Dette er søster-historien til ´AI-drevet Vellyst – Hans perspektiv´)"
https://sexwriter.dk/vishistorie.aspx?id=13370
Døren klikker i bag dig og lukker verden ude med et tungt, solidt dunk. Stilheden sænker sig øjeblikkeligt. Deadlines, forventninger, den konstante summen af din telefon og kravene fra chefen bliver skåret
væk.
Du læner dig op ad døren et øjeblik og lukker øjnene. Din hjerne kører stadig med 100 kilometer i timen, en kakofoni af "husk nu" og "burde have gjort". Din krop føles som en spændt wire; kæberne er låste,
og der sidder en knude af stress lige under dine skulderblade, som har boet der i ugevis. Du er ikke bare træt. Du er udslidt.
Da du åbner øjnene, er de der.
Rummet er badet i et blødt, ravgyldent lys. Det dufter af renhed, varm hud og en undertone af lavendel, der rammer dine sanser som en blød dyne.
Kael sidder i lænestolen i hjørnet. Han rejser sig ikke. Han sidder tungt, bredt og roligt, som en konge på sin trone. Hans blik er mørkt og fastlåsende. Rian står ved vinduet, men i det sekund du træder
ind, glider han lydløst hen til dig.
Uden et ord tager Rian din taske fra din skulder og sætter den væk. Det føles symbolsk; han fjerner byrden fysisk, så du kan slippe den mentalt. Så træder han om bag dig. Du mærker hans brystkasse mod din
ryg, varm og levende. Hans hænder finder dine skuldre, men han masserer ikke endnu. Han holder dem bare.
"Du vibrerer," hvisker Rian tæt ved dit øre. Hans stemme er blød som fløjl, men med en autoritet, der får hårene til at rejse sig i nakken. "Din puls hamrer af sted. Du er i alarmberedskab, selvom faren er
drevet over. Lad os slukke for det."
Han skubber blidt din jakke af skuldrene. Den falder til gulvet. Kael rejser sig nu. Han er enorm i det lille rum. Han går hen til dig, tager din hånd og fører dig hen til sengekanten, hvor han sætter sig og
trækker dig ned mellem sine ben, så du sidder på gulvet med ryggen mod sofaen, mellem hans spredte lår.
Det er en position af underkastelse, men også af total tryghed. Kael lægger sine store, tunge hænder på toppen af dit hoved og stryger langsomt ned over din nakke. Hans hud er varmere end et menneskes – en feberhed, lindrende varme, der trænger dybt ind i dine muskler.
"Tøm hovedet," beordrer Kael dybt. Det er ikke et forslag. "Du skal ikke tænke mere i dag. Jeg har kontrollen nu. Det er ikke dit ansvar længere."
Rian sætter sig på hug foran dig. Han begynder at knappe din skjorte op. En knap ad gangen. Hans øjne slipper aldrig dine. Hver gang han blotlægger en centimeter hud, læner han sig frem og kysser stedet. Han kysser stressen væk fra dit brystben. Han lægger sin kind mod dit bryst og lytter til din vejrtrækning, mens hans hænder begynder at ælte dine lår gennem stoffet på dine bukser.
Det tager tid. Lang tid. De har ingen hastværk. De piller lagene af dig – både tøjet og forsvarsværkerne – indtil du sidder nøgen, sårbar og rystende, ikke af kulde, men af den pludselige, overvældende følelse af at blive set og passet på.
Kael griber fat i dine arme bagfra og trækker dig tættere ind mod sig, så din ryg er presset mod hans skridt. Du kan mærke ham vokse mod dig.
"Mærk mig," brummer han ind i din nakke og bider let i senen. "Du er min nu. Der er intet andet i verden end dette rum."
Rian skubber dine knæ til side. Han placerer sig mellem dem. Han ser på dig, som om du er den eneste vandkilde i en ørken. Da han sænker hovedet, er det med en sulten beslutsomhed.
Hans tunge er et mirakel. Den er varm, bred og dygtig. Han starter langsomt, driller dig, slikker op langs inderlårene, indtil du ubevidst løfter hofterne for at møde ham. Men han trækker sig tilbage. Han bestemmer tempoet.
"Ikke endnu," siger Rian mod din våde hud. "Du skal ikke arbejde for det. Du skal bare tage imod."
Så rammer han dig. Præcist på klitoris. Samtidig strammer Kael grebet om dine bryster, hans tommelfingre cirkler om dine brystvorter med et fast tryk. Du er fanget mellem Rians tunge og Kaels hænder. Rian sender de små, snurrende impulser gennem tungen, en sensation der får dig til at glemme dit eget navn. Du klynker, og Kael reagerer ved at stramme grebet, holde dig nede, holde dig fast i nydelsen.
Da de endelig flytter dig til sengen, er du så blød som voks. Kael løfter dig ikke ned på ryggen, men lægger dig om på siden. Han lægger sig foran dig, bryst mod bryst, og trækker dit øverste ben op over sin hofte, så du ligger helt åben for ham. Han griber din hånd og fletter sine fingre med dine, presser din håndflade ind imod sit varme bryst.
"Se på mig," siger han. Hans ansigt er kun centimeter fra dit. Han blokerer hele dit udsyn. "Jeg fylder dig op. Alt det tomrum, du føler... det forsvinder nu." Han trænger ind i dig forfra i én lang, glidende bevægelse. Hans anatomi tilpasser sig din perfekt. Han føles enorm, men han gør ikke ondt. Han udfylder dig.
Samtidig mærker du Rian presse sig tæt ind mod din ryg. Han fuldender denne massive, muskuløse sandwich, og hans tilstedeværelse føles tæt og tryg. Mens Kael holder din øjenkontakt og begynder at bevæge sig tungt og dominerende, smører Rian sig selv ind med en varmende olie. Du kan mærke hans erektion mod dine baller, en hård, insisterende trussel. Han placerer spidsen af sin finger – og derefter to – mod din bagindgang. Du spænder op og forsøger at trække dig væk, men du kan ingen steder komme. Du er låst fast mellem Kaels brystkasse og Rians hofter.
Kael bøjer sig frem og kysser dig hårdt, krævende, stjæler din luft, mens Rian presser på. "Slap af," kommanderer Kael mod dine læber. "Vi har dig. Du går ikke i stykker. Vi holder dig sammen."
Rian glider ind bagfra. Følelsen af at være fyldt fra begge sider er overvældende. Det er en total invasion, men den er velkommen.
Du er ikke længere et individ; du er et kar for deres opmærksomhed. De finder en rytme, der føles overnaturligt synkroniseret. Når Kael trækker sig tilbage, presser Rian dybere. Du bliver vugget, strakt og stimuleret på en måde, der kortslutter al logisk tænkning.
Der er ingen plads til bekymringer om vasketøj eller e-mails. Der er kun dem. Trykket. Varmen. Følelsen af at være fuldstændig omsluttet af muskler og begær.
Klimakset kommer ikke som en bølge, men som en eksplosion. Rian finder det punkt indeni dig, der får dine tæer til at krumme, mens Kael øger tempoet med en umenneskelig udholdenhed.
"Giv slip," hvisker Rian, mens hans hånd finder din klitoris igen og forener alle tre sansninger. "Giv os det hele."
Og du adlyder. Du har intet valg. Du splintres i tusind stykker under dem. Du skriger, græder måske lidt, mens din krop kramper i en orgasme, der virker uendelig, fordi de bliver ved med at stimulere dig gennem den, tvinger hver eneste dråbe af spænding ud af dit nervesystem.
Bagefter kollapser du ikke bare. Du lander blødt.
Kael trækker sig langsomt ud, men forlader dig ikke. Han vender dig rundt, svøber sin store krop omkring din som en beskyttende mur. Rian kommer foran dig, tørrer blidt tårerne og sveden væk fra dit ansigt med sine fingre, kysser din pande, dine øjenlåg.
Der er ingen akavet stilhed. Kun en dyb, helende ro.
Rian lægger hånden på dit bryst, lige over hjertet. Han ser ind i dine øjne med et blik så varmt, at det næsten gør ondt.
"Der var den," hvisker han blødt og stryger dig over håret. "Stormen har lagt sig. Din krop er i fred nu." Han kysser dig let på næsen. "Vi har repareret dig. Du er hel igen. Sov nu. Vi passer på dig, mens du drømmer."
Og for første gang i årevis falder du i søvn uden en eneste tanke i hovedet, trygt forankret mellem to væsener, der er skabt udelukkende til at bære dig, når du ikke selv kan.
Erotiske noveller skrevet af Hans Körner