Tilbage til forsiden

Næste dag begyndte hun næsten at fornemme en slags dagsrytme. Efter en munter frokost i Glædesafdelingens messe, var der et par timer hvor man kunne snakke eller måske se en film. Herefter klargøring i Salonen og så ud på gulvene, inden hun havde en reservation sidst på eftermiddagen.
Det ser imidlertid ud til at gæsterne har valgt at sove længe. Måske havde gårdagens koncertarrangement og efterfølgende festligheder trukket ud. Hun bliver igen antastet og visiteret af et par gæster. En kærtegner følsomt hendes unge faste former og lader forsigtigt en finger trænge op i hendes kønsåbning, men som den foregående dag, er der tale om undersøgelser i relation til et eventuelt senere brug.


Efter en kort tur i Salonen, hvor hun hovedsagelig får rettet lidt på sin makeup, er det tid til hendes aftale. Det var brudgommen fra hendes første dag, der som en afrunding af sit og hustruens ophold på skibet, havde bestilt hende.
Parret havde givet anledning til en del snak om bord. Bruden var som hendes mand havde forlagt, og ganske ekstraordinært, blevet tilknyttet Glædesafdelingen, hvor hun med betydelig energi og ikke ringe succes havde tilbudt sig til alle som ville ha´ hende, og Mona havde hørt at de fem unge svenske fyre, havde gjort god brug af hende. Gommen havde ikke set til hendes side, men havde naturligvis ikke savnet kvindeligt selskab.
Hun mødet brudgommen i baren, og efter et par høflige ordvekslinger, begav de sig til den privatsalon, der var reserveret til formålet. Her ventede bruden på dem. Bortset fra selvsiddende strømper og højhælede sko, var hun nøgen. Hun lå på gulvet med håndleddene bundet til en smal søjle, og Mona fik indtryk af, at det måske var første gang parret var sammen siden brylluppet, og at hun var tiltænkt en særlig rolle, i relation til afslutningen af deres noget specielle bryllupsrejse.
"Jeg håber, at hun nu har lært hvad det indebærer at være gift med mig." Sagde gommen, og fortsatte, "Hun er min, og det er mig der bestemmer hvornår, hvordan og hvem hun skal betjene seksuelt. Nu skal hun ha´ sin egentlige straf, og bevise, at hun forstår at tilgodese mine behov, som en lydig og tjenstvillig hustru."
Han løsnede hende fra søjlen og lod hende rejse sig. Hun var tavs, og blikket var sænket, men Mona fornemmede alligevel en tydelig stolthed hos hende. Måske fordi hun uden klynk have udstået de prøvelser hendes mand havde udsat hende for. Hun var slank og meget velskabt, havde halvlagt mørkt hår, den fineste elfenbenshvide hud med små lyserøde brystvorter og en lille fint trimmet sort behåring mellem benene. Der var en egen selvbevidst ynde over hendes bevægelser, som på en gang signalerede, at hun vidste hvor attraktiv hun var, og at hun at hun uden overvejelser var 100 % til rådighed for sin mand, der hurtigt fastgjorde hendes sammenbundne håndled til en krog i loftet.
Herefter åbnede han en flaske champagne og skænkede til sig selv og Mona.
"Nu skal hun piskes grundigt." Konstaterede han, og fremdrog en ridepisk fra den lille bar, hvor de netop havde smagt på vinen.
"Det skal foregå på den måde, at enten gør jeg det, og så får hun 200 slag, der er så hårde, at hun sikkert kommer til at bløde, eller også gør du det, og så kan hun nøjes med 100 slag, og de skal stadig være så hårde, at de efterlader tydelige mærker."
Mona blev fuldkommen overrasket over denne udvikling, og kunne ikke umiddelbart finde på noget sige, hvorefter han for første gang henvendte sig til sin hustru. "Hvad siger du til det min skat? Vil du underkaste dig straffen? Og hvem foretrækker du, mig eller Mona?"
Hun stod som en hvid marmorstatue, udstrakt og med armene over hovedet, tilsyneladende upåvirket af truslen. "Jeg modtager gerne og taknemmeligt enhver straf du måtte finde berettiget." Svarede hun roligt, og fortsatte, "Om du selv vil udføre den eller vil lade en anden om arbejdet er mig ligegyldigt. Du bestemmer."
"Sådan leger vi ikke." Svarede han strengt. "Når jeg har sagt, at du skal vælge, så er det det jeg har bestemt, at du skal."
"Godt. Så vælger jeg, at det skal være dig og de 200 slag." Sagde hun efter et øjebliks tøven, men stadig roligt og uden at så meget som en trækning over det stolte ansigt, eller en skælven gennem den smukke nøgne krop.
Svaret overraskede måske gommen et øjeblik, for nu var det hans tur til at tøve lidt, inden han svarede, "Det har vi nok desværre ikke tid til, så det bliver det alligevel ikke." Samtidig rakte han Mona pisken og tilføjede, "Værsgo. Jeg vil ha´ slag på ballerne, ryggen og brysterne."
Mona modtog automatisk pisken, og tog også et par skridt hen imod den fastgjorte kvinde, selvom hun egentlig ikke vidste om hun var parat eller villig til at udføre ordren. Kvinden havde jo tydeligt indvilget, og hun tænkte, at alternativet jo ville være meget værre, så det måske var bedst at hun gjorde det. Hendes opgave var jo også at tilfredsstille gæsternes ønsker, og hun kunne ikke vide bedre, end, at dette var normalt for brudeparret.
Alligevel følte hun sig helt blank, da hun et øjeblik senere stod ved siden af den nøgne kvinde med pisken ud for hendes velformede hvide baller.
"Du tæller selv slagene!" Kommanderede manden, henvendt til sin unge brud, og næsen uden at have besluttet det, lod Mona det første slag falde.
"Et!" Talte bruden lydigt.

Der er langt til 100, og selvom Mona søgte at begrænse slagenes kraft, bredte der sig snart en tydelig rødmen over ballerne, og i endnu højere grad over de bløde kuplede bryster, hvor pisken så let som ingenting trak mørkere striber, selvom hun passede ekstra meget på. For hun var også nød til at anvende en vis kraft, ellers annullerede gommen slagene.
Bruden holdt stolt den efterhånden læderede krop rank, og talte med først helt fast og efterhånden mere skælvende stemme slagene. Tårer løb fra hendes øjne og den slanke krop blev snart dækket af et tyndt lag sved, men hun klynkede ikke, udstødte højst et dybt støn, og lod et øjeblik krogen i loftet bære hendes vægt, når et slag ramt særlig hårdt.
Da det var overstået skævede musklerne i hendes ben, og kroppen svajede frem og tilbage, det var kun krogen og rebet, der holdt den svedige sitrende krop oprejst. Mona havde det heller ikke godt, og skammede sig over sin rolle. Hun kastede et blik på gommen og tilkaldte et serviceteam.
"Hun må ikke forlade denne salon." Sagde han til teamet der ankom et øjeblik senere. Da havde han løftet den slanke krop ned fra krogen, og hun så ud til allerede at have det lidt bedre. Teamet tørrede hende og gav hende kolde omslag på de udsatte steder, og inden længe havde hun det betydeligt bedre, om end pisken havde efterladt mærker på den fine blege hud, som ville være synlige i adskillige dage.
Da serviceteamet havde forladt dem bød gommen sin mishandlede hustru et glas champagne, og vendte sig imod Mona som han beordrede til at afføre sig dragten og tage plads på en chaiselong. Hun adlød og tog et øjeblik senere plads, nu lige som hustruen, kun iført strømper og sko.
"Du skal gøre hende klar til mig." Sagde han bydende til sin hustru, der efter et øjebliks rådvildhed stillede glasset og kravlede hen imod Mona, der spredte benene og lod hendes mund og tunge finde sin kønsåbning, som hun lydigt og ihærdigt bearbejdede.
Trods sine problemer med det der var sket, havde sceneriet, i nogen grad imod hendes vilje, ophidset Mona. Så der var egentlig ikke behov for at forberede hende til at betjene manden, men med hustruens behandling voksede hendes lyst eksponentielt.
Kort efter tog manden plads ved chaiselongens hovedende hvorfra han stående kunne gøre brug af hendes villige mund. Han behøvede tydeligvis heller ikke yderligere forberedelse, lemmet var som forstenet i en kolossal rejsning, og han stødte krævende ind i hendes mund og ned i hendes hals.
Det var ham tydeligvis magtpåliggende at få udløsning i hendes underliv, og inden læge trak hans sig ud af hendes mund, og gav tegn til bruden om at gøre plads. "Du hjælper mig." Kommanderede han hende kort, da han lagde sig ind over Monas ventende krop. Og hun greb lydigt om hans hårde organ og styrede det op i Monas ventende skede, lige som hun mens han med lange seje og monotone stød gjorde sit krav gældende, masserede og kælede for hans pung og lem.
Med hans næsten maskeagtige brug af hende, var det let for Mona at fokusere på at byde ham størst mulig fornøjelse: Hun løftede sig rytmisk op imod hans stød, i en helt overgiven og villig men også sugende bevægelse, der insisterede på at han ikke bare kunne men at han skulle bruge hende.
Så han gjorde bare sin ret gældende uden hensyn til de to kvinder, og efter få minutter tømte han sig med et brøl, dybt oppe i Mona. Han kollapsede næsten ned over hendes spinkle krop et øjeblik, hvorefter han forsigtigt tak sig ud og nærmest væltede ned på en nærliggende stol.

"Min kære ægtemand tillad mig at opsamle din sæd." Bad den unge brud, der sad på hug imellem sin mand og Mona.
Han nikkede tavs og halvvejs fraværende, hvorefter hun krøb ind imellem hans ben og slikkede hans lem rent for deres safter. Hun var meget grundig, og da han efter lidt tid begyndte at få rejsning igen, lod han hende fortsætte sin tjeneste i yderligere nogle minutter, mens hans rejsning voksede.
Det var med denne gestus han tilkendegav, at hun havde udstået sin straf og var tilgivet. Da han igen havde nået fuld rejsning skubbede han hende blidt fra sig, og den unge kvinde vendte sig nu imod Mona, hendes mands efterladenskaber, der langsomt sivede ud imellem hendes opsvulmede skamlæber, og slikkede også her tjenstvilligt hans sæd i sig, mens manden rejste sig og skænkede mere vin.
Da Mona var rengjort tilbød han også dem mere vin, og efter et par forfriskende slurke fik bruden igen lov til at få ham i munden. Samtidig lod han sine store krævende hænder gå på opdagelse på og i Monas krop. Da han var parat anbragte han sin smukke hustru på hug, og trængte op i hende bagfra. Hendes baller må stadig ha´ været meget ømme og sårbare, men han viste hende ingen hensyn, og Mona kunne ikke afgøre om de tårer der løb fra hendes øjne var af taknemmelighed eller smerte, da de efter et længere ridt sank sammen i en fælles orgasme.