Blogindlæg fra Centaurea
Centaurea(25-06-2019 22:00)

Knus

Hun tog alene hjemmefra denne eftermiddag. Hun skulle ind i byen og finde de sandaler, som hun længe havde trængt til. Nu var sommeren pludselig over hende og de gamle kunne altså ikke klare en sæson mere. Hun havde spurgt sin datter om hun ville med, men det havde hun ikke lyst til. Så hun gav hende en dejlig omsluttende krammer, snusede, fyldt med kærlighed, til de lyse lokker. Håbede at hendes datter kunne mærke alt kærligheden i krammet. Hun vil altid kæmpe for og beskytte hende med moderlige næb og klør hvis det skulle blive nødvendigt.

På gågaden støder hun ind en gammel klassekammerat, hende der altid var lidt for meget, hende der talte for højt, hende der ikke lagde mærke til at ingen egentligt brød sig særligt meget om hende. “Ihhh NEJ!!!!hvor UHH hvor er det dog lang tid siden” skriger klassekammeraten og slynger hurtigt armene omkring hende. Hun forsøger at holde afstand, og fyldes med afsky. Årene har ikke været venlige, tøjet lugter af gammelt røg og blandes med en ram lugt af gammel sved. Hun får sig nænsomt ( for man er jo velopdragen) vristet fri og undskylder sig hurtigt med at hun har travl.

Hun haster ind i den nærmeste butik, afviser ekspedienten, men holder dog pligtskyldigt en nederdel ud og kigger lidt med påtaget interesse. Mens hun holder øje ud af vinduet med at klassekammeraten går videre. Ud igen og slentrer stille videre i modsat retning.

Hun finder sine sandaler det kræver ikke meget overvejelse.

Hun ser ham på lang afstand. Hans udstråling, hans selvsikkerhed. Han går med lange målrettede skridt, hun stiller sig ind imellem et par stativer, håber ikke han ser hende. Hendes hjerte banker højlydt i brystet. For helvede da også, hun har brugt såååh lang tid på at forsøge, at få ham ud af sit system. Han går forbi, hun gisper nærmest efter vejret. Hun sniger sig ud på gågaden igen. Hun haster afsted mod bilen. Hun vil hjem i sikkerhed.

Pludselig mærker hun en hånd på sin skulder “ Hej” siger hans dybe stemme, hun drejer rundt kigger ham i øjnene og hun smelter. Hele hendes krop føles som smør, da han siger; “ejj hvor ser du dejlig ud, hold fast hvor jeg savnet dig” og han lader sine stærke arme glide omkring hende og trækker hende ind til sig i et opslugende knus. Alt lidenskab strømmer ud fra hengemte celler og suser vanvittigt igennem hendes krop. Hun snuser ham ind og minderne om kærtegn fylder hende.
Han slipper grebet omkring hende, kigger omkring “nåhr jeg må videre, det var vildt hyggeligt lige at se dig igen, jeg har det godt, ja jeg har faktisk fundet mig en kæreste” siger han og smiler et genert smil. “Ha det godt ik, søde” og væk er han.

Hun tænker mange tanker i bilen hjem og da hun træder ind af døren derhjemme skynder hun sig videre ud i haven. Der står han, igang med hæksaksen. Hun siger “hej” og han afbryder sit arbejde. Hun træder ind i hans favn, hun lægger kinden på hans brystkasse, hun mærker hans hjerte banke og hun selv finder langsomt ro i sin krop og i sit sind. Han er hendes klippe, hendes livline, hendes bedste ven, godheden, trygheden, hendes mand og hun elsker ham.


Kommentarer

Gårdsanger(27-06-2019 22:19)

Smukt og tankevækkende!

Det var lidt mere ligetil i gamle dage - da kunne man nøjes med et nik eller give hånd. I dag er sådan en hilsen, nærmest en fornærmelse - livet er ikke let!



IceLady(26-06-2019 23:31)

Så sandt som skrevet, der er mange former for kram, nogle uddeler man mange af.... andre gemmer man til særlige personer i sit liv, og dem man helst undgår



Lars62(25-06-2019 22:06)

Smukt og enkelt ... tankevækkende