Den brølende kronhjort
Birgitte havde nu i flere dage haft den velkendte uro i kroppen. Den uro, der fortæller, at det er den tid på måneden, hvor hun har ægløsning. Hvor hundyret i hende er vågnet, og forvandler hendes krop til en bombe af liderlighed. Det er den samme melodi hver måned – nogle dage, er hun så liderlig, at hun nærmest kan gå på væggene. Hun får associationer til sex i næsten alt, hun ser, lige fra fallos-lignende lygtepæle til reklamer for sengetøj.
Forleden sov hendes kæreste Morten hos hende, og hun fik da udløst alle de spændinger, der var i hendes krop. Endda flere gange, så da de skiltes om morgenen, var hun mæt og tilfreds. Men så i aftes, da hun gik i seng, blev hun igen indhentet af sin liderlighed, og hun var nødt til at lade sine fingre lette spændingen, for hun vidste, at hvis hun ikke gjorde noget, ville hun ikke kunne sove. Og selv efter at kroppens umiddelbare behov var blevet tilfredsstillet, fornemmede hun dybt inde i sin krop, at noget manglede, så hun lå længe og kastede sig frem og tilbage, inden hun endelig faldt i søvn.
Derfor blev hun meget irriteret ved lyden af sin telefon, der larmede. Hun vågnede langsomt op og mærkede straks, at hundyret i hende var tilbage efter en kort tur til søvnens rige. Der var en kriblende følelse i hendes bryster, og varme bølger af lyst flød ned mellem hendes ben. En følelse, der insisterer på at blive tilfredsstillet. Hendes fingre fandt af sig selv ned til de våde folder mellem hendes ben, mens hun famlede efter telefonen, der fortsatte med sin insisterende kalden. Hvem fanden ringer lørdag morgen klokken 8:30?
Det gik op for hende, at telefonen lå på gulvet ved siden af hendes seng. Desværre så langt fra sengen, at hun ikke kunne nå den. Med et suk slog hun dynen til side og svingede sine ben ud over kanten, mens hundyret stadig holdt den ene hånds fingre mellem hendes ben. Hun bukkede sig frem og fik endelig fat i telefonen, der stadig larmede højlydt. Hun kunne se på displayet, at det var hendes kæreste Morten.
Godmorgen, mumlede hun søvndrukken, hvorfor ringer du så tidligt?
Godmorgen min skat, lød Mortens alt for morgenfriske stemme. Har du glemt, at vi aftalte, at vi i dag skulle på tur i Sønderskoven? Vi skulle mødes nu kl. 8:30 på parkeringspladsen ved Enghusene.
Birgitte rejste sig op med et ryk. Shit, sagde hun, jeg har sovet for længe. Kære skat. Jeg smutter lige i bad, men jeg kan først være ved P-pladsen om en time. Er det for sent?
Jeg må jo så vente, mumlede Morten, men det vigtigste er også, at du kommer.
Birgitte gik hurtigt ud på badeværelset, og stod et øjeblik senere under bruseren. Alle andre morgener ville hundyret have fået hende til at lade telefonbruserens bløde stråler tilfredsstille det begær, der rasede i hende, men ikke i dag. Hun var vred på sig selv, og mens det varme vand skyllede søvnen ud af hendes krop, bandede hun højlydt over at have glemt at sætte uret til at ringe. Det er ikke særlig smart i et forhold, der kun er nogle få måneder gammelt, sagde hun til sig selv, mens hun tørrede sig. Det er slet ikke smart. Nu må jeg håbe, at Morten ikke bliver så træt af mig, at han skrider fra mig.
Hurtigt klædte hun sig på og var klar til at tage på skovtur. På vejen ud ad døren snuppede hun i skyndingen den stråhat, hun købte sidste sommer i Brighton.
Hun fandt sin cykel frem og svingede sig i sadlen. Heldigvis var der medvind, så turen ud til Enghusene gik strygende. Men den insisterende kalden i hendes krop fik ny energi, mens hun sad på cykelsadlen, og de rytmiske bevægelser fra hendes fødder på pedalerne fik hende til at rokke svagt fra side til side. Ikke meget, men nok til at det føltes rart.
Da hun drejede ind på P-pladsen, stod Morten og ventede. Hun sprang af cyklen og tog hans hænder. Undskyld, undskyld, undskyld, at jeg havde sovet over mig. Er du sur?
Morten smilede, mens han bøjede sig frem og kyssede hende. Nej jeg er ikke sur, og jeg er glad over, at du er min kæreste og vil med mig i skoven. Stil din cykel hen til min og lås dem sammen. Så er de her også, når vi kommer tilbage hertil.
Birgitte låste sin cykel og kiggede på Morten. Så min skat, nu skal du vise vej. Jeg gætter på, at vi skal den vej, sluttede hun og pegede på en åbning, der var i hegnet omkring P-pladsen. Morten nikkede, og de begyndte at gå ned ad stien.
De havde ikke gået mange skridt, før de tog hinandens hænder. Birgitte nød at mærke varmen fra Mortens hånd, og hun var meget glad over, at han ikke var sur. Mens de gik, mærkede hun igen en uro i sin krop, da hundyret i hende forsøgte at overbevise hende om, at hun skulle parre sig med Morten nu. Som i lige nu.
Hun smilede lidt for sig selv ved tanken om, hvad Morten ville sige, hvis hun pludselig havde flået hans tøj af og forlangt sex lige på stedet. Men han gik roligt ved siden af hende og anede intet om den uro, hun følte i sin krop. Hun klemte hans hånd, mens hun smilede til ham. Jeg er rigtig glad for dig, og jeg er glad for at gå her sammen med dig. Og endda hånd i hånd, sluttede hun, mens hun igen klemte hans hånd og fortsatte, og så er jeg altså ked af, at jeg sov over mig i dag.
Morten slog det hen. Det skal du ikke tænke på, skat. Altså på at du har sovet over dig, skyndte han sig at fortsætte. Jeg har brugt tiden på at kigge på kort, og så i øvrigt bare siddet her i solen og ventet på min skønne kæreste.
Birgitte klemte igen hans hånd og kiggede kærligt på ham. Jeg tror, du er verdens bedste kæreste. Da hun sagde det, mærkede hun igen uroen i sin krop. Hun tænkte på forleden morgen, hvor de elskede. Erindringen fik en varme til at vokse frem mellem hendes ben, og hun mærkede en smule fugt i sine trusser.
Efter nogen tid kom de til et sted, hvor stien deler sig i to. Hvad skal vi nu, spurgte Birgitte, og Morten, der jo havde studeret kortet, pegede ned ad den ene sti. Denne sti fører ned til søen, men det er en ret lang tur. Den anden sti fører i en bue tilbage til, hvor vi startede. Det er en meget kortere tur.
Vi skal da ned til søen, ivrede Birgitte. Jeg anede ikke, at der var en sø her i skoven, og jeg vil da gerne se sådan en ægte skovsø.
Okay, grinede Morten, men du skal nok ikke regne med at opleve en brølende kronhjort.
En brølende kronhjort, spurgte Birgitte undrende. Hvorfor siger du det?
Morten grinede. Har du aldrig set de malerier af en brølende kronhjort ved en skovsø? Tidligere hang de i hver anden stue, men nu er de helt væk.
Aj, det anede jeg ikke. Birgitte kiggede smilende på ham. Det er da ellers en skam, for jeg ville da gerne opleve en brølende kronhjort ved skovsøen.
Hun forsøgte at tænke på noget andet end uroen, der fik hendes krop til at summe, og koncentrerede sig i stedet om at nyde turen. De høje ranke grantræer stod som søjler i en domkirke, og de gav hende straks associationer: Søjler, stiv pik. Og mere fugt i hendes trusser.
Nu må du altså slappe af, sagde hun til sig selv, og klemte lidt ekstra hårdt om Mortens hånd.
De fortsatte i tavshed og tiden gik, mens kilometerne forsvandt under deres fødder. Endelig kunne de gennem træerne se, hvordan sollyset glimtede i noget vand.
Et øjeblik efter stod de ved søens nordlige bred. Den sydlige bred lå i skygge, og der kunne man ikke se andet end en grøn mur af buske og træer.
Der var et større område med græs ned mod søen, og de besluttede at holde pause der. Morten tog sin rygsæk af og åbnede den. Han trak et stort tæppe frem, mens han blinkede til Birgitte. Se her, jeg har jo forberedt mig, så nu kan vi sidde – eller ligge – blødt og nyde at være her ved søen.
Med en hurtig bevægelse rystede han tæppet ud og bredte det ud på det solbeskinnede græs, og med en teatralsk gestus slog han ud mod tæppet og sagde smilende, værsgo frøken, så er Deres siddeplads arrangeret.
Birgitte grinede og satte sig på tæppet i skrædderstilling. Derved gled hendes nederdel så langt op, at Morten kunne se hendes sorte blondetrusser. Synet mindede ham om de mange gange, de havde elsket med hinanden. Når han lukkede øjnene, kunne han se for sit indre blik, hvordan hun lå på sin seng, kun iført de sorte trusser, og han kunne næsten høre hendes stemme, når hun kælent hviskede, at han skulle tage dem af hende. Mindet skabte en del uro i hans shorts, og han var glad for, at de var så rummelige. Han satte sig ved siden af hende og kiggede ud over søens stille vand. Træerne stod højt hele vejen omkring søen, og vandet så næsten sort ud.
Efter nogen tid sukkede Birgitte, hvor er her smukt, her kunne jeg godt sidde længe. Og mon ikke jeg oplever den brølende kronhjort, hvis jeg venter længe nok.
Morten sagde ingenting. Han sad og kiggede ud over søens stille vand. Han kunne svagt fornemme Birgittes parfume eller var det hendes deodorant. Eller måske en creme, hun brugte. Han sad helt stille og nød den svage duft, der kildede hans næsebor og hans sanser. Og han mærkede, hvordan duftene og synet af Birgittes sorte blondetrusser igen skabte uro i hans shorts.
Uhm, her er rart, fortsatte Birgitte og lagde sig tilbage på tæppet, mens hun placerede sin stråhat, så den skyggede for solen. Og her er så stille, sagde hun, så jeg føler nærmest, at vi kun må hviske.
Ja, nikkede Morten, mens han lagde sig ved siden af hende, og jeg tænker, vi er de eneste mennesker indenfor flere kilometers afstand.
De eneste mennesker indenfor flere kilometers afstand. Ordene rungede i Birgittes hoved, og hundyret i hende vejrede morgenluft. De eneste mennesker, tænkte hun, Så er der jo ingen, der vil se os, hvis vi boller her under åben himmel. Her ved søen.
Hendes tanker flaksede hid og did. Søen – der var muligheden jo. I et glimt stod det helt klart for hende, hvad hun skulle gøre.
Hun satte sig op. Der er faktisk godt varmt i dag, mumlede hun, og vandet ser indbydende ud. Kan man egentlig bade i søen?
Jeg tænker det, nikkede Morten, bunden er sikkert blød, men så kan man jo bare svømme lidt rundt.
Skal vi så ikke have en dukkert, foreslog Birgitte. Der er jo kun os her, så det gør nok ikke så meget, hvis vi bader nøgne.
Morten rystede på hovedet. Desværre har vi intet håndklæde med, men dit forslag om en dukkert er da en rigtig god ide. Og vi kan jo altid tørre i solen. Skal det være nu?
Hvorfor ikke, svarede Birgitte og rejste sig op. Hurtigt trak hun sin bluse over hovedet og stod nu foran ham. Hvad så, min ven, skal du ikke med?
Hun trak stropperne fra sin bh ned og vippede sine bryster ud af skålene, så hun kunne dreje bh´en rundt. Hurtigt løsnede hun spændet og lagde sin bh ovenpå sin bluse.
Morten kiggede på hende. Det var bestemt ikke første gang, han så hendes bryster, men hver gang blev han betaget over, hvor smukke de var.
Birgitte grinede, og hundyret i hende smilede tilfreds. Hør min ven, skal du bare stå der og savle over mine bryster, eller skal du have tøjet af og med i vandet.
Morten tvang sine øjne væk fra hendes bryster og med en hurtig bevægelse krængede han sin bluse af. Så knappede han sine shorts op og et øjeblik senere stod han helt nøgen foran hende.
Nu er det vist dig, der er bagefter, grinede han.
Birgitte løsnede de tre knapper, der holdt hendes nederdel sammen, og lod den falde til jorden. Hun stod nu foran ham, kun iført de sorte trusser. Med en hurtig bevægelse trak hun dem af, og de stod nu nøgne foran hinanden.
Morten kunne mærke, at hans krop ikke var uinteresseret i den unge kvinde, der stod foran ham. Slet ikke uinteresseret.
Birgitte så det også og grinede, mens hundyret i hende glædede sig. Det her ser ud til at gå, som det skal, tænkte hun inden hun kiggede på Morten og sagde, Jeg tror, du skal skynde dig ud i vandet og køle den der af, grinede hun, mens hun nikkede mod hans pik, der var mere end halvstiv.
Morten rødmede lidt og gik hurtigt ned mod søen. Vandet inde ved bredden var næsten lunkent, mens da han vadede længere ud, mærkede han, hvordan vandet ved bunden var koldt.
Det er koldt ved bunden, råbte han til Birgitte, så vær forsigtig.
Birgitte havde ingen planer om at skynde sig ud i vandet. Hun ville vente og give Morten rig lejlighed til at betragte hendes krop, så hun blev stående helt inde ved bredden. I øvrigt var det vigtigste også, at de nu begge var nøgne. Snakken om svømmeturen var kun en undskyldning for at få tøjet af, og for hendes skyld kunne de såmænd godt være blevet i land.
Morten lod sig glide gennem vandet og svømmede et par tag ud. Så vendte han sig og kiggede ind mod bredden, hvor Birgitte ubeslutsom stod med fødderne i det lave vand. Kom herud, inviterede han, vandet er faktisk rigtig dejligt.
Jeg ved ikke, indvendte Birgitte for at trække tiden ud og give Morten endnu mere tid til at kigge på hende, er det ikke ulækkert med vandplanterne, der rører ved en.
Overhovedet ikke. De er superbløde, så kom nu, lokkede han.
Birgitte tog endnu et skridt ud i vandet. Jeg kan altså ikke lide det, indvendte hun, jeg tror, jeg går op igen.
Morten tog et par svømmetag ind mod land og kunne igen bunde. Han rejste dig op og rakte hånden frem. Her, tag min hånd, så sker der ikke noget.
Birgitte gik tøvende et par skridt længere ud mod ham. Vandet nåede hende nu til navlen. Morten bemærkede, at hendes brystvorter stod stive, og synet fik igen hans krop til at reagere. Hold nu op, sagde han til sin krop, slap af. Det hjalp ingenting, og han mærkede, hvordan han fik en meget kontant rejsning.
Birgitte trådte endnu et skridt frem og kunne nu nå hans hånd. Uh, sagde hun, jeg kan mærke, at vandet virkelig er koldt ved bunden.
Lad dig glide gennem vandet, så mærker du kun det lune i overfladen, foreslog Morten. Jeg skal nok holde dig.
Birgitte lod sig glide gennem vandet hen mod ham, og et øjeblik efter klamrede hun sig til ham. Hun kunne mærke, hvordan vandplanterne rørte hendes ben og hendes fødder, men hun kunne også mærke, hvordan Mortens krop var meget klar.
Hun grinede til ham, mens hun blidt klemte om hans pik. Den her er da helt ustyrlig. Jeg troede, den ville falde til ro, når den kom ud i vandet.
Jo, svarede Morten med et smil, det gjorde den skam også, men så skete der jo beklageligvis det, at en dejlig kvinde kom ud til mig.
Birgitte grinede igen, mens hun blidt klemte om hans pik. Beklageligvis? Mener du det? Det tror jeg ikke på, når jeg mærker på den her. Jeg tror, den er rigtig glad for at se mig. Men nu er jeg skyllet nok, så jeg lægger mig op på tæppet og tørrer i solen.
Birgitte slap grebet om hans pik og tog et par svømmetag mod land og kunne igen bunde. Hun rejste sig op og vadede hurtigt de sidste skridt i land. Da hun var sikkert oppe på græsset, vendte hun sig om og kiggede ud mod ham. Sådan blev hun stående, så Morten igen fik mulighed for at se hende.
Morten så, hvordan vanddråberne perlede på hendes krop, og hvordan solens stråler fik dem til at glitre som diamanter. Hvor ser hun bedårende ud, tænkte han. Og hans krop reagerede stadig meget kontant, så han vidste ikke, om han turde gå op af vandet endnu.
Birgitte blev fortsat stående og så, hvordan Morten næsten åd hendes krop med øjnene, og hundyret i hende jublede af fryd. Det her bliver en rigtig god dag, tænkte hun, mens hun mærkede, hvordan vanddråberne trillede ned langs hendes krop. Følelsen var rar, og den mindede lidt om Mortens kærtegn. De kærtegn, som kunne løfte hende næsten til himlen. Hun mærkede, hvordan hun blev varm i hele kroppen af at tænke på det. Og nu ville hun have sex. Lige her ved den smukke sø, hvor de var nøgne og helt alene. Men der er jo ikke udsigt til sex, så længe han svømmer rundt derude, sagde hun til sig selv.
Kommer du ikke op, råbte hun til ham. Jeg ved godt, at din pik er stiv, men du kan jo ikke bare blive derude i søen, indtil den lægger sig. Og i øvrigt, sluttede hun med et smil, så har jeg jo mange gange set den stiv og i aktion, så kom du bare op.
Morten resignerede og svømmede de få tag ind til bredden. Da han rejste sig op i det lave vand og vadede de sidste skridt ind til bredden, stod hans stive pik lige ud fra hans hofter.
Birgitte så det, og synet sendte en rar og varm fornemmelse gennem hendes krop og mindede hende om de mange gange, hun havde mærket den inde i sig. Nu, hvor hun stod på bredden af en skovsø og så pikken stå kampklar, mærkede hun i sin krop fornyet en længsel efter igen at mærke pikken. Mærke den inde i sig. Hun kiggede på ham, men han virkede nærmest forlegen. Okay, sagde hun til sig selv, så må han jo lokkes, så da hun lagde sig på ryggen på tæppet, sørgede hun derfor omhyggeligt for, at hendes ben var let spredte. Ikke ret meget, men nok til at Morten ville kunne se hendes hvælvede skamlæber og den lyserøde sprække mellem dem, hvis han da kiggede efter.
Men det gjorde han tilsyneladende ikke, så Birgitte valgte at gå lidt i offensiven. Hun kiggede på ham, da han stod ved siden af tæppet. Stadig med en meget tydelig begejstring.
Kære skat, begyndte hun og fortsatte med kælen stemme, det var faktisk dejligt at være ude i vandet, men det er endnu mere dejligt at ligge her i solen sammen med sin nøgne kæreste. Det sidste sagde hun næsten hviskende og håbede, at Morten ville lægge sig tæt ind til hende. Eller måske endda ovenpå hende. Men han lagde sig ved siden af hende, heldigvis så tæt, at hun kunne mærke varmen fra hans krop.
Der var ikke andre lyde end deres eget åndedræt, og de lå længe og døsede i solen. Langsomt tørrede vandet på deres kroppe væk. Begge lå med lukkede øjne og nød bare at ligge, men hundyret i Birgittes krop ville ikke lade hende få ro.
Den velkendte uro bredte sig hendes krop, en uro der mindede om en prikkende svag kløe, der viste sig snart her, snart der. Den prikkende kløe nåede på et tidspunkt ned mellem hendes ben, hvor den satte sig fast. Hun lukkede øjnene, og forestillede sig hvordan Mortens fingre eller tunge kærtegnede hende, og tanken fik en blød varme til at brede sig i hendes krop.
Hun lå længe og ventede på, at Morten gjorde et eller andet. Måske røre lidt ved hende, måske kysse hende eller måske noget andet. Men der skete ingenting. Hun mærkede, hvordan en dråbe fugt løb ned mellem hendes baller, og hun vidste, at hendes krop var meget klar. Klar til sex.
Hun løftede hovedet lidt og kiggede ned over deres kroppe. Hun kunne se, at Morten stadig havde en imponerende rejsning. Synet gav ny energi til hundyret i hendes krop, så den varme fornemmelse i kroppen, der var begyndt, da hun så ham vade i land fra søen, blev afløst af en varm liderlighed. Og af endnu en dråbe fugt, der kildrende løb ned mellem hendes baller. Men Morten lå, som om han sov, så Birgitte afgjorde med sig selv, at hvis hun i dag skulle prøve at elske under åben himmel, måtte hun gøre noget. Selv tage et initiativ.
Hun satte sig op. Morten missede mod sollyset og mumlede søvndrukkent. Hvad vil du?
Jeg vil mærke dig inde i mig, og det skal være lige nu, smilede hun, og skrævede ind over ham. Lig bare helt stille og lad mig klare det her, fortsatte hun og styrede med den ene hånd hans pik, så den gled op i hende.
Hundyret i hende sukkede tilfreds, da hun mærkede, hvordan hun blev fyldt ud, og hun blev siddende helt stille lidt, mens hun nød fornemmelsen.
Morten kiggede på hende. Hun sad, så solen stod bag hende og fik hendes hår til at blusse som en glorie, og han fik næsten tårer i øjnene af glæde over, at denne pragtfulde kvinde var hans kæreste.
Birgitte begyndte langsomt – næsten kværnende – at roterede sine hofter, mens hun løftede sin krop op og ned. Nogle minutter senere viftede hun en hårtjavs væk fra ansigtet og stønnede, kære skat, det her er så tæt på naturen, vi kan komme. En mand og en kvinde der har sex ude under åben himmel. Det er ligesom de rådyr, vi så parre sig, da vi sidste var i Zoo. De var også helt ligeglade med andet end hinanden, da de parrede sig.
Morten stønnede bare som svar, og Birgitte tav, mens hun fortsatte sine kværnende, roterende bevægelser.
Minutterne gik, mens det eneste, de to sansede, var hinanden. Morten greb på et tidspunkt fat om Birgittes hofter for at sætte farten lidt op, men hun fjernede hans hænder, mens hun smilende sagde, lad mig styre det her, skat.
Måske var det ægløsningen, eller måske var det hundyret i hende, der overtog styringen, for lige med ét buldrede en urgammel længsel gennem hende. Hun var jo hundyret, der skulle parre sig, og nu vidste hun, hvad hun ville.
Jeg skal mærke dig bagfra, stønnede hun. Ligesom rådyret. Jeg vil have, at du tager mig bagfra, og at du kommer oppe i mig.
Bagfra, gispede Morten, der havde den allerstørste lyst til at få sendt sin sæd dybt ind i hende med det samme.
Ja bagfra, stønnede Birgitte, som når rådyr og andre dyr parrer sig. Vi er jo to dyr, en han og en hun, der parrer sig ved søens bred.
Det sejlede lidt for hende, da hun rejste sig, og Mortens bemærkede, hvordan hans pik med en svuppende lyd smuttede ud af hende. Han så, hvordan slim og andre safter fik den til at glinse i solen.
Hun gik lidt væk fra tæppet og ud på græsset. Så min ven, nu skal du parre dig med din hun, hviskede hun med en stemme, der var hæs af begær, inden hun satte sig på alle fire, så hun vendte ansigtet ud mod søen og bagdelen mod ham.
Morten rejste sig op og kiggede på hendes hvide bagdel, der inviterede og lokkede. Hendes ben var let spredte, og han kunne se hendes hævede, røde skamlæber, der stadig gabte en smule, efter han for et øjeblik siden var inde i hende. Han gik de få skridt hen til hende og satte sig på hug. Nu sad han, så hans pik næsten rørte hende skamlæber.
Synet af hendes bagdel og skamlæber var svære at modstå, og han havde den største lyst til at støde ind i hende. Men han vidste, at han så ville komme inden for få sekunder, så han ventede, mens hans krop faldt lidt til ro, og spændingerne i hans underliv blev svagere. Han lod sine fingre glide flere gange i lange kærtegn fra hendes skuldre og ned over hendes balder, og hans berøring gik hende til at svaje i ryggen af fryd. Efter at han fjerde gang havde ladet sine hænder glide ned over hendes ryg, lod han dem hvile på hendes hvide baller. Han sad stille et øjeblik, men hun begyndte utålmodigt at vrikke med sin krop, mens hun hviskede, kom nu, skat, kom nu.
Synet af hendes stemme, af skamlæberne, der inviterede ham indenfor, og at de dråber af fugt, der glinsede i hårene, gjorde ham stakåndet af begær efter hende, og han måtte tage et par dybe indåndinger for at samle sig.
Når hun var så liderlig, som hun var nu, så ville hun have sex flere gange om dagen, vidste han. Dagene startede altid med en tur under den varme dyne, og den sluttede altid med en tur ovenpå dynen. Og i løbet af dagen mindst et par gange. I stuen, hen over køkkenbordet, i vaskekælderen, faktisk hvor som helst. De dage var hun som en kælen kat, der hele tiden smøg sig omkring ham og æggede ham. Og han elskede det. Elskede at mærke, hvordan den ivrige unge kvinde serverede sin krop for ham. Og hvordan hun brugte hans krop til at opnå det, hun så gerne ville.
Og nu var de i skoven ved den smukke sø, og nu skulle hun få det, hun havde bedt om, tænkte han, og greb om hendes hofter. Han skubbede sig tættere på, og med et grynt pressede han sig ind i hende. Åh ja, råbte Birgitte, åh ja. Det er helt rigtigt, det her.
Morten skubbede sig helt ind i hende, hvorefter han trak sig helt ud. Birgitte vidste, hvad han ville, og smilede tilfreds, da han et øjeblik senere trængte helt i bund igen. Sådan fortsatte de længe, og hun elskede det. Elskede at mærke det øjeblik, hvor pikken presser sig ind mellem skamlæberne og det øjeblik, hvor hans hofter presses helt imod hendes baller.
Langsomt satte Morten farten op, så der lød et klask, når hans hofter ramte hendes baller. Birgitte mærkede, hvordan det snurrede og summede i hendes krop, og hun kunne mærke en rislen ned langs sin rygrad, Den rislen, der senere vil brede sig ud i hendes krop, når orgasmen senere hen ville eksplodere i hende.
Hun bøjede sig lidt ned, så hendes skuldre hvilede på jorden, og hun drejede hovedet, så hendes ene kind lå mod græsset. Hun bredte sine arme ud til hver side og knugede en tot græs i hver hånd, mens hun koncentrerede sig om at nyde den orkan, der var ved at vokse op inde i hende.
Hun mærkede, hvordan hendes bryster gyngede frem og tilbage, så brystvorterne blev kildet af græsstråene, som var det en elskers kærtegn. Hun mærkede græsset mod sine nøgne knæ, og hun mærkede det mod sin kind. Hun lå med halvåben mund og stønnede og kunne mærke, hvordan de bløde græsstrå rørte hendes læber og spidsen af hendes tunge. Hendes næse var fyldt af duften af græs og skovbund, og hun vidste, at hun lige nu var et hundyr, der parrede sig. Hun følte på en måde, hun ikke forstod, en tæt - næsten metafysisk - samhørighed med alle de hunner, der gennem utallige generationer har parret sig på samme måde.
De glemte begge tid og sted og var helt optaget af hinanden. Deres kroppe arbejdede som to perfekt synkroniserede maskiner, og Birgitte lukkede øjnene og var helt væk i sin egen nydelse. Hun kunne næsten høre, hvordan det brusede det for hendes ører, og hun mærkede en insisterende følelse i mellemkødet. Hun vidste, hvad der var på vej, og drejede hovedet, så hendes pande hvilede mod græsset, og sansede kun den pik, der arbejdede i hende. Hele hendes krop var en stor følsom erogen zone, og så væltede orkanen ind over hende.
Hun skreg og hamrede sine hænder ned i græsset, mens hun følte, hvordan orgasmen næsten splittede hendes krop til atomer. Igen og igen skyllede den varme udløsning gennem hende, og hun sansede kun svagt, at Morten lige med ét udstødte en fnysende lyd, inden han hamrede ekstra hårdt mod hendes baller, mens han næsten brølede sin varme sæd dybt ind i hende.
Deres kroppe gik i stå, og Morten mærkede, hvordan hele hans krop sank sammen, mens han stadig sad på knæ bag hende. Den eneste lyd, der var ved søens bred, var deres åndedræt, der langsomt faldt til ro.
Birgitte smilede tilfreds, og hundyret havde opnået det, hun ville. Hun var blevet parret, og hendes krop havde dermed fået, hvad den havde kaldt på i flere dage. Nu ville der gå nogen tid, inden hundyret igen forlangte opmærksomhed.
Mortens pik blev slap, og den gled ud af hende. De faldt samme i græsset og lå længe på ryggen ved siden af hinanden i tavshed. Birgitte kunne mærke, hvordan Mortens sæd begyndte at sive ud af hende, men hun var ligeglad. Der er plads til meget mere her i græsset, tænkte hun, idet hun lagde sig om på siden og kiggede på ham. Det her er en rigtig god skovtur, begyndte hun, og det var fedt at give den gas som en hun, der parres af en han. Ved du hvad, skat, jeg tror, du godt må bolle mig på den måde en anden gang.
Morten smilede til hende, mens han trak hende nærmere og kyssede hende. Hvem ved, måske vil bukken parre sig igen senere i dag.
Erotiske noveller skrevet af Asterionella