Centaurea(28-04-2019 21:04)

Naboen har det smukkeste Magnolietræ, og jeg betragter det med beundring over hækken. Dets skønhed er så overvældende, dets blomster har så meget æstetisk ynde, samtidig med, at de bare er ALT for meget, nærmest vulgære i deres udtryk. De sidder tæt, de store svulmende knopper, der blot folder sig ud i stor vidunderlig pragt, over resten af den flot anlagte og velfriserede have.

Jeg er ikke misundelig. For sådan en skønhed passer ikke ind i min have. Nej her i min have passer mit nøjsomme egetræ ind, som står der hvor det selv valgte at spire for snart mange år siden. Min plæne er lige dele mos og græs. Bede med primulaer, som i foråret blomstrer så lystigt i mange farver, og senere kæmper ihærdigt med den livlige grønne “bunddække” med de fligede blade og som senere ivrigt sætter “flotte” frøfyldte hvide skærmblomster.

Jeg ligger afslappet i min hængekøje og nyder synet af alt det grønne og tænker pludselig.
Min nabo ligner sin have!
Mon jeg også ligner min?