Der var en gang en pige, der hed Astrid. Hun boede i et lille hus i skoven sammen med sin mor og sin far og sin tvillingebror, Thor. Om dagen, mens hendes far og hendes tvillingebror var ude for at jage og hugge brænde, blev Astrid og hendes mor altid i nærheden af deres lille hus for at samle bær og planter.
Når Astrid kom til at gå for langt ind i den mørke skov med de uendelig mange træer, sagde hendes mor: “Astrid, du må ikke gå dybere ind i skoven, end du kan se huset!” Og selvom det kriblede i hele hendes krop for at gå længere ind i mørket, så gik hun aldrig længere ind i skoven, end at hun kunne se huset og sin mor, der aldrig gik så langt væk fra huset som datteren.
Når Astrids far og tvillingebror kom hjem om aftenen med kød og træ, så tændte hendes mor op i komfuret, så hende og Astrid kunne lave aftensmad til hele familien. Far og Thor var altid sultne efter en hel dags vandring og lagde sig til at sove, efter de havde spist. Når Astrid nogle timer senere selv gik i seng, lå hun og spekulerede på, hvad far og Thor mon oplevede af spændende ting hele dagen i skovens dyb.
En dag var Astrids mor blevet liggende i sengen. “Jeg er syg i dag, min pige,” havde hun sagt og bad derfor Astrid tage sig af dagens indsamling af bær og planter. “Men husk, min pige: du må ikke gå dybere ind i skoven, end du kan se huset.” Det lovede Astrid sin mor.
Da Astrids far og tvillingebror var taget ud i skoven, tog hun sin kurv under armen og gik i gang med at samle bær og planter. Som altid gik hun i sine egne tanker, mens hun fantaserede om, hvad der mon gemte sig i skovens dyb. På et tidspunkt vendte hun sig om for at se efter huset. Det var mindst fyrre skridt væk, og Astrid vidste godt, at hun ikke måtte gå længere ud.
Da hun skulle til at vende sig om for at gå tilbage mod huset, fik hun ti skridt længere inde i skoven øje på en klynge grønne ramsløg, som hun vidste, at hendes mor elskede at koge suppe på. “Hvis jeg gør min mor glad, så gør det hende ikke noget, at jeg går de ti skridt længere ind i skoven,” sagde hun til sig selv og gik hen og plukkede ramsløgene, som hun puttede ned i sin kurv.
Da hun skulle til at vende sig om for at gå tilbage mod huset, fik hun ti skridt længere inde i skoven øje på de dejligste gyldne kantareller, der voksede ved en træstamme. Hun vidste, at hendes far elskede at spise dem til et stykke stegt vildt. “Hvis jeg gør min far glad, så gør det ham ikke noget, at jeg går de ti skridt længere ind i skoven,” sagde hun til sig selv og gik hen og plukkede kantarellerne, som hun puttede ned i sin kurv.
Da hun vendte sig om for at se, hvor langt hun var fra huset, kunne hun næsten ikke se det længere. Men da hun skulle til at vende sig om for at gå tilbage mod huset, fik hun ti skridt længere inde i skoven øje på et lilla tæppe af klokkeblomster. Hun vidste, at hendes mor ville blive rask, ved synet af en buket. “Hvis jeg gør min mor rask, så gør det ikke noget, at jeg går de ti skridt længere ind i skoven,” sagde hun til sig selv og gik hen og plukkede en buket klokkeblomster, som hun puttede ned i sin kurv.
Atter besluttede Astrid sig for at vende tilbage til sin mor med alle herlighederne. Men da hun vendte sig om, kunne hun ikke se huset for bare træer. “Så dybt har jeg aldrig været inde i skoven før,” sagde hun for sig selv, og i det samme trådte der en stor trold frem foran hende. Trolden var dobbelt så høj og dobbelt så bred som hende, men så ganske roligt ned på hende. “Goddag, min søde pige,” sagde trolden og smilede venligt. “Goddag, trold,” sagde Astrid, der både var skræmt og overrasket over at møde en trold, som hun ellers kun havde hørt grumme historier om fra sin mor.
“Hvad har du i kurven?” spurgte trolden og trak sin store behårede hånd frem. “Jeg har bær og urter,” sagde Astrid og rakte trolden sin kurv. Da trolden åbnede kurven og så, at hun havde samlet ramsløg, kantareller og klokkeblomster, sagde den: “Sikke en stor og dygtig pige, der sådan kan samle af skovens lækkerier." Astrid synes, at trolden så sulten ud og spurgte: “Hvis du er sulten, trold, så må du gerne komme med mig hjem, så skal min mor og jeg tilberede dig et måltid af lækkerierne.”
Trolden sagde: “Du tager fejl, min pige, skovens virkelige lækkerier findes dybere inde i skoven, følg med mig, så skal jeg vise dig hvor.” Astrid vidste godt, at hun allerede var gået alt for langt hjemmefra, og at hun burde vende sig mod trolden og gå hjem. Alligevel følte hun sig fristet af at gå med: “Hvis det, du vil vise mig, er bedre end mine ramsløg, mere lækre end mine kantareller og smukkere end mine klokkeblomster, så vil jeg gerne følge dig,” sagde hun og tog trolden under armen.
Astrid og trolden gik sammen længere og længere ind i skoven, indtil de kom til en lille jordhule, der lå gemt under grene og blade. “Hvor er vi?” spurgte Astrid. Trolden svarede: "Det er her, jeg bor,” og viste hende ind i hulen. Da trolden tændte et tællelys, kunne Astrid se, hvor stor hulen var. Der var både plads til et lille bålsted, en stol, et bord og en seng.
“Er det her, du gemmer skovens sande lækkerier?” spurgte Astrid, men i det samme, hun havde sagt det, smed trolden alt sit tøj og stod foran Astrid splitterravende nøgen. Astrid syntes, at trolden lignede skovens træer, med en hud furet som bark og lemmer kroget som grene. “Eftersom du har været så modig at følges med en trold, skal du have lov til at opleve, hvad trolde gør ved søde piger som dig.” Mellem troldens ben voksede en kæp. “Tag dit tøj af, min pige, så skal du få lov at opleve.”
Astrid gjorde, som trolden sagde og løsnede snoren i sin kåbe. “Godt, min pige,” sagde trolden: “Så også det inderste.” Astrid gjorde, som trolden sagde, og tog også sit undertøj af. I modsætning til trolden lignede Astrid skovens anemoner, med sin lyse hud og uberørte legeme. Ligesom anemonerne tidligt på morgen, blev Astrid fugtig mellem sine ben.
“Læg dig på min seng, så skal jeg vise dig, hvad vi trolde er bedst til.” Astrid gjorde, hvad trolden sagde, og lagde sig hen i troldens seng. I det samme, hun havde lagt sig, sprang trolden på Astrid, der blev en smule forskrækket, men blot lod trolden gøre, hvad trolde gør ved søde piger som hende. Hun mærkede troldens kæp trænge op i sig, og et kort øjeblik hang Astrid og trolden sammen, inden den igen trak sig ud, for på ny at trænge op i hende.
Astrid, der lå med spredte ben for den glubske trold, mærkede skovens sande lækkerier, mens trolden pustede og prustede oven på hende. "Endelig fik jeg dig!” udbrød trolden ildrød i hovedet, mens den gjorde sine sidste bedrifter på pigen. Trolden trak sin store kæp ud af Astrid og sprøjtede sine troldesafter ud over hendes mave og skød. Den brølede og smed sig om på ryggen og faldt straks i søvn. I det samme listede Astrid på tæer hen for at tage sit tøj på
Først ved solnedgang nåede Astrid helt udmattet hjem til sin mor, sin far og sin tvillingebror, der alle var bekymrede for, hvad der var sket med hende. “Hvor har du været, min lille pige!” udbrød hendes mor og kastede sig i armene på datteren. “Søde mor, jeg er ikke en lille pige mere!” formanede Astrid for sin mor.
Erotiske noveller skrevet af PoetN5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie
For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.
Lazze(M) 30-09-2023 11:52
Eventyrlig god !
*******
Sinan2002(m) 15-08-2023 01:39
Dejligt novelle..
Salsaluderen(k) 15-08-2023 00:53
5 point for et godt eventyr
Bine(K) 14-08-2023 23:21
5 stjerner for en sjov og anderledes historie.
FlotteLotte(K) 07-08-2023 16:59
5 stjerner for noget kreativt og anderledes 😊
Herren Aalborg(M) 06-08-2023 12:38
Den sidder lige i skabet :)
PoetN(m) 06-08-2023 10:14
@Liberate me
Hehe, jeg vidste godt på forhånd, at jeg ville få lidt klø for den her historie
Hvis du elsker genren, så ved du også godt, at det er en genre, hvor man ikke laver lange dybe beskrivelser af personernes indre og ydre eller af miljøet - men generelt forstår jeg dig godt.
Nej, der kommer ikke en 2’er, for så kunne jeg bare have skrevet en traditionel sexnovelle.
God dag
Liberate me(m) 06-08-2023 10:03
Velskrevet - og jeg elsker genren. Men ... Jeg synes den starter så godt i opbygningen og så bliver slutningen så hurtigt runden af? Jeg havde håbet på en længere beskrivelse af hvad der skete i troldens hule, - hvad tænkte Astrid, hvad følte hun - detaljer - for bedre indlevelse og visualisering.
Hvis du holder fast i ikke, at lave en opfølgning - så er der jo altid muligheden at redigere den ..
PoetN(m) 06-08-2023 00:23
@Asterionella
Tak for din kritik. Det strider mod genren at skrive en 2’er, og i øvrigt så er det også en del af genren ikke at lave dybere beskrivelser. Men ellers forstår jeg godt din idé
@Jacob og Camilla
Jeg er glad for, at du siger din mening, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad du mener ville fuldende den? Med hensyn til gennemlæsning kan jeg forsikre dig om, at min korrekturlæser er fyret lige på stedet! - og tak fordi du gjorde mig opmærksom på det.
Kærlig hilsen
PoetN
Jacob og Camilla(p) 05-08-2023 23:59
Fire stjerner for at få sproget til at ramme en virkelig fin eventyrstil, f.eks. med gentagelser. Men fortællingen er ikke gjort færdig. Der skal ikke komme en toer. Det er selve ideen med historien, der mangler at blive tænkt færdig. Vi kan ikke pege på, hvad det skulle være. Eventyret virker bare uforløst.
Og så mangler der en gennemlæsning for at pudse af. Det røber sig, når klokkeblomster pludselig er blevet til anemoner.
Asterionella(p) 04-08-2023 10:12
Der er potentiale i denne historie til meget mere. Jeg kan kun anbefale, at du skriver en to´er, hvor du lader Astrid komme tilbage til trolden efter endnu en tur i troldens seng. Og giv en dybere beskrivelse af, hvad Astrid egentlig føler - både når hun er i troldens seng, og evt. senere i sin egen seng.
4 point herfra