Tilbage i 1980’erne, da der ikke var online-møder og videoopkald, var det nødvendigt at rejse ud i verden for store dele af erhvervslivet.

Jeg var i slutningen af tyverne, da jeg begyndte at få opgaver, hvor der naturligt indgik forretningsrejser. Som oftest var det med fly og nogle få dage på relativt uinteressante destinationer.

Dengang var det ikke særlig almindeligt, at stewardesser gik i lange bukser. Man kunne så som passager nyde synet af ofte ganske pæne dameben.

På en flyvetur med British Airways mellem London og Glasgow sad jeg på det midterste af tre sæder. Pladsen ved gangen var tilsyneladende ledig.

Kort før flyet skulle lette, satte den ene af stewardesserne sig på det frie sæde. Det jeg kunne se, da vi sad der med siden til hende, det var nydeligt.

Hun havde pæne ben, som var i et par beige nylonstrømper. Der var ikke noget overraskende i det.

Så opdagede jeg det, som jeg nok ikke lige havde forventet. På nederdelen af hendes uniform var der to små, men tydelige buler. Jeg så med det samme, at det var de små udposninger, som kommer der hvor gammeldags nylonstrømper er klipset på en hofteholder.

Det var på et tidspunkt, hvor de fleste kvinder var gået over til strømpebukser i sådan en arbejdssituation. Jeg var derfor nok lidt forbavset over at opdage sådan en lille, pikant detalje.

Inden længe var flyet i luften, og stewardessen rejste sig og gik frem i flyet. Hun så ud til at være lidt ældre end mig, men hun var bestemt en type, jeg godt kunne tænde på.

Jeg så desværre kun korte glimt af hende under resten af flyveturen, men da vi var fremme, stod hun sammen med en af de andre stewardesser ved udgangen af flyet.

Mens jeg smilte til hende, kiggede jeg hende dybt i øjnene. Hun stod bare med et ret køligt og professionelt smil og ønskede mig en god dag.

*