Lugten af gammel og våd hund fylder atmosfæren, og får mine næsebor til at kradse. Det føles som om jeg ikke kan få vejret. Her er varmt, tørt og hårdt. Alt er mørkt. Jeg kan ikke se noget som helst. Jeg ved ikke hvor længe jeg har ligget her. Det sidste jeg husker er, at jeg var på hjem fra indkøb, hos det lokale supermarked. Jeg skulle hjem til Rosa, min veninde, og holde tøsehygge sammen med de andre veninder, fra vores gymnasieklasse.
Jeg begyndte at føle rundt med mine hænder. Gulvet var hårdt og koldt. Rummet var smalt, for jeg kunne nå alle fire vægge, blot ved at strække mine arme ud. Den ene væg var lavet af metal. Jeg bankede på det, og råbte om hjælp. Mit hjerte pumpede vildere og vildere, som en galoperende hest. Ingen svarede. Jeg blev til sidst træt, og måtte stoppe. Tiden føltes lang, flere dage næsten, før der skete noget.
Midt i det hele blev det smalle rum lyst op. Der var kommet lys frem på den anden side af metalvæggen. Lyset sprang frem mellem revnerne, og lyste det smalle rum op. Jeg kunne se døren i metalvæggen foran mig. Jeg klemte mine øjne sammen, og hørte fodtrin. Flere af dem, i hvert fald to personer. De stoppede op foran døren. Jeg kunne se deres skygger. Mit åndedræt steg drastisk, og jeg kunne mærke slagene fra hjertet igen.
En højlydt raslen lød, hvorefter den sprang videre over til døren. Det var nøglerne til låsen, der var sat i. De drejede den, og hev døren op. Den knirkede fælt, og så højt, så jeg måtte dække mine øre til.
Det fulde og skarpe lys blændede mig. Jeg var svag efter at have ligget i lokalet i så lang tid. Ingen mad eller drikke, og kun en ufuldkommen nattesøvn, på det hårde betongulv. Jeg kunne ikke gøre modstand, da de to personskikkelser trådte ind i rummet, og tog fat om mig. De greb om hver af mine skuldrer, hev mig op, og slæbte mig hen ad gulvet. Jeg sukkede energisvagt efter hjælp, og bad dem om at slippe mig fri. Men de lyttede ikke.
Mit syn fik langsomt vænnet sig til lyset, og fremkaldt omgivelserne. Jeg blev trukket ned ad en lang og kedelig gang. Metaldøre, akkurat som min, gik parallelt hele vejen. Alle sammen lignede døre fra et fængsel. Jeg blev slæbt rundt om hjørnet, og ind i et stort rum. En rød løber førte ned for enden, hvor en åben gabestok stod.
Før jeg vidste af det, havde de to personer ført mig ind over, og lukket lemmen ned, og låst. Mit hoved og mine hænder sad fast. Endnu en gang bad jeg dem om at lade mig gå, men de hørte ikke efter. Jeg hørte deres fortrin forsvinde ud af lokalet.
Alene var jeg tilbage, i det store rum og kunne ikke se andet, end den væg foran mig. Det var en betonvæg uden nogen former for dekorationer. Jeg hørte fodtrin træde forsigtigt ind i rummet. Jeg kunne høre det var et par nye, som ikke stammede fra de to andre, der var der tidligere.
Jeg spurgte hvem det var, og han eller hun svarede mig ikke. Jeg var bange, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Lugten i rummet var trods alt frisk og kølig. Jeg kunne få vejret igen, det beroligede mig. Men kun indtil det øjeblik, hvor jeg kunne mærke personens hænder på min ryg. Jeg spurgte hvem det var, og befalede at få et svar. Men personen forblev tavs. De store hænder kørte op og ned ad min ryg. Da jeg mærkede han løftede op i min T-shirt, reagerede jeg med et spjæt, og begyndte svagt at skrige.
Han løftede den helt op. Jeg havde ikke BH på. Hans hænder kørte ned over mine hængende bryster. Han klemte om dem. Jeg begyndte at græde, for jeg vidste hvad der skulle til at ske. Jeg forsøgte at komme fri fra den låste gabestok. Men det var nytteløst. Jeg var låst fast, og kunne ikke gøre andet, end at forberede mig på det værste.
Han knappede mine bukser op, og trak dem ned. Han tog sig god tid for hver bevægelse. Jeg kunne fornemme hans ophidselse, og mærke hans varme ånde mod min hud. Han gjorde det samme med mine underbukser. Han tog dem ikke helt af, men lod dem hvile på mine fødder, sammen med bukserne. Hænderne kørte rundt på begge mine balder. Jeg bønfaldt ham om at stoppe, op til flere gange. Jeg græd, og tryglede ham på alle måder. Men der var ingen stopknap.
En anelse håb strømmede gennem min krop, da han løftede sine hænder. Men da jeg hørte lynlåsen fra hans bukser glide ned, forsvandt håbet sporløst igen. Han spredte mine ben yderligere, og trak min bagdel til sig. Jeg mærkede mit hoved støde ind i gabestokkens træplade. Jeg græd, og mærkede han førte sit lem ud foran mit underliv. Han kørte den op og ned i åbningen før han stødte sig ind. Det var smertefuldt, og han stødte hårdt. Jeg begyndte at skrige.
De efterfølgende stød var ikke lige så slemme som det første. Det gjorde stadig ondt, og især når han satte tempoet op. Fortsat grædende, håbede jeg på han ville lytte til mig, og stoppe mit helvede. Men hvor dum kunne jeg være. For mig var dette her vist nok et mareridt. Men for ham, var det seksuelt tilfredsstillelse, en drøm og et paradis. Selvfølgelig ville han ikke stoppe. Han nød at voldtage mig, gøre mig fortræd, og ønskede netop at jeg skreg af smerte.
Jeg holdt op med at skrige. Jeg kunne høre han fnes og stønnede ekstra højlydt, når jeg skreg og bønfaldt. Jeg lod mig opgive. Mine ben holdte sig ikke længere oppe, og han måtte bruge ekstra kræfter på at holde mig. Han fandt dog en alternativ løsning, og satte en stol ind under min mave, som kunne støtte mit bagparti. Mine ben sitrede alligevel. Mit udtryk i ansigtet fik suget al livsglæde ud.
Alt var stille, stolen og gabestokken var det eneste der gav lyd fra sig, når han bevægede sine hofter, og kneppede mig. Det fortsatte i noget tid, men så begyndte han at miste interessen. Bevægelserne blev langsommere, hans støn og åndedræt forsvandt. Jeg smilede. Glad over at jeg kunne lade være med at ophidse ham yderligere med mine pinefulde skrig.
Men han fik en ide. En ide, som jeg ikke havde set komme. En ide, der virkede, og som gjorde at jeg ikke længere er den person som jeg er i dag. Han trak sit stive lem ud af mig, og gav et stort suk fra sig. Men efter det, fnes han, og kørte sit lem op og ned i åbningen af mit underliv igen. Det kom bag på mig, da han førte det op, altså længere op, til den anden åbning.
Jeg reagerede med et spjæt. Mine kræfter kom igen, med et knips af en finger. Han førte sig ind, ind i mit andet hul. Det forbudte hul. Mit røvhul brændte. Smerten spredte sig hurtigt videre. Først nu mærkede jeg for alvor hvor stor han var. Jeg råbte og sprællede med hele min krop. Mine hænder og hals fik mærker, efter at have fægtet for meget. Jeg forsøgte at sparke ham, men uden held. Det gjorde ondt, rigtig ondt, og jeg ville have det til at stoppe.
Han stødte til og til, og trak sig til sidst ud, efter at have gennempulet min anus sønder og sammen. Jeg mærkede hans varme sæd sprøjte ned på min ryg, og hørte hans lystige stød af seksuel ophidselse, da det pumpede ud af hans pik. Endelig var det overstået, og jeg kunne slappe af i min krop. Men fornøjelsen var kort. Gabestokken blev låst op af de to personer, som placerede mig i den. De løftede mig op, og slæbte mig tilbage. Ned ad gangen og ind i det lille rum med metaldøren. De smækkede den i, låste døren, og forsvandt igen.
Her ventede jeg indtil jeg blev slæbt ud af metaldøren igen, ned ad gangen og sat i gabestok igen. Denne gang var det derimod en anden mand, og ikke den samme. Han voldtog mig også. Gudskelov lod han den anale del være.
Og sådan fortsatte det, med en ny mand hver dag...
Erotiske noveller skrevet af Kisbye