Jeg ved ikke, hvad dag det er i dag. Men han siger, at det er min særlige dag, og at jeg får gæster.
Det er mørkt, da han vækker mig. Og han starter med at give mig bind for øjnene, før han tænder lyset. Så for mig bliver det ved med at være mørkt.
Han siger, at i dag skal jeg ikke selv gøre mig klar. Han vil sørge for mig. Først niver han i begge mine brystvorter og stikker en hånd ned i skridtet på mig. Så trækker han dynen af mig og løsner mine arme og ben fra den vidtspredte, fastspændte positur, jeg ligger i. Han trækker mig op at stå. Jeg har ingen tøj på, kun lædermanchetter, og luften føles kold.
Normalt er han streng og kræver disciplin, ellers giver det straf. En gang imellem bliver han dog lidt blød og virker nærmest kærlig. Det er som om, han ikke altid har lyst til at blive i rollen, som den strenge herre. I dag virker han mere blød, da det er min særlige dag. Hvad det er for nogle gæster, han taler om, ved jeg ikke. Og jeg tør heller ikke spørge ham om det. For jeg har ikke haft nogen omgangskreds, siden jeg blev hans, kun ham og nogle af hans bekendte, som jeg aldrig har set, men kun hørt. Han giver mig altid bind for øjnene eller en hætte på, inden der kommer nogen ind. Så jeg ville ikke kunne kende dem, hvis jeg mødte dem på gaden. Jeg ville kun kunne genkende deres stemmer.
Han samler mine arme på ryggen med en læderstrop og fører mig nærmest i førergreb ud af soveværelset og ned ad trappen til badeværelset. Det er mit ´eget´ badeværelse og ikke det, som han selv benytter.
Som vanligt starter han i badeværelset med at give mig en bred rem om halsen. Så får jeg en stor krog op i anus. Den har en rem i, som han trækker gennem et øje på min håndledsrem og ligeledes på halsremmen, inden han hægter den op i en krog på væggen. Det er nemt for ham, for han er meget større end mig. Han strammer den til, så jeg næsten må stå på tæer. Så er han sikker på, at jeg ikke kan komme til at røre ved mig selv. Og han er ligeledes sikker på, at jeg bliver stående der, til han kommer og løsner mig igen. Han går ud af badeværelset og lukker døren. Jeg kan høre, at han rumsterer rundt i huset.
Jeg kan høre dæmpede lyde fra køkkenet. Han gør kaffemaskinen klar, og han klirrer med glas og porcelæn. Så bliver der stille. Han er sikkert gået på wc og i bad i sit eget badeværelse.
Jeg skal tisse, men jeg må for enhver pris holde mig, til han kommer igen. Hvis jeg tisser på gulvet, giver det straf. Jeg får næsten aldrig afføringstrang. For jeg bliver skyllet ud hver morgen. Og så er jeg ude over det problem. Jeg skal være ren både udvendigt og indvendigt. Det skal jeg selv gøre. Normalt giver han mig 10-15 minutter til at blive færdig, mens han selv tager et hurtigt bad. Hvis jeg ikke er færdig, når han kommer for at hente mig, står jeg til straf. Det skifter lidt, hvad straffen er. Det er en overraskelse, som han siger til mig. Jeg kan forvente hvad som helst. Straf fylder meget i mit hoved hver dag. Det er en god dag, hvis jeg kun er blevet straffet nogle få gange. Men det er ikke rigtigt til at vide, om man gør noget strafbart, før man har gjort det.
10-15 minutter er næsten altid for kort tid til udtømning. For jeg skal være sikker på, at det hele er kommet ud. Det giver også straf, hvis jeg ikke er ordentligt udtømt, en værre straf end, hvis jeg ikke er klar til tiden.
Men det er lidt hårdt at stå der og vente. Og det er også lidt koldt uden tøj på. Jeg bliver træt i armene af den fikserede stilling, men det mindste jeg bevæger mig, så strammer krogen i min anus.
Det pirrer ham at tænke på, at jeg står der og venter. Det har han sagt. Jeg venter kun på ham. For det meste renser jeg mig selv ud. Men det er ham, som vasker mig, så jeg ikke rører for meget. Han hægter mig næsten altid op på analkrogen i et stykke tid. En sjælden gang tager han mig i den stilling, når han kommer ind i badeværelset til mig. Men for det meste vil han ikke give mig den nydelse at stikke sin pik op i mig. Måske vil han i dag, når det er en særlig dag.
Efter hundrede år kommer han tilbage og konstaterer med et lille grynt, at jeg ikke har tisset på gulvet. Han dufter nyvasket. Så rumsterer han med vand og remedier, inden han afhægter mig og tager krogen ud af min endetarm. Han bøjer mig forover og stikker en studs op bagi mig. Så mærker jeg en rislen indeni og ved, at han er ved at fylde mig med vand. Det er heldigvis lunkent. Da jeg føler mig helt udspilet, kan jeg pludselig ikke holde mig længere. Jeg holder tilbage alt, hvad jeg kan. Men jeg kan mærke den varme urin løbe ned ad mine ben. Uh... så kan det blive en svær dag... når det starter allerede om morgenen. Så får jeg ikke ro i hovedet, før straffen er faldet.
Han stopper endelig vandstrømmen og får mig hurtigt placeret på wc´et. Han siger ingenting. Det hele er ligesom anderledes i dag. Halsremmen hægter han fast på væggen bag mig, før han igen går ud og lukker døren.
Vandet fosser ud af mig, og nu kan jeg endelig også tisse rigtigt uden at skulle forsøge at holde det tilbage. Det føles som en hel befrielse trods fikseringen. Jeg ved, at han nu sidder og drikker kaffe. Jeg kunne mærke duften af den, da han åbnede døren. Jeg har lyst til en kop kaffe. Men han giver mig det sjældent. Jeg skal ikke forvænnes med ting, som jeg gerne vil have. Jeg skal bare være ydmyg og taknemmelig for det, som han vælger at give mig. Og jeg skal for enhver pris huske at sige "tak, Herre" til alt. Ellers giver det straf. Han er en mester i at dreje tingene, så jeg ikke kan gøre det rigtigt, uanset hvordan jeg prøver at tilfredsstille hans krav. Han nyder at straffe mig... på alle mulige måder. Når jeg bliver alt for ked af det, trøster han mig somme tider. Men jeg skal helst ikke vise nogen vilje eller følelser, hvis det kan undgås. Han kan også meget nemt blive vred over det. Men i dag er han ikke så skarp i stemmen.
Han kommer ud i badeværelset igen.
"Pu ha!" Han åbner vinduet. Det bliver hurtigt koldt i badeværelset, jeg får gåsehud og begynder at ryste. Han er ligeglad. Jeg kan mærke, at han har taget tøj på. Han gentager processen med at fylde mig med vand og placere mig på wc´et en gang til. Nu har han fikseret mine arme op i luften, så jeg bliver strakt ud. Han siger, at så bliver jeg bedre tømt. Jeg får lov at vente på ham igen i den stilling, til det passer ham at vende tilbage.
Da han endelig kommer igen, får jeg besked på at holde øjnene lukkede. Så tager han bindet af mine øjne og vasker mig i ansigtet. Jeg tør ikke åbne dem. Jeg sidder stadig på wc´et med armene lodret i vejret. Han tørrer mit ansigt, smører mig med creme og lægger atter bindet stramt rundt om mit hoved.
Så niver han mig i brystvorterne igen. Det nyder han at gøre. Han skulle bare mærke, hvor ondt det gør. Men det ved han sikkert. Dog giver det også et sødt, lille jag ned i skridtet, når han gør det. Det har jeg ikke fortalt ham. Det er min lille hemmelighed.
Han lukker vinduet og tænder for bruseren. Så tørrer han mig forneden med papir og trækker mig af toilettet. Han fører mig over i brusekabinen, hvor jeg atter hægtes op i armene. Det er jeg ved at være træt af. Men på den måde kan han dreje mig rundt uden besvær. Han masserer min bryster, som strutter lige i hovedet på ham, når han bøjer sig lidt ned. Jeg bliver vasket grundigt med sæbe og skyllet af. Han gør en vattampon våd og maser den op i mig, hvorefter han drejer den rundt nogle gange. Det gør lidt ondt. Jeg skal også være ren i skeden. Det samme gør han i anus. Så bliver jeg frotteret over det hele. Det er han god til, og han smører mig ind i en duftende creme over hele kroppen og deo under armene. Jeg skal være lækker.
Han lægger mig ned på gulvet på et håndklæde og fikserer endnu en gang mine arme op over hovedet til en krog i væggen, hvorefter han trækker i mine ben, så jeg ligger stramt. Han skiller mine ben ad og smører barberskum i skridtet på mig. Jeg bliver helt glatraget forfra og næsten helt om i nakken. Sådan føles det. Han er ikke længe om det. Han smører Tea Tree salve over hele det barberede område og i og omkring anus. Det modvirker infektion, hvis der skulle være kommet en rift.
Endelig løsner han mine arme og fikserer dem mod hinanden foran på kroppen.
"Så er du klar til morgenmad, tøs!"
Jeg håber ikke, at det er for koldt inde i stuen, hvor han fører mig hen nu. Jeg har næsten aldrig tøj på. Jeg tror ikke, at jeg har ret meget. Jeg tror, at han har kasseret det meste og låst resten inde i et skab. Jeg skal ikke selv kunne finde det frem.
Inde i stuen, hvor jeg tror vi er, får jeg et stramt korset på, som slutter under brysthøjde. Det strammes godt til. Han får mig til at lægge mig på maven hen over en smal, polstret ting, som støtter mig fra underlivet og helt op til skuldrene. Det føles som en slags bænk. Jeg bliver fikseret til den med remme. Han giver mig læderluffer på uden fingre, som knytter min hånd, så jeg ikke kan gribe fat i noget. De bliver strammet om håndledet og armene bliver samlet neden under mig med en karabinhage. Jeg får en meget bred og fast halsmanchet på, som løfter min hage op og strækker min hals. Den spændes fast til underlaget. Brysterne presses ned i to runde åbninger, som lige er dimensioneret til min størrelse. Han tager fat nedefra i hver brystvorte og trækker til, så de kommer helt ned gennem hullerne. Av! Det gør ondt! Så justerer han et spændebånd, som strammer sammen og fikserer mine bryster i den stilling, hvor jeg ligger.
Dette her har jeg ikke prøvet før. Det må være et nyt redskab han har anskaffet.
Mine knæ skubbes ind i en støtte, som er polstret. Mine ben fikseres med remme flere steder fra lår til ankler. Fødderne strækkes, som om jeg havde høje hæle på. Nu ligger jeg nærmest på knæ med ben og hofter i en ret vinkel og overkroppen totalt fikseret vandret. Han giver mig en butterfly gag i munden og fikserer den, inden han puster den op.
Hvad med den morgenmad? Han sagde, at jeg var klar til morgenmad!
Jeg ville ikke turde at spørge. Men nu kan jeg heller ikke. Jeg kan ikke sige et ord.
Han grynter tilfreds igen. "Sådan! Det er din indvielsesgave! Den passer fint til din størrelse!"
Han går om bag ved mig og løsner en lås, hvorefter han kan bevæge mine ben ud til siderne samtidigt eller hver for sig. Han afprøver mekanismen og fastgør benstøtterne i yderste vinkel. Nu er min røv og mit køn fuldstændigt åbent og blottet.
Han lader sine fingre glide let op og ned ad indersiden på mine lår nogle gange. Så gnider hånden hen over min klitoris. Det mærkes som et kærtegn. Men så mærker jeg et hårdt, svidende smæk over den ene balle og det giver et sæt i mig. Han har brugt en læder slagpagaj... hårdt! Jeg mærker en skærende smerte og det dirrer i hele min krop i et langt stykke tid. Jeg forsøger at tie, men kan ikke holde en lille klynken tilbage.
"Første gang!". Jeg fornemmer, at han står og studerer sin præstation med nydelse.
"Anden gang!" Nu rammer han den anden balde. Jeg kan ikke bevæge en muskel. Jeg kan kun dirre. Jeg kan høre, at han lægger pagajen og tager noget andet. Så hører jeg et skarpt smæld, umiddelbart før jeg mærker en svidende, lammende smerte i min blottede anus og op over lænden. Han har til tredje slag anvendt en smal pisk, som kunne ramme lige midt i. Jeg kan ikke tilbageholde en klynken. Det gør forfærdeligt ondt!
Han rømmer sin dybe stemme, og jeg frygter det værste. Men han tager sig i det.
"Det var for at tisse på gulvet! Nå, nu har vi fået indviet din gave. Den fungerer fint! Nu kan du få forretten..." Han løsner gag´en og tager den ud af min mund. Så stikker han et par fingre ind og får mig til at åbne op igen. Hurtigt fører han en fikseringsklemme ind og stiller den på den yderste position, som jeg kan klare. Jeg kan høre, at han lukker sine bukser op og brummer lidt, da han finder sin pik frem og gør den klar til indføring.
Så kommer den. Han fører pikken langsomt frem og tilbage, ikke så langt ind til at begynde med. Jeg begynder at savle, da jeg ikke kan holde på mundvandet med sådan en vidt åben mund..
"Nå, det kan du lide, hva?"
Han holder begge hænder om mit hoved, mens han begynder at trykke sig dybere ind og holde trykket lidt, før han trækker sig ud igen. Når han er helt inde, kan jeg ikke trække vejret. Så må jeg vente til han trækker sig ud igen. Et par gange bliver jeg næsten helt svimmel, og jeg er ved at blive lidt øm i halsen. Hans pik er ret stor. Men jeg kan ikke gøre fra eller til. Jeg kan ikke bevæge mig. Men idet mindste har jeg lige nu glemt min smertende røv.
Så begynder han at øge tempoet. Han stønner nydende og støder sig længere og længere ned. Jeg kæmper med opkastningskramper, da han vedblivende provokerer min brækrefleks i halsen. Han trækker sig tilbage, og slim følger med hans pik ud af min hals. Han tværer det ud i mit ansigt og rundt om min åbne mund med en lille, drillende latter. Jeg benytter chancen til at hoste lidt og få vejret. Så trykker han pikken ind i min ene kind og banker lidt frem og tilbage. Det begynder at gøre lidt ondt, men ikke så meget, som når han tvinger sig dybt ned i min snævre hals. Han tager en lille pause, hvor jeg ikke kan se, hvad han laver. Så lader han sig trykke dybt ind igen. I starten langsomt, nærmest blidt, men med gradvist større kraft og også lidt hurtigere.
Efter et stykke tid udsender han et langtrukkent støn. Så holder han inde og holder trykket hårdt, mens hans udløsning pumper ned i min hals. Jeg kan ikke forhindre, at hans sperm glider lige ned gennem halsen til min mave.
Til sidst begynder det at sortne for mine øjne. Det rykker i min krop af mangel på ilt. Så trækker han sig tilbage.
Han holder stadig om mit hoved. Han er stille lidt, som om han iagttager mig. Jeg kan mærke, at min vejrtrækning kommer i gang igen, og jeg begynder at hoste. Så løsner han mundåbneren og fjerner den. Jeg mærker, at han vasker mig om munden og i resten af ansigtet med en klud og tørrer mig. Derefter kysser han mig, meget mod sædvane. Han må være blevet blødgjort.
"Der fik du en lille forret. Den var helt frisk produceret!" Han siger det med latter i stemmen.
"Nu kan du få lidt rigtig morgenmad, inden der kommer frokostgæster!"
"Tak, herre!"
Nu kan jeg tale igen, selvom jeg er øm i munden og halsen.
"Du må hellere få lidt varm mælk med honning. Det smører så godt!"
Varm mælk med honning! Det kan jeg ikke fordrage! Men jeg tør ikke sige det højt.
Han løsner næsten alle remmene og trækker mig op at stå. Men han fjerner ikke korsettet, tværtimod. Han strammer det yderligere, så jeg bliver helt smal om livet. Så kan jeg mærke, at han fører mig ud i køkkenet og placerer min bare bagdel på en krostol. Han fikserer korsetremmene til stolens tremmer. Mine ben bliver spredt og placeret på ydersiden af hvert stoleben, så mit køn er blottet. Mine knyttede luffehænder trækker han ned, så de kan forbindes ned under stolesædet med en strop. Jeg skal ikke selv spise min morgenmad, og jeg får stadig ikke lov til at se noget.
Jeg kan høre, at han rumsterer rundt og lukker ting op og i. Så starter mikroovnen og et minut efter hælder han varm honningmælk i mig med en tudkop. Han holder koppen til min mund og bliver ved med at hælde, selvom jeg har svært ved at følge med.
"Du ved godt, hvad der sker, hvis du spilder, ikke?" Han siger det blødt, men jeg ved, at det betyder straf. Så mærker jeg, at noget vådt løber ned over mit ene bryst.
"Lille tøs" siger han, som om han samtidig ryster på hovedet. Men jeg kan ikke se det. "Jeg tror virkelig, at du gerne vil straffes!"
Han drejer pludselig min ene brystvorte hårdt om, så jeg gisper og spilder endnu mere. Jeg bliver våd helt ned i skridtet. Så begynder jeg at hoste. Men det er svært, fordi korsettet er stå stramt, at jeg næsten ikke kan trække vejret ordentligt ind til et host. Jeg kæmper længe, og han respekterer mit behov, indtil det til sidst klinger af. I mellemtiden har han atter haft gang i mikroovnen. Nu kommanderer han mig atter til at åbne munden, og jeg får en skefuld havregrød ind. Der er smør, sukker og æblemos på. Jeg spiser lydigt nogle skefulde, indtil jeg føler, at min mave ikke har plads til at rumme mere indenfor det stramme korset. Derefter presser han mig til yderligere nogle skefulde, men kan se, at jeg næsten ikke kan synke dem.
Så lader han mig slippe og lader mig sidde lidt, mens han rydder op i køkkenet. Han har trukket min stol ud fra bordet, og jeg gætter på, at det er for, at han kan se på min nøgne krop, mens han går og arbejder. Et par gange mærker jeg pludselig hans fingre bore sig op i mig uden varsel. Bagefter stikker han dem ind i min mund, så jeg kan smage mig selv. Han plejer ikke at gøre så mange ting ved mig, på en gang, som er ubehagelige. Det er næsten som om... han øver sig lidt...
"Så! Nu må du heller komme ind og hvile lidt, så du kan være frisk til gæsterne kommer".
Jeg sidder pludselig og dingler og kan næsten ikke holde mit hoved opad. Jeg er ved at falde i søvn ret op og ned. Mon han har puttet noget i den mælk?
Han løsner mig fra stolen og trækker mig på benene. Jeg bliver styret ind i et andet værelse med en lille dobbeltseng. Her bliver jeg lagt ned og med armene ned langs siden og rullet stramt ind i et vatteret tæppe. Han strammer remmene om mig helt oppe fra skuldrene og ned over hele kroppen og benene til anklerne, så jeg har svært ved at røre mig. Men det er så dejligt at komme til at ligge ned. Jeg glider næsten med det samme hen i en døs og hører kun svagt, at han går ud af rummet og lukker døren.
Senere hører jeg, ligeledes meget svagt stemmer, mandestemmer. Jeg hører aldrig kvindestemmer. Det er som om jeg er den eneste kvinde i verden og kun bliver regnet for en ting, som mænd kan muntre sig med uden tanke på hendes velbefindende.
Men jeg har jo engang sagt ja til at blive hans. Jeg havde så hårdt brug for nogen til at passe på mig dengang! Jeg kunne ikke leve sammen med min tidligere hustyran længere. Jeg var bange for, at han gik over grænsen... Jeg var bange for at blive slået ihjel...
Min nuværende herre vandt mig i et spil. Jeg accepterede det selv... for at komme væk... for at nogen kunne passe på mig. Og det gør han! Hele tiden! Jeg behøver nærmest ikke at tænke, bare jeg adlyder... og husker min ærbødighed. "Ja, Herre... Tak, Herre". Så kan han være flink nok. Og han vil også gerne sove med mig om natten, som regel... Han kan godt finde på at ligge og kæle blidt med mig, hvis han tror, at jeg sover. Det nyder jeg. Jeg tør ikke vise ham, at jeg er vågen. Jeg ville bare ønske, at jeg også kunne røre ved ham. Men det får jeg ikke mulighed for. Jeg må ikke have frie hænder. "Dem kan du ikke styre", siger han. Så jeg har ofte en eller anden slags handsker på og altid håndledsmanchetter, som bliver fikseret et eller andet sted. Jeg skal heller ikke kunne røre ved mig selv. Det kan jeg kun, hvis jeg er alene på badeværelset om morgenen. Men da har jeg travlt for at nå at blive klar, så min straf ikke bliver for hård, når jeg ikke kan overholde tiden.
Jeg er næsten helt vågen, da jeg hører døren blive åbnet, og nogen kommer ind i værelset. Jeg bliver løftet op og båret af sted under nogens arm. Jeg fornemmer, at det ikke er Ham, men en anden, en som er stærk. Han tager mig bare, som om han tog det sammenrullede tæppe uden mig i. Så går han ind ved siden af. Der er larm af flere stemmer og svag musik, som bliver højere, da døren bliver åbnet.
Han lægger mig på et bord. Det tror jeg, for det er et hårdt underlag. Flere hænder tager fat og løsner mine remme. Så bliver tæppet åbnet, og jeg ligger der blottet for et ukendt antal øjne. Hænder griber mine arme og ben og holder mig fast. Jeg bliver løftet, og en stor pude skubbes ind under min bagdel, sådan at mit underliv er hævet, og mine ben trækkes ud til hver side. Jeg ligger nu helt udstrakt på et meget skråt underlag og føler at jeg er ved at glide på hovedet ned. Men jeg bliver fastholdt af mange hænder, jeg glider ingen steder. Jeg mærker gramsen over det hele. Så hører jeg én sige,
"Der er ikke meget sul på den lille tøs! Har du ikke brug for lidt mere at tage fat i?"
Jeg får puttet propper i ørerne. Og jeg får en hætte på, udenpå mit øjenbind. Så jeg kan stadig overhovedet intet se, og nu næsten heller ikke høre noget. Jeg ved ikke, hvad han svarer. Min mund fyldes af butterfly-gag´en, som jeg ikke er særligt begejstret for. Jeg er også helt vildt tørstig. Jeg har kun fået varm mælk at drikke i dag. Og det bliver man tørstig af.
Så mærker jeg, at nogen stryger fingrene blødt op og ned over mine nybarberede skamlæber og rundt om mine brystvorter, mens jeg forsøger at høre, hvad de siger. Men det er bare blevet til en mumlen. Det føles som om nogen tegner på mig. Så kommer der en summende lyd, og grebet om alle lemmer strammes, mens jeg pludselig mærker en stikkende smerte på den ene skamlæbe. Det føles som om en symaskine stikker huller i mig. Og pludselig går det op for mig, at jeg er ved at blive tatoveret.
Det fortsætter i lang tid, hvor længe ved jeg ikke. Jeg kan ikke bevæge mig. Hvis jeg forsøger bare den mindste stillingsændring, strammes grebet straks om mig. Endelig stopper det, men kun for at fortsætte på den anden skamlæbe i lige så lang tid.
Som jeg nu har regnet ud og gruer for, så er det brysternes tur bagefter. Det er mere smertefuldt end skamlæberne, men det tager heldigvis lidt kortere tid.
Til sidst er det ovre, grebene slappes, og jeg ligger stille og fornemmer bare mine kønslæber og mine bryster pulsere af udefinerlig smerte.
Jeg får lov at ligge lidt.
Så bliver jeg atter grebet af flere hænder, løftet op og sat ned på gulvet.
Jeg bliver ført hen til apparatet, som jeg startede dagen på og placeret på samme måde med brysterne ned i de dertil indrettede huller. De trækkes forsigtigt ned, så mine nye tatoveringer ikke kommer til skade, og der strammes godt til. Når mit korset er fikseret ligesom halsen og benene, kan jeg ikke røre mig det mindste. Mine arme fikseres igen nedad til en ring i hver side og hindres fra nogen form for bevægelse.
Hætten og gag´en fjernes og erstattes af åben mundfiksering.
Nogen tager fat om mit hoved og trykker en pik ind i min mund. Ham her er faktisk lidt forsigtig. Han starter langsomt og blødt.
Men samtidig er der også aktivitet bag mig. En stemme siger: "Sikke en lækker, lille røv! Er den ren?"
Jeg kan høre min herre svare: "Selvfølgelig er den ren! Den er altid ren!"
"Men den er blevet straffet. Det kan man se!"
"Ja! Men ikke for ikke at være ren!"
Jeg får fingre op i mig, men er ikke våd. Det er der råd for. Jeg mærker hurtigt noget kold gel, som løber langsomt i mit skridt.
Så får jeg pik! Jeg får pik foran, bagi og i munden. Jeg får en stor plug i bagdelen, mens jeg bliver kneppet foran. Jeg får en dildo i foran, mens jeg bliver kneppet bagi. Det går på skift. Det føles som om, jeg er ved at sprække. Jeg aner ikke, hvor mange de er. Men det fortsætter længe. Jeg bliver rokket og maset frem og tilbage på bukken. Jeg kan ikke bevæge mig, men remmene skærer i mig ved hvert skub og træk. Jeg mister al tidsfornemmelse.
Ind imellem bliver der nevet i mine brystvorter. Det giver en skærende smerte.
Imens er der skiftende aktivitet i min mund. De efterfølgende er ikke forsigtige. Det var kun den første, der var det. De andre er hårde og store og voldsomme. De trækker mig hårdt i håret. Jeg er ved at besvime flere gange, når jeg ikke kan trække vejret. Jeg har aldrig i mit liv slugt så meget sperm! Jeg får flere hosteture, og da en af mændene pisser mig dybt ned i halsen, kaster jeg nærmest op. Det giver straf at spytte en mands dyrebare afsondringer ud. Jeg bliver pisket. Ikke bare med den pisk med de brede læderstrimler, men med den, som ligner en ridepisk. Jeg kan ikke tælle, hvor mange slag, jeg får, hårde slag. De lander på balder, ryg, arme og ben og igen på balderne. Det smerter med en forfærdelig brænden og svien længe efter. Så bliver jeg overpisset. De siger, at det virker helende, og så ler de.
Tårerne løber ned ad mine kinder. Jeg har ondt i halsen, jeg ondt i nakken, mit skridt føles helt brændende og min røv føles, som om jeg er ved at blive spaltet. Det er som om de går helt amok. Indimellem er jeg kun halvt bevidst.
Undervejs hører jeg svagt i baggrunden min herres stemme, som lyder vred. Det lyder som om han snakker om hårtotter. Men jeg kan ikke fastholde noget uden for mig selv. Jeg kæmper for ikke at miste et eneste åndedrag ved hver lille mulighed, jeg får for at trække luft ind.
Efter endnu en evighed lyder der en vred råben. Så hører jeg endelig en fremmed, myndig stemme sige: "Det er nok nu! Hende her er ikke så robust. Og hendes herre er bekymret! Hun er blevet indviet. Festen er slut!"
Som ved et trylleslag holder det hele op. Jeg bliver ladt alene i et stykke tid. Jeg kan høre nogen rumsteren og folk, som tager afsked. Det bliver stille.
Så bliver mine remme løsnet fra halsen, fra arme og ben og mit korset, øjenbindet, det hele. Det bliver nemmere at trække vejret ordentligt. Og mine bryster bliver sluppet fri. Jeg er blevet helt stiv i kroppen af at være fikseret så længe. Og det dunker og dirrer rundt omkring i muskler, led og alle de steder, hvor jeg er blevet mishandlet. Jeg kan nærmest ikke bevæge mig. Jeg bliver liggende med lukkede øjne. Jeg kan ikke lukke min mund, jeg savler.
Så bliver jeg forsigtigt vasket. Mund og ansigt, krop, kusse og bagdel. Det svier og smerter. Han smører mig med creme bagefter. Jeg får læbepomade på.
Så løfter han mig op. Han er stærk. Han bærer mig hen til sofaen og tager mig på skødet. Han pakker mig ind i et vattæppe, mens han holder forsigtigt om mig. Han har ikke fikseret mine hænder, hvilket jeg ikke har prøvet i lang tid. Men jeg kan nærmest ikke løfte dem, selvom jeg så gene vil mærke ham og holde fast i ham. Selvom han holder meget forsigtigt, gør det så ondt, der hvor han rører ved mig.
Jeg har fået mulighed for at åbne mine øjne for første gang den dag. Men da jeg prøver, kan jeg næste ikke. De føles helt hævede, og lyset er skærende, så jeg holder dem lukkede. Jeg tør heller ikke se på ham. Jeg lægger bare hovedet ind til hans skulder, selvom jeg ikke ved, om jeg må. Men jeg kan næsten ikke holde det oppe. Jeg sidder helt stille og ånder stødvist og stakåndet. Jeg føler trang til at græde. Men jeg kan ikke. Jeg har ikke kræfter til det, jeg er helt stivnet.
Der er næsten ikke mere tilbage af mig, kun noget, som jeg ser for mig som en tynd, flosset tråd indeni. Den er tæt på at knække.
Så siger han usædvanligt blødt, "Lille tøs, det var en hård dag for dig... alt for hård! Jeg kunne ikke holde dem tilbage. Men du har klaret det! Du er blevet indviet og godkendt. Men det er ligegyldigt! Dette her var over grænsen! Jeg har sagt fra nu. Jeg vil ikke længere være med i det team!
Fra nu af får de ikke lov til at røre ved dig mere! Nu er du kun min. Det er skrevet på dig og kan ikke fjernes. Og jeg vil passe på dig!"
Så begynder jeg at hulke... tørt og hæst... for jeg har ingen stemme. Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt, det han siger til mig. Jeg ved ingenting lige nu.
Han kærtegner mig forsigtigt. Jeg stønner.
"Har du ondt?"
"Ja", hvisker jeg.
"Hvor gør det mest ondt?"
Jeg tør næsten ikke svare af frygt for, at han bliver vred og vil straffe mig mere. Jeg kan ikke klare mere straf lige nu! Jeg tøver, mens hele min krop bare dunker. Han vedbliver,
"Hva´? Hvor?"
Jeg tager mod til mig og siger hæst,
"Over det hele..." Jeg trækker stadig vejret i stød.
Så rejser han sig op med mig i sin favn. Han lægger mig forsigtigt ned på sofaen og dækker mig omhyggeligt til med vattæppet. Han går ud i køkkenet og begynder at rumstere. Jeg ligger bare og glider hen i en forvirrende, skærende, mørk fantasi om, at min krop er ved at blive skilt ad.
Så mærker jeg pludselig, at han lægger hånden på mit hoved. Det gør ondt, selvom jeg godt kan mærke, at det ikke er meningen, det skal gøre ondt.
"Her! Sug!"
Han stikker et sugerør ind mellem mine læber. De er hævede og jeg kan næsten ikke lukke dem om sugerøret, så jeg kan lave undertryk. Så lykkes det mig at suge en lille mundfuld ind. Det er noget varmt, som smager af frugtsaft.
Men det skal også synkes. Det kan jeg næsten ikke! Han presser mig til det.
Jeg plejer at gøre, hvad han vil have mig til. Hvis jeg ikke gør det, bliver han vred. Eller også kommer der prompte en straf.
Jeg er ved at få det galt i halsen og skal hoste. Jeg frygter det værste.
Men han bliver ikke vred. Ikke denne gang. Han tørrer mig bare om munden og prøver igen... og igen... og igen...
Bare han snart ville holde op. Jeg kan næsten ikke!
Men så bliver jeg søvnig. Det er som om, jeg svømmer væk. Jeg glider ud i lunkent, vederkvægende vand, som omslutter mig, vugger mig og holder smerten på afstand.
Meget senere vågner jeg lidt op. Jeg har ingen bind for mine øjne, men det er alligevel mørkt. Det er nat.
Jeg ligger i hans seng... i hans favn... Han er nøgen sammen med mig. Jeg kan mærke ham. Mon det er en drøm? Den drøm, som jeg har haft så længe... Drømmen om at han ville have mig... ikke bare som en lille slavetøs, men som en... kvinde... måske... Selvom han er meget ældre end mig... og så meget større...
Så bliver jeg bevidst om smerterne igen. Jeg får behov for at bevæge mig. Men det gør så ondt, når jeg forsøger. Jeg kan næsten ikke, til trods for, at jeg slet ikke er fikseret. Jeg udbryder et lille hulk, da jeg prøver at flytte mit ben.
Han vågner op og lægger hånden på min kind.
"Virker det ikke længere?"
Jeg siger ingenting, jeg tør ikke. Jeg ved ikke, hvad han taler om.
Han rækker ud og tænder sengelampen. Så kigger han på mig. Han drejer mit ansigt opad, så jeg er nødt til at møde hans blik et kort øjeblik. Han ser smerten i mine øjne.
Så får han et vredt udtryk i ansigtet. Jeg bliver bange.
"Rolig, lille tøs! Der sker ikke noget... ikke mere! Kun det du selv vil...
Det var over grænsen... det der skete. De gjorde dig alt for ondt! Det gjorde jeg også! Det er slut nu! Jeg har sagt fra! Jeg er ikke din Herre mere, bare Petey! Petey passer på dig, ikke mere straf!"
Så kysser han mig forsigtigt på munden. Han rækker den ene arm bagud til sit sengebord og tager et glas med et sugerør i.
"Her, drik!"
Det er mere frugtsaft, som det han gav mig tidligere. Nu er det bare koldt. Men jeg drikker, fordi han presser mig. Det er blevet lidt lettere at synke. Jeg får med besvær tømt hele glasset. Så sukker jeg og begynder at føle mig sløret i hovedet. Jeg kan næsten ikke holde øjnene åbne længere.
Jeg mærker, at han lægger armen om mig. Der er næsten ingen smerte. Den er atter væk.
Jeg vågner næste gang efter mange timer, fordi han lægger en hånd på min kind. Det er blevet lyst, og han må være stået op.
Jeg kan næsten ikke komme op til overfladen. Men jeg kæmper mig frem, fordi han plejer at kræve øjeblikkelig reaktion. Jeg forsøger per refleks at rejse mig, men kan næsten ikke.
"Lille Frø! Bliv bare liggende"
Så lægger jeg hovedet tilbage på puden igen og sukker. Jeg føler mig helt skeløjet. Men jeg kan pludselig mærke, at jeg skal tisse. Jeg forsøger atter at rejse mig.
"Jeg ska´..." Jeg kan ikke rigtigt få sagt mere, prøver bare at kæmpe mig ud af sengen. Jeg er bange for at komme til at gøre det i sengen. Jeg er frygteligt bange for hans vrede, hvis det skulle ske.
"Skal du ud og tisse?"
"Ja", hvisker jeg.
Han tager fat i min arm og hjælper mig op. Det gør ondt. Ude på gulvet knækker benene sammen under mig. Der er ingen styrke, bare en blanding af stivhed, slaphed og ømhed, men ikke den skarpe smerte, som i går.
Han løfter mig op og bærer mig ud til toilettet. Ikke mit eget, som er nedenunder, men det ekstra, som han har ovenpå, og som han aldrig har ladet mig benytte. Han placerer mig på toiletbrættet og sikrer sig, at jeg kan holde balancen, inden han vender sig om og går ud.
Det er en stor lettelse at tømme blæren, men det svier. Så tager jeg papir for at tørre mig. Det gør forfærdeligt ondt, da jeg rører ved mig selv. Og det føles helt forkert. Jeg dupper bare lidt og ved ikke, hvad jeg mere skal gøre. For han plejer at kræve stor renlighed. Men jeg har ikke de vanlige remedier til nedre hygiejne her. Og jeg føler mig næsten ikke i stand til at bevæge mig.
Jeg lægger hovedet ned i hænderne, som jeg sidder der, og ved ikke, hvordan jeg skal komme videre. Sådan finder han mig igen.
"Kom, lille frø!"
Han løfter mig op og bærer mig ind igen. Han har lagt et håndklæde i sengen og har bragt vand og klude op. Da han lægger mig tilbage i sengen, siger han,
"Du skal vist lige vaskes lidt. Jeg skal nok være forsigtig!"
Han får mig til at sprede benene. Det er jeg vant til. Men jeg er blevet uvant med så megen øm omsorg. Det gør mig lidt genert. Da han ser mig forneden, sukker han.
"Du godeste! Du er helt hævet og hudløs! Det var ikke meningen, at det skulle være så voldsomt!"
Ja, jeg kan godt mærke, at jeg er hævet og hudløs! Det føles, som om jeg fylder dobbelt så meget forneden... og måske gør jeg det også... jeg ved det ikke, jeg kan ikke se mig selv."
Han vrider en klud op og vasker mig nænsomt, og det svier helt vildt. Jeg gisper, men forsøger at holde det inde. Så kommer tårerne i øjnene og med dem det forcerede åndedræt. Jeg lukker øjnene og ligger helt stille, mens han vasker. Jeg er så bange for hans vrede. Men han bliver heller ikke vred nu.
Han gisper også lidt. Der kommer blod på kluden... både forfra og bagfra. Han smører mig med creme ligesom i går, inden han dækker min nederste halvdel til med dynen. Han tager vaskefadet med ud på toilettet og hælder vandet ud.
Så kommer han ind med et nyt fad og et nyt håndklæde. Han sætter sig på sengekanten og vasker mig først i ansigtet. Min mund føles helt deform. Jeg kan mærke, at jeg har flere revner, hvor det også svier at blive vasket. Han er meget nænsom, men kan ikke gøre det, uden at det giver smerter. Jeg får læbepomade på. Det lindrer lidt.
Så vasker han mine hænder, arme og overkrop. Jeg er øm alle vegne og kan dårligt holde en arm løftet, til han er færdig. Brystbenet er forfærdeligt ømt. I armhulerne smerter både huden og musklen nedenunder, da han rører ved mig. Jeg forsøger at kigge ned ad mig selv. Det gør ondt i nakken, men jeg kan se, at huden er helt skrabet i stykker. Jeg husker, at jeg lå på brystet med armene bundet fast til den nedre del af den buk, som jeg var fikseret til. Der må have været både tryk og skrab, mens mændene mishandlede mig fra begge ender.
Han sukker igen og ser meget alvorlig ud, mens han vasker mig. Han vasker forsigtigt mine tatoverede bryster. Det svier alle vegne, hvor han kommer med kluden. Hele vejen rundt om brystkassen har jeg en blå slange af trykket fra kanten på det stramme korset.
Jeg udholder hans aktivitet med lukkede øjne. Det værste er, da han forsøger at rede mit hår! Hvorfor gør det dog så ondt? Det virker, som om hele min skalp er løsnet. Jeg hulker af smerte. Så opgiver han og lader det være.
Bagefter kan jeg mærke, at han smører mig med noget creme. Det svier, mens han smører det på.
"Du må hellere få lidt tryllecreme på", siger han.
Og mirakuløst begynder smerterne langsomt at mindskes. Det må være lokalbedøvende creme. Jeg sukker lettet og begynder at ånde lidt friere, mens jeg med stadigt lukkede øjne falder lidt hen og bliver døsig.
Jeg hører et svagt klik og tænker, at det lyder som et kamera. Men hvorfor skulle nogen tage billeder her? Der er jo ikke andre end os to!
Han får mig til at vende mig om på siden, så han kan komme til min bagside, jeg fornemmer, at han studerer mine smertende og hudløse piskestriber, inden han også vasker og smører mig på ryg, balder, lår og fodsåler... og mellem balderne.
Jeg er aldrig blevet så nænsomt soigneret og behandlet over hele kroppen. Men jeg er heller aldrig før blevet så ilde tilredt.
Jeg har svært ved at tro, at han vil blive ved med at være så nænsom og så kærlig overfor mig. Men det er indtil videre lindrende for både krop og sjæl. Der er bare den der lille nervøsitet over, om jeg skulle komme til at gøre ham vred over et eller andet. Men han har jo sagt, at der ikke kommer mere straf... Han har altid holdt ord, men jeg har mest mærket det, når han har varslet straf. Kan han virkelig mene, at det er slut med det? Jeg kan godt lide ham, når han er venlig overfor mig. Jeg følte en slags tryghed i hans favn i nat. Det ønsker jeg mig mere af...
Han rejser sig fra sengekanten og fjerner vaskegrejerne. Jeg ligger så godt på siden lige nu. Så dækker han mig helt til med dynen, går ud af soveværelset og ned ad trappen.
Jeg blunder og bliver pludselig vækket igen. Det er blevet midt på formiddagen.
Han har en bakke med, den er fyldt med spiselige ting og med kaffe, mælk og juice.
Han placerer bakken forsigtigt midt i sengen, hvilket så sent som i går ville have været utænkeligt.
Han får mig op at sidde med en stor pude i ryggen. Så sætter han sig oven på dynen i sin egen side og rækker mig en lille tallerken med et spejlæg på. Da jeg har svært ved at holde på kniven og skære det ud, gør han det for mig. Jeg tager forsigtigt små bidder og drikker kaffe og mælk af små glas med lidt i. De er nemmere at holde på og ikke så tunge. Jeg har næsten ingen kræfter lige nu. Det har han opdaget. Han smører et stykke ristet brød til mig, som jeg ligeledes spiser i små bidder. Det føles smertefuldt at bevæge kæberne alt for meget. Men det føles helt uvirkeligt dejligt at spise selv, og siddende på den måde i sengen sammen med ham.
Han spiser sin egen brunch sammen med mig. Han har selv god appetit og nøder mig til at spise mere, end jeg egentlig føler trang til. Men det er vist også længe siden, at jeg har fået et ordentligt måltid.
Han stryger min kind og siger, "nu skal du spise og blive stor og stærk, lille Frø!"
Lille frø? Hvad mon han mener? Jeg ser spørgende på ham, det er alt, hvad jeg samler mod til. Men jeg tør ikke sige noget.
Han lægger mærke til mit udtryk og siger,
"Vil du ikke være det?"
"Mener du... en frø eller et frø?"
Han ser et øjeblik helt forbavset på mig.
Jeg bliver straks nervøs. Har jeg mon været for overmodig med mit spørgsmål?
Så ler han og stryger atter min kind.
"Det havde jeg ikke tænkt på! Jeg mener et frø! Jeg vil gerne have, at du spirer og bliver til en blomst... den blomst, som jeg tror du er, når du folder dig ud!"
Jeg belønner ham med et forsøg på et lille smil, det første, tror jeg... i meget lang tid.
Han finder nogle tabletter frem.
"Se, du må hellere tage dem! Du kan vist godt sluge tabletter nu, ikke?"
Jeg ser bekymret på ham. Hvad mon han vil give mig? Jeg er lidt bange for at blive dopet. Jeg har været så sløv efter de andre ting, han har givet mig.
"Bare rolig! Det er bare smertestillende, ikke noget du kommer til at sove af! Jeg tror ikke, at du behøver ikke at sove mere lige nu! Det er bedre, at du bliver naturligt træt til aften. Tag dem nu, det varer lidt, inden de virker! Til den tid virker cremen nok ikke mere."
Jeg tager tabletterne med et glas vand og en mundfuld kaffe. Tænk at kunne selv! Det er så længe siden...
"Vil du med ned i stuen og ligge på sofaen? Jeg skal lige ordne noget arbejde på kontoret."
"Ja, tak, Herre!" Jeg vil gerne være i nærheden af ham, hvis han er i godt humør. Det bliver så ensomt at være for sig selv hele tiden.
"Nej!", siger han.
Det giver et sæt i mig. Fik jeg nu sagt noget forkert?
"Ikke Herre! Ikke mere!"
Han ser uvant mildt på mig og stryger min kind med en finger.
"Det er Petey fra nu af!... Vent lige lidt! Jeg går ned med dette her først. Så kommer jeg op efter dig. Jeg vil ikke have dig til at falde ned ad trappen!"
Han tager bakken med den ene hånd og sin egen dyne og pude under den anden arm. Jeg lægger mig lidt tilbage i sengen, mens jeg venter på ham. Det er længe siden, jeg har følt mig så veltilpas... med de usikkerheder, der stadig er... men trods alt, føles det rart lige nu.
Så kommer han op igen. Han trækker min dyne til side og løfter mig som ingenting op i sin favn, nøgen som jeg er. Jeg lægger hovedet ind mod hans skulder og snuser hans duft ind så ubemærket, som jeg kan.
Nede i stuen har han lagt et vattæppe og sin pude på sofaen til at ligge på og hans dyne til at tage over.
Inden han placerer mig, er det som om han tøver et øjeblik, som om han har lyst til at blive ved med at holde om mig. Men så bøjer han sig ned og lægger mig forsigtigt på vattæppet.
"Må jeg godt gå ud på toilettet?" Jeg spørger forsigtigt, da jeg stadig ikke føler mig sikker på, om det virkelig er rigtigt, at jeg kan tale og bevæge mig uden forudgående tilladelse.
"Selvfølgelig, lille Frø!... Jeg har virkelig været en tyran, hva´? Jeg øver mig på at lægge det fra mig! Du behøver ikke at spørge. Bare du føler dig sikker på benene!"
"Det bliver jeg vel efterhånden..."
Han tager fat i min overarm.
"Jeg må hellere følge dig"
Jeg gisper af smerte, da jeg mærker hans greb. Men jeg forsøger at lade som ingenting, da jeg halter ved siden af ham ud af stuen til badeværelset. Jeg forsøger at holde mig rank.
I badeværelset har han fjernet alle remme, som plejer at sidde rundt omkring til fiksering. Krogene på væggene er der endnu, men der er kommet et stort spejl op over håndvasken. Før var der ikke noget spejl. Jeg skulle ikke kunne se mig selv ret meget. Der var bare et lille håndspejl.
Nu kan jeg se det hele, alle mærkerne og de nye tatoveringer. Jeg har ikke turdet spørge til dem. Nu kan jeg se, hvad der står: "Tilhører Petey", rundt om den ene brystvorte, "For evigt", rundt om den anden. På skamlæberne står: "Peteys slavetøs". Jeg står bare stille og stirrer på mig selv i lang tid. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke om det. Måske kunne det have været værre, hvem ved...?
Da jeg kommer ind igen, er han ved at stille nogle drikkevarer frem på bordet til mig. Jeg lægger mig på vattæppet, og han dækker mig til med sin dyne og kysser mig på kinden. Det er allerede dejligt at komme til at ligge ned igen. Og det er dejligt at mærke den bløde dyne mod min nøgne krop. Jeg er virkelig blevet slap og træt...
Jeg ryster lidt. Det er koldt at færdes helt uden tøj på. Men vi har ikke talt om tøj. Jeg tror, at han bedst kan lide mig uden. Men jeg tør ikke spørge...
Der er gået nogle dage mere i fred og ro. Jeg kommer mig lige så stille. Petey er god ved mig... hele tiden. Jeg kan godt lide ham sådan. Jeg vil gerne have, at han rører ved mig. Det føles dejligt. Det gør han om natten. Han holder om mig og kærtegner mig. Og jeg kan mærke hans stærke krop. Jeg har dristet mig til at røre ved ham. Det måtte jeg ikke før. Men nu har han selv opmuntret mig til det ved at lægge sin hånd over min og føre den hen over sit bryst og videre rundt om livet på sig.
Men han har ikke dyrket sex med mig... endnu. Jeg er stadig lidt hævet forneden. Men det gør ikke så ondt mere. Jeg tager ikke længere smertestillende tabletter.
I morges rensede jeg mig ud igen... ligesom før indvielsen. Han havde ikke sagt, at jeg skulle. Men tingene ligger stadig i badeværelset til det. Jeg tænker, at han gerne vil have, at jeg gør det. Hvis jeg gør det hver dag, er det ikke så ubehageligt. Og det er lettere at føle sig ren. Jeg havde ikke prøvet den slags, før jeg mødte Petey. Jeg tænkte, at analsex var ulækkert. Men det er det jo ikke, når man bare er ren. Og man skal bare kende nogle principper, så man ikke får blærebetændelse og underlivsbetændelse.
Jeg sidder under dynen i stuen, da jeg pludselig hører stemmer udenfor. Jeg stivner og bliver helt panisk indeni, før jeg når at tænke over, hvad jeg hører. Jeg ser skyggen af nogen, som går forbi vinduet. Så ringer det på døren. Det giver et stød i mig, og jeg kalder på Petey.
"Petey!" Jeg får åndenød og begynder at hyperventilere. "Petey! Der kommer nogen. Åh, nej! Jeg kan kende stemmerne!"
Jeg rejser mig fra sofaen og løber ind på kontoret til ham. Jeg hulker. "Du må ikke lade dem... igen... Petey!"
Jeg falder ned på knæ på gulvtæppet foran ham og hulker endnu mere, mens jeg holder hænderne op for mit ansigt. "Petey!... Petey!" Min stemme er blevet til en hæs hvisken.
Petey har rejst sig fra skrivebordet, hvor han har siddet og arbejdet. Han ser alvorlig ud, da han løfter mig op. Han sætter mig ned i den store lænestol, som står i hans huleagtige kontor. Så henter han dynen inde fra stuen og lægger den om mig. Hans dybe stemme er rolig, da han siger,
"Bliv her, lille skat! Der sker ikke noget!"
Først da går han ud og åbner hoveddøren. Jeg kan høre deres stemmer blande sig med Peteys.
"Vi kommer med dit diplom. Hun klarede den næsthøjeste karakter! Hvis hun ikke havde spyttet en mands dyrebare sæd ud..."
Petey svarede noget utydeligt med en meget kontrolleret dyb stemme.
"Hvordan har den lille tøs det?"
"Fint!"
"Nå, godt! Det er ikke alle, som klarer det så godt. Næste indvielse er på fredag ovre i østbyen, ved du? Du har vel svaret på invitationen?"
"Ja! Jeg har svaret, at jeg ikke kommer!"
"Nå, ærgerligt! Du ved vel godt, at tre afmeldinger i træk giver udelukkelse, ikke?"
"Jo! Det ved jeg! Jeg beklager, at jeg ikke kan invitere jer ind. I kommer lige midt i min telefontid. Så! Nu ringer den igen! Men tak for henvendelsen!"
Jeg kan høre, at de tager afsked og går deres vej. Jeg kan til gengæld ikke høre, at telefonen ringer, som han sagde til dem. Petey kommer ind igen. Han lægger en konvolut på sit skrivebord og kommer hen til mig. Han løfter mig op af stolen og sætter sig med mig i favnen. Nu opdager jeg, at jeg næsten ikke har trukket vejret, mens han var ude ved døren.
Han holder mig tæt. Jeg kryber sammen i hans favn og lægger min arm op om hans nakke og ansigtet ind til hans hals. Jeg ryster stadig.
"Lille frø", siger han blødt ned i mit hår. "Det kommer ikke til at ske igen! Det vil jeg ikke tillade! Det var ikke indvielse... det var ødelæggelse!... Jeg har gjort dig nok ondt! Det har du slet ikke fortjent!"
Han begyndte at kysse mig, først på kinden, så på munden.
"Hvis du vil blive hos mig... vil jeg forsøge at... gøre dig glad og tryg! Jeg ved godt, at jeg egentlig er for gammel til dig! Det ville blive et ulige forhold, men... somme tider er aldersforskel ikke et problem! Jeg vil gerne lære dig, hvordan... rigtig elskov... og rigtig tilfredsstillelse føles."
Hans tunge glider blidt hen over mine læber. Jeg åbner munden lidt og hans tunge glider ind og finder min. Den arbejder lidt frem og tilbage i min mund samtidig med, at han trykker sine læber mod mine. Det er det første rigtige kæresteagtige kys, han giver mig. Det er så dejligt, at jeg næsten glemmer, hvor bange jeg var for lidt siden. Jeg begynder at besvare det for at få ham til at blive ved.
Hans hænder finder ind under dynen, som jeg er pakket ind i. Han kærtegner min krop, ligesom han gør om natten. Hans hænder glider op og ned ad mig. Den ene kupler sig om et bryst. Den anden kan nå mit køn nedefra, fordi jeg sidder med benene trukket op. Hans fingre glider blødt hen over min klitoris nogle gange. Det giver ilinger i hele min underste del. Jeg stønner lidt.
Han gentager bevægelsen og fingrene stopper op for at mærke min sprække. En enkelt finger indenfor konstaterer, at jeg er ved at blive våd. Han begynder at fordele det våde og gøre min klitoris glat og modtagelig for stimulation. Med munden mod min spørger han,
"Har du ikke ondt mere?"
"Nej... ikke ret meget. Det der... er bare dejligt!"
"Må jeg tage dig, lille Frø? Vil du være med? Helt almindeligt?"
Jeg er ikke vant til at han spørger om lov til noget som helst. Det er nyt.
"Ja", hvisker jeg.
Han tager fat om mig og kæmper sig op af stolen med mig i favnen. Så går han ud af kontoret og hen mod trappen.
"Vi skal ligge ned!"
Han bærer mig op i soveværelset og lægger mig ned på sengen, hvorefter han begynder at klæde sig af. Jeg ligger stadig som en sammenkrøbet klump i dynen, mens jeg venter på ham. Jeg nyder at se hans store, slanke krop komme til syne. Til sidst tager han boksershortsene af og slipper sin pik fri. Den er begyndt at vokse, men er endnu ikke helt rejst. Så lægger han sig på knæ i sengen og begynder at løsne dynen, der hvor jeg ligger på den, så hans hænder kan nå ind til mig, og jeg kan strække mine ben.
Så trækker han dynen helt af mig. Hans blik kærtegner mig, og han siger,
"Smukke, lille Frø!"
Så begynder han at kysse mig nedefra, fra indersiden af mit knæ og opefter. Hans mund i mit skridt er noget af det dejligste, jeg har mærket i umindelige tider. Jeg udsender en langstrakt lyd og begynder at sitre. Det ansporer ham, kan jeg mærke. Han fortsætter lidt endnu i langsomt tempo. Så intensiverer han stimulationen og begynder at suge, samtidig med, at han kærtegner min skedeåbning med en finger. Mere skal der næsten ikke til, før jeg pludselig mærker en ekstatisk, ukontrollerbar krampe, hvor han arbejder. Jeg er ikke ret vant til orgasmer. Og det kommer overraskende, at han kan give mig en så hurtigt.
"Åh... åh... Petey...!" Jeg hvisker det kun. Jeg er blevet uvant med at tale højt.
"Det var godt, lille Frø!" Hans stemme er blød.
"Det har du trængt til!"
Jeg mærker hans varme hænder bevæge sig kærtegnende over min krop, mens hans mund bevæger sig op ad. Og hans varme krop følger efter til han ligger ovenpå mig. Han kysser atter min mund, og jeg kan nu mærke hans rejste pik i mit skridt. Han vugger blødt frem og tilbage. Jeg er helt tændt på ham. Hvorfor har vi ikke gjort sådan her før?
Jeg løfter mine ben op om hans krop og ansporer ham til at trænge ind i mig. Mine hænder glider hen over hans muskuløse skuldre, hans nakke, hans ryg. Hvor er det dejligt at kunne røre ved ham... helt frit... uden restriktioner... og uden straf.
Så gør han det. Han presser på og glider langsomt indenfor, langt ind i et glidende tryk til jeg gisper. Åh, hvor jeg føler mig skabt for ham lige nu. Mit indre giver efter, giver plads for ham og næsten omklamrer ham. Jeg mærker hver millimeters bevægelse som et kærtegn.
Dette her er helt ulig noget jeg har prøvet før.
Han har taget mig nogle få gange før. Men da har jeg stået op, og jeg har ikke været tændt på ham. Da har jeg mest mærket mine ømme arme på ryggen og krogen i min bagdel.
Hans læber og tunge på min hage, min hals og min øreflip giver et lille kuldegys, når han slipper. Så bliver hans vejrtrækning tungere, og han har ikke luft til at kysse mig samtidig med hoftebevægelserne. Han strækker sig op på armene for at kunne støde mere målrettet til.
Jeg mærker atter en sitren bygge sig op i mig. Den udvikler sig til en flammende salighed, som jeg ikke ønsker at bekæmpe. Og den udløser sig i et ukontrolerbart klimaks samtidig med, at han når toppen og lader sin udløsning gå i mig. Han fastholder mit dirrende indre med et fast tryk et øjeblik, trækker sig lidt tilbage og støder igen. Han gør det nogle gange, til jeg føler en behagelig mathed gennemtrænge min krop.
Så lægger han sig ned over mig med ansigtet ind mod min hals og mumler,
"Peteys lille Frø! Du skal spire og blomstre!"
Han bliver liggende lidt, mens vi begge puster. Så lader han sig glide ned til min venstre side og lægger hånden på min kind, mens han studerer mit ansigt.
"Er du ok?"
Jeg møder hans blik og nikker med et lille smil. Så trækker han mig ind til sig og lægger armen om mig. Vi ligger lige så stille i lang tid og bare mærker hinanden.
Jeg vågner op i mørket. Jeg ved ikke, hvorfor jeg vågner, det sker jævnligt. Men jeg synes, jeg har hørt stemmer... de stemmer! Nogle gange kan jeg sove igen, andre gange ikke. Jeg vender mig mod Petey, som ligger på ryggen ved min side. Vi har hver sin dyne på, jeg kan ikke mærke ham. Jeg kan mærke panikken bygge sig op i mig. Jeg gisper, "Petey!"
"Mmmm", svarer han.
"Petey..." Jeg begynder at græde, og jeg kan ikke holde det tilbage. Efter, at han er begyndt at behandle mig pænt, har jeg haft svært ved at kontrollere mig selv. Jeg er stadig nervøs for, om han vil blive vred, hvis jeg kommer til at gøre noget, han ikke billiger. Jeg er bange for at græde, men kan ikke lade være.
Men han løfter sin dyne og rækker en arm ud efter mig. Han trækker mig ind til sig og omslutter mig. Og jeg ligger med armene om ham og hulker.
"Lille blomst", mumler han. "Min lille blomst! Du skal ikke være bange mere!"
Hans hånd stryger mit hår ganske blidt i lang tid. Jeg falder langsomt til ro. Jeg får ret hurtigt kontrol over min stemme, men ligger i hans favn og ryster længe. Til sidst bliver min vejrtrækning også rolig og jeg glider atter ind i søvnen.
Vi sidder i køkkenet og spiser morgenmad. Jeg skutter mig lidt, trækker tæppet lidt sammen om mig og kigger ned i bordet med et tænksomt blik.
"Fryser du, min blomst?" Han ser på mig.
Jeg nikker. "Ja!"
"Er der noget, du vil spørge mig om?"
Jeg fanger undersøgende hans blik et øjeblik. Jeg tør stadig ikke sige hvad som helst til ham.
"Nej", siger jeg kort.
"Vil du gerne have tøj på?"
"Ja!"
"Hvorfor har du ikke sagt det til mig?"
Jeg kigger lidt vantro på hans ansigt. Så tager jeg mod til mig og siger, "Det har jo ikke været en mulighed... Jeg ved ikke... om jeg har noget tøj...
Jeg trækker mig ind i mig selv igen og tænker på, om han nu vil straffe mig for at tale så frit. Men han svarer,
"Du må ikke være bange for mig mere, lille blomst. Jeg skal vist kæmpe for at opnå din tillid og din fortrolighed nu!... Ved du, hvad det betyder, hvis jeg giver dig dit tøj tilbage?"
Jeg overvejer spørgsmålet og siger forsigtigt, "Det vil give mere tøjvask..."
Han kommer til at le en smule.
"Ja!... Selvfølgelig også det! Men det var ikke det, jeg tænkte på..."
Han bliver alvorlig.
"Jeg kan rigtig godt lide at se dig uden tøj på. Du er smuk, lille skat!.. Men hvis jeg giver dig dit tøj... Så giver jeg dig også mulighed for at gå fra mig! Har du tænkt på det?"
Jeg ser helt overrasket op på ham. Han kan se, at jeg ikke har tænkt på det.
"Det er ikke så nemt at gå, når man ikke har tøj på kroppen... og jeg vil ikke fiksere dig mere!"
"Er det derfor..." jeg får ikke sagt mere.
"Min skat... du får mig til at føle mig som en djævel! Det er jeg måske også... det er i hvert fald endnu et bevis for, at jeg har behandlet dig rigtigt skidt. Vi har ikke været enige om betingelserne. Jeg har ikke hørt på dig. Og det er jeg ikke stolt af! Men efter den fatale dag... har jeg vurderet, at du ikke var stærk nok til at tage beslutningen... endnu eller, at du ikke var i stand til at tage konsekvensen, hvis du besluttede dig for at gå! Det er du måske nu..."
Hun ser alvorligt på ham, mens han taler. Han ser ud som om, han skal tage sig voldsomt sammen for at sige det næste.
"Jeg vil give dig dit tøj tilbage. Det vil være symbolet på din frihed. Og så vil jeg afvente at høre, om du vil vælge at blive hos mig eller gå din vej!"
Jeg sidder helt forstenet. Jeg lukker øjnene et øjeblik. Det er, som om hele grunden skrider under mig i dette øjeblik. Jeg ville bare gerne have lidt tøj på, og så... så skal jeg pludselig beslutte mig for, om jeg skal blive hos ham eller gå. Jeg kan jo godt lide ham, som han er nu! Han støtter mig, opmuntrer mig, trøster mig, passer på mig... måske kan jeg i virkeligheden mere end bare lide ham...Nogen siger, at fanger forelsker sig i deres fangevogter...
Så åbner jeg øjnene igen og møder langsomt og bekymret hans blik. Jeg rejser mig fra bordet og går stilfærdigt ud af køkkenet og op ad trappen til soveværelset. Her kravler jeg under dynen og lægger mig på maven med ansigtet ned mod min arm. Jeg kan ikke håndtere hans udspil. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal stille op. Måske vil han gerne af med mig... Jeg føler mig helt paralyseret.
Efter lidt tid mærker jeg hans hånd på min skulder.
"Blev du ked af det?" Hans dybe stemme er rolig og blød.
"Jeg er ikke ved at smide dig ud! Det ved du godt... ikke?"
"Jeg ved ikke noget lige nu!"
"Jeg vil helst have, at du bliver hos mig! Jeg er blevet så glad for dig, lille pige!.. Men jeg vil ikke længere bruge tvang. Det har du oplevet nok af! Det har jeg udøvet alt for meget af!... Jeg vil gerne forsøge at give dig en normal tilværelse igen... Vil du ikke nok vende dig om?"
Bare det, at han spørger mig og ikke kommanderer mig til at vende mig, er en overraskelse. Jeg drejer mig rundt, så jeg kan se ham. Så tager jeg mod til mig igen, trækker mig baglæns og sætter mig op af væggen med puden i ryggen og dynen op om mig, så jeg kommer mere i øjenhøjde med ham. Det ville jeg ikke have vovet for bare nogle få dage siden. Han sidder ved siden af mig på sengekanten og ser alvorligt på mig. Jeg ser lige så alvorligt tilbage på ham... afventende. Så siger han de ord, som jeg aldrig siden glemmer,
"Jeg... jeg har brug for en kæreste. Og jeg ville være glad, hvis det blev dig!... Jeg ved ikke... om du har fået for meget af mig... af en rigtig tyran. Måske synes du, at jeg er for gammel til dig... måske har jeg gjort dig for meget ondt... Jeg har ladet mig styre af mine personlige tab. Jeg troede, at jeg ville blive tilfredsstillet af at have en lille slavetøs, som bare ville adlyde. Men det er ikke den rette vej for mig. Og du har heller ikke ønsket at blive til en slavetøs! Du ønskede bare at komme væk fra din tidligere tyran! Nu har jeg sagt fra! Men jeg vil gøre mig umage! Jeg vil bruge den kærlighed vi kan akkumulere i fællesskab, hvis du vil have mig."
Jeg ser tavst på ham et stykke tid. Han afventer tålmodigt min respons. Det føles helt nyt mellem os dette her. Så tager jeg mod til mig og spørger, "Hvad..., hvis jeg nu begynder at sige min mening og stille krav?"
"Det vil jeg have godt af!
Hvad skal jeg leve af?"
Han smiler, " af den mad, som vi laver i fællesskab!" Jeg sender ham en skæv grimasse.
"Jeg har et fag! Men jeg kan vist ikke udøve det lige nu!"
"Nej, det kan du ikke... Ikke lige nu! Men det finder vi ud af!"
"Men... hvad hvis jeg nu gerne vil arbejde?"
"Så kommer du til at arbejde!"
"Vil du acceptere..., hvis jeg tager hjemmefra?"
"Ja!... Hvis du kommer hjem til mig igen hver dag!"
"Hvad..., hvis jeg møder andre... folk?"
"Du må gerne se andre folk,... men jeg vil være meget besidderisk! Jeg vil ikke dele dig med nogen... fysisk, som... sådan som det er sket... eller på andre måder! Jeg har helt sikkert stadig nykker, som skal pilles ud af mig... Men som sagt... jeg vil gøre mig umage!"
Jeg smiler et lille alvorligt smil til ham og tænker på den store omsorg, som han har vist mig efter mine kvæstelser.
"Jeg er ret vild dig..., når du gør dig umage!"
Han får et mildt udtryk i ansigtet. Han rækker hænderne ud og lægger dem om mit ansigt, inden han kysser mig. Han kysser mig forsigtigt og grundigt. Og han er dejlig at kysse med.
Så lægger han armene om mig og trækker mig hen imod sig. Jeg rejser mig halvt og drejer min bagdel over på hans skød, inden jeg læner mig ind i hans favn. Han ser ned i mit ansigt og spørger lavmælt, "Er du så min kæreste nu?"
"Og ikke så meget straf?", spørger jeg.
"Nej! Kun det, du gerne vil have!"
"Så er jeg", hvisker jeg.
"Helt frivilligt?"
Jeg nikker. I lang tid sidder vi bare helt stille og ser smilende ind i hinandens blik.
Han begynder at kærtegne min krop inde under dynen. Han tager fat under mig og løfter mig med lethed fra sit skød hen på sengen igen. Så trækker han dynen af mig og begynder at kysse min krop. Hans tunge kærtegner mine bryster.
Så retter han sig op og studerer mig.
"Hvad skal vi gøre med dem der?" Han stryger med fingrene over mine nye tatoveringer.
"Det ved jeg ikke... Hvis du spørger mig, så..." Jeg går i stå.
"Det gør jeg! Hvad så?"
"Så pynter de ikke!"
"Nej! Du skulle ikke have haft dem!"
Han er næsten masochistisk ærlig. Jeg siger,
"Men jeg har ikke mod til at få gjort noget ved dem lige nu!"
"Hvad med dem der? De er værst!"
Han stryger mine skamlæber og mumler,
"Måske er det min straf... at jeg skal konfronteres med dem for at få lov til at elske dig! Men vi kunne måske få en tatovør til at vurdere, hvad man kan gøre ved det. I værste fald kan man måske ændre udseendet af dem til en udsmykning..."
Jeg svarer ikke. Jeg er begyndt at knappe hans skjorte op, så jeg kan få hænderne ind til hans muskuløse, behårede brystkasse. Han tier og får atter et mildt udtryk i ansigtet.
Åh, hvor er han en dejlig elsker! Han er så stærk og så kraftfuld. Og han er samtidig blid og opmærksom på de rigtige steder. Han kan stadig godt finde på at fiksere mig..., en gang imellem... men nu er det leg... for os begge! Og han er opmærksom på, om det tænder mig, eller om det lukker mig ned. Han gør, hvad han kan for at tilfredsstille mig hver gang, vi elsker.
Det hele er nu så modsat tiden inden indvielsen. Da måtte jeg for enhver pris ikke nyde noget som helst. Jeg var ligesom blevet til en genstand, som bare skulle være til fornøjelse for hans lyster eller for de regler, som man bruger i et herre-slaveforhold. Jeg var ikke en god slave. Og jeg tror, at han manglede et samspil, måske af og til endda et modspil.
Jeg kæmper for mit mod til at give ham det! Og han arbejder hårdt for at ændre sig. Jeg kan se, at det er svært for ham, hvis vi er sammen med andre. Han kæmper med sin trang til at dominere mig. Men jeg kan også se, at han gør sig umage, som han sagde, at han ville. Nu kan vi tale sammen, grine sammen og være kærlige sammen. Han spørger om min mening, og han spørger mig af og til om råd.
Han har den dejligste favn og de dejligste hænder, som kærtegner mig og opmuntrer mig. Og de trøster mig, når jeg er ked af det. Vi gør fremskridt sammen!
Og... jeg kan mærke... at det snart er min blomstringstid!
Erotiske noveller skrevet af Sippa