Nye naboer (Utroskab)
Erotiske noveller skrevet af  Lille Grisling

Udgivet: 25-10-2017 00:01:02 - Gennemsnit: 4,52  Udskriv
Kategori(er): Utroskab | Almindelig sex
Antal tegn:26766



Min mand og jeg har været gift i knap 10 år. Min mand Thomas er 35 år, og jeg er 34. Han arbejder på lager, og jeg er tandklinikassistent. Vi har selvfølgelig vores op- og nedture, men i bund og grund har vi det godt sammen. To små børn på 4 og 2 år har vi også.
Vi bor i et lille vænge i et parcelhuskvarter. Vi har boet der i 4-5 år og kender alle naboerne i vænget. Generelt godt sammenhold. Man passer på hinanden her.
En ældre mand fra vænget (ham der boede lige over for os) kom på plejehjem og hans hus blev solgt til et "ungt" par, fortalte vores nabo Vera, en ældre dame. Vi naboer gav sammen til en blomst og noget chokolade, som Vera var ovre og aflevere til de nye.
En aften få dage efter, at de var flyttet ind, kom de over og bankede på. Lasse og Heidi, hedder de. De er 3-4 år ældre end os, så vi er ret jævnaldrende. De ville bare lige sige tusind tak for blomsten og for den søde hilsen. Vi bød dem dog ind og få en sodavand/øl, hvilket de takkede ja til.
Ret hurtigt mærkede vi, at der var kemi mellem os. Lasse kørte fragt - bl.a. betjente det firma, han var ansat i, min mands firma, så de kendte mange af de samme mennesker. Så allerede der gik snakken lystigt. Heidi var sygeplejerske. Først sad vi egentlig bare og lyttede til mændendes snak, men det blev ret hurtigt kedeligt og "fagnørdet", så vi begyndte at snakke om vores børn. De havde store børn, 14 og 16 år gamle, så de havde været hurtigere i gang end os.
Det endte faktisk med, at vi sad og snakkede til over midnat. Skide hyggeligt! Et nyt par-venskab var vist ved at blive dannet dér! Perfekt!
Lasse og Thomas blev gennem den næste tid mere og mere tætte faktisk... de havde det kanon godt sammen. Lavede meget fis med hinanden, og begyndte også gradvist at snakke mere og mere personligt sammen. Fik vendt en del problemer om job, børn, og ja... os koner. Flere gange i ugen sad de hos enten dem eller os og fik en fyraftensøl eller sodavand og fik vendt verdenssituationen. Lasse og jeg svingede faktisk også super godt. Han var sjov og festlig, hyggelig og god at snakke med. Og Heidi og Thomas snakkede også fint sammen. Det var ikke ualmindeligt, at hun sad i vores køkken og snakkede med Thomas over en kop kaffe, når jeg kom fra job - eller at jeg og Lasse fik vendt nogle ting "over hækken", hvis vi stødte på hinanden. Os piger kunne fint sammen, men vi blev ikke lige så nære venner som mændene - af en eller anden grund. Vi var nok lidt for forskellige i både temperament og interesser, men som sagt kunne vi fint snakke og hygge os sammen, og havde vi hyggeaftner hos enten dem eller os (oftest hos os, fordi vores børn skulle tidligt i seng), snakkede vi piger (næsten) lige så frit og godt sammen, som mændene.

Jeg må dog indrømme, at jeg fik et lille crush på Lasse. Sådan et lille hemmeligt mini-crush. Synes han var så sød og sjov. Og mandig med hans knap 2 meter i højden, de brede skuldre og store hænder. Kunne ikke lade være med at forestille mig, hvordan det måtte være at mærke de store hænder på min krop! Jeg prøvede at fortælle mig selv, at det var noget pjat! Jeg skulle stoppe mine skøre tanker! Men det lykkedes ikke altid. Og jeg grinede nok LIDT for meget og LIDT for længe af hans platte vitser. Når vi fik øjenkontakt, blev jeg forlegen. Tror måske, at jeg rødmede ganske let nogle gange.
Han var meget sød ved mig altid. Var god til at lytte. Hjalp mig, hvis jeg stod og knoklede med et eller andet, når han lige kom forbi. Der var Thomas mere upraktisk anlagt. Ti tommelfingre.

En lørdag skulle der være gadefest. Det foregik hos Ejner og Inge - et par, der boede 4 huse fra os. Det plejede altid at være skide sjovt. I løbet af dagen var der aktiviteter for hele familien med trillebørvæddeløb, stafetter osv, hvor børnene kunne være med, og så fællesspisning. Derefter var det sengetid for de mindre børn. Vi havde fået mine forældre til at komme og hente børnene, så vi kunne feste med de andre. Dog skulle vi hente børnene senest kl. 10 næste morgen, da mine forældre skulle noget. Thomas og jeg plejede at skiftes om at være den, der måtte drikke igennem og den, der skulle være frisk til at køre dagen efter, og det var i aften min tur til at give den gas.
Vi sørgede for at sætte os sammen med Lasse og Heidi. Vi havde det skide sjovt i starten. Fik en del vin til maden. Skålede, grinede, sang med på gamle slagere.
Men på et tidspunkt mindede jeg Thomas om, at det var ham, der skulle holde igen, så han kunne køre næste morgen. Han blev sur og sagde, at det skulle jeg ikke bestemme. Hvis han havde lyst til at have det sjovt, skulle jeg ikke begynde at sætte lænker i ham. Jeg blev faktisk både sur og ked af det. Sur fordi jeg syntes, at han var urimelig. Ked af det, fordi han brød vores aftale og reagerede på den måde, da jeg mindede ham om det. Talte hårdt til mig. Men jeg gad ikke tage en diskussion om det lige dér ved bordet. Så jeg gik over til sodavand i stedet. Surmulende! Ked af det! Skuffet! Jeg havde lige glædet mig til at kunne feste igennem - og jeg var skuffet over hans egoisme. Faktisk røg stemningen på et splitsekund. Der var stille nogen tid - ingen sagde noget. Indtil Lasse pludselig fyrede en virkelig, virkelig plat og upassende vittighed af. Det var så malplaceret, at jeg ikke kunne lade være med at grine. Som i virkelig grine. Pinlig meget, grinede jeg - fordi det var Lasse, der havde sagt det. Havde det været Thomas, var jeg sikkert gået i vrede, fordi jeg var så skuffet over ham i forvejen!
Lasse bød mig op til dans. Sikkert for at bryde stemningen ved bordet og få mig på andre tanker. Der var i forvejen 4-5 par på dansegulvet. Naboer, der var noget ældre end os - "gamle" mennesker danser sgu altid! Og så dansede vi også, Lasse og jeg - vildt og fjollet - til 2-3 sange. Bagefter kom der en noget mere rolig sang, og vi stod lidt mere stille og vuggede. Sangen lagde lidt op til, at man kom hinanden lidt nærmere, og vi gjorde det sådan lidt akavet og stift, fordi det på en eller anden måde blev "forventet". De andre par gjorde det ganske naturligt. Og det var altså ikke mand-og-kone-par, men blandede par på tværs af husstandene. Vera dansede kinddans med sin genbo Henry f.eks.
Da vi så stod der og vuggede, sagde Lasse sagte til mig:
"Bare lad Thomas slå sig løs i aften! Du får næppe noget ud af at brokke dig mere over det"
"Ja, men jeg synes bare ikke, han kan være det bekendt, når vi havde en aftale" sagde jeg.
"Nej, det kan han heller ikke. Men se det på den positive måde: Det bider ham selv i røven i morgen. Så er det ham, der får tømmermænd!"
Og så grinede vi. Og dansede ... og dansede... shit hvor var han i grunden en fantastisk mand!! Suk!

Thomas blev mere og mere fuld. Og mere og mere belastende. Han kom på et tidspunkt over til os (midt i en dans) og lod sig hænge over både min og Lasses skulder og snakkede let snøvlende:
"Kom da snart ned og hyg med os andre i stedet for at danse hele aftenen væk"
"Vi har det lige så sjovt" sagde jeg. Min irritation blussede op igen.
"Vi kan da også have det lidt sjovt sammen, du og jeg, lille skattebasse" sagde han og ville kysse mig - vådt og kvalmende, mens han tog mig på røven. Jeg trak mig væk. Gad ikke kysse med ham, når han var så fuld.
"Hvad fanden... er jeg så forfærdelig" sagde han surt og stødt.
"Ja, jeg gider ikke, når du er så fuld" sagde jeg.
"Du er fandme da lidt af en kælling i aften" sagde han højt - og surt! Og så blev det for meget for mig. Jeg trak mig ud af hans arm og så gik jeg hjem! Tudende af arrigskab og forbløffelse. Sådan plejede han aldrig at være! Jeg var så gal, at jeg rystede! Smækkede døren efter mig, da jeg kom ind hjemme!
Jeg nåede kun ind i gangen, da jeg hørte døren gå igen. Troede det var Thomas, der var kommet efter mig, så jeg råbte arrigt (og tudende) ud mod bryggerset:
"Du kan glemme det! Jeg gider dig ikke nu. Bare gå over og hav det IH så sjovt igen"
Men det var Lasse, der kom til syne i døren. Han gik over til mig og tog om mig for at trøste mig.
"Bare glem ham lige nu" sagde han, mens hans store arme omsluttede mig. "Han er for fuld til at tale fornuft med i øjeblikket, så han sendte mig. Han mener ikke, hvad han siger"
"Nej men så skulle han lade være med at sige det alligevel" snøftede jeg. "Jeg gider sgu ikke blive kaldt kælling"
"Nej, det var ikke pænt" sagde Lasse. "Men han fortryder det sikkert i morgen igen"
"Det vil jeg fandme håbe" sagde jeg surt. Prøvede at stoppe med at græde, men blev ved med at stå og "hikse" ynkeligt. Fandens til temperament! Hvorfor kunne jeg ikke bare tage det mere cool? På den anden side var det egentlig rart og trygt at stå her i Lasses store favn og blive trøstet. Han duftede faktisk også rigtig godt. Ved ikke, om det var vinen, der talte, da jeg sagde: "Han er en kæmpe klovn nogle gange. Bare han dog var lige så fantastisk dejlig som dig!"
Lasse kiggede overrasket ned på mig. Lettere forstenet. Vi fik øjenkontakt. Længe. Tiden stod stille. Jeg havde brændende lyst til at kysse ham. Og jeg var sikker på, at han havde det på samme måde. Men det gik ikke. Det var forkert!

Men vi gjorde det alligevel..... !!

Vores læber mødtes langsomt og blødt. Hele min krop reagerede ved kontakten mellem os. Det føltes, som skød der stråler rundt. Fyrværkeri. Min mave snørrede sig sammen. Hjertet tonsede af sted! Og samme reaktion gentog sig, da vore tunger mødtes.
Han tog fat om min nakke, og kysset blev mere intenst. Dybt. Meget intimt! Jeg var fortabt i øjeblikket. Var overrumplet over de stærke kropslige reaktioner, der blev frigivet.
Kysset fortsatte. Men langsomt sneg en ny følelse sig ind og blandede sig med lystfølelserne. Følelsen af, at det var forbudt. Både på den spændende måde... men også den dårlige måde, der gav et stik af dårlig samvittighed.
Som var følelsen af "forbudthed" et tegn fra oven, hørte vi pludselig yderdøren gå, og Thomas komme bulrende ind. Vi nåede at stoppe kysset, før han kom ind til os, men nåede ikke helt væk fra hinanden. Så det må have set temmelig forkert ud, da vi pludselig fløj fra hinanden da Thomas trådte gennem døråbningen. Men han var heldigvis for fuld til at lægge to og to sammen.
"Nåeh han fandt dig" snøvlede han. "Undschgyl, skat. Jeg var en idiot. Undschgyl, undschgyl!!"
"Det er okay" sagde jeg i ren refleks - følte at den dårlige samvittighed stod malet i ansigtet på mig. Jeg skævede op til Lasse. Han så tomt ud i luften. Så bed jeg mærke i, at hans hænder dækkede for bulen i hans bukser!! Han tændte på mig! Det gav mig sommerfugle i maven.
"Nåeh øhm... jeg må vist også hellere komme hjem" sagde Lasse efter nogle øjeblikkes larmende tavshed. Thomas lagde armen om skulderen på Lasse og fulgte ham hen mod døren.
"Tak min ven. Er hun meget sur på mig?" Hans forsøg på at hviske var ret mislykket. Og næsten lidt sjovt.
"Det var hun, men jeg tror, at hun bliver god igen" sagde Lasse sagte. Han kiggede sig over skulderen og sendte mig et blink med det ene øje. Både som formaning, om at det skulle være vores hemmelighed, og som opmuntring.
Dagen efter gjorde Thomas ALT for at undskylde for sin opførsel. Vi fik selvfølgelig snakket om det, og derudover gjorde han hele huset rent, mens jeg var ude og hente børn. Og senere, da han ikke var bagstiv længere, hentede han blomster til mig. Den dårlige samvittighed var til at tage og føle på! Men det var den faktisk også fra min side. For jeg var meget hurtig til at tilgive ham, for jeg havde lavet noget, der var værre. Og jeg var ikke engang fuld! Jeg lovede mig selv, at det ikke skulle ske igen, for jeg elskede jo Thomas meget højt og ville ikke af med ham. Og så var det nok en god ide at begrænse samværet med Lasse i den næste tid.
Men det kom ikke til at ske. Allerede næste dag, da Thomas og jeg stod i forhaven, kom Heidi og Lasse over. Jeg fik straks sommerfugle i maven, da jeg så ham, og jeg længtes tilbage i hans store, stærke arme! Det var dog næppe nogen god ide... der midt i parcelhuskvarteret og med vores respektive partnere ved siden af!! Sludderen gik lystigt mellem de andre. Særligt Heidi og Thomas snakkede derudad. Lasse og jeg fik øjenkontakt nogle gange, og hver gang mærkede jeg, at jeg fik varme i kinderne af hans intense blik, så jeg var nødt til at kigge væk hver gang.
Det gik op for mig, at Thomas og Heidi var ved at aftale, at vi skulle spise sammen om aftenen alle sammen (åh åh) og var ved at planlægge, hvem der gjorde hvad. De fik hurtigt truffet aftale om, at de to ville købe ind, fordi de ville lave maden, og så kunne Lasse og jeg gøre grillen klar herhjemme og passe ungerne imens. Heidi og Thomas kørte straks efter af sted, og Lasse og jeg gik om i haveskuret i vores have for at få grillen kørt frem. Mit mindste barn lå og sov i barnevognen på terrassen, og det store gik ind i stuen for at lege med sin traktor og bondegård. Så pludselig stod Lasse og jeg altså alene dér i det lille haveskur. Vi fik øjenkontakt, og tiden stod stille. Verden stod stille. Universet med! Sikkert bare få sekunder, men det føltes meget længere. Og pludselig - som på et signal - greb vi begge ud efter hinanden, vores læber mødtes og vi kyssede. Intenst. Grådigt. Uanstændigt. Mit hjerte gik amok - det hamrede, som havde jeg løbet 10 km. Men vi slap hinanden lige så hurtigt igen, for pludselig kaldte min søn på mig! Vi nærmest væltede ud af skuret samtidig, drevet af den dårlige samvittighed og følelsen af, at hele verden måtte have set os! Eller på en eller anden mærkelig måde vidste, hvad vi netop havde gjort! Imens jeg - fuld af blandede følelser af både opstemthed og samvittighedskvaler - gik ind til min søn, fik Lasse gjort grillen klar.
De to andre kom lidt senere tilbage fra indkøbsturen, og vi brugte resten af dagen og aftenen sammen alle sammen. Heidi og Lasses store børn kom også. Vi spiste kage og senere god mad. Hyggede. Snakkede. Legede med de små børn.
På et tidspunkt gik jeg i køkkenet med nogle tallerkner. Lasse kom straks efter ud til mig - også med et læs tallerkner.
"Jeg tror også Heidi og Thomas har noget kørende" sagde han lavt til mig. Jeg stoppede brat op og kiggede forvirret på ham.
"Hvorfor tror du det?" spurgte jeg.
"Jeg synes deres blikke på hinanden har ændret sig på det seneste" sagde han så. Det havde jeg ikke bidt mærke i. Jeg havde været alt for optaget af Lasses og min interaktion.
"Og Heidi havde læbestift eller lipgloss eller hvad det hedder på i dag, da de tog ud at handle, men da de kom tilbage fra byen, var der ingenting tilbage på hendes læber!" tilføjede Lasse.
"Tror du ikke, der er en anden forklaring?" spurgte jeg. Jeg kunne ikke forestille mig, at Thomas kunne finde på den slags. Han havde altid sat en stor ære i tillid og troskab.
"Jo, det er der sikkert. Det er sikkert fordi vi selv er på glatis, at jeg fik tanken. Tyv tror hver mand stjæler" han trak undskyldende på skuldrene.
Men resten af aftenen kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at lægge mærke til Thomas´ og Heidis samspil. Og ja... de kiggede da meget på hinanden, men jeg syntes da ikke, at det virkede som om, at der var noget intimt mellem dem. Eller var der? Nu var tvivlen sået. Men selv om jeg kiggede godt efter, så jeg intet, der ikke kunne forklares ad andre veje.
Den næste tid var jeg meget opmærksom på de to. En dag jeg kom hjem fra job og havde hentet ungerne, sad Heidi - som så tit før - i vores køkken og fik en kop kaffe sammen med Thomas. Det så ganske uskyldigt ud. Men hvor længe havde de mon været alene?
Udover at vogte på Thomas og Heidi var jeg så enormt dobbeltmoralsk, at jeg flere gange kyssede med Lasse. Hver gang var det hurtige (men ømme og lidenskabelige) kys bag carporten, i køkkenet på vej ud og ind med service, eller hvis vi lige passerede hinanden i gangen, og de andre var i stuen. Vi blev nok mere og mere uforsigtige - for trangen blev større og større. Vi kunne ikke holde fingrene fra hinanden. Min samvittighed var sort! Men alligevel kunne jeg ikke lade være!
En dag tog det dog overhånd! Heidi havde weekendvagt, og Thomas var med ungerne hos farmor og farfar. Lasse så mig vinke dem af sted ude ved vejen og kom over for at aflevere et ovnfast fad, de havde lånt. Han gik med ind, men så snart vi var inde af døren, overfaldt vi nærmest hinanden. Kyssede heftigt og hedt, voldsomt og længselsfuldt. Som havde man ikke set sin elskede i flere uger. Hænderne gramsede grådigt over den andens ryg og røv. Eller... Lasse stod faktisk stadig med fadet i den ene hånd, så han brugte kun den anden. Vi kyssede os vej ind i gæsteværelset (ikke at det gjorde det mere okay - men det virkede dobbelt så forbudt at kysse en anden mand i vores eget soveværelse. Mærkelig logik midt i det hele). Lasse fik sat fadet fra sig på bordet og havde nu også begge hænder fri.
Kysset udviklede sig. Vi var nu nået til det punkt, hvor al fornuft var væk, og kroppen overtog styringen. Jeg ville have ham, og jeg ville have ham NU! Hænderne udforskede den andens krop mere og mere intime steder. Jeg knappede hans skjorte op og lod hænderne glide over hans lækre brystkasse. Han hev blusen over hovedet på mig og hægtede BH´en op. Smed den fra sig på gulvet og begyndte at kysse, nulre og sutte på mine brystvorter.
Inden længe var vi nøgne. Hans krop var fantastisk! Han var stor og naturligt trænet. Jeg kunne ikke holde øjnene fra hans pik, som pegede op mod mig - stolt og rank. Han smed mig nærmest over på sengen og hans fingre fandt med mellem mine ben. Pressede en finger op i mig og nulrede klitten med tommelfingeren, og imens kyssede han mig lidenskabeligt og hedt. Der gik ikke mange øjeblikke, så kom jeg med et brag! Jeg var SÅ liderlig! Straks efter lå han ovenpå mig og satte pikken mod min skedeåbning. Den gled et par millimeter ind. Men så var det ligesom, at virkeligheden gik op for os. Samvittigheden rørte på sig - MANGE øjeblikke for sent! Han kiggede mig lige i øjnene.
"Hvad er det, vi laver her?" spurgte han nærmest chokeret.
"Det er sgu noget lort, det her" gispede jeg forpustet. Men SÅ tændt!
"Vi er ret meget på glatis!" sagde han.
"Ja!" sagde jeg. Der gik et øjeblik, vi havde intens øjenkontakt. Vi tænkte begge to, så det knagede. Opvejede nok begge plusser og minusser.
"Men..." tilføjede jeg: "Det vi HAR gjort, er lige så slemt som det, vi var ved at gøre..."
".... så vi kan lige så godt fortsætte" sluttede han. Og da jeg nikkede, pressede han i samme nu pikken langsomt og støt op i mig. FUUUUCK hvor var det lækkert! Og forbudt. Og forkert. OG GODT!!!! Hans pik var fantastisk! Hans krop tændte mig helt vildt. Hans kys var hede og forbudte og svære at modstå. Og nu kneppede han mig hårdt, hedt og uden hæmninger. Jeg kom igen! Både fordi det føltes fantastisk godt, og fordi det var så frækt, fordi det var forbudt! Han holdt ikke længe og kom også. I sin hånd. Det ville næppe var godt at sprøjte op i mig!
Bagefter, da han havde været ude at vaske sig, sad vi på sengekanten. Den dårlige samvittighed tårnede sig pludselig op over os som en skygge.
"Hvad fanden har vi da gjort" sagde jeg sagte efter flere minutters stilhed. Jeg skammede mig!
"Det er noget rigtig pis det her!" sagde han - lige så sagte.
"Hvad gør vi?" spurgte jeg. Tænkte alle scenarier igennem - uanset hvad, ville det her komme til at gøre ondt på nogen.
"Vi må vel fortælle dem det" sagde han stille.
"Ja... det er vel det mest rigtige" sagde jeg tøvende. "Men... lad os lige vente til efter knægtens fødselsdag om 2 uger, okay?"
"Ja, okay" sagde Lasse. Så lidt mere lettet ud, som om dommedag lige var udskudt lidt. Men det var jo som at tisse i bukserne. Det varmede kun ganske kort!
De næste dage var rent helvede! Min samvittighed var KULsort! Jeg spekulerede så meget, og havde det så dårligt med mig selv, at jeg fik det fysisk dårligt, da vi nåede onsdagen efter. Mavepine. Kvalme. Så jeg gik hjem fra job med en sygemelding. I bilen på vej hjem blev jeg enig med mig selv om, at jeg måtte fortælle Thomas det! Jeg kunne ikke gå med det inde i mig selv længere! Så jeg besluttede mig for at fortælle ham det samme aften.
Da jeg kom hjem, holdt Thomas´ bil i indkørslen. Hvorfor var han allerede hjemme? Nå... så kunne jeg lige så godt tage tyren ved hornene og få det ud af verden med det samme, før børnene skulle hentes. Jeg gik ind, fik jakke og sko af, og gik ind i køkkenet. Tv´et kørte i stuen, så jeg gik derind. Men han var der ikke. Jeg kiggede ind i værelserne på vej ned af gangen. Men alt var tomt. Så åbnede jeg soveværelsesdøren - og alt stod stille! To nøgne kroppe stivnede midt i deres bevægelser. To chokerede ansigter vendte sig mod døren. Jeg stod bare og kiggede - havde tabt skuffen og stod bare med åben mund. Øjeblikket føltes, som varede det en time, men i virkeligheden var det kun 2-3 sekunder. Nærmest i trance vendte jeg om i døren og lukkede den efter mig. Gik ud i køkkenet, lagde begge hænder på køkkenbordet og lænede mig op af det. Kiggede ud af vinduet uden at se. Jeg hørte lyde fra soveværelset. Og så gik døren. Jeg så spejlbilledet af Heidi gå forbi bag mig, mens hun - på vej ud mod bryggerset - nærmest hviskede "Undskyld, Helle. Undskyld". Og så skyndte hun sig over til sig selv. Jeg så hende fra vinduet. Hun havde jakke og sko i favnen - gående på strømpefødder for at komme ud af røret i en fart!
Thomas kom ud i køkkenet til mig. Langsomt, tøvende.
"Undskyld, skat! Jeg ved ikke lige, hvad... jeg mener... hun... undskyld!" sagde han lavt. Ydmygt.
Jeg vendte mig om mod ham. Både fuld af afsky over, hvad jeg netop havde set - og samtidig lettet. Lettet, fordi jeg nu var ude af saksen selv. Nu skulle alle skeletter ud af skabet.
"Thomas, jeg..." men længere nåede jeg ikke, for han afbrød.
"Nej jeg mener det. Jeg ved ikke, hvordan jeg nogensinde skal gøre det godt igen. KAN jeg gøre det godt igen? Hader du mig?"
"Nej, Thomas, det gør jeg ikke. Jeg har selv noget, jeg må fortælle dig"

... og så fik vi en lang snak. Hvor ALLE følelser kom ud. Vi græd og grinede. Var forstenede og råbende. Sure, men lettede. Krammede og skændtes. Men i sidste ende måtte vi jo ende med at tilgive hinanden, for vi var i samme båd. De havde dog havde sex flere gange; første gang var umiddelbart før gadefesten, og det var også derfor, at Thomas havde reageret så tåbeligt den aften.
Vi blev til sidst enige om, at vi skulle fortsætte sammen. Ingen af os havde lyst til at blive skilt. Vi var jo i virkeligheden glade for hinanden, men måske vi manglede et eller andet, for at ægteskabet blev HELT harmonisk. Det måtte vi arbejde os ind på at finde ud af. Og det arbejder vi stadig på - sammen. Og det går bedre.

P.S: naboerne var igennem stort set samme tur som os og er også stadig et par. Vi ses også stadig - selv om første møde efter dette var MEGET akavet! Men vi har lagt det bag os... tror jeg.

Erotiske noveller skrevet af  Lille Grisling





Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(9)
(4)
(1)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

GentleSir2023(m) 16-10-2023 12:03
Fræk sex😅




Lille Grisling(k) 03-01-2021 02:00
Mange mange tak :)


Fantasi2me(M) 01-01-2021 19:46
Life´s a rollercoaster, så det går op og ned. Utroskab er og bliver noget L..t, nogle kommer igennem det, mens andre lader sig skilles.
Men dette ændrer ikke på, man bliver draget godt og grundigt ind i denne fortælling.
Rigtig godt fortalt


fru Missekat(P) 03-06-2020 00:04
Det er rigtig godt skrevet 👍🏼
Du er en god fortæller.



Lille Grisling(k) 19-04-2020 23:13
Mange tak for kommentarerne :)


Pax(m) 18-04-2020 09:48
Tja det er jo hvad der kan ske :)




Dum mand(m) 18-04-2020 00:56
Fantastisk godt skrevet Lille Grisling, den kunne sagtens være selvoplevet, fristelserne kan blive for store midt i den daglige trommerum.... shit happens.... men de kom heldigvis videre, lad os se om der sker mere der...


Lille Grisling(k) 31-05-2018 21:52
Mange tak :)


littleandcute(k) 30-05-2018 08:23
Bestemt en dejlig fortælling. God beskrivelse af jeres følelser


Lille Grisling(k) 12-12-2017 21:40
Mange tak :)


Bruger slettet() 12-12-2017 17:22
Tak! Det sker jo også i det virkelige liv. fin novelle.




Lille Grisling(k) 27-10-2017 21:41
Tak for alle jeres kommentarer.

Historien er afsluttet sådan, at der er mulighed for en mere "beskidt" opfølgning, hvis inspirationen kommer ;)


Gokke1(m) 26-10-2017 20:01
Sex er farligt..;o))


Rider(m) 26-10-2017 05:30
God, også lidt fræk historie, fra det virkelige liv


pehy(M) 25-10-2017 19:39
flot fortælling, god løsning ikke det mest frække, men en historie med mening.


Anonym 25-10-2017 14:26
God fortælling. Har været igennem samme situation også.




josher(M) 25-10-2017 10:43
:)



josher(M) 25-10-2017 10:41
"Kun 3 stjerner" tiltrods for en overordentligt velskrevet historie,ikke så meget sex,men det gør ikke historien ringere.
Ophidsende nej,men tid til eftertanke for nogle herinde :)
Godt skrevet igen Lille Grisling


Ukendtmand(m) 25-10-2017 09:24
Sådan kan det gå, god og realistisk fortælling, ting kan værre koplicerede og frække.


Bruger slettet() 25-10-2017 07:29
Skøn historie, dejligt at få optakten beskrevet på den måde. Flot..


puttemus(k) 25-10-2017 07:01
3,5 Stjerner for langtrukket og for lidt sex




Lille Grisling(k) 24-10-2017 23:07
Mange tak :)


CK.190(M) 22-10-2017 21:33
Fed historie




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer33
Gennemsnits stemmer4,52
Antal visninger38846
Udgivet den25-10-2017 00:01:02