I min lokale brugs var der en dame omkring halvtredsårsalderen, vil jeg tro, der gik og satte varer på plads i grøntsagsafdelingen.
Mange ville nok mene, hun ikke ligefrem var nogen model, men hun havde nu et eller andet over sig, syntes jeg.
Gik altid med løsthængende bluse i oversize, så man ikke helt kunne se, hvor meget barm og bug hun var udstyret med. Til gengæld stod det klart, at hun bagtil var velbygget, godt og vel. Jeg er lige ved at tro, at man kunne stille en kasse øl på hendes bagperron.
Hun var altid så sød og smilende, når jeg spurgte hende om en eller anden vare. En dag sagde hun til mig, at min stemme virkede så beroligende, at man – mente hun – kunne bruge den til at behandle dårlige nerver med.
Jeg blev mere og mere betaget af hende.
Uden at tænke over det begyndte jeg at spørge hende om varer, jeg egentlig godt vidste, hvor lå.
Efterhånden gjorde jeg det fuldt bevidst, og spurgte altid efter nogle, der lå i det modsatte hjørne, så vi måtte følges så længe som muligt.
Ofte med en tilfældig berøring fra hendes side.
Men jeg turde ikke gå videre, foreslå hende noget. Anede jo ikke, om hun var gift, og om hun mente noget med…
Kvinder bryder sig ikke om at deres signaler bliver overfortolket.
En sommersøndag med bragende solskin gik jeg mig en tur. Ud ad nogle markveje, hen mod en skov.
Pludselig blev himlen sort, vinden drejede 180 grader og blæste voldsomt op.
Jeg var ikke i tvivl om, hvad der ville komme, og så mig om efter læ. Lidt inde på en eng stod et halvtag, vist beregnet til at opbevare foder til fårene.
Nåede derind lige som de første dråber begyndte at falde.
Hørte kort efter løbende skridt fra den modsatte retning, og kunne regne ud, at jeg ikke var den eneste, der var blevet overrasket af uvejret.
Den der løb, kom ind under halvtaget, og…
Nej, det var næsten for godt til at være sandt! Min drømmepige. Gemüsedamen!
- Nå, du havde heller ikke regnet med vejr, sagde hun.
Regnen var nu så voldsom, at man ville blive gennemblødt blot af at tænke på at gå ud i den. Himlen flængedes af lyn og tordenen buldrede som en kanonade.
Der var kun en balle hø at sidde på derinde, så vi var nødt til at sidde ret tæt.
Det havde jeg ikke spor i mod.
- Jeg har tit tænkt på, hvordan det det ville være at møde dig et andet sted end Brugsen, men ih, at det skulle være her, sagde hun.
Vi udvekslede et par almindeligheder, og før vi vidste af det, sad vi og kyssede og krammede som et par forelskede teenagere.
Hun var også den dag i løsthængende uden-på-bluse, så det var let at få en hånd op under.
Jeg nød at mærke hendes maveskind, og der var nok af det, for hun var langt fra noget anorexitilfælde.
Hendes bukser var med elastik i linningen, så det var let nok at få en hånd ned i dem, og videre ned i trusserne.
Og hun kunne tydeligvis lide det.
Mellem en masse buskads, fandt jeg en fugtig sprække, og begyndte ivrigt at nulre hendes …
Samtidig fik jeg højre hånd op under blusen og undertrøjen, så jeg kunne kærtegne hendes højre bryst.
Hendes åndedræt blev mere og mere heftigt, ind til hun løftede fødderne fra jorden, sitrede over hele kroppen og forløstes.
Jeg krængede hendes bukser ned over den fyldige bag, åbnede mine egne og trængte ind i hendes savlende skede.
Åh, hvor dejligt! Endelig!
Allerede da jeg styrede mig på plads, var det begyndt at løbe ud af mig, så det varede ikke længe, inden jeg tømte mig i hendes …
- Vi er ikke rigtigt kloge. Der kunne jo komme nogen, sagde hun.
- Arh, hvor mange tror du, vil ud i det vejr, svarede jeg.
I det samme holdt regnen op, og solen brød igennem igen.
- Undskyld, det er altså ikke fordi, jeg ikke har lyst at være mere sammen, men mine børn, sagde hun.
Hun kyssede mig på munden, sagde ”på gensyn” og forsvandt den vej, jeg var kommet fra.
Naturligvis kørte jeg i brugsen om mandagen, selv om jeg egentlig ikke manglede noget.
Og selvfølgelig var der horder af folk i grøntsagsafdelingen, så vi ikke kunne tale med hinanden.
Men hun sendte mig et sødt smil.
Og da jeg var kommet lidt længere ind i butikken, fik jeg øje på en seddel i min indkøbsvogn.
Det var ikke min indkøbsseddel, den havde jeg i hånden.
Jeg tog den op og foldede den ud.
”P-pladsen ved skoven klokken 20:30”, stod der.
Der er kun en skov i nærheden, så det var til at forstå.
Inden jeg gik til kassen, svingede jeg omkring grøntafdelingen igen, smilede og nikkede til hende.
Hun holdt der i sin bil, da jeg kom derud.
Jeg steg ud, og hun kom over til mig.
-Det bliver nødt til at være kort. Mine børn venter mig. De må ikke vide noget. Skal nok forklare hvorfor. Kan vi mødes hos dig i morgen klokken 16?
Det sagde jeg ja til, gav hende adressen, og så kørte hun.
Erotiske noveller skrevet af Havmand