Forumindlæg fra malex
malex(11-12-2020 14:57)

En gang imellem bliver jeg overrasket på den fede måde. Jeg oplever, at blive blæst bagud, når den gode historie rammer skærmen. Jeg har nogle yndlingsforfattere her på siden. Deres evne til at formidle er formidabelt beskrivende. Det kan være selve akten eller tankerne, som hovedpersonen tænker. Jeg fængsles af de historier, hvor man bare kan leve sig ind i, uden man opdager det.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan I gør!

For mit eget beskedne vedkommende, så kan historien skrive sig selv nogen gange. Herefter kikker jeg den igennem og retter dem. Andre gange kan det være en fantasi eller en flig af en oplevelse, som jeg forstørrer op. Og fortæller ud fra.
Nogle historier kan skrive sig selv på 20 min. Andre kan tage timer/dage.

Hvordan gør I? Nogen, som tænker det helt i detaljen?

Glæder mig til at høre og lære af jer.


Kommentarer

Gentle-hands(M)(13-12-2020 23:07)

Som næsten alt andet, jeg kan godt lave en tegning som folk kan forstå i en fart, men hvis det skal være en god tegning, med detaljer, så skal jeg gøre mig umage.
Sådan er mit forfatterskab også, jeg har historien lyslevende i mit hoved, men at få den ned på papir, så den er loyal i forhold til det der er i min hukommelse, de indre billeder,,, det kræver hårdt arbejde, (måske også derfor min samling af historier ikke er længere end tilfældet er😉) jeg er nødt til at gennemlæse, omskrive og redigerer i adskillige omgange før jeg er klar til at lade andre læse det.
God fornøjelse, eller arbejdslyst om du vil😉



SimoneL(K)(13-12-2020 00:23)

Når jeg skriver, handler det oftest om at være eller komme i en sindstilstand, som tillader det. Har brug for at blive rørt for at kunne skrive godt - sker det ikke, stopper jeg igen.
Min sidste novelle skrev jeg det meste af med feber i min sofa. At jeg var syg gjorde, at jeg var super sentimental, hvilket gjorde mig i stand til at skrive det pigesind frem, jeg ønskede. Men det handler meget om stemning. Og så at kunne ramme ordene rigtigt. Sommetider sker det, og andre gange gør det ikke. Og det er skønt, når det gør :)



Jacob og Camilla(p)(13-12-2020 00:07)

Det er rigtigt, at man undertiden kan opleve, at "historien skriver sig selv". Man kan have nogle personer med en baggrund og nogle egenskaber. Man kan bringe dem ud i en situation og være spændt på, hvad de vil gøre. Det udvikler sig, mens man skriver. Og det udvikler sig i tankerne, mens man ikke er ved tasterne. Og så er det spændende at vende tilbage for at se det få fastere form.
Luk øjnene og se det hele for dig som en film. Skriv hvad du ser (eller hvad du selv helst gerne vil se, at der sker). Så er du sikret et rigtigere flow. Og du undgår scenografiske fejltagelser. Lyt til, hvad de siger. Skriv replikkerne, som du hører dem. Lad være med at referere, hvad der bliver sagt. Brug ordret, anført tale.
Lad være med at udpensle alt, hvad der sker. Giv plads til at læseren kan se noget af det for sig på den måde, som passer bedst til hans/hendes fantasi.



Salsaluderen(k)(12-12-2020 18:44)

Jeg skriver mest ud fra min dagbog. Så supplerer jeg teksten op, så den er lidt mere beskrivende.
Ud fra dagbogen er let, for der kommer minderne tilbage, når man arbejder sig gemmer teksten.
Jeg skriver når der ikke er noget salsa eller nogen der vil være sammen, så for mig er det terapi :)



Erik Shoon(M)(12-12-2020 14:47)

(I har begge nogle gode råd og pointer..
Men jeg kan jo kun tale for mig selv - og for MIG starter det oftest med et billede (som klæber til sindet) eller en tanke om en situation, der tænder..
Jeg har som regel ikke ret mange detaljer klar på forhånd. De kommer med inspirationen undervejs..
Når det kører godt, så er det næsten som om historien skriver sig SELV.. :-)

Men selv når DET er sket, sætter plottet sig undertiden lissom fast efter 3 -4 kapitler, så det er svært at komme videre.
Det kan være ret frustrerende faktisk.. Men så må man jo krybe til korset og bede om hjælp..!

Historier, som jeg synes er intetsigende og kedelige, er dem hvor man allerede 3 linjer inde ved hvad der vil ske hele vejen.
En god historie har også humor med - og en "medleven" i sine personer. Den slags som bare en opremsen af handlinger bliver man hurtigt træt af at læse..
jeg tror også at det er vigtigt ikke at TÆNKE for meget undervejs, men lade inspiration "komme til".. Lidt som Centaurea foreslår.



Jacob og Camilla(p)(11-12-2020 23:51)

Når du skal skrive en historie, er det vigtigt at huske, at du ikke har skrevet kontrakt med nogen. Der er ikke en deadline. Skriv i dit foretrukne tekstbehandlingsprogram. Skriv kun, når du er oplagt til det. Hold pause nogle dage. Gå og tænk på historien, og vend tilbage, når du er ved at sprænges af gode ideer til handling og formuleringer.
Når du tror, du er færdig, kan du vente lidt. Læs så det hele, som om du var en fremmed læser. Får du en god oplevelse ud af det? Passer sprogtonen til den stemning, du vil skabe? Er der flow? Holder pointerne? Er der overflødigt fyld? Er der informationer, som skulle flyttes et andet sted hen?
Når du har læst din tekst igennem tre gange med pauser imellem uden at finde noget, du vil rette, kan du overveje at sende den ind.



Centaurea(k)(11-12-2020 15:07)

Mine fortællinger kommer helt af sig selv, ofte når jeg er ude og gå, så kommer ideen, plottet, nogle fede sætninger, rammen og nogen gange detaljerne. Så går jeg hjem og skriver ud i en køre, bare skriver og skriver alt ned. Bagefter retter jeg til og redigerer... men ændrer sjældent nævneværdigt i den...
Mine fortællinger god blanding af fantasier og virkelighed