Blogindlæg fra Havfruen
Havfruen(15-02-2020 21:12)

Vi er jo på sitet af forskellige årsager - de fleste af os søger vel “et eller andet”. En respons på ord, et fristed, en legeplads, gode historier, lir, en ven eller en date med en happy ending - what ever :-).

Grundene er vel lige så forskellige, som lysterne er herinde.

Jeg er nysgerrig på, om der er kvinder herinde, som (stadig) oplever normer, fordomme (måske jeres egne ...) eller et pænt-pige-syndrom ude i den virkelige verden. Som betyder at I, bevidst eller ubevidst, lægger låg på jeres seksualitet irl og derfor “leger” herinde :-)

Og til mændene :-) Lever Freuds luder/madonna kompleks stadig hos jer ?



Kommentarer

derman(19-02-2020 22:07)

Jeg er her ikke for at lede efter hverken luderen eller madonnaen. Det er en glæde at opleve at kvinder også mærker lysten, som der hvor vi giver slip lader den fylde os. Uden fordomme,. Luder / madonna kommer let til at handle om moral, som er til for at lægge bånde på vores drifter. Her på sexwriter er vi lige i vores lyster



malex(18-02-2020 17:42)

Hmmm........ stedet har været en øjenåbner for mig. Jeg er ikke så fantasifuld, som jeg troede. Jeg elsker at chatte med andre piger/kvinder, som har en masse spændende vinkler på, hvad sex er. Det har lært mig, at paletten er ekstrem farverig. Samtidig giver det stof til eftertanke ude på arbejdspladsen.............er Fru Grå mon lige så grå i sit indre??? Jeg tror det næppe!!! Men IRL er der et stort filter, som på mange måder er reduceret til næsten ingenting herinde. Det gælder også for mig.



Scorpius(18-02-2020 15:41)

Jeg må sige, min opfattelse af folk herinde har undergået en forandring, siden jeg blev medlem.
Til det bedre forstås...
Jeg troede kun, det var et forum, hvor man udlevede sine drømme uden fordomme og sure miner, og hvor der blev skabt en forkontakt til et egentligt IRL møde.
Men nu:
jeg ser det som et sted, hvor man kan mødes og udveksle erfaringer, minder, ønsker og det uden at blive dømt eller fortolket på nogen måde.
Jeg har selv mødt den forståelse her, som jeg måske ikke ville have fået et andet sted.
For det alene, kære med-medlemmer, takker jeg jer.



Havfruen(18-02-2020 07:28)


Enig så langt, at jeg er super glad for ikke at skulle løbe spidsrod mellem folks lyst og seksuelle præferencer ude i køkkenet på arbejde ... selvom jeg da nogle gange er nysgerrig 😂



Oldschool(17-02-2020 06:36)

Jeg tror ikke at samfundets normer om hvad der er pænt og rigtigt, alene begrænser kvinder i deres sexuelle udfoldelser.

Derfor er en side som denne også i høj grad drevet af at vi medlemmer. Dig, Jeg og mange af de andre søger at udleve noget her, som vi måske ville blive dømt for at lufte i fuld offentlighed.

Det er i virkelighed ganske naturligt og måske også OK at vi ikke bærer vores sexualitet foran os i alle livets forskellige sociale og/eller arbejdsmæssige sammenhænge.

Luder - Madonna komplekset er heldigvis dødt for mig.



Gårdsanger(16-02-2020 17:34)

Hmmm - hvem er egentlig frækkest: Den afklædte Madonna i grøftekanten eller den nonnekostume-klædte luder i klosteret?

Jeg ved det ikke!

Men jeg ved, at jeg oftere falder i grøften end jeg går i kloster...



Havfruen(16-02-2020 17:09)


Mine egne fordomme om begær og lyst har fået kamp til stregen i dette forum (på den gode måde ... forståes...), hvor ærligheden i “forklædning” dyrkes 100%.

Det er befriende og sætter perspektiv på den virkelige verden af “pæne mænd og pæne kvinder” - og så kan jeg med sindsro lade mig falde i grøftekanten ind i mellem. Den er selvfølgelig blød som en pude af nyslået græs, lun og solbeskinnet ... min grøft.

Så madonna’en ikke bliver beskidt :-))



Scorpius(16-02-2020 15:38)

For mit vedkommende balancerer jeg mellem mit begær/mine lyster og at opføre mig anstændigt over for folk omkring mig. Jeg tror ikke folk ser mig som en "pæn mand"! Mere som en irriterende person, der udtrykker hvad de tænker, men ikke siger højt.



Gårdsanger(16-02-2020 13:43)

Noget i den stil - måske mere en balance-akt mellem Aula og fruens gule få-det-nu-fixet sedler:)

Men det var nu ikke ment som selv-ynk. Jeg føler, at mit hjerte er forkælet -langtidsbagt, mørt og strøget med et gavmildt drys af livets persille:)

Har lagt en blog på, der leger lidt med temaet:)



Havfruen(16-02-2020 12:08)

Hvad er definitionen på det syndrom ? :-)

Skal de pæne mænd også balancere på den smalle sti mellem grøfterne af begærets vingesus og forældreintra 😜



Gårdsanger(16-02-2020 12:01)

Der findes i hvert fald mænd, der lever med "pæn mand syndromet" ude i den virkelige verden. Måske er der ikke så mange, men uanset antal så er en af disse undertegnede - det kan jeg vist ikke løbe fra:)



Gårdsanger(16-02-2020 00:15)

Uha - det er store spørgsmål, du stiller!

Freud var en vis mand og ku´ se mønstre i tilværelsen, som er svære at feje af bordet.

Jeg er bevidst om komplekset og helt bevidst om, at eftersom jeg er menneske, gælder det også mig.

Bevidsthed gør, at man kan agere, hvis man ønsker ændring - agere således, at der er plads til både luder og madonna - for begge dele findes i alle kvinder - og begge to ønsker plads og værdsættelse.

Men for pokker da - hvor er livet dog en kompleks størrelse!



Scorpius(15-02-2020 23:30)

Luder/madonna hmmmm.
Måske til en vis grænse!
Til hver en tid foretrækker jeg en god blanding mellem de to.
Måske med en lille hældning til madonna siden.



Sexsafari(15-02-2020 21:50)

Modvilligt må jeg indrømme, ja, en smule... det der med ludder/madonna. Til trods for helt ok med erfaringer fra klubliv og anden løsagtighed, overrasker det mig, hvor vilde kvinderne kan være ud i erotik. Nå... kan godt se, det er egentlig ikke ludder/madonna... bare en skæv madonnaforventning. Men når jeg lader tænkning og erfaring fortrænge gamle forestillinger, ved jeg, at lyst og lir ikke står i vejen for kompetent og ansvarlig rolleudøvelse som mor, kæreste og alt muligt andet. Det overrasker ikke mig, at vi fyre er vilde.



FlotteLotte(15-02-2020 21:20)

Jeg dyrker helt klart mine hemmelige sider/fantasier herinde.
Sider af mig, som ingen ude i den “virkelige” verden kender til. Sider som nok ikke hører sig til en “pæn” husmor, mor.. Er ikke helt sikker på hvad de andre forældre dog ville tænke 🙈 Så, ja. Mine hemmelige, vilde sider holder jeg her på SW. Her er der ingen der rynker på næsen. Så dejligt befriende 😊



Havfruen(15-02-2020 21:13)

Kom frit frem med ærlige refleksioner :-)