Den første lussing rammer hende hårdt på hendes venstre kind. Hun chokeres over hvor voldsomt slaget er og et kort sekund har hun lyst til at reagere. Men hun besinder sig og vender atter ansigtet imod ham, idet hun smiler og siger ”tak Herre”. Hun når dårligt at sige ordene før han tildeler hende endnu en lussing, denne gang på den højre kind. Hun smiler atter til ham og takker ydmygt. Han fortsætter med at slå hende skiftevis på højre og venstre kind, alt imens han lægger mere og mere kraft i slagene. Hun gør sit bedste for fortsat at smile og takke ydmygt, skønt hun har sværere og sværere ved at holde tårerne tilbage.
Han hæver armen og lægger an til endnu et slag, men holder inde idet han behages ved synet af sin slavinde der stadig smiler kærligt til ham, skønt hendes øjne står i vand og hendes kinder er dækket af ildrøde håndaftryk. Han sænker armen og nyder synet.
Hendes kinder brænder og hun har lyst til at bryde sammen i gråd, men hun ved at det ikke vil hjælpe hende. Hun ved at hun har fortjent at blive straffet. Hun ved at hendes Herre ved hvad der er bedst for hende. Hun ved at hun ikke kan leve uden ham. Og netop derfor må hun leve og ånde for ham. Hun eksisterer kun for at behage ham. En lektion i Ydmyghed, Lydighed og Underdanighed, er hvad han har lovet hende. Hun ved at det ikke er tomme ord. Hun ved det ikke bliver nogen let opgave. Hun ved at det bliver en lang nat.
”Klæd dig af”, beordrer han.
”Ja Herre”, svarer hun prompte og hopper ned fra køkkenstolen. Hun afklæder sig og lægger tøjet pænt sammen på stolesædet, hvorefter hun stiller sig tæt ved Herren med hænderne bag ryggen. Den eneste genstand der pryder hende er slavehalsbåndet, som viser at hun tilhører ham.
Han sidder i tavshed og betragter hendes nøgne krop. Hun er ung. Yngre end ham. Og velskabt. Yderst velskabt. Ikke særlig høj og med langt mørkerødt hår. Hun er som sprunget ud af hans fantasi. Hun er hans drømmekvinde. Netop derfor må hun ikke få lov at få magten over ham. Netop derfor skal hun tugtes.
Hun mærker hans sultne blik og et stort smil breder sig på hendes læber. Hun nyder det. Nyder at blive begæret. I det samme modtager hun en gevaldig lussing på sin venstre kind, der næsten slår hende ud af balance.
”Tør det grin af munden og slå blikket ned slave”, beordrer han med høj røst. Hun skal ikke tro at han bliver blød om hjertet fordi hun smiler lidt sødt til ham. Hun skal ikke tro hun kan tage magten fra ham. Han skal nok lære hende hvem der bestemmer. Han skal nok tæmme hende godt og grundigt.
”Ja Herre”, svarer hun lettere chokeret og ser ned på de mørke kakler.
Han knipser med fingrene og peger mod gulvet.
Hun forstår straks og kaster sig ned på alle fire for hans fødder.
Han afhægter det kraftige læderbælte i sine militærbukser og trækker det ud af stropperne.
Hun stivner et øjeblik. Den lyd kender hun kun alt for godt. Skønt hendes blik er rettet mod gulvet, så ved hun udmærket hvad der skal til at ske. Ikke desto mindre bliver hun pænt liggende med enden i vejret på det kolde kakkelgulv. Hun ved ikke hvor hårdt han har tænkt sig at slå hende. Hun ved ikke hvor længe han har tænkt sig at blive ved. Men hun ved at det kommer til at gøre ondt. ”Min Herre ved hvad der er bedst for mig,” visker hun for sig selv. Hun kan mærke pulsen stige, alt imens hun lytter til lyden af sin Herres militærstøvler, der vandrer frem og tilbage over kaklerne.
”Enhver kvinde er sin mands ejendom,” siger han med myndig stemme. Hvorefter han laver et underhåndssving med det kraftige læderbælte, så det suser gennem luften og rammer hende hårdt på den ene balle.
Hun giver et støn fra sig, hvorefter hun takker ydmygt.
”Du skal ikke tale slave! Du skal bare lytte.” Siger han og slår hende endnu engang. ”Enhver kvinde er sin mands ejendom,” gentager han. ”Hun skal opdrages som en hund. Hun skal lære at være lydig, ydmyg og underdanig.” Imens han taler, fortsætter han med at slå hende, skiftevis på højre og venstre balle og baglår, og nu og da lige imellem benene, så hendes klatbarberede skød også får glæde af afstraffelsen. Han fortsætter: ”Det er mandens opgave, hele tiden at sætte hendes lydighed på prøve. Derfor må han behandle hende som en slave. Han må konstant sikre sig, at hun er klar til at adlyde hans mindste vink. Thi en ulydig kvinde er lige så ubrugelig for ham, som en ulydig hund. Måske endda mere. Han må dominere og opdrage hende, ikke kun for sin egen skyld, men i høj grad også for hendes. Thi kun gennem Lydighed, Ydmyghed og Underdanighed, kan hun blive lykkelig. Kun gennem streng opdragelse, kan hun blive den slave som hun inderst inde hungrer efter at være.”
For hver gang Herren lader sit bælte ramme hende, bliver det sværere og sværere at bide smerten i sig. Hun har ikke tal på hvor mange gange han har slået hende, men hendes baller brænder som ild. Hun har lyst til at skrige, men Herren har ikke givet hende lov til det. Hun ved at han tester hendes lydighed. Hun vil for alt i verden ikke skuffe ham. Hun prøver at koncentrere sig om de ord han siger, skønt det er svært at tænke på andet end den brændende smerte. Endelig holder han inde. Hun ånder lettet op. Han forlader lokalet og lader hende ligge på det kolde køkkengulv.
Der er gået cirka 20 minutter da Herren træder ind i køkkenet igen. Hun ligger stadig på gulvet som hun gjorde da han forlod hende. Hun ved godt at hun ikke skal rokke sig en millimeter uden hans tilladelse. Hun ved godt at hun er en genstand der tilhører ham.
Han hægter en hundesnor fast i hendes slavehalsbånd og trækker af sted med hende. Hun kravler ved hans side hen over de hårde kakler. Det gør ondt i hendes knæ og hun har svært ved at følge med ham. Han fører hende gennem huset og ind i pejsestuen, hvor han viser hende til rette foran en stor lænestol der står tæt ved pejsen. Han hægter hundesnoren af og lægger den på et lille bord der står ved siden af stolen. Han skænker et glas rødvin til sig selv og trækker en bog ned fra en reol. Herefter sætter han sig til rette og lægger benene over kors henover ryggen på sin slave.
Hun ligger pænt på alle fire og virker ganske tilfreds med at være fodskammel for sin Herre. Hun ved at denne lektie i ydmyghed og underdanighed er vigtig for hende. Hun er en ting. En praktisk genstand. Det eneste hendes verden drejer sig om netop i dette øjeblik, er at ligge stille og stabilt, så hendes herre ikke bliver forstyrret i sin magelighed. Intet er vigtigere for hende end hans velbefindende.
Herren nyder sin bog og sin rødvin. Han lader sig slet ikke mærke med hendes tilstedeværelse.
Efter en halv times tid (og godt og vel en halv flaske rødvin) er hun ved at være godt udmattet af at ligge stille for sin Herres skyld. Hendes knæ og håndflader er ømme og hendes arme og ben længes efter at strække sig.
En klokke ringer et sted i huset.
Herren reagerer. Han lukker bogen i, og lægger den fra sig på det lille bord. Han fjerner benene fra sin fodskammel og rejser sig fra stolen.
Det er en befrielse for hende da de tunge militærstøvler fjernes fra hendes ryg.
Herren strækker sig og giver et veltilfredst støn fra sig. Hvorefter han kikker ned på sin slave som om han først lige har opdaget hende. ”Jeg tror middagen er klar.”
Middagen? Ordet alene får hendes mave til at knurre. Hun har fastet hele dagen. Det har hun fået besked på. Vil hun virkelig få lov til at spise middags sammen med Herren? Tanken gør hende varm inden i. Og et lille smil finder vej til hendes læber.
Herren samler hundesnoren op fra bordet of hægter den i hendes halsbånd. Han trækker af sted med hende.
Hun kravler ved hans side til den modsatte ende af huset og ind i en stor spisestue. En liflig duft af mad finder vej til hendes næsebor. Herren viser hende til rette på gulvet, ved siden af en massiv træstol, (der mest af alt minder om en trone) som står for enden af et langbord. Her lægger hun sig pænt som hun har lært.
Herren stiller en hundeskål med vand på gulvet foran hende, hvorefter han sætter sig til rette ved bordet. Et overdådigt måltid, samt en karaffel med rødvin er sat frem for ham. Han tager for sig af retterne og beruser sig i vinen.
Hun stirrer på metalskålen foran sig. Er det virkelig alt hvad hun får?
Herren lader sig et øjeblik abstrahere fra sit måltid, idet han skæver ned på sin slave og siger ”velbekomme.”
Det giver et sæt i hende. ”Tak Herre.” Siger hun og giver sig til at slikke vandet i sig som en hund. Det mætter ikke. Lyden af sin Herre der spiser og den dejlige duft af mad gør det ikke lettere. Hun forstår. Herren tester hendes viljestyrke. Dette er en lektie i underdanighed. Hun skal lære at kende sin plads.
I over en time sidder han bare og mæsker sig. Uden så meget som at skænke hende et blik. Han behøver ikke kontrollere om hun stadig ligger på sin plads. Det ved han at hun gør. Bundet af hans usynlige lænker. Bundet af hans vilje. Han nyder magten.
Hun er næsten døset hen, da hun pludselig mærker at Herren tager fat i hendes halsbånd og påhægter hundesnoren.
”Sikken en prægtig middag!” Udbryder han og trækker af sted med hende.
”Ja Herre.” Svarer hun lettere omtåget og skynder sig at komme op på siden af ham.
”Nu tror jeg du trænger til at blive luftet lidt.” Siger han og fører hende ud i entreen.
”Ja Herre.” Svarer hun igen allerede inden hun egentligt har nået at opfatte hvad han har sagt.
Han hænger enden af hundesnoren over en knage og trækker en lang sort overfrakke på.
Luftet? Var det det han sagde? Har han tænkt sig at lufte hende som en hund? Men det er jo vinter.
Han griber atter hundesnoren og lukker hoveddøren op. En iskold vind trænger ind i entreen. Den kilder henover hendes krop og giver hende kuldegysninger. Han trækker hende ud på en stentrappe og ned i en gigantisk snedækket have.
Der går et chok igennem hende da hun kravler ud i den tykke sne og hun har mest af alt lyst til at rive sig løs og løbe tilbage til huset. Men hun følger pænt med og Herren fører hende et godt stykke ud i den mørke have.
Han standser. Betragter hendes nøgne krop der allerede ryster af kulde. Han smiler. ”Du må gerne lade dit vand nu, slave.”
”Tak Herre.” Stammer hun. ”Men det kan jeg da ikke i den her kulde.”
”Er du utaknemlig?”
”Nej Herre!” Svarer hum prompte.
”Sætter du ikke pris på at blive luftet?”
”Jo Herre.” Svarer hun med et strejf af gråd i stemmen.
”Alligevel vil du ikke lade dit vand når jeg beder dig om det?”
”Jeg kan ikke.” Hulker hun.
”Du vil ikke!” Råber han.
Hun bryder i gråd. ”Undskyld Herre.”
”Spar dine tårer!” Siger han hårdt. ”Dem får du brug for … I kælderen.”
I kælderen er der ingen nåde.
I kælderen må hun gerne skrige – ingen kan høre det.
I kælderen bliver hun straffet for sin ulydighed. Sin respektløshed.
I kælderen er hendes elskede Herre en sadistisk bøddel.
I kælderen lærer hun pisken at kende.
Erotiske noveller skrevet af Goat Tyrant