HD. Én ting var sikkert: Han ville aldrig se på Anja - eller bikinier - på samme måde igen.
Anja gled ned i vandet. Ikke på sådan en elegant “jeg er med i OL”-måde, men mere som “hvad fuck laver jeg egentlig”-agtigt. Hun plaskede lidt rundt, fik styr på sig selv, og begyndte at svømme over mod ham... i slowmotion. Jeppe vidste godt, det nok bare var helt normal fart - men hans hjerne havde tydeligvis sat filmen på “romantisk cutscene”-mode, og der var ingen pauseknap.
Hun kiggede på ham med det dér blik. Du ved, det dér “jeg aner ikke, jeg er hot - men du gør, og nu er det dit problem”look. Jeppe var færdig. Helt færdig. Hans hjerne var brændt sammen som en gammel Dell med 42 åbne Chrome-faner og ét stykke RAM tilbage.
Han prøvede at spille chill. Bare svømme lidt rundt. Paddle lidt. Lade som om hans eksistens ikke smuldrede sekund for sekund. Men hans krop var stram som en iPhone-oplader efter fire års brug. Han følte sig som en dude, der var kommet for at se tegnefilm og pludselig stod midt i en Calvin Klein-reklame.
“Vær cool, bro. Det er bare en pool. Ikke en catwalk.” Men hans hjerne var sådan: “JA JA, MEN HVAD NU HVIS DU KOMMER TIL AT RØRE HENDES BEN OG DØR??”
Så sagde hun: “Er du okay, Jeppe? Du virker... mærkelig.”
“Nej nej nej nej nej nej nej nej, jeg er totalt chill,” svarede han og fyrede verdens mest overkompenserende grin af. Sådan et grin der lyder som noget, man har hentet fra en sketchy lydeffekt-side med navnet “TotallyRealLaughs.mp3”.
Hun kiggede på ham. Lidt for længe. Jeppe følte sig som en TikTok i slowmo, der lige var havnet på Hot or Not-mode. Og midt i det blik? Jeppe vidste det. Han var ikke længere “den normale”. Hun var ikke længere “den mærkelige”. Alt var vendt på hovedet. Og nu sad han fast i Simp City. Énvejsbillet. Indbyggertal: Jeppe.
Men så skete der et lille mirakel. Efter et par minutter begyndte han faktisk at slappe lidt af. Ikke sådan helt chill, men nok til at han ikke lød som en heliumfyldt ballon hver gang han åbnede munden. Og det var dér, det skete - han begyndte at lægge mærke til ting. Sådan rigtigt.
Hendes hår, der plejede at være mørkebrunt, så nærmest sort ud nu. Sådan “mystisk Disney-karakter med tragisk backstory”-sort. Hendes øjne? Grønne. Som en energidrik. Og lige så farlige. Og hendes grin? Ikke det der akavede fnis fra tidligere - det var ægte nu. Som om hele hendes ansigt var med, som om hendes sjæl lige havde fået lov at slippe fri for en stund.
Og Jeppe? Jeppe begyndte at smile med. Ikke med vilje. Bare sådan... ubevidst. Som om hans krop havde besluttet: “Det her kører vi med, bro. Du er solgt.”
Og midt i det hele - bikini, grin, grønne øjne og kaos - tænkte Jeppe kun én ting:
“Fuck... jeg tror, jeg har et crush på Anja.”
De fandt en bold, der bare flød rundt i hjørnet af poolen - classic. Jeppe nåede lige at tænke “okay, den her aften kan umuligt blive mere random” - men skæbnen svarede med et solidt: “Hold min Red Bull.”
De begyndte at kaste den frem og tilbage, ret chill. Jeppe tænkte: “Nice. Lidt casual boldkast, lidt sporty flirt - vi er i gang.”
Men Anja? Hun gik full water ninja. Begyndte at lave trick shots, fake kast og lo som en ond Marvel-skurk, hver gang hun snød ham.
“Du er jo en total pro,” sagde han, halvt imponeret, halvt bange for at blive dunket på af en pige i bikini.
“Selvfølgelig. Du undervurderer mig,” sagde hun - og blinkede. Det var ikke et cool blink. Det var kiksede Anja-blinket. Lidt for meget. Lidt for teatralsk. Lidt for Bamses-Billedbog-agtigt. Men alligevel? Jeppe kortsluttede. Og begyndte at svede. I poolen.
Så begyndte de at lave saltomortaler under vandet, bare fordi. Jeppe grinte som en idiot - ikke fordi det var vildt sjovt, men fordi hun var det. Hendes hår flød rundt som i en eller anden shampoo-reklame, og hendes grin lød som om TikTok-algoritmen havde lavet en specialdesignet “du er forelsket”-lyd bare til ham. Jeppe havde det ikke bare grineren. Han havde en mindre eksistentiel krise. I realtid.
Og så kom legen. Balancetræning. Én fod. Holde hænder. Jeppe tænkte: “Nem opgave. Jeg vejer ingenting. Jeg er som en baguette i speedos.” Men Anja? Hun var fokuseret som om de kæmpede om en OL-medalje. De stod der og vuggede i slowmo, og Jeppe var 87% sikker på, at de skulle giftes.
Og så - selvfølgelig - sker det.
Hun prøver at flexe. Løfter benet. Mister balancen. Glider direkte mod ham som en torpedo fra Mission Impossible: Pool Edition. Og Jeppe? Jeppe rækker ud i ren panik for at gribe hende...
Boom.
Hans hænder? Ikke på hendes arme. Ikke på hendes skuldre. Ikke på hendes “ups, sorry”-områder.
Nej. De lander direkte på hendes bryster.
Det var varmt. Blødt. Alt for meget. Og lige dér, midt i chokket, kunne Jeppe mærke det - brystvorterne, tydeligt gennem det våde bikinistof, som små prik i hans håndflader. Han stivnede. Fuld stop. Som om nogen havde trykket hard pause på hele verden, og universets guder sad i rundkreds og var sådan “nå, lad os lige se hvordan han fucker det her op.”
Så fløj de fra hinanden.
“FUCK!” røg det ud af Jeppe. Hans hjerne? Fuldstændig stegt. Ansigtet? En kæmpe rød tomat. “Det - det var ikke med vilje! Seriøst, undskyld!”
Anja var lige så ketchupfarvet i hovedet. Men hun sagde ikke noget. Stilheden skar nærmest i luften. Jeppe svømmede lidt væk, som om han kunne slippe fra sig selv. Hans fingre summede stadig. Han kunne stadig mærke det. Som om hans hænder havde indgået en pagt med hendes bryster bag hans ryg.
Så sagde hun bare: “Det er okay.”
Han stirrede. “Say what?”
Hun så på ham, stadig lidt rød i kinderne, men totalt chill. Som om hun bare... havde accepteret det. “Det var et uheld. Du behøver ikke gå helt i panik hver gang noget bliver lidt akavet.”
“Panisk? Mig?” sagde Jeppe, som om han ikke lige havde haft et mentalt sammenbrud over to sekunders boob-kontakt. “Annie, baby, jeg er so chill.”
"Har du overhovedet rørt ved bryster før?"
Jeppe fik instant flashback til et sodavandsdiskotek, en umulig BH-lås og en aften, der endte med tårer og en YouTube-video med 240p-opløsning.
“Øh...” Han prøvede at lyde smooth. Det lød mere som en person, der lige havde slugt en fløjte og fortrød alt. “Det... det ved jeg ikke?”
“Det ved du ikke?” sagde hun og løftede et øjenbryn med kirurgisk præcision.
Jeppe prøvede at redde den. Han ville gerne lyde casual. Selvsikker. Måske lidt “jeg har styr på ting-og-sager”-agtig.
“Altså... jeg har rørt ved bryster. Mange gange. Klart.”
Hun grinede. Ikke hånligt. Bare sådan sødt. Alt for sødt. Sådan grin, der går direkte i nerverne.
“Det er da meget sødt.”
Sødt. Fuck. Hun havde set lige igennem ham. Som om der stod: “Jeppe - forvirret jomfru, 17 år, send hjælp” skrevet i panden på ham.
Og så skete det. Jeppe mærkede det, før det rigtig ramte. Hans diller var ved at blive stiv. Panic mode: fully activated. Han vendte sig væk med lynfart, som om nogen havde taget ham i at se noget NSFW midt i kantinen.
Han stod der - ryggen til, benene stive (bogstaveligt), og hjernen i meltdown. “Bro, tag dig sammen... du er i en pool, ikke i en OnlyFans-annonce.”
“Hey, hvorfor vender du ryggen til mig?” lød det bagfra. Anja. Med den dér stemme, der lød helt uskyldig, men 100% vidste, hvad hun lavede.
Jeppe frøs. Hans hjerne begyndte at lukke ned som en gammel Dell, der ikke har været opdateret siden 2012.
“Øh... jeg tror bare... det er varmt?” sagde han. Hvilket teknisk set var sandt, men lød som den dårligste undskyldning i menneskets historie.
Anja hævede øjenbrynene. Jeppe kunne mærke det, selv uden at kigge. Det dér blik der siger “du lyver, men du gør det på sådan en sød måde, at jeg næsten lader dig slippe af sted med det.” Hun vidste præcis, hvad der foregik.
“Du kunne bare ha’ sagt, du var lidt nervøs,” sagde hun så, med et grin der føltes lidt for meget som en flirt i forklædning.
Nervøs? Jeppe gentog ordet i hovedet. Han var ikke nervøs. Han var i ren alarmberedskab. Den pige, han plejede at tænke på som en social fiasko, stod nu tre meter væk og lignede forsiden på et rejsekatalog. Hans krop havde allerede besluttet sig: “Hun er hot.” Hans hjerne? Helt uenig - men totalt outvoted.
“Det er bare sådan jeg er,” sagde han og trak på skuldrene, som om han lige havde glemt sin pinkode og ikke lige stod med stiv pik og og nerver i frit fald foran en pige, hvis bikini så ud som om den var designet til at fucke med drengehjerner.
“Okay, Jeppe. Jeg synes bare, det er sødt, at du virker så... ærlig,” sagde hun og svømmede tættere på.
Og dér - dér knækkede et eller andet i ham.
Han vendte sig ikke. Han behøvede det ikke. Hun havde allerede set det. Den dér bule under vandoverfladen, der stak lige lidt for meget op til at kunne skyldes strøm i poolen. Jeppe prøvede at ignorere det. Spoiler: det gik ikke.
“Er det... på grund af mig?” sagde hun så. Blidt. Som om hun bare stillede et helt normalt spørgsmål. Med det dér blik, der kunne få en grown ass mand til at aflyse hele sit liv for at holde hendes hånd i slowmotion.
Jeppe fik blackout. Helt sort skærm. Alt crashede. Men hans mund? Den kørte åbenbart stadig. “Øh, ja... det er det, tror jeg.”
Tiden stod stille. Hun kiggede på ham. Han kiggede alle andre steder. Han var klar til at opfinde en tidsmaskine, rejse tilbage og aldrig sige ja til at gå i poolen.
Men så sagde hun:
“Wow.”
Og ikke sådan et “wow, det er klamt”-agtigt wow. Mere et “okay, det var sgu lidt nice”-agtigt wow. Hun smilede. Det dér “jeg har magten nu”-smil.
“Skal vi gå op igen?” spurgte hun. Men hendes øjne sagde noget helt andet. Jeppe nikkede. Mest fordi hans stolthed lå og flød et sted bagerst i poolen, og han gerne ville samle den op.
Men Anja? Nope. Hun lod ham ikke slippe så let. Hun kiggede direkte på hans badebukser og sagde, alt for sødt: “Eller skal vi lige vente på, at han falder til ro?”
Jeppe døde. Altså ikke fysisk - men hans sjæl? Den pakkede sammen og gik ud og satte sig på kanten af poolen for at tænke over sine livsvalg.
Han kravlede op. Stadig med en halvstiv pik, stadig med tomatrøde kinder, stadig totalt forvirret over, hvordan Anja - hende fra børneserier og madpakkehumor - pludselig havde ham i mental headlock. Hun kom op bagefter. Kiggede. Stirrede, faktisk. Uden skam. På bulen i hans badebukser. Jeppe følte sig både totalt udstillet og... underligt set? Som om hun så lige præcis, hvad hun gjorde ved ham - og elskede det.
Og da de var på vej til at splitte op og finde håndklæder og tørt tøj, kom den.
“Måske skulle jeg bare beholde bikinien på?” sagde hun med det dér skæve, lidt farlige smil. “Du virker ret glad for den.”
Game. Over.
Jeppe kunne ikke sige noget. Intet. Hans hjerne var brændt af. Han stod bare der - helt stille, helt rød i bæret, og i kamp med sig selv for ikke at smelte igennem fliserne.
Anja fniste lidt, greb sit håndklæde og så på ham en sidste gang.
“Ingen kommentar? Jeg tager det som et kompliment.”
Og så gik hun. Jeppe blev stående. Hans hjerne var ren ERROR 404 - control not found. Han anede ikke, hvad det lige var, der var sket. Bare at Anja... ikke længere var “bare Anja”.
****
De nåede knap ind ad døren, før Jeppe fik en visuel øretæve. Anja havde skiftet - bikinien var væk, og i stedet stod hun der i nogle løse joggingbukser og en t-shirt, der sad så tæt, at det nærmest burde være ulovligt på en random fredag aften.
På brystet stod der “Bobo og hans magiske venner” , og figurerne på stoffet så ud som om de kæmpede for livet. Jeppe stirrede. De stakkels figurer var blevet strukket ud over hendes bryster, som om de prøvede at krydse Mount Everest uden ilt. Og det var ikke bare en metafor. Det var Mount Everest. Ganget med to.
Han havde aldrig set hende sådan her før. Altså, Anja gik altid rundt i store hættetrøjer - som om hun boede i dem. Men en t-shirt? Jeppe kunne ærligt talt ikke huske at have set hendes arme før.
Og nu stod hun der i en tætsiddende t-shirt, og det var som om hans hjerne ikke kunne finde ud af, hvad den skulle gøre af sig selv. Det slog ham pludselig... måske gik hun i de store hættetrøjer for at gemme sig lidt. Som om hun prøvede at holde fast i den der barnlige, uskyldige vibe - men det er sgu tricky at ligne en lille pige, når man render rundt med et par seriøse øjenmagneter, som om du var printet direkte ud af en våd drøm.
Anja fangede hans blik og trak lidt i t-shirten - ikke fordi det hjalp på noget som helst, men sikkert bare fordi hun godt kunne se, at Jeppe var mentalt logget helt af.
“Undskyld, jeg måtte lige tage noget andet på igen,” sagde hun med et lille smil. Jeppe kiggede på hende som en mand, der var ved at bestille noget alt for dyrt på en restaurant, men ikke kunne få sig selv til at spørge om prisen.
“Jeg frøs lidt.”
Han nikkede alt for hurtigt. “Ja ja, klart. Selvfølgelig. Kulde... vand... kroppen og alt det der. Temperatur. Det giver jo mening. Altså, du kan jo ikke bare gå rundt i en våd bikini. Det ville være... ja. Nej.”
Hans hjerne kørte stadig systemfejl, mens han prøvede at finde et sted at kigge hen, der ikke var direkte på hendes helt urealistisk imponerende overkrop. Den slags man normalt kun ser på Insta og tænker: “Der er photoshoppet det der, 100%.” Men her? Live. Foran ham. I Bobo -merch.
“Så... vil du spille PlayStation?” spurgte hun, som om hun lige havde foreslået at tage MDMA og kigge på stjerner. Hun lød selv lidt overrasket over, at det kom ud af munden.
Jeppe blinkede. To gange. “Spille? Øh, ja. Ja da. PlayStation er jo mit element. Jeg taber aldrig. Eller altså... næsten aldrig. Altså nogle gange. Men sjældent.”
De satte sig i sofaen, og Anja satte sig liiidt for tæt på. Ikke på en måde, hvor man kunne sige noget - bare nok til, at Jeppe kunne dufte hendes citrusagtige parfume, og hans testosteron gik full panic mode som en røgalarm til en grillfest.
“Det er både mit og min lillebrors,” sagde hun og scrollede i spilmenuen. “Men de fleste af spillene er lidt... barnlige. Du ved, ‘Bobo og hans magiske venner’ og sådan noget.”
Han kiggede på controlleren, men hans blik blev ved med at glide tilbage til hende - t-shirten sad så stramt, at det lignede hun var castet som “hot girl #2” i en musikvideo med alt for meget babyolie. Og så den måde hun sad på... hofterne let vippet, benene trukket op, afslappet og fuldstændig uvidende (eller alt for bevidst) om, at hun lignede et thumbnail-billede fra hans mest brugte søgeterm på incognito.
Hun sad dér og lignede noget, man fik dårlig samvittighed over at tænke for meget på.
"Haha, det er fint, det er bare spil," sagde han, og hans stemme knækkede næsten som et WiFi-signal i et sommerhus. "Det handler ikke så meget om, hvad man spiller. Det handler om... vibes.”
Vibes? Jeppe. For helvede. Hvad laver du.
Han rakte ud efter controlleren - og ramte ved et uheld hendes hånd. Den var blød. Varm. Som en advarsel direkte sendt til hans hormonsystem. Det føltes som at blive smidt ind i en cheesy TikTok med slowmotion og alt for meget kærlighedssang i baggrunden. Jeppe trak hånden til sig med lynfart - som om han lige havde rørt ved en stikkontakt.
Og så kiggede han op. Hun smilede.
Ikke det søde, “aww hvor nuttet”-smil.
Det var dét blik. Det der “jeg ved godt, du prøver at spille cool, men jeg kan se lige igennem dig - og du er ved at eksplodere”-smil.
Hun lænede sig lidt frem, og t-shirten spændte endnu mere ud over brysterne. Jeppe prøvede ikke at glo, men hans øjne havde åbenbart fået deres egen vilje. Det var som om de råbte “zoom ind” mens han selv tænkte “fuck, jeg kommer ikke igennem det her.”
Jeppe sank en klump, kiggede på skærmen og tænkte: “Hvis jeg dør i det her spil, er det 100% hende og hendes fucking brysters skyld.”
De sad stadig side om side i sofaen, controllere i hænderne, mens Bobo og hans magiske venner fløj rundt på skærmen i et eller andet bizart børnespil, der krævede nul skills og max koncentration. Jeppe døde. Igen. Tredje gang. Og ikke fordi spillet var svært - men fordi Anja sad ved siden af ham og lignede noget fra introen til en pornofilm, hvor man ikke engang når til handlingen.
Hver gang hun lænede sig frem for at trykke på noget, røg hele hans fokus ud ad vinduet. T-shirten strammede, stoffet kæmpede for sit liv, og hendes bryster? Jeppe svor, de havde sit eget tyngdefelt. Bare det, at hun trak vejret, fik hans hjerne til at fryse. Han havde ærligt glemt, hvor krydsknappen sad. Han havde glemt sit eget navn.
Så fangede hun hans blik.
“Hey, Jeppe, hvad glor du på?” sagde hun med den dér stemme, der lød lidt for uskyldig til at være tilfældig. Sådan en tone, der kunne få selv en præst til at kigge væk.
Han frøs. Som en dårlig NPC i et cutscene. “Øh, sorry - jeg ved ikke lige, hvad der skete,” mumlede han, som en der var blevet taget i at google “kan man dø af pinlighed?”
Anja grinte og lænede sig lidt tættere på, så hendes t-shirt strammede endnu mere, og Jeppe kunne mærke varmen fra hendes krop. “Du var da ikke bare nysgerrig i poolen, vel?” sagde hun med det dér blik, der lå et sted mellem flabet og sødt. “Er det sket igen? Har jeg gjort din... du ved...” - hun nikkede nedad - “...stiv?”
Jeppe havde mest lyst til at hoppe baglæns ud gennem vinduet. I stedet kiggede han ned, rød som en overkogt pastasauce, og mumlede: “Ja... det har du.”
Hun fnisede. Ikke en ond latter - bare den dér “jeg opdagede lige noget sjovt og jeg kommer til at drille dig med det for evigt” -agtige. Jeppe var done. Helt færdig. Hans krop var i brand, og hans hjerne sad et sted og skrev sin egen dødsannonce.
“Må jeg se?” sagde hun så. Helt roligt. Som om hun lige spurgte, om hun måtte låne hans oplader.
Jeppe gloede på hende. “Hva’... hvad sagde du?”
“Jeg sagde, at jeg aldrig har set en før,” sagde hun - med det mest seriøse blik i verden, som om hun lige havde bedt om hjælp til lektier og ikke sad og stirrede lige ned i hans sjæl... og hans bukser.
Der blev stille. Jeppe? Fuldstændig frosset. Alt indeni ham var kaos. Men uden at tænke alt for meget - eller måske netop fordi han ikke tænkte - lod han stille hånden glide ned og trak bukselinningen en smule ned.
Og så... ja. Der var ikke rigtig nogen vej tilbage. Han trak bukserne ned over lårene, og hans pik sprang frem - stiv, tung, som om den havde ventet hele sit liv på at blive set. Den pegede direkte mod hende, pulserende og uforskammet.
Hun sagde ikke noget. Bare kiggede. Intens. Som om hun prøvede at forstå det hele på én gang. Jeppe kunne mærke hendes blik, helt fysisk. Den dér stilhed, hvor det hele bliver lidt for virkeligt. Han havde aldrig følt sig så blottet og samtidig... vildt set. Som om han lige havde overgivet noget af sig selv - og hun tog imod det med nysgerrighed og nul filter. Det var totalt sindssygt. Men han blev bare siddende. Og det gjorde hun også.
“Hey,” sagde hun lavt, mens hendes blik stadig lå limet til ham. “Gør det egentlig ondt, når den er så... stiv, og du stadig har den nede i bukserne?”
Jeppe trak lidt på skuldrene, selvom hele hans krop skreg JA. “Altså... det er ikke sådan, at det gør ondt. Det føles bare som at prøve at presse en IKEA-lampe ned i et penalhus, der ikke er lavet til det. Ikke smerte. Bare sådan... konstant ´hey, jeg er her´-vibe.”
Hun nikkede. Seriøst. Som om hun tog det ind. Lyttede. Analyserede. Og hendes øjne? De slap ham ikke. Store, fokuserede, med det der glimt, som om hun ikke helt forstod, hvor meget hun fuckede med hans hoved.
"Hvordan... rører du den normalt?" spurgte hun, så lavt, at han et sekund troede, han havde forestillet sig det.
Jeppe sad dér, i midten af hendes stue, med en playstationcontroller i den ene hånd og en total identitetskrise i den anden. Hans hjerne forsøgte at genstarte, men alt den kunne komme op med var: Bro. Det her er ikke en YouTube-tutorial. Jeg er ikke klar. Og hvorfor dufter hun som en fucking drøm i menneskeform?
Jeppe kunne mærke, at noget sindssygt var ved at ske. Stemningen var mærkeligt spændt - akavet, men også pirrende - og uden helt at tænke over det, lod han hånden glide ned til sin pik og begyndte langsomt at røre ved sig selv. Han var helt væk i følelsen, liderlig på en ny, forvirrende måde, og han kunne ikke stoppe - ikke med hende lige der.
Anja sad med benene trukket lidt op, hendes bluse sad lidt skævt, og de fyldige patter under stoffet bevægede sig i takt med hendes åndedræt. Hun stirrede på ham, rød i kinderne, men øjnene glimtede - hun var chokeret, ja, men også tydeligt fascineret.
Hey... du har set min pik. Det er vel kun fair, jeg ser dine bryster, ik’?”
Jeppe smed controlleren fra sig og så direkte på hende, lidt for spændt til at skjule det. Anja blev rød i hovedet med det samme og hev armene op foran sig som en refleks. Hendes brystvorter pressede svagt mod stoffet, og det gjorde ham kun mere nysgerrig.
"Kom nu, er det ikke lidt unfair?" sagde han med et grin, men han mente det faktisk - han var liderlig og totalt forvirret, og det hele føltes skørt og vildt spændende på én gang.
Anja sukkede og rystede lidt på hovedet. "Jo, måske har du ret," mumlede hun, inden hun rejste sig op og langsomt trak sin stramme t-shirt op.
Hun havde en hvid bh på, og hendes kasser fyldte den helt ud - de så tunge ud, som om de trak i stoffet. Jeppe var målløs, og han stirrede bare, mens hans pik pulserede i hans hånd.
Hun knappede bh’en op, og hendes bryster væltede ud, som om de havde ventet hele aftenen på at blive sat fri - tunge, perfekte kugler med stive, lyserøde brystvorter, der nærmest bad om at blive slikket. Han gloede bare. Helt stille. Som om hele kroppen frøs, undtagen pikken, der bare blev hårdere og hårdere.
Han havde ingen plan, han var bare mega liderlig og alt for ærlig, så han hviskede, lavt og lidt akavet: "Fuck, du er virkelig smuk, Anja. Du burde ikke gemme dig."
Anja så væk et øjeblik og blev rød i hele hovedet, men hendes øjne blev ved med at flakke tilbage til ham, og hun bed sig lidt i læben. Så nikkede hun stille. "Okay... tak," mumlede hun, og lod armen falde ned, så han kunne se det hele. Hun virkede nervøs, men også tændt.
Anja sad helt stille og så på, mens Jeppe stadig sad med pikken i hånden og onanerede. Hun kunne næsten ikke tage blikket fra ham, selvom han lignede en totalt forvirret dreng, der bare var helt væk i det. Det var mærkeligt akavet, men også vildt frækt, og Jeppe så ud som om han var millimeter fra at miste jordforbindelsen.
Hun lod fingrene glide op over sine egne bryster, kørte dem lidt rundt om brystvorterne, som om hun ikke helt vidste, hvad hun lavede - men alligevel ikke kunne lade være. Med en genert, halvt fnisende stemme spurgte hun: "Hey, hvor længe tror du, det går, inden du kommer?"
Jeppe stivnede lidt, pustede tungt ud og kiggede på hende med et skævt grin, mens han prøvede at lyde mere cool, end han følte sig: "Det ved jeg ikke... Er det det, du venter på?”
Hendes øjne lyste lidt op, og hun fniste nervøst. "Ja... det er det, jeg venter på."
Jeppe kiggede direkte på hende, stadig med den der mærkelige blanding af liderlighed og total forvirring. "Vil du prøve?" spurgte han, uden at tænke for meget over det.
Anja blev helt rød i kinderne og nikkede forsigtigt, mens hun lænede sig frem. "Okay... jeg prøver," sagde hun lavt.
Hendes bryster gyngede lidt, da hun bevægede sig. Hun virkede vildt usikker og rørte ved ham, som om hun ikke helt vidste, hvad hun skulle gøre. Jeppe kunne mærke hendes hånd omkring hans skaft - blød, varm og en smule nervøs - og hans krop spændte op med det samme.
Han lagde sin hånd over hendes og hjalp hende lidt på vej, langsomt og kejtet. Hun kiggede hurtigt op på ham indimellem, helt rød i hovedet og lidt forpustet, og han kunne slet ikke tage øjnene fra hendes bryster, der bevægede sig lige foran ham, hver gang hun trak vejret.
Stemningen i stuen var helt tung af spænding, og ingen af dem sagde noget i et stykke tid. Så brød Jeppe stilheden, stadig liderlig og lidt for direkte: "Vil du... øhm... sutte min pik?"
Anja så lidt chokeret ud og rystede hurtigt på hovedet. "Nej... det tror jeg ikke, jeg har lyst til," sagde hun stille, næsten undskyldende.
Jeppe blev rød i hovedet med det samme og skyndte sig at skifte spor, mens han prøvede at lyde casual: "Okay, fair... men måske... du kunne... prøve at mase den mellem dine bryster?"
Anja så ned på hans pik, som stadig stod og strittede som om den var klar til kamp. Hun var rød i kinderne, men smilede skævt - som om det hele var en leg, hun først lige havde fået smag for.
"Hvordan... gør man det?" spurgte hun og så ned på sine egne bryster. De store, bløde kasser løftede sig med hvert åndedrag under den hvide bh, som hun stadig ikke helt havde fået hevet af.
Jeppe sank en klump og svarede med et grin, der kom direkte fra underbevidstheden: "Bare... sæt dig foran mig. Brug dem. Klem. Kør. Som en... sandwich med alt for meget fyld."
Hun fnisede nervøst - men rejste sig. Trak bh’en ned, så de tunge bryster faldt fri og vuggede blødt, og satte sig ned på gulvet foran sofaen. Jeppe sad tilbage, halvnøgen, med pikken i hånden og et blik som en fyr, der ikke anede, om han drømte.
Hun samlede sine bryster med hænderne, pressede dem hårdt sammen omkring hans skaft - lidt kluntet, ja, men med en iver der gjorde det næsten umuligt for Jeppe ikke at sprænge bare af synet. Hun pressede dem langsomt sammen omkring hans skaft, som om hun prøvede noget fra en tutorial, hun kun halvt kunne huske. Hans pik forsvandt mellem hendes bryster, og det var som om verden stoppede.
"Er det... sådan her?" spurgte hun lavt og kiggede op på ham, mens hun bevægede sig langsomt op og ned.
Jeppe kunne knap nok trække vejret. Hans stemme var hæs: "Fuck, ja. Lige der. Bare bliv ved."
Hendes brystvorter var hårde nu - de gned mod hans skaft, hver gang hun kørte op og ned, og hendes bryster pressede sig om ham som varm dej omkring en dumle. Hun fandt en rytme - lidt hakkende, men fastere. Og hver gang hun kiggede op på ham, med det dér usikre men tændte blik, var det som om hele hans krop råbte: kom, kom, KOM NU.
Hun lod tungen glide ud og slikkede sin læbe. Bare det. Jeppe eksploderede.
Et støn skød ud af ham, og så gjorde sæden det også. Den kom i ryk - første stråle ramte hendes hals, næste brysterne, og den sidste ramte hende lige under øjet. Hun gispede - chokeret, liderlig, med hans sæd dryppende ned ad halsen som et beskidt mærke. Hun blinkede, stivnet, som om hun prøvede at fatte, hvad der lige var sket. Og han kunne stadig se en dråbe glinse på hendes kind.
“Fuck!” stønnede han og trak vejret som en, der lige havde løbet fra politiet. “Undskyld, jeg... det kom bare...”
Anja sagde ikke noget. Hun rejste sig hurtigt og gik ud i køkkenet, nøgen fra livet op, stadig smurt ind i hans sæd. Jeppe sad helt stille, stiv i kroppen og ikke på den sjove måde, mens han kunne høre lyden af køkkenrulle blive revet af derude. Hans hjerte hamrede, og han følte sig som en kæmpe idiot. Hun havde sikkert fortrudt det hele nu.
Da Anja kom tilbage, med t-shirten trukket ned og stadig lidt rød i kinderne, satte hun sig helt roligt ved siden af ham. Jeppe kunne ikke få billedet af hendes nøgne krop ud af hovedet. Han var stadig stiv, stadig nervøs, og hans hjerne kørte i ring: skal jeg kysse hende? fuck, gør jeg det nu?
Hun smilede kort. Ikke et stort grin - bare det der lille, generte smil, der sagde “det her er stadig okay”.
Han rykkede tættere på. Hans hånd landede på hendes lår. Hun sagde ikke noget. Kiggede bare på ham.
Jeppe tøvede et sekund, hjertet hamrede, men så lænede han sig ind og kyssede hende.
Blødt. Usikkert. Deres næser stødte lidt sammen. Men hun kyssede tilbage. Og så... ramte det. Hendes læber åbnede sig en smule, hendes hånd greb fat i hans t-shirt, og kysset blev dybere, varmere, tungere.
Han lå halvt over hende, og hendes bryster pressede mod hans bryst gennem den tynde t-shirt. Han var helt væk - stiv, svedig og vildt tændt.
Hans hænder kunne ikke holde sig i ro. Han tog fat i hendes bryster, først lidt forsigtigt, så mere ivrigt. De var store og bløde, og han kunne ikke få nok. Hun gispede lavt, og det tændte ham endnu mere. Hver gang hun reagerede, turde han lidt mere.
Hans hånd gled ned over hendes mave, og da han nåede hendes trusser, spændte hun op - ikke på en “stop”-måde, bare overrasket. Hun var tydeligt nervøs, men hun blev liggende. Faktisk løftede hun hofterne en smule for at imødekomme hans hånd.
Han skubbede hånden ned i hendes trusser og mærkede det med det samme - hun var drivvåd. Jeppe havde lyst til at råbe fuck ja , men holdt det inde og begyndte bare at lade sin finger glide langsomt imod hendes åbning. Hendes øjne lukkede sig, og hun trak vejret tungt. Hun bevægede sig imod ham, helt stille, men tydeligt. Hun sagde ikke noget, men hendes krop gjorde. Hun ville det her.
Hun kiggede ned på sig selv, så op på ham, og tilbage igen - som om hun stadig var ved at fatte, at det faktisk skete. Jeppe lå bare og gloede på hende, helt væk i det. Det her var ikke bare den søde, lidt mærkelige pige fra skolen. Hun lå der, halvnøgen, stønnede blidt og var så fræk, at han næsten ikke troede det.
Hendes støn var lave og lidt usikre, men for Jeppe lød de som det frækkeste, han nogensinde havde hørt. Hun lå med spredte ben, trusserne skubbet lidt til side, og han kunne mærke, hvor våd hun var, hver gang han rørte hende. Han prøvede at holde en jævn rytme med fingrene, mens han fulgte hvert lille skift i hendes ansigt - hver gang han ramte et sted, der fik hende til at bide sig i læben eller spænde i maven, lagde han det mærke.
Hans fingre fandt knoppen - lille, hård, som en tænd/sluk-knap for hele hendes krop - og han begyndte at massere den, langsomt, med små cirkler, mens hendes hofter begyndte at vippe mod hans hånd. Hendes reaktion kom med det samme - et hurtigt støn og et lille ryk i hofterne.
Yes, jackpot, tænkte han og holdt fokus. Hendes hofter bevægede sig helt automatisk mod hans hånd nu, og hun var så våd nu, at hans fingre nemt gled ind i hende. Hendes brystvorter strittede tydeligt gennem den tynde t-shirt, og hun så helt smadret ud - liderlig, genert og bare så klar.
De lå tæt, og der var stadig den der lidt akavede “vi gør rent faktisk det her?”-stemning mellem dem, men det var også sygt intenst. Jeppe blev bare ved med at stimulere hendes klit, langsomt og ret koncentreret, mens han stirrede op på hende som en forelsket idiot.
Han lod fingrene blive ved med at arbejde mellem hendes ben, mens han lænede sig frem og begyndte at kysse hendes hals - blødt, men med den der “jeg ved godt, du er vild med det her”-attitude, selvom han stadig var nervøs som fuck.
Hun sagde ikke noget, men sukkede lavt og lænede hovedet lidt til siden, så han kunne komme til. Det var alt, han behøvede.
Han skubbede hendes t-shirt op, fik hevet bh’en ned, og der var de - hendes bryster, store og faste og lige foran ham. Jeppe stirrede et øjeblik, helt væk, og så kastede han sig over dem. Han begyndte at sutte, gribe, kysse dem - nærmest for grådigt, men han kunne ikke lade være. Hendes brystvorter var stive og våde ret hurtigt, og hendes støn blev tydeligere, mens hendes krop vred sig lidt under ham.
Hun stønnede lavt, hele kroppen spændt under ham, og Jeppe lænede sig tættere på og hviskede: "Vil du kneppe?"
Hendes øjne blev store, og hun rystede langsomt på hovedet. "Jeg er jomfru," sagde hun stille, som om det var noget pinligt.
Jeppe blinkede og trak på skuldrene med et skævt grin. "Det spurgte jeg ikke om."
Så, lidt akavet men alligevel selvsikkert, løftede han hende op - ikke smooth, ikke filmagtigt, men det virkede. Hun hvinede overrasket, fnisede og kastede armene om halsen på ham, mens hendes bryster pressede sig mod hans brystkasse. Hun var helt rød i kinderne, men hun smilede. Hun ville det her.
Han løftede hende op og bar hende ind på værelset, lidt nervøs, men prøvede at spille den cool - som om han havde gjort det før. Det havde han ikke. Han lagde hende forsigtigt ned på sengen, og hun så op på ham med et blandet blik af generthed og total ”shit, det her sker faktisk.”
Jeppe smed trøjen og begyndte at få resten af tøjet af, mens han kiggede på hende. Anja fulgte med, lidt tøvende, men hun begyndte også at tage sit tøj af. Først røg t-shirten, så bh’en, og hendes bryster kom frem - store, faste, perfekte. Han var allerede væk. Da hun til sidst trak trusserne ned og lagde dem til siden, blev han helt stille.
Hun lå der foran ham, helt nøgen. Slank, men med brede hofter, en stram talje og de største, blødeste bryster, han nogensinde havde set. Mellem benene havde hun en lille brun trekant - ikke trimmet fancy, bare naturligt. Og for Jeppe var det det smukkeste, han nogensinde havde set. Hendes hud var varm og glat, og hendes krop spændte let, som om hun både frøs og var brandvarm på samme tid.
Da de begge var nøgne, kravlede Jeppe ned mellem hendes ben og kyssede hende - først på maven, så længere ned, mens hendes ben automatisk spredte sig lidt mere. Han begyndte at slikke hende langsomt, ret nervøst, men med fokus. Hun smagte sødt, og hver gang hun gispede eller rykkede på sig, tog han det som tegn på, at han gjorde det rigtigt. Han tænkte: okay, jeg aner ikke helt hvad jeg laver - men hun virker glad, så jeg fortsætter bare.
Hun stønnede lavt, som om hun selv blev overrasket over, hvor godt det føltes - og Jeppe var helt i zonen. Han havde ingen idé om, om han gjorde det "rigtigt", men hendes lyde sagde nok. Stemningen var så tæt, det føltes som om hele rummet svedte med dem.
Efter noget tid kravlede han op over hende, og hun løftede hovedet med store øjne og røde kinder.
"Skal vi... ha’ sex nu?" spurgte hun, næsten som om hun ikke vidste, om hun måtte.
Han nikkede og smilede lidt, stadig vildt liderlig: “Hvis du vil.”
“D-det vil jeg gerne.”
Da Jeppe pressede sig langsomt ind i hende, gik hans hjerne helt i stå. Hun var varm og sindssygt stram - som om hendes krop nærmest greb fat om ham. Han havde set en masse porno, men intet havde forberedt ham på det her. Følelsen var så intens, at han næsten ikke kunne trække vejret.
Det var blødt, varmt, vådt - og stramt på den helt rigtige måde. Ikke ubehageligt, bare så intenst, at det føltes som om hans pik var ved at smelte. Han var bange for at komme bare af dét. Helt seriøst.
Han holdt vejret et sekund og så ned på hende. Anja lå stadig lidt stiv, nervøs, men hendes øjne var vilde - som om hun også prøvede at forstå, hvordan noget kunne føles sådan.
Han begyndte at bevæge sig langsomt, og hver eneste centimeter føltes som et chok i kroppen. Han havde aldrig mærket noget lignende. Det var ikke bare sex - det var som om hele hans krop sagde: det her, det er grunden til at jeg eksisterer.
Da han skubbede sig helt i bund, spændte Anja pludselig op og lavede en lille lyd - ikke et støn, mere et klynk. Hendes øjne lukkede sig hårdt i, og hun hev vejret skævt.
"Av..." hviskede hun.
Jeppe stivnede. Panik. Fuck. FUCK.
Han så ned - og ja. Der var blod. Ikke meget. Bare en tynd, mørk stribe på hans skaft.
“Shit - undskyld, fuck, er du okay?”
Hun sagde ikke noget. Bare lå der med håret klæbrigt mod kinderne og øjnene halvåbne. Så nikkede hun - nærmest usynligt. “Det... det er okay. Jeg vil stadig.”
Hun nikkede ikke, men hun rystede heller ikke på hovedet. Hun så bare på ham - stadig rød i kinderne, lidt svedig, lidt usikker - men der var noget andet i hendes blik nu. Som om hun så ham anderledes. Jeppe, der ellers altid følte sig som ham, der sagde for meget eller gjorde for lidt, kunne pludselig mærke en helt anden følelse vokse frem: han ville passe på hende.
Ikke bare kneppe. Passe på hende.
Han lænede sig ned og kyssede hende stille på halsen, blidt på læberne, og lagde hånden roligt på hendes kind.
"Vi behøver ikke mere, hvis det gør ondt," sagde han.
Anja rørte lidt på sig, tog en dyb indånding og nikkede så. "Jeg er klar nu," sagde hun, lavt, men uden at ryste.
Jeppe smilede og kyssede hende igen, før han forsigtigt gled ind i hende endnu en gang - langsomt, helt blidt. Hun var stadig stram, men hendes krop gav mere efter nu. Og han holdt øje med hvert lille udtryk i hendes ansigt, hver lyd, hvert åndedrag, som om det var det vigtigste i verden.
Anja lå helt stille under ham, med benene spredt og armene ud til siderne - som en død søstjerne, tænkte Jeppe, og han var ikke engang sikker på, om det var sødt eller lidt synd. Men hun så ikke utilpas ud. Hun så bare... overvældet.
Da han lænede sig ned og kyssede hende igen, blødt og forsigtigt, kyssede hun ham tilbage. Ikke hurtigt, ikke vildt, bare stille - læberne mod hans, lidt fumlende, men ægte. Det betød noget for ham.
Han lod sine fingre flette ind i hendes, og hun fniste lavt, som om hun selv blev overrasket over lyden. Jeppe kunne ikke lade være med at smile. Den der lille lyd ramte ham lige i brystet. Det var så uskyldigt og så frækt på samme tid.
Han begyndte at bevæge sig i hende igen, bløde stød, langsomme, rolige. Hun lå stadig helt stille, kiggede op i loftet og virkede som om hun prøvede at finde ud af, hvad hun skulle gøre. Hun rørte ikke rigtig ved ham, bevægede sig ikke. Men hun trak vejret hurtigt, og hendes kinder var varme og røde.
Jeppe tænkte for sig selv, at hun sikkert bare ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Det var hendes første gang - og hans - men han kunne i det mindste mærke, at han ville gøre alt for, at hun følte sig tryg. Så han kyssede hende igen. Kørte en hånd ned over hendes side. Og blev ved med at bevæge sig, roligt, tålmodigt.
Men så - pause. Jeppe stoppede op midt i et stød og kiggede ned på hende. Hun lå stadig stille, og selvom hun ikke så ud som om hun ville stoppe, virkede hun lidt fjern.
"Hey... er det ikke fedt?" spurgte han lavt. "Du virker lidt stille?"
Hun åbnede øjnene og nikkede hurtigt. "Jo... det er rart," sagde hun, næsten som en hemmelighed.
“Så vis mig det,” sagde han, med et grin som en, der netop havde trykket på selvdestruktionsknappen på sin hjerne. Og så - helt seriøst - pegede han på sit lår og sagde: “Kom. Bevæg din røv.”
Anja rødmede med det samme og fniste, men der var også noget tændt i hendes blik. Hun kravlede op på ham - langsomt, lidt usikkert, med sine bryster bløde og tunge og gyngende lidt, mens hun satte sig til rette. Hun holdt om hans pik og guidede ham forsigtigt ind i sig selv igen. Jeppe spændte i hele kroppen bare af det syn.
Hun sank langsomt ned over ham, og han stønnede lavt - det føltes endnu vildere sådan her. Hun sad helt tæt, og han kunne mærke alt. Varmen, stramheden, den måde hendes fisse bare holdt fast om ham.
Hun begyndte at bevæge sig, først lidt hakkende, famlende, men så fandt hun en rytme. Hendes hofter gled op og ned, blødt, lidt forsigtigt, men så frækt, at Jeppe næsten ikke kunne fatte det. Hendes hænder var på hans bryst, og hendes bryster hoppede i takt med hendes bevægelser - det var det smukkeste, han nogensinde havde set.
Hun stønnede lavt, stadig genert, men tydeligt mere med nu. Sveden løb ned mellem hendes bryster, dryppede fra hendes hage. Hendes hår klistrede sig til hendes pande. Hver gang deres hud stødte sammen, lød der et vådt smask - som om hendes fisse nægtede at give slip.
Jeppe lagde hænderne på hendes hofter og lod hende køre. Han stønnede tungt og tænkte bare: fuck, det her er det vildeste, jeg nogensinde har prøvet.
Hun plantede hænderne på hans bryst og begyndte at bevæge hofterne i langsomme cirkler - hendes hofter kørte frem og tilbage med en rytme, der fik hele sengen til at knirke. Hun stønnede højere nu, nærmest som om hun havde glemt, at vægge fandtes.
Hendes bevægelser var lidt klodsede, men selvsikre på den der "jeg aner ikke hvad jeg laver, men fuck det her føles godt"-måde. Hendes bryster hoppede vildt op og ned, hendes hår klistrede til panden, og hun så helt smadret ud - kinderne røde, munden åben, øjnene halvlukkede. Jeppe lå bare og tog imod, totalt overvældet, totalt tændt.
"Fuck, Anja..." fik han frem, mens han greb om hendes hofter og mærkede hende glide ned over ham igen og igen - varm, våd og stram på den der helt perfekte måde. Hun kiggede ned på ham, stadig lidt genert, men med et smil, der sagde ja, jeg nyder det her lige så meget som dig.
Og så - ud af ingenting - BANG.
Hoveddøren smækkede op med en lyd, der kunne høres helt ind i værelset.
"Anja! Din lillebror har kastet op - jeg er kommet for at finde en ny trøje!" råbte en kvindestemme udefra. Skarp. Virkelig ikke det man havde brug for, når man ligger og knepper en pige på hendes værelse.
Jeppe frøs fuldstændigt. Hans krop blev stiv (på den forkerte måde), og hans hjerne råbte alt på én gang: fuck fuck fuck, vi er nøgen, løb, nej, tøj, hvad nu?!
Han kiggede op på Anja, klar til at trække sig ud og gemme sig bag et gardin eller whatever, men hun... stoppede ikke. Hun sad stadig på ham, nøgen, med hans pik helt oppe i sig, og hun så på ham med et skævt smil og ild i øjnene.
"Okay, mor!" råbte hun, højere end nødvendigt, og grinede - lavt, men ægte.
Jeppe var i chok. Hun begyndte at bevæge sig igen, lidt mere forsigtigt, men stadig med samme rytme. Hendes hofter kørte op og ned, hendes bryster gyngede med, og det hele føltes sygt forbudt , men også sygt frækt.
Hun bøjede sig lidt ned mod ham, så hendes bryster svævede lige foran hans ansigt, og hviskede, stadig smilende: "Shh... bare vær stille."
Han lagde hænderne på hendes hofter igen, helt blæst bagover over at hun stadig ville det her. Hendes fisse føltes endnu bedre nu - som om spændingen bare gjorde hende varmere, glattere, mere tændt. Og selvom han stadig kunne høre hendes mor rode rundt ude i gangen, kunne han ikke stoppe. Ikke nu
Da lyden af morens stemme endelig forsvandt ned ad gangen, åndede Jeppe lettet op. Han kiggede op på Anja med et grin, der var halvt lettelse, halvt det her er det mest sindssyge, jeg har prøvet , og sagde: "Du er totalt crazy, Anja."
Hun lo - en blanding af jeg kan ikke fatte, vi slap afsted med det og fuck hvor var det frækt - og svarede med et glimt i øjet: "Jeg havde aldrig troet, du var sådan et lille pjok."
"PJOK?!" udbrød han, med et tonefald der var halvt såret, halvt det der får du ikke lov at slippe afsted med.
Uden at tøve greb han fat i hendes hofter og vendte hende om på sengen i én flydende, lidt klodset, men totalt tændt bevægelse. Hun hvinede og grinede, da hun landede på ryggen, og hendes bryster rystede blødt, da hun lagde sig til rette under ham.
Han lagde sig tungt over hende, greb hendes håndled og pressede hendes arme ned mod madrassen. Hendes ben åbnede sig automatisk, og han gled direkte ind i hende - dybt, hårdt, med et stød der fik hende til at bide sig i læben og stønne gennem tænderne. Hendes lår gled automatisk ud til siderne, hendes hofter løftede sig en smule, og hun kiggede op på ham med de der store, grønne øjne.
Hendes hår var filtret og lå spredt ud over puden, hendes bryster var stadig helt bare og skinnende af sved og varme, og hendes vejrtrækning var hurtig og ujævn. Hun så helt smadret ud, på den der jeg kan ikke mere, men du må ikke stoppe -måde.
Jeppe tog fat i hendes hånd og flettede deres fingre, mens han pressede pikken ind i hendes glinsende fisse - langsomt, men hårdt nok til at hun slap et halvkvalt støn. Hun var så våd, at han kunne høre det. Hun spændte op et kort øjeblik, men hendes krop gav hurtigt efter. Hun var stadig stram, stadig varm, og han kunne mærke alt. Deres øjne mødtes, og i det øjeblik føltes det ikke længere som to generte jomfruer, der bare prøvede sig frem. Det føltes som noget rigtigt. Noget de begge var helt opslugt af.
"Jeg ved godt, du synes, jeg er lidt af en taber," hviskede Anja, stemmen lav og ru, som om hun var lige ved at miste kontrollen.
Jeppe stoppede ikke med at bevæge sig, men hans blik søgte straks hendes. Hun lå under ham, nøgen, med håret klistret til kinderne og kinderne helt røde. Hendes bryster bevægede sig i takt med hendes hurtige vejrtrækning, og hendes blik var halvt sårbart, halvt tændt.
"Men... jeg er virkelig glad for, at det var dig, der tog min mødom," sagde Anja, mens hun lå under ham og så ham i øjnene. Hendes stemme var lav, næsten hviskende, og hendes kinder var helt røde. Hun virkede genert, men også... lettet. "Du er den eneste, jeg føler, jeg kan stole på. Altså sådan... helt."
Jeppe sank en klump og kunne mærke sit hjerte banke vildt. Hun var stadig varm omkring ham, stadig helt tæt, og han var stadig inde i hende. De havde kun lige holdt en lille pause, men nu sagde hun det der, og det fik hele hans krop til at spænde. Han vidste ikke helt, hvad han skulle sige, så han hviskede bare: "Anja..." og kyssede hende. Først blidt, men hurtigt dybere, mere desperat.
Hendes bryster - kæmpestore og bløde - pressede sig op mod hans brystkasse, og hver gang han bevægede sig frem og tilbage, gned de mod ham. Han kunne ikke lade være med at kigge ned. De bevægede sig i takt med hans stød, og hendes stive brystvorter pegede lige op mod ham. Han kunne ikke fatte, hvor sindssygt lækker hun var. De var så store, at de næsten dinglede ud til siderne, selv når hun lå ned. Han lænede sig ned og suttede på den ene, mens han stadig kneppede hende, og hun stønnede højt og vred sig under ham.
"Du er så varm, Jeppe..." gispede hun, "jeg kan mærke dig helt op i maven."
Han smilede skævt, nervøst, og stønnede lidt selv. Han vidste ikke, om han gjorde det "rigtigt", men hendes reaktioner sagde nok. Hun løftede hofterne lidt, som om hun ville have ham dybere, og han greb fat om hendes lår og pressede sig længere ind.
"Jeg tænker på dig hele tiden," sagde hun pludselig mellem sine støn. "Sådan... hver nat. Jeg ligger og onanerer og forestiller mig det her. Dig. Din pik i mig. Jeg bliver så fucking liderlig bare af at tænke på det."
Han stivnede et øjeblik og så hende i øjnene. Det var det frækkeste, nogen nogensinde havde sagt til ham. Det føltes så ægte. Hun lå der, med store bryster, spredte ben, og kiggede op på ham som om hun var ved at falde sammen af lyst.
Han begyndte at kneppe hende lidt hårdere. Ikke groft - bare mere målrettet. Mere selvsikkert. Han kunne mærke hendes safter gøre ham helt våd nedefter, og hver gang han gled i bund, lavede hun de her små, næsten desperate lyde, som tændte ham endnu mere.
"Min... min fisse er helt åben for dig, Jeppe. Helt åben," hviskede hun, og det sendte kuldegysninger ned ad ryggen på ham. Hun hev efter vejret og begyndte at bevæge hofterne mod ham, i takt. Hendes krop fulgte hans rytme nu - brysterne hoppede, hendes hår var rodet ud over puden, og hendes blik var helt tåget.
Han kunne mærke, hvordan det hele begyndte at bygge sig op. Hele hendes krop strammede omkring ham, og hendes lyde blev højere, mere ustyrlige.
Hun udstødte et lille, hikkende støn, næsten som et grådigt suk, og klynkede, "mmh - ja...! Je… Jeppe… fuck… jeg - jeg - ... jeg kommer!"
Hun udstødte en hæs lyd, næsten et skrig, og hendes ben spjættede som om nogen stødte strøm gennem hende. Hænderne fløj op over hovedet, og hun vred sig ukontrolleret under ham - som om kroppen ville ryste orgasmen af sig, men ikke kunne. Jeppe mærkede, hvordan hendes indre muskler strammede sig om ham - rytmisk og voldsomt - som om hendes krop prøvede at trække ham endnu længere ind.
Han kunne ikke holde sig længere. Hans hofter stødte frem én sidste gang, dybt, helt i bund, og så kom det - et voldsomt sug i hele kroppen, som om noget eksploderede i ham. Han stønnede højt, lavt og hæst, og så kom han.
Han brølede lavt, og pikken sprøjtede - hårde, tykke stød, som om hans krop havde ventet hele livet på at tømme sig i hende. Han kunne mærke, hvordan hver dråbe blev presset ud, tvunget gennem ham, fanget i hendes varme, klistrede skød. Hver gang han spændte, kunne han mærke endnu en tyk stråle presse sig ud, som om hans pik nærmest blev tømt for alt, han havde tilbage.
Anja gispede under ham, stadig helt åben, stadig med kroppen spændt og modtagende. Hun hev efter vejret, og hendes hofter lavede små, ubevidste bevægelser, som om hun kunne mærke alt, der skete inde i hende.
Jeppe blev liggende oven på hende, helt stille, andet end sit hjertes bank og sin pik, der langsomt begyndte at blive slap, mens den stadig var dybt inde i hende, svøbt i varme og kaos.
Jeppe lå helt stille ovenpå hende. Han var stadig inde i hende, selvom hans pik nu var blevet blød, og det hele bare sitrede i hans krop. Hans hjerte hamrede stadig. Hendes fisse holdt fast i ham som en hånd, der nægtede at give slip. Hver gang han trak sig ud, sugede hun ham med som om hun ville have ham helt op i livmoderen. Sæden var tyk og varm og begyndte langsomt at sive ud - en hvid, klistret stribe, der løb fra hendes åbne fisse og ned mellem hendes baller. Jeppe stirrede, hypnotiseret, som om han kunne se sin sjæl dryppe ud af hende.
Anja lå med lukkede øjne og trak vejret tungt. Hendes hår var helt rodet, og hendes kinder var stadig røde. Jeppe kunne ikke lade være med at kigge på hendes bryster - store, tunge, og stadig vuggende en smule fra deres bevægelser. De var fugtige af sved og lidt af hans savl, og hendes brystvorter var stadig hårde, selvom de lige havde været igennem det vildeste.
Hun åbnede øjnene langsomt og så direkte op på ham. Der var noget i hendes blik, der fik ham til at spænde lidt i kroppen - som om hun lige skulle til at sige noget vigtigt.
“Okay,” sagde hun. “Det her... det betyder noget nu.”
Jeppe blinkede og prøvede at samle sig. “Hvad mener du?” spurgte han, og hans stemme lød lidt for høj, lidt for nervøs.
Anja løftede et øjenbryn og rørte let ved hans kind med fingerspidserne. “Du skal ikke være sådan en idiot mere, Jeppe. Du kan ikke bare ignorere mig i skolen og lade som om det her ikke skete.”
Han sank en klump og nikkede langsomt. “Nej... nej, selvfølgelig ikke.”
Hun løftede hovedet lidt og kiggede ham direkte i øjnene. “Fra nu af... så er jeg din kæreste. Forstår du? Du er ikke bare en fyr, jeg knaldede én gang og så smutter igen. Du er min nu.”
Jeppe mærkede hvordan hans mave slog en kolbøtte. Det var lidt skræmmende. Men også... vildt frækt, faktisk. Hun lå der med spredte ben, stadig med hans pik inde i sig, med hendes enorme bryster helt ude og svedige, og alligevel var det det, hun sagde: at hun ville have ham. Rigtigt. Som kæreste. Ikke bare til sex.
“Jeg mener det,” fortsatte hun, “du skal skrive til mig, du skal tale til mig i frikvartererne, du skal lade folk vide, vi er sammen. Jeg gider ikke det der skjulte pis.”
Han nikkede igen, mere overbevisende. “Jeg lover det... helt seriøst.”
Hun smilede, men det var ikke bare sødt - der var noget selvsikkert og lidt farligt over det. Så trak hun ham pludselig ned i et kys. Langt og vådt. Hendes tunge legede med hans, og han kunne mærke hendes hofter begyndte at vippe lidt igen under ham.
“Og du... du er ikke færdig med mig endnu,” sagde hun med hæs stemme og gned sig op mod ham. “Der er stadig mere, vi skal prøve sammen.”
Jeppe kunne mærke, hvordan hans krop reagerede med det samme. Han var allerede stiv igen. Klar til at kneppe hende ned i madrassen, til kroppen ikke kunne mere. Han ville tage hende hårdt, mærke hendes safter løbe ned ad hans kugler. Og hun smilede, som om det var præcis dét, hun havde planlagt.
————–
Tak fordi du ville læse med! Jeg øver mig stadig på at skrive, så jeg vil være meget taknemmelig, hvis du vil fortælle mig i kommentarsporet, hvad du synes om historien og min skrivestil. Det er den eneste måde, jeg kan forbedre mig på!
Jeg tager også imod ønsker til historier. Hvis du har et ønske til noget specifikt, er du velkommen til at skrive til mig på jeriko1992@hotmail.com. Du kan også række ud til mig via hjemmesiden!
Erotiske noveller skrevet af Jeriko