Antonie så bekymret ud da han lagde telefonen på. “De allierede er gået i land her i Frankrig. Det ser ud som om at de vil vinde. Maxine. Jeg ved ikke hvad vi skal gøre. Jeg tror at vi skal gøre os klar til flugt til Schweiz for det her kan ikke blive ved. Modstandsbevægelsen har slået nogle af Mister Berry’s forretningsforbindelser ihjel. Jeg tror at vi er i livsfare.”
Jeg nikkede. Uanset om jeg svigtede Julien eller blev taget af tyskerne, så ville vi ikke overleve. Vi måtte væk.
“Jeg henter en vogn. Pak dine mest nødvendige ting. Jeg er tilbage om en time.”
Jeg gav ham et kys og han gik.
En time gik og så en time mere. En bil nærmede sig. Jeg kiggede ud. Det var ikke Antonie. Det var Madame Flory og Adrienne som kom kørende.
Jeg kunne se på deres blik at noget var galt. Den næste besked fik min verden til at styrte i grus. Antonie og Mister Berry var faldet i baghold. Nogle modstandsfolk havde dræbt dem. Jeg styrtede til jorden i gråd og de to kvinder måtte bære mig ind i seng. Begravelsen var forfærdelig. Præsten så på mig med afsky. Nogle tyske officerer deltog og det var som om at de så mig som en landsforræder. Heldigvis var Madame Flory og Adrienne også til stede og de støttede mig gennem hele forløbet.
Nogle dage efter var jeg nede på markedet. Jeg havde nærmest isoleret mig i vores hus ude på landet, men mad skulle jeg have. Jeg hørte hvordan der blev hvisket omkring mig. “Har I hørt at hendes mand havde dame-korset på inde under tøjet?” kunne jeg høre. “Ligger hun ikke med tyskerne nede på bordellet” hørte jeg et andet sted. Det var meget ubehageligt. Tilbage på slottet sad jeg i køkkenet da jeg pludselig hørte en stemme bag mig.
“Det var ikke os.” kom det fra Julien
Jeg vendte mig om og svarede ham vredt. “Han blev dræbt af modstandsfolk!”
“Ja. Men der er mange grupper. Der er nogle kommunister som satser på et andet styre efter krigen. Vores indsats er ikke koordineret. Vi havde givet besked om at frede de to eftersom vi bruger bordellet til at indsamle informationer om hvad tyskerne render rundt og laver.”
“Godt. Så siger vi det, men jeg vil ikke have mere med Jer at gøre.”
“Jeg forstår dig. Lev vel Maxine!” Julien forsvandt lige så stille som han var kommet.
De næste uger gik uden begivenheder. Så invaderede de allierede fra syd nær Marseille og den tyske besættelse brød sammen. Hastigt trak de sig tilbage og snart genlød det af jubel i den nærliggende landsby.
Jeg syntes ikke at der var noget at fejre. Jeg havde mistet Antonie, så jeg blev på landejendommen. Et par dage efter kom en bil kørende op til bygningen. Den blev ført af nogle unge mænd. Jeg lukkede dem ind. “Maxine Richard. De er arresteret for landsforræderi. Bind hende.”
“Jamen. Jeg har arbejdet for modstandsbevægelsen. Spørg ham I kalder Julien” råbte jeg desperat.
Men de ville ikke høre. Mine hænder blev bundet på ryggen og jeg blev taget med ud i bilen. Vi kørte ind til byen hvor at en masse mennesker havde forsamlet sig. Der blev kastet med æg og andet madaffald efter mig da de unge modstandsfolk førte mig ind i rådhuset. Her så jeg at Madame Flory sad forgrædt på en stol imens en mand var ved at klippe hende.
Jeg blev brutalt sat på en stol og bundet til den med et reb om livet. En teenager på måske 15-16 år kom hen til mig. “Mit navn er Jean og jeg står for afhøringen af dig.” Han gav tegn til en af de andre unge mænd som kom hen og begyndte at klippe mit hår af.
“Stop. Det er en misforståelse.” men hele salen emmede af had til os som man mente havde arbejdet med tyskerne. Da den unge mand ikke kunne få mere hår af med saksen, fandt de barberskum og en skraber frem. Snart var jeg helt skaldet som de andre kvinder. Jean gav tegn til at løsne mig.
“Tag alt dit tøj af.” beordrede han. Jeg kunne se at de havde våben så jeg tog rød i ansigtet tøjet af. Da de så mit korset bemærkede de at de ganske rigtigt havde fået fat i en rigtig tyskertøs.
De andre kvinder stod også nøgne og en ung mand malede tyske symboler på deres nøgne kroppe og på hovederne, hvorefter de blev ført ud foran rådhuset og udstillet til skam og foragt.
Jean havde andre planer med mig. Han kom helt hen til mig og hviskede. “Mister Berry angav min far og han er ikke blandt os mere. Din mand arbejdede for ham og derfor skal du betale. Sammen med to unge modstandsfolk gik vi ud af rådhuset gennem en sideindgang og hen til et hus lige i nærheden. Folk som passerede os kiggede hånligt på mig og nogle spyttede også efter mig.
Da vi kom til huset blev jeg ledt ned i kælderen. Jean fandt en bredt læderbælte som jeg fik omkring livet. “Se hvad jeg fandt da vi ransagede bordellet” Det var den lædermaske som jeg havde haft på da jeg underholdte til festen. Jean trak den brutalt ned over mit hovedet og penisgaggen kom også ind. Jeg blev lagt på gulvet på en madras. Jean kom med en slange og en vandbeholder. “Vi skal have skyllet den tyske sæd ud af dig.” sagde han triumferende. For enden af slangen sad der en stor buttplug. De to unge mænd holdte mig mens Jean pressede buttbluggen ind forbi min ringmuskel. Jeg skreg, men penisgaggen undertrykte mit skrig. Da den havde fundet sin plads inde i mig åbnede han for vandet. Det var koldt og gav næsten med det samme kramper. “Dine tysker-venner kunne lide bagholdsangreb så det er kun rimeligt at vi skyller dig ud inden vi tager dig.” kom det grinende fra Jean.
Vandet pressede mod mine tarme. 3 liter vand fik mig næsten til at se ud som om at jeg var begyndende gravid. Jeg gryntede af smerte og prøvede at sige at de skulle stoppe, mens penisgaggen gjorde det umuligt. Langt om længe løb det sidste vand ind i mig. Jean lukkede for slangen og de hjalp mig op og stå. “Jeg synes at vi skal lade vandet gøre sin virkning i noget tid før vi lukker det ud, så du bliver renset for din forbrydelser.”
Kramperne var forfærdelige og min krop svedte af ubehag. Langt om længe syntes de at det var nok og førte mig over til et toilet hvorefter buttpluggen blev hævet ud. Det beskidte vand løb ud af mig. Da jeg var tømt kom de med en vandslange med koldt vand som de brugte til at vaske mig af med. Jeg skreg af chok og de stod bare grinende og observerede min lidelse.
“Det er på tide at gøre hende fransk igen” sagde Jean og knappede bukserne ned. De to andre unge mænd gjorde det samme. De skiftes til at holde mig mens de pulede mig i mit bageste hul. Da de var færdige smed mig ned på madrassen igen. “Hvad hvis vi henter Leon?” spurgte en af de unge mænd. “Leon? Nå ja. Så kan hun lære det” En af de unge mænd klædte sig på. Ikke så længe efter kom han tilbage igen sammen med en stor sort mand. “Leon er fra Gabon.” sagde Jean. Manden var to meter høj og bar en overall med brede seler. “Hmmm.” mumlede han og begyndte at knappe op. To af de unge mænd lagde mig ind over bordet igen. Jeg så et glimt af den massive kødklump som udgjorde Leon’s penis. Jeg skreg af skræk. Den ville dele mig i to! Leon placerede sig bag mig og begyndte at tage mig bagfra. Jeg skreg igen, men penisgaggen dæmpede det meste. Jeg mærkede hvordan at han gled ind i mig. “Knep hendes kusse i stykker” sagde Jean ophidset. Leon gryntede og stødte sin penis længere og længere ind i mig. Den varme lanse fyldte mit indre og selvom hvert stød var smertefuld fik jeg også en anden følelse af at være fyldt ud som aldrig før. Jeg gryntede tungt. Hvorfor skulle jeg blive liderlig nu? Jean bemærkede det. “Luderen kan lide det.” Han løsnede penisgaggen og han stillede sig foran mit ansigt. Han tog fat omkring mit hovedet og stak sin penis ind gennem metal-ringen i hætten. Jeg kunne ikke bide ham på grund af ringen og måtte bare acceptere at få min mund fyldt af hans penis som kort forinden havde brugt fra bagfra. Jeg var ved at kaste op og det blev ikke bedre han han stak den så langt ind at den næsten ramte min hals. Leon gryntede. En af de unge mænd fandt en dildo som han begyndte at bruge på mit bagerste hul. Jeg blev nu godt brugt I alle huller og uanset hvor meget jeg forsøgte at bekæmpe det mærkede jeg hvordan en orgasme var på vej.
Leon bankede sin massive penis helt i bund og jeg kunne ikke holde mig tilbage. Min krop sitrede og Jean bemærkede at jeg var kommet. Så sprøjtede han ind i min mund og samtidig fik Leon udløsning. Efter nogle kraftige stød havde han tømt sig helt i inde i mig. De to mænd stoppede og Leon gik. De to andre unge mænd var også klar til at lave noget andet og alle efterlod mig alene med Jean.
Han pressede penisgaggen ind i min mund og fandt et reb som han bandt en løkke på. “Uanset hvor meget vi har straffet dig, er det ikke straf nok til at retfærdiggøre min fars død,” Løkken blev lagt omkring halsen på og ført over et rør i loftet. Jean fandt en dildo mere som han pressede op i min meget brugte kusse.
Så trak han i rebet og jeg blev tvunget til at stå på tæer, hvorefter han bandt rebet fast. Så fandt han en lille tønde som han førte hen til mine fødder. Han løsnede rebet bad mig om at stå op på tønden. Det var svært fordi den rullede frem og tilbage, men jeg kom og kunne balancere på den. Han gjorde nu rebet fast så jeg lige akkurat kunne trække vejret mens jeg stod oven på tønden.
“Sådan. Jeg ved ikke hvor længe du kan bevare balancen, men når du mister fodfæstet så er det slut. Jeg vil sætte mig her med en flaske vin og vente på det øjeblik.” Han rakte hen til dildoen som han tændte og jeg mærkede hvordan den begyndte at vibrere inde i mig. “Mfff.” udbrød jeg. Det kunne ikke være retfærdigt. Hvorfor skulle jeg dø på denne måde?
Dildoen summede og jeg mærkede hvordan jeg blev våd forneden. Jeg prøvede at flytte vægten lidt, men så begyndte tønden at bevæge sig.
“Kan du holde ud lidt endnu? Når du at få en sidste orgasme som den billige luder du er?” sagde Jean
Jeg mærkede hvordan at orgasmen trængte sig på. “MMFFFF” gryntede jeg.
“Ha. Jeg vidste det. Nok om det. Jeg har andet at lave.”
Han rejste sig og kom hen for at sparke tønden væk. Det er nu at det slutter tænkte jeg
Da gik døren op. Det var Julien. “Stop. Hvad er det du laver?”
“Jeg gør op med en feltmadras” svarede Jean
“Hun er en patriot. Hun arbejder for os. Hun har spioneret mod tyskerne og mod sin egen mand. Befri hende med det samme!” sagde Julien og Adrienne viste sig i døren bag ham. Hun var også klippet skaldet, men havde fået tøj på igen.
“Med hvilken bemyndigelse giver du ordrer” sagde Jean og rakte ud efter sin pistol. Han nåede ikke videre. Julien kastede sig frem og slog ham til jorden med et knytnæveslag.
“Jeg er leder for modstandsbevægelsen her i området og har kæmpet mod tyskerne i flere år. I som er de sidste dages hellige kaster en skygge over denne kamp.” Han tog pistolen og hjalp Adrienne med at befrie mig. De hjalp mig ud af kælderrummet og op til en ventende bil.
Da vi kørte ud af byen mod slottet, hjalp Adrienne mig af med læderhætten. “Det var godt I kom. Jeg troede at min sidste time var kommet.”
“Ja. Jeg beklager. Vi blev holdt op af nogle kampe med tyskere og kom først til byen da selvtægten havde grebet om sig. Jeg beklager dybt.”
“Hvad med Madame Flory og de andre piger?” spurgte jeg.
“De er i sikkerhed nu. Jeg har været undercover der i længere tid” sagde Adrienne. “Selvom Madame Flory tjente godt på tyskerne, så var bordellet mindst lige så vigtigt for os i modstandsbevægelsen fordi tyskerne ofte talte over sig når de var fulde og efterlod vigtige papirer uden opsyn mens de havde sex.”
“Så det var dig som tog fotografierne?” spurgte jeg.
“Ja. Du var ligesom bundet på hænder og fødder uden at det var din skyld.” svarede Adrienne.
Vi kom til slottet. De hjalp mig ind og ligge i min seng hvorefter Julien kørte tilbage til byen for at få styr på et lokalsamfund præget af kaos og selvtægt.
Jeg så at læderhætten lå på natbordet. “Kan du ikke smide den ud?” sagde jeg
“Nej. Jeg tænker at den kan tjene sit formål senere. Bare vent og se.” sagde hun.
Det tog nogle dage at komme sig. Jeg var trist over at have mistet håret, at byen så mig som en landsforræder, at min mand var død. Hvorfor skulle jeg leve?
Adrienne mente at jeg havde brug for at tale med en, så en præst kom forbi. Det var pastor Allard der var ny i embedet, hvor hvor han manglede livserfaring så var han god til at lytte. Vi talte om min opvækst, om instituttet, om Antonie, bordellet og de sidste dages hændelser. Det hjalp.
Håret kom kun langsomt tilbage, så jeg bar tørklæde når jeg gik udenfor. Når jeg var nede i byen var stemningen sær. Folk blev flove når de så mig. Byen vidste nu at bordellets ansatte havde spioneret mod tyskerne, men det var skamfuldt at tale om. Generelt blev bordellernes rolle under krigen et omstridt emne og det endte med at Frankrig forbød dem i 1946. Madame Flory overlevede ikke lukningen. Hun døde syg og forladt mærket af den behandling hun fik efter krigen.
Adrienne startede en forretning som solgte redskaber brugt i bordeller til private hjem og blev over årene succesfuld.
Jeg derimod trak mig tilbage på slottet som var købt som led i Antonies aftale med Mister Berry og tyskerne. Godt nok rummede stedet triste minder, men var jo også det hjem jeg havde haft sammen med Antonie.
En dag nogle få år efter krigen gik jeg i kælderen og ryddede op. Jeg så at en reol var placeret mærkeligt på gulvet og jeg skulle flytte den opdagede jeg et hemmeligt rum. Inde i rummet var der en del malerier pakket ind. Jeg fik Adrienne til at se på dem og hun konkluderede at det nok var nogen som tyskerne havde stjålet efter at de havde dræbt de originale ejere. Hun satte mig i kontakt med en mand i Schweiz som jeg solgte dem til en af gangen.
Så en dag i 1948 kom en bil kørende med Pastoren og Adrienne. De havde en passager med. Det var Jean. Han havde mistet alt og derfor var han gået til pastoren som havde taget imod hans syndsforladelse, men mente at Jean også skyldte mig. Adrienne bad mig om at tage mit korset på, som jeg ikke havde båret siden den dag i byen. Det strammede en del, men med Adriennes hjælp så lykkedes det at få det på.
Nede i kælderen bad Pastoren Jean om at tage tøjet af og jeg kunne se at han under præstekjolen havde et kraftigt læder-seletøj på. Han kiggede flovt ned i jorden.
“Jean skal på præste-kollegie i Schweiz. Jeg har lært ham nogle af de intime sider af den religiøse tilværelse som han vil være en del af fremover, men inden at han hengiver sig i herrens tjeneste må han gøre op med sin fortid.” sagde Pastoren og gik hen til Jean som gik nogle manchetter på hænderne.
“Hvem husker ikke læderhætten?” sagde Adrienne. Hun havde fundet den læderhætte som jeg havde været tvunget til at bære nogle år før. Hun trak den ned over hovedet på Jean og snørede den tæt. Pastoren og Adrienne hjalp ham ned på knæ og så tog Pastoren sin penis frem som han stak ind i munden på Jean.
“Vi har selvfølgelig trænet lidt for at gøre Jean klar til skolen. Normalt er eleverne yngre. Jeg var selv 15 da jeg startede det. Det kræver lidt tilvænning.” sukkede Pastoren
Han tog fat om Jeans læderklædte hovedet og holdt det fast da han fik udløsning. Adrienne tog en dobbelt påspændingsdildo på af posen. Hun bad mig ligge mig sengen hvorefter hun slikkede mig i skridtet. “Åhh. Bliv ved” stønnede jeg inden længe. Hun kunne noget vidunderligt. Jeg var blevet godt våd forneden da Adrienne tog den dobbelte påspændingsdildo og førte den ene dildo op mig. Jeg spændte remmene og imens havde Pastoren ført Jean over til et bord som han blev lagt ind over. Jeg spredte hans baller og pressede dildoens spids mod hans ringmuskel. “Åh. Den er for stor.” stønnede han.
“Jeg husker hvordan jeg bad om nåde da I lod Leon tage mig. Dengang var der ingen nåde” sagde jeg forpustet.
Jean tav og Pastoren vejledte ham til at gøre som når han skulle lave stort. Dildo pressede sig forbi hans ringmuskel og Jean udstødte et højt suk. Jeg lod ham lige vænne sig til dildoen før jeg begyndte at støde den længere ind i ham. Dildoen inde i mig føltes dejligt og jeg blev ophidset. Jeg greb fast i seletøjet og brugte det til at pule ham godt igennem. Jean jamrede sig men jeg kunne se hvordan hans penis var blevet stiv. “Åhh.” udstødte han og jeg kunne se hvordan at hans safter stod ud på gulvet. Jeg pulede ham indtil han var helt udtømt og til sidst kom jeg også. Jeg var helt udmattet.
Jeg trak dildoen ud og Jean blev hjulpet på benene igen og fik hætten af. “U.undskyld” kom det fra ham.
Jeg bar ikke nag. Jeg tilgav ham så vi begge kunne komme videre i vores liv. Jeg så aldrig Jean mere. Han blev vist præst over i Canada for skoler, kirken drev for de indfødte. Adrienne og Pastoren forblev i mit liv.
-
Tilbage i 1980 kunne vi se at at havde været svært og udmattende for Maxine at fortælle hendes historie, men hun rettede blikket mod mig “Nogen ny mand fik jeg aldrig indtil jeg mødte dig: Johnny. På så mange måder minder du mig om Antonie. Da jeg mødte dig var du på samme alder som da jeg mødte ham. Du aner ikke hvor mange glæder du har givet mig.”
“Jeg er også glad for dig.” svarede jeg.
“Lad os se på de sidste ting, der skal laves i morgen.” sagde Maxine.
Vi gik alle i seng.
Erotiske noveller skrevet af Lester Crest