Gabriel huskede stadig den første gang han så ham. Det var ikke hans første år som vikar, men det var hans første år som vikar på denne skole. Han skulle have haft et ordentlig job - det var planen. Men planer er som planer nu er og de går sjældent som man forestiller sig. Derfor var han endt med et vikarjob på et gymnasium. Årsvikar godt nok, så en vis status havde det da alligevel. Chancen for at følge en klasse eller to og se deres udvikling og den indflydelse han havde på dem. Det var en god skole, venlige kollegaer og ungerne var ikke alt for forfærdelige. De fleste af dem var faktisk helt tilforladelige, specielt når man nu tænkte på de fag Gabriel underviste i. Det er de færreste 16-20 årige der interesserer sig synderligt for oldtidskundskab og historie. Men det var nu engang Gabriels fag. Det var det der interesserede ham, det som altid havde interesseret ham. Han troede fuldt og fast på, at svaret til fremtiden lå i studiet af fortiden. Noget han jævnligt forsøgte at overbevise sine elever om.
Elever er forskellige og selvom Gabriel kun havde arbejdet få år som lærer, var han hurtigt blevet god til at spotte hvilke elever, der efter hans mening, var noget værd. Dem han havde en forbindelse til, dem der forstod ham. De resterende elever var ikke ligegyldige for ham, men han kunne hurtigt mærke hvem der havde gaven og forståelsen for fortiden. Man kunne ikke tvinge folk til at være interesserede i noget, så Gabriel foretrak at bruge sin tid og energi på dem der forstod og delte hans passion.
Noah var en af de elever han havde haft en forbindelse med. Han husker stadig tydeligt den første dag han så ham. Noah var kommet ind i klasselokalet til årets første time i oldtidskundskab. Drengen havde haft en essens over sig. Noget man ikke helt kunne sætte fingeren på, men der var en klar karisma over ham, som gjorde at hans nærmeste følte sig uforklarligt draget af ham. Han var en køn dreng. Høj og tynd, men stadig atletisk bygget. Han havde et flot markeret ansigt med porcelænsagtigt hud og smukke brune øjne. Næsen var en smule skæv, men det ødelagde ikke illusionen af, at dette var en smuk dreng. Tværtimod synes Gabriel, at det havde gjort ham endnu smukkere, at han ikke var helt perfekt. Det flotte ansigt blev omkranset af tykt brunt hår, som var så mørkt at det næsten var sort. Det krøllede let i kanten og så meget meget blødt ud. Det havde rykket i hænderne på Gabriel for at få lov at køre fingrene igennem det og mærke om det virkelig var så blødt, som det så ud. Velvidende at dette ville være en højest uprofessionel ting at gøre, havde Gabriel rømmet sig og venligt bedt eleverne finde til ro så oldtidskundskabstimen kunne starte.
Og det var netop sådan en time, der var i gang i dette øjeblik. Gabriel stod i øjeblikket med ryggen til klassen og skrev på tavlen. Der var uro i klassen og selvom Gabriel havde forståelse for det, så irriterede det ham grænseløst i dette øjeblik. Det lakkede mod slutningen af skoleåret og for alle 3.g’erne betød det også slutningen af gymnasietiden. Der var en ustoppelig summen og forventning i luften, som var umulig at tøjle. Gabriel lukkede øjnene kort og sukkede for sig selv før han vendte sig om mod klassen. Med en høj klar stemme sagde han “ville det være for meget at forlange bare en smule koncentration fra jeres side de sidste 20 minutter af lektionen?”. Han havde sin hårde stemme på og kiggede rundt på klassen med hvad han vidste var et koldt blik. Han lod blikket falde på et par enkelte af de mest støjende elever og selvom Noah ikke havde været en del af det, kunne Gabriel ikke lade være med at søge drengens øjne. Noahs øjne mødte hans og kontakten mellem dem kreerede en varm følelse i maven på Gabriel, som det havde gjort så mange gange før i løbet af det sidste år. Gabriel var god til mennesker. Han kunne læse dem så nemt som ingenting og forstå hvad der drev dem, hvorfor de gjorde de ting de gjorde. Men Noah var anderledes. Uanset hvor meget Gabriel prøvede kunne han ikke gennemskue, hvad der foregik inde på de flotte brune øjne. Han kunne se hans åbenlyse karaktertræk selvfølgelig. Noah var en glad ung dreng. Han holdt af at være sammen med sine venner, det kunne man se. Han nød opmærksomheden fra pigerne når de fniste over hans jokes. Han var intelligent og virkede oprigtig interesseret i at lære noget. Men det var alt sammen nemt at se. Det kunne enhver se. Hvem Noah rigtig var, kunne Gabriel ikke gennemskue og det pirrede hans nysgerrighed noget så frygteligt. Han ville se denne dreng med det smukke porcelænsansigts sjæl. Han ville se ham afklædt og røre ved ham, mens han kiggede dybt ind i hans hemmelighedsfulde øjne indtil drengen åbnede sig op overfor ham og lukkede ham ind. Helt ind.
Efter et stykke tid blinkede Noah og brød øjenkontakten, hvorefter han kiggede genert ned i sine noter. Gabriel rømmede sig og gik hurtigt videre med sin undervisning. Han havde ingen anelse om, hvor længe han havde stået der foran et helt klasseværelse, mens han mentalt havde afklædt den smukke dreng der sad foran ham.
Resten af timen forløb forholdsvis begivenhedsfattig omend med lige så meget larm. I frustration over larmen og over sig selv gav Gabriel ungerne fri 5 minutter før tid. Det kunne alligevel ikke betale sig. Læseferien lå lige om hjørnet og eleverne mødte efterhånden kun op til time fordi de skulle. Han begyndte at tørre tavlen af. Døren gik op og imens eleverne en efter en forlod lokalet. Ud af øjenkrogen så han at Noah stadig pakkede sine ting sammen. En eller anden, Frederik mente han, spurgte om Noah ikke kom med. “nej gå i bare i forvejen. Jeg skal lige spørge Gabriel om noget i forhold til eksamen. Vi ses bare til næste time”. Frederik trak på skuldrene og forlod lokalet som den sidste.
Det skulle nok blive interessant tænkte Gabriel for sig selv. Det var ikke første gang at han havde snakket med Noah uden for undervisningen, men aldrig var knægten blevet hængende efter en time. Og så uden sit sædvanlige følge af gutter. “Har du noget på hjertet Noah? Nervøs over eksamen?”. Noah trak på skuldrene “Nå jaaaa… Lidt vel. Jeg håber at trække dit fag. Du er klart en af de lærer jeg ville foretrække at sidde overfor inde ved det grønne bord”. “Jeg tror ikke at særlig mange af dine klassekammerater ville dele samme mening, men det er da dejligt hvis du har det sådan”. Gabriel var en vågen mand. Han var udmærket klar over hvordan størstedelen af eleverne på skolen så ham. Han var den flotte unge lærer, som pigerne og sikkert nogle af drengene gik og hviskede om. Han ville ikke blive overrasket, hvis der stod mere end et par saftige detaljer vedrørende hans bagdel eller overarme på skolens gårdtoiletter. Men han var også hård og ubarmhjertig i sin karaktergivning. Han tolererede ikke dovenskab og sjusket arbejde og det vidste eleverne. Ingen mødte uforberedt op til hans timer og det var på grund af ham og ikke deres interesse i faget. Noah vred sig lidt usikkert. “Eftersom du er blevet hængende tilbage kan jeg kun gå ud fra at du rent faktisk har noget at spørge mig om. Så hvorfor kommer du ikke ud med det du virkelig gerne vil vide Noah? Gabriel prøvede forgæves at fange drengens blik. Noah kiggede ned i jorden et par sekunder mere og så “jodeterbarefordijegtænktepådethermedpigerogatinviterernogenudoghvordanmangørdetsmartest” væltede det ud af ham. “Den tror jeg lige jeg skal have en gang til” Gabriel prøvede at mønstre så meget venlighed i sin stemme som overhovedet muligt. Dette var tydeligvis svært for drengen og han ville gerne hjælpe. Hans nysgerrighed efter at vide, hvem denne underskønne dreng var tittede frem. Dette var en mulighed for en smule indsigt i Noahs liv. En indsigt i den person som stadig var så svær for ham at gennemskue. “Det er bare fordi jeg har tænkte en del på det her med piger og hvordan inviterer en af dem ud på den smarteste måde. Gym-tiden er ved at være omme og jeg kunne virkelig godt tænke mig at se Mathilde efter gymnasietiden og det synger jo efterhånden lidt på sidste vers” Han smilede lidt nervøst “Det er ikke at jeg ikke har haft med piger at gøre før, hvis du forstår, men jeg har aldrig rigtig været interesseret i deres personlighed før hvis du ved hvad jeg mener” Noah smilede frækt og det sendte et sug gennem Gabriel. Tanken om knægten liggende ind svedig ind over nogen, mens han arbejdede for sit klimaks var næsten for meget for ham også selvom denne nogen var af hunkøn. Han mærkede hvordan hans lem rykkede på sig og hostede let for lede opmærksomheden hen på noget andet. “Det kan jeg godt forstå Noah, men hvorfor kommer du til mig med det? Du må du kunne snakke med dine venner om det her. Eller din bror eller far”. Noah så pludselig lettere utilpas ud og Gabriel bandede ad sig selv indvendigt. Det havde ikke været hans mening at få drengen til at føle sig utilpas. “Jeg har kun søstre. Min far skred fra os da jeg var 9 år gammel. Og i forhold til drengene, så er der ikke nogen af dem hvor jeg har oplevelsen af at vi kunne snakke om følelser. Det handler mere om det fysiske med dem” mumlede han. Gabriel følte en underlig vrede indeni sig over at nogen kunne forlade denne skønne dreng. Han blev overrasket over sig selv. Selvom om han havde været klar over sin fascination af Noah, havde han ikke regnet med at den stak så dybt. Han følte sig pludselig følelsesmæssigt investeret i drengens succes. Skuffet som han var over Noahs interesse i Mathilde (hun var i hans øjne rimelig uinteressant. Køn, men ikke spændende) Så havde han hele tiden vidst, at hans tiltrækning af Noah var noget han ikke kunne gøre noget ved. Det var uprofessionelt og drengen var stadig meget ung. Nok var han myndig, men han havde endnu ikke set sin tyvende sommer. Alligevel kunne han ikke helt holde sig selv tilbage og tog et skridt mod Noah. Medfølende lagde han en hånd over Noahs som hvilede på bordet. På trods af Noahs højde måtte han kigge en smule op for at møde Gabriels blik. Gabriel smilede venligt til ham. “Så kan jeg godt forstå at du kom til mig. Det er helt i orden Noah. Desværre kan jeg ikke hjælpe dig så frygtelig meget videre. Jeg har aldrig rigtig været interesseret i kvinder”. Noahs øjne blev et kort øjeblik en smule større, men så fattede han sig “oh… okay. D.. det var jeg ikke klar over” han kiggede hurtigt ned på Gabriels hånd som stadig hvilede ovenpå hans egen, men virkede ikke frastødt eller gjorde mine til at flytte sin egen hånd. “Men jeg vil sige dette til dig. Du er en køn og ordentlig fyr. Bare inviter hende ud på en kop kaffe. Hvis hun har hovedet skruet ordentlig på så vil hun uden tvivl sige ja” sagde Gabriel. Han gav Noahs hånd et klem og kunne ikke helt lade være med at lade hånden hvile et øjeblik længere før han trak den til sig igen. Noah nikkede langsomt og samlede sine ting. Før han nåede døren udbrød Gabriel “Din far er et fjols for at forlade en så vidunderlig dreng som dig Noah. Det må du ikke glemme” Noah vendte sig ikke om, men stod et kort øjeblik stille før han åbnede døren og smuttede hurtigt ud.
Gabriel pustede ud og det gik op for ham at han havde holdt vejret. I samme øjeblik gik det op for ham at en vis del af ham strittede stift ud i de pæne herrebukser han yndede at bære. Han overvejede kort hvor længe den havde stået sådan og om Noah mon havde opdaget det. Selv havde han ikke været klar over at det stod på. Så besluttede han at det var lige meget. Hvis Noah havde opdaget det så var det jo bare smigrende. Drengen kunne bruge noget selvtillid inden han skulle ud og inviterer en køn pige på kaffe.
Tanken om Noah og Mathilde irriterede ham. Gabriel prøvede at bekæmpe den jalousi mod en 18-årig pige der voksede i maven på ham. Han følte sig fjollet. Det kunne ikke passe at en 19-årig knægt havde så meget magt over ham. Ja han var køn, smuk næsten, men så var det heller ikke vildere. Han hev mobilen op ad lommen og fandt hurtigt Kaspers nummer. “Skal vi mødes i aften?” skrev han. Han pakkede sine ting sammen og inden han nåede døren bippede en besked ind. “Jeg tager rødvinen med”. Gabriel smilede for sig selv og begav sig mod sin bil. Først da han var næsten hjemme gik det op for ham at Kasper var høj, tynd, atletisk bygget, med brune øjne og mørkt hår der krøllede let i kanten.
Da Kasper trådte ind gennem døren lidt i 22.00 havde Gabriel været i bad og stod klar iført sorte jeans og hvid t-shirt. “Hva så professor. hvorn skær den?” sagde Kasper og Gabriel huskede pludselig hvorfor de ikke havde set hinanden i et stykke tid. Kasper var ufattelig unuanceret og ret så bøvet at høre på. Men han var fandme flot. Gabriel tog vinen ud af hånden på ham og stillede den på køkkenbordet. Før Kasper nåede at sige noget, havde Gabriel dækket hans læber med sine egne. Da han kort efter stoppede for luft kom det lettere stakåndet ud af Kasper “du spilder fanme ik tiden hva”. “Jeg inviterede dig ikke herovre for at hyggesnakke” hvæsede Gabriel og greb hårdt fat om Kasper. Deres læber dansede en desperat dans og Gabriel fik hurtig både sin og Kaspers t-shirt af. Han mærkede Kaspers hænder gribe om hans røv og reagerede ved at trykke sit stive lem ind mod ham. Med lukkede øjne kunne han næsten forestille sig at det var en anden en Kasper. Deres læbers dans intensiverede og Gabriel fik skubbet Kasper hen mod soveværelset. Undervejs røg de sidste stykker tøj af. Kasper fulgte villigt med og de tumlede sammen ned på sengen.
Som de lå lige nu var Kasper øverst og holdt sig selv let oppe på den ene albue for ikke at mase Gabriel alt for langt ned i madrassen. Med den anden hånd havde han et lidenskabeligt greb om Gabriels kæbe. På den måde kunne han nemt guide tempoet i deres kysseri. Det var ikke første gang at Kasper og Gabriel havde tilbragt natten sammen og Kasper vidste at Gabriel bedst kunne lide det når de tog sig tid og rigtig nød hinandens kroppe. Dette var ikke ligefrem Kaspers stil – han var mere en ”go get it” type og nød følelsen af sin pik dybt begravet i en anden mere end alt det ”kedelig forspil”. Men han havde af erfaring lært at den gik ikke med Gabriel. En gang havde han prøvet at gå for hurtigt frem og Gabriel var blevet vred, ja næsten rasende og hvæset noget om manglende respekt for andres kroppe. Derfor blev han noget overrasket da Gabriel med en mægtig kraft rullede dem rundt så Kasper nu lå fladt på maven med Gabriel siddende overskrævs på ham. Et overrasket støn slap fra ham. Gabriel greb begge Kaspers arme og hev dem op så de nu lå over Kaspers hoved. I samme bevægelse bukkede han sig fremover og kyssede Kasper lidenskabeligt i nakken. Hans slikkede sig vej op til øret, hvorefter han bed let i øreflippen. Et liderligt suk hørtes fra Kasper. Med den ene hånd holdt Gabriel begge Kaspers arme i et fast greb over Kaspers hoved, mens den anden hånd bevægede sig langsomt ned af mod Kaspers baller. Gabriel placerede sig lettere skævt oven på Kasper så han nemt kunne komme til. Hånden forsvandt kort fra Kaspers spændstige røv, så han kunne sutte let på pege- og langefinger. Med fingrene indsmurt i spyt gik Gabriel i gang med en metodisk massage af Kaspers røvhul. Der gik ikke længe for Kaspers stjerne åbnede sig for ham og da han stak 2 fingre ind i dybet gryntede Kasper dybt ned i puden han lå på. Gabriel smilte for sig selv. Han kendte Kasper og han kendte mænd. De samme tricks virkede på dem alle sammen.
Stadig med fingrene dybt begravet i Kaspers anus lænede han sig ind over ham og hviskede i Kaspers øre ”Jeg vil have at du ikke siger et ord! Du kan stønne og vånde dig alt det du vil, men jeg vil ikke høre et kvæk ud af dig. Har du forstået?”. Hans fingre bearbejde stadig Kaspers røvhul i et roligt tempo. Kasper havde øjnene lukket i nydelse. Med den hånd der havde holdt Kaspers arme låst fast hev han Kaspers hår tilbage så han kunne se ham i øjnene. ”Har du forstået?” hvæsede Gabriel. Et kort øjeblik så Kasper forskrækket ud. Så nikkede han ”Jeg har forstået det bro”. Gabriel skubbede vredt hans hoved fra sig. ”Hvad sagde jeg om at være stille” Spurgte han ”Nu prøver vi igen. Har du forstået? ikke et ord fra dig”. Denne gang nikkede Kasper bare og stønnede svagt da Gabriel stak endnu en finger op i ham. ”Godt” mumlede Gabriel for sig selv. Det er så svagt at lade som om der ligger en gudeskøn og intelligent 19-årig knægt mellem benene på en, når denne person siger lavintelligente ting som: åh ja – hårdere bro!.
Kasper lå og kom sig, mens Gabriel tog et bad. Badeværelset lå lige op af soveværelset og Gabriel havde ladet døren stå åben. Derfra hvor han stod kunne han se hvordan Kasper lå på maven med den tynde sommerdyne hen over sig. Han havde hovedet vendt væk og som han lå der med det smukke brune krøllede hår kunne Gabriel kun se Noah. Han tog sig selv i at fantasere om hvordan det ville være hvis han virkelig havde den smukke dreng liggende i sin seng. Midtvejs i fantasien vendte Kasper hovedet mod ham og fantasien faldt fra hinanden. Gabriel vendte ryggen til Kasper for at han ikke skulle se forvirringen i hans ansigt. Hvad var det denne knægt gjorde ved ham? Uanset hvad det var, så var han stålsat på at sætte en stopper for det. Han havde kun et par uger tilbage med Noah og det var strengt forbudt det han gik og tænkte på. Han tog der en beslutning om at møde op på arbejde i morgen og kun tænke på Noah som en hvilken som helst anden kommende student. Med beslutsom hed i tankerne slukkede han for vandet og gik tilbage til Kasper for runde to.
Erotiske noveller skrevet af Ms. Raincoat