Den Skønne Helena (Almindelig sex)
Erotiske noveller skrevet af  Jacob og Camilla

Udgivet: 12-08-2021 00:01:06 - Gennemsnit: 4,89  Udskriv
Kategori(er): Almindelig sex | Oralsex | Sensuel Erotik
Antal tegn:13813
Del 



Denne historie handler om et møde mellem en mand og kvinde. Sex og andre intime situationer forekommer som integrerede dele af historien, men ikke som det centrale tema.

Læs og vurdér venligst historien ud fra disse forudsætninger.

Historien foregår i Grækenland. Der er indlagt græske ord og små sætninger, som bliver oversat. Vi ville gerne have vist de græske ord med græske bogstaver. Men de bliver desværre ikke godtaget af systemet.

God fornøjelse!

******

Hvis du vil vide, hvilket erhverv der har været hårdest ramt af corona, så spørg mig, Martin: freelance-journalist og fotograf med speciale i spændende rejsemål. 32 år. Single. Jeg skriver og tager billeder til blade og websites for turister med mod på at udvide deres horisont. Jeg har skam også skrevet et par bøger.

Normalt er jeg kun hjemme i København nogle få uger ad gangen. Nu havde jeg siddet i min lille lejlighed et helt år, traumatiseret af længsel efter sol, palmer og badestrande. Jeg havde læst korrektur på en bog, holdt mig i form ved at løbe flere hundrede gange om Sankt Jørgens Sø og levet i strengt cølibat. I min branche som globetrotter har man nemlig ikke faste damebekendtskaber i hjemlandet, og betingelserne havde ikke lige været til at gå ud og opsøge nogen.

2021 - Corona gik ind i sit andet forår. Så skete det en aften, at TV-nyhederne fortalte, at Grækenland havde sat alle sejl til for at få de små ferieøer vaccineret. Her var det, at jeg valgte at blæse på alle advarsler om AstraZeneca og Johnson. Jeg tog et hurtigt skud Johnson og valgte mig en lille ø i Det Ægæiske Hav, som jeg selv ikke havde hørt om før. Jeg lavede aftaler med et par redaktører og fik et forskud til betaling af rejse og ophold. Og så var det bare at finde et fly til Athen og et skib det sidste stykke vej.

Nicholas, en rask mand midt i 50-erne, hentede mig ved havnen i en bil, der havde haft sin anden ungdom for tyve år siden. Han og hans kone havde arbejdet i hotelbranchen på Rhodos i mange år. Nu havde de deres eget lille hotel her på denne ø. Han talte et udmærket engelsk med halsbrækkende accent:

- Du kan vælge frit mellem næsten alle mine værelser. Vi har bare besøg af nogle få pensionister fra Athen, der er vaccineret. Min kone, Anna, laver morgenmad. Og du får gjort rent og skiftet på værelset hver eneste dag. Noget skal rengøringspigen jo lave for sin løn. Efter loven kan du få en bøde på 300 euro, hvis du ikke bærer mundbind i det offentlige rum - altså hvis der var nogen til at give dig bøden. Ellers er der ikke noget, du behøver at bekymre dig om.

Om aftenen drev jeg rundt og så tavernerne, sådan som alle rigtige rejsende drømmer om at opleve dem: uden udenlandske turister. Jeg fik repeteret min halve snes græske gloser til at hilse, takke og bede om regningen. Jeg noterede mig, at de fleste, inklusive den lokale betjent, havde mundbind nede om hagen, hvis det ikke var bundet dekorativt om albuen. Så jeg gjorde som dem.

På min tur rundt i byen tog jeg også et rutinemæssigt check på den kvindelige befolkning, som jo i dette klima ikke behøver dække kroppen så meget til. Når jeg er ude på en opgave i udlandet, er det reglen, at jeg finder mig en kvinde til mine behov, sålænge opholdet varer. Det kan være en ansat på en restaurant eller et hotel, en pige fra turistkontoret eller en, jeg møder tilfældigt i byen. Men ro på! Det var min første aften. Og bare at se de græske piger slentre omkring på havnen med næsten helt utildækkede ben og bryster - det fyldte mig med fryd og forventning. Der skulle nok være noget til mig.

Da jeg næste dag kom tilbage til værelset efter morgenbordet, bemærkede jeg straks, at der var bragt orden i det rod, jeg havde nået at lave i mine ting, da jeg pakkede ud. Sengen var redt og min pyjamas lagt pænt sammen. Alt tøj var placeret nydeligt i skabe og skuffer. Gulvet var nyvasket. Jeg hørte nogen rumstere i badeværelset og så, at en kvinde var ved at stille mine toiletsager pænt op foran spejlet.

Hun vendte sig og så usikkert på mig.

Jeg kan ikke fordrage denne fornemmelse af underdanighed hos hotelpersonale, der udspringer af, at vi ikke kan tale samme sprog. Hvorfor f... sørger man ikke for, at alle lærer ordentligt engelsk i et turistland?

- Efcharistó (tak), sagde jeg med et stort smil - og stolt af mig selv.

Ansigtet lyste op bag mundbindet, og øjnene strålede:

- Parakaló (et dejligt græsk ord, der både kan betyde "velbekomme" og "vær så venlig").

Hun stod lidt tøvende, som om hun ventede på tilladelse til at gå. Jeg benyttede lejligheden til at se lidt nærmere på hende.

Hun var lille og slank. Måske 28 år. Det lange, mørke hår var bundet op i en knude af hensyn til arbejdet. Hun bar stramme jeans og en t-shirt, der gik helt op til halsen. Men hendes faste bryster var ikke til at tage fejl af.

Vores øjne mødtes igen, og jeg var sikker på, at hun smilede til mig bag bindet.

Jeg tog den fyldte gulvspand og bar den for hende ud på gangen og ned ad trappen til poolområdet. Her stod vi igen stille og så på hinanden. Nu var det hende, der sagde:

- Parakaló

...og mig, der svarede:

- Efcharistó.

Formiddagen gik med at søge informationer om øen på Internettet og skitsere nogle planer for mit arbejde. Der var endnu ikke tid til at søge efter en kvinde. Om eftermiddagen gik jeg til stranden, hvor jeg nød synet af de unge mødre i bikini, der legede med deres børn inde på det lave vand. Mødrene var slanke og smidige, brysterne runde og faste. Men man måtte jo antage, at de alle sammen havde en far til deres børn. Jeg klædte mig af og gik ud til vandet. Her så jeg hende!

Alle mine forestillinger om hendes former blev bekræftet. Det våde hår, som nu var slået ud, svøbte sig om de smalle skuldre. Maven var flad over de fint svungne hofter. Blikket var indadvendt, missende mod solen, til jeg hilste hende med et muntert "jassu" (hej). Hun så op, først forskrækket. Så svarede hun "jassu", overrasket og glad.

Jeg ville ikke trænge mig yderligere ind på hende. Hun skulle have ret til sin privatsfære, når hun havde fri. Men jeg vidste, at jeg havde lyst til hende. Jeg ønskede mig, at hun skulle være min kvinde under mit ophold på øen. Og jeg fornemmede, at hun også ville have lyst til at være det, for hun havde set diskret op og ned af min krop. Nu skiltes vi med varme smil og vinkede lidt til hinanden. Jeg blev stående lidt i vandkanten og konstaterede, at bagdelen også var perfekt. Da hun i det samme vendte sig og så tilbage på mig, kastede jeg mig i bølgerne så flot og mandigt som muligt.

Næste dag efter morgenmaden traf jeg hende, nøjagtig som dagen før med korrekt monteret mundbind. Hun stod stille i døren til badeværelset, ventende på at jeg tog det næste skridt. Jeg valgte at række hånden frem og forsigtigt trække bindet ned under hendes hage, hvor jeg afslørede et meget sødt og tilfreds smil. Jeg tog hendes hånd og trak hende hen til bordet, hvor min iPad lå.

Her lod jeg hende se, mens jeg åbnede Google Translate og skrev en sætning på dansk:

- Du er meget smuk.

Hun læste nysgerrigt oversættelsen til græsk og så spørgende op på mig. Jeg lagde en hånd på hendes skulder og pegede med den anden først på ordene, så på hende.

Hun læste ordene højt på græsk og pegede fra teksten op på mig.

Hun holdt en streng, løftet pegefinger højt, mens hun sagde sætningen igen ganske langsomt og pegede på min mund. Hun ville have mig til at gentage de græske ord. Det var åbenbart ikke godt nok. Hun rystede på hovedet og sagde sætningen igen.

Nyt forsøg. Og et mere. Så klappede hun glædesstrålende i hænderne, da hun var tilfreds med min udtale. Og nu var vi på lige fod. Vi var ikke kun gæst og rengøringsdame. Vi var også elev og lærer.

Hun rakte ud efter min iPad for at skrive. Jeg lod hende vente, mens jeg indstillede tastaturet til græske bogstaver. Hun havde straks forstået, hvad man kunne. Hun indtastede nogle tegn, der på dansk blev til:

- Du er meget sød.

Da hun var tilfreds med min udtale af sætningen på græsk, fandt jeg et stykke papir og lod hende følge med, mens jeg tegnede to tændstikmennesker - en mand og en kvinde - to vinglas, en dør med mit værelsesnummer, et ur uden visere og et spørgsmålstegn. Hun greb blyanten og tegnede visere på uret, så det viste: kl. 4.

Hun skulle videre med sine pligter nu. Jeg bar gulvspanden og fulgte hende ud som dagen før.

Kl. 4 om eftermiddagen bankede det på døren. Her stod hun nu med bare ben i shorts og sandaler, en ærmeløs solbluse, nedringet foran med halvt synlige bryster, og håret som en bølgende strøm ned over skuldrene. Jeg greb hendes hånd, kyssede den og førte hende høfligt ind til sengekanten over for et lille bord med to glas og en flaske hvidvin fra køleskabet.

Vi klinkede og sagde hinandens navne:

- Martin.

- Helena. - Et vidunderligt græsk navn, der kun leder tanken hen på skønhed og elskov.

Hun lærte mig at sige skål på græsk og gav mig et kys på kinden. Så sad vi lidt uden mod til at tage det næste skridt. Jeg tænkte, at det jo var helt fint, som det gik. Men det havde alligevel taget en helt anden form, end jeg havde ventet. Der var noget anderledes på spil, end når jeg tidligere havde fundet mig en lokal kvinde.

Det var hende, der turde fortsætte. Hun pegede på mig, mens hun langsomt sagde den første sætning, jeg havde lært om morgenen:

- Du er meget smuk.

Jeg gentog sætningen, med næsten korrekt udtale, idet jeg pegede på hende. Og så tog jeg mig sammen og sagde den anden sætning, hun havde lært mig på græsk:

- Du er meget sød.

På samme tid lagde jeg armen forsigtigt om hende. Hun gentog sætningen og rakte mig læberne til kys. Vi så hinanden dybt i øjnene. Hun rakte armene i vejret og inviterede mig til at trække hendes solbluse af. Jeg stirrede på hendes smukke bryster, mens vi rejste os og fuldendte vores afklædning.

Vi var to mennesker, som længtes efter nærhed. Derfor var det til at begynde med nok at ligge tæt sammen og mærke hinandens krop. Men så trak vi os lidt tilbage. Jeg kunne begynde at tegne på hendes smukke bryster med en finger. Brystvorterne tog til at stritte og stivne. Hun mærkede til gengæld min pik mod sin krop. Hun rakte ud og gav sig til at køre omkring den med hånden.

Så flyttede hun sig for at få den i munden i lange sug og slik, mens fingrene lagde sig om testiklerne. Jeg lagde mig afslappet tilbage og lod mig betjene, sålænge hun havde lyst til at fortsætte. Det var en nydelse, netop fordi hun ikke virkede særligt rutineret, men forsøgte at kompensere med ekstra omhu og nysgerrighed over for, hvordan min pik reagerede på hendes kærtegn.

Da hun gjorde en pause, blev det min tur til at lægge mig mellem hendes ben og genopdage gamle færdigheder ved at besøge hendes velduftende have.

Hendes ben var på samme tid fint formede og muskuløse af dagligt fysisk arbejde. Hendes lår kærtegnede blidt mine kinder, mens jeg slikkede og suttede omkring hendes klitoris indtil det øjeblik, hvor hendes ben stivnede i et fast greb om min krop og et tilfreds udbrud fra hendes læber på et universelt sprog. Så slappede hun af og trak mig op at ligge hen over hendes krop. Vi kyssede længe og holdt fast om hinanden.

Hun spredte sine ben og åbnede sin skamlæber med den ene hånd, mens den anden kærtegnede pikken og ledte den på vej.

Vi forblev ansigt til ansigt, mens jeg kneppede hende roligt og besindigt, men mere fast efterhånden som jeg læste lykkefølelsen i hendes øjne. Jeg kunne ikke vide, om hun var beskyttet. Derfor trak jeg mig ud i sidste øjeblik og tilbød hende at drikke. Hun tog godt imod og drak den længe opsparede sæd til sidste dråbe.

Vi sad nøgne på sengekanten. Hun rakte ud efter min iPad og skrev på græsk, oversat til dansk:

- Hvor længe skal du være her?

Mit svar:

- To uger.

Hun:

Jeg vil elske dig i to uger.

På den ene side var jeg lykkelig og rørt. På den anden side følte jeg mig for første gang frustreret og også lidt skamfuld over at være den tilrejsende udlænding, der lader sig betjene af en lokal pige i en afgrænset periode. Så fik jeg en idé, som jeg fik forklaret hende, da vi bad om hjælp fra Anna:

Jeg havde nemlig ret til at hyre lokal assistance. Derfor blev hun ansat som min guide og tolk, som skulle være til rådighed for mig resten af dagen, når hun var færdig med sit rengøringsarbejde om formiddagen.

Anna sagde til mig bagefter:

- Du behøver ikke skjule for os, hvad det er for en assistance, du vil have af Helena. Da vi arbejdede på Rhodos, var det almindeligt, at vores unge mennesker havde forhold til turister, måske for at tjene lidt ekstra. Det sker også blandt vores unge her. Helena er bare ikke vant til den situation. Jeg tager hende med hen til doktoren i morgen, så at hun kan få en spiral sat op.

- Du skal vide, at Helena kommer fra en lille landsby i det nordlige Grækenland. Hun har ikke fået så meget kærlighed i sit liv. Hun har en lille søn hjemme, der bliver passet af hendes forældre. Hun er ikke gift med hans far, en skidt fyr, der rejste bort for at arbejde et andet sted. Hun hører aldrig fra ham. Lov mig, at du vil være god mod hende. Jeg skal nok forklare hende, at du er nødt til at rejse hjem til dit eget land, når du er færdig her. - Men vær god og kærlig mod hende så længe.


Erotiske noveller skrevet af  Jacob og Camilla

Historien er rettet af Jacob og Camilla


Del 
12


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(22)
(2)
(0)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

llcoolc(m) 17-08-2021 07:04
Søde erotisk fortælling 🤩🤩🤩🤩🤩




tøjteinspe(P) 15-08-2021 13:34
Spiler
2’egen er bedre.
Men den fortjener alligevel mine 5 stjerner
Tak


aage71nr2(M) 15-08-2021 06:22
Så dejlig en start.
Kan ikke vente med at læse forsættelsen..
Tak.


bule(M) 12-08-2021 10:10
rigtig god




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer9
Gennemsnits stemmer4,89
Antal visninger17198
Udgivet den12-08-2021 00:01:06